Nr. 1, juni 2006

Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges selvforsørgelse i perioden 1999 til 2005

 

Resumé

En ny effektmåling af kommunernes integrationsindsats målt på udlændinges selvforsørgelse eller uddannelse viser, at 35 pct. af de udlændinge under integrationsloven, der modtog introduktionsydelse efter deres ankomst, er blevet selvforsørgende eller kommet i uddannelse i perioden 1999 til 2005.

 

Udlændinge, der har fået opholdstilladelse i 2002 og frem, havde en større sandsynlighed for at blive selvforsørgende eller komme i uddannelse inden for de første tre år i Danmark end de udlændinge, der har fået opholdstilladelse før 2002. Således tyder noget på at regeringens integrationspolitik og kommunernes øgede indsats er begyndt at give synlige resultater.

 

Grindsted, Høje Taastrup, Kjellerup, Helsingør og Horsens Kommuner er de fem kommuner, hvor udlændinge på introduktionsydelse hurtigst bliver selvforsørgende eller kommer i uddannelse i perioden 1999 til 2005, når der tages hensyn til en række karakteristika. 

 

I Værløse, Haslev, Hedensted, Skive og Brøndby Kommuner er udlændinge, der er på introduktionsydelse, derimod længst om at blive selvforsørgende eller komme i uddannelse i den samme periode sammenlignet med de øvrige 67 kommuner, der indgår i rangordningen.

 

Tidligere undersøgelser[1] har vist, at især de kommuner, som har implementeret integrationslovens bestemmelser, samt har haft politisk fokus og en arbejdsmarkedsrettet indsats fra starten, opnår større succes i integrationsindsatsen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne udveksler erfaringer om, hvordan man opnår en succesfuld integration.

Baggrund

Siden integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999 har kommunerne haft ansvaret for integrationen af udlændinge omfattet af integrationsloven. Kernen i integrationsindsatsen er det særlige 3-årige introduktionsprogram, som kommunerne skal tilbyde nyankomne udlændinge. Formålet med programmet er at give udlændinge bedre muligheder for bl.a. at blive selvforsørgende gennem beskæftigelse eller at komme i uddannelse.

For at kunne måle effekten af kommunernes integrationsindsats gennemfører Integrationsministeriet to årlige effektmålinger, hvor det analyseres, hvilke kommuner der gennemfører den mest effektive integrationsindsats. I analyserne tages der højde for, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at integrere, samt at udlændinge i de enkelte kommuner har forskellige forudsætninger for at blive integreret.

I denne effektmåling sammenlignes, hvor hurtigt de enkelte kommuner i perioden 1999-2005 fik udlændinge omfattet af integrationsloven og på introduktionsydelse i selvforsørgelse eller ordinær uddannelse[2]. En lignende effektmåling for perioden 1999 til 1. kvartal 2004 blev første gang offentliggjort i marts 2005.

Effektmålingen er udarbejdet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) for Integrationsministeriet. For en mere uddybende gennemgang af antagelser og model henvises til AKFs baggrundsrapport: ”Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2005”, som er tilgængelig på Integrationsministeriets og AKFs hjemmeside.

Målgruppe og måleperiode

Effekten af kommunernes integrationsindsats analyseres ved at måle, hvor hurtigt udlændinge under integrationsloven, der har modtaget introduktionsydelse, bliver selvforsørgende eller påbegynder en ordinær uddannelse.

Målingen omfatter udlændinge under integrationsloven, som er ankommet til Danmark i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2004, og som har modtaget introduktionsydelse efter deres ankomst[3]. Disse personer følges i analysen helt frem til uge 50 i 2005. Der gennemføres en varighedsanalyse for at måle varigheden fra opholdstilladelse til selvforsørgelse (dvs. til personen ikke længere modtager offentlig forsørgelse) eller er kommet i ordinær uddannelse (dvs. modtager Statens Uddannelsesstøtte (SU)). En person, der er blevet selvforsørgende, er dog ikke nødvendigvis kommet i beskæftigelse, men kan også være forsørget af sin ægtefælle eller lignende, hvilket der ikke kan tages højde for i analysen. Det primære fokus i denne analyse er således, i hvilket omfang og hvor hurtigt udlændingene er kommet ud af offentlig forsørgelse eller kommet i uddannelse, og ikke hvad årsagen er til, at vedkommende er blevet selvforsørgende.

Analysen ser på udlændinge, der er blevet selvforsørgende eller er kommet i ordinær uddannelse i mindst 6 sammenhængende måneder (26 uger) efter de har modtaget introduktionsydelse. Varigheden på 6 måneder er bl.a. valgt, idet kommunerne siden 1. januar 2004 modtager et resultattilskud for hver udlænding under integrationsloven, der er kommet i beskæftigelse eller uddannelsesforløb i mindst 6 måneder. Desuden må der være tale om mere varig selvforsørgelse eller uddannelse, når det har en varighed på mindst 6 måneder. AKF har i deres baggrundsrapport også gennemført en effektmåling med selvforsørgelse eller uddannelse i mindst 2 måneder, som ikke gengives her.

Effekterne på landsplan

Af tabel 1 fremgår antallet af integrationsforløb[4], der på landsplan afsluttes med selvforsørgelse eller uddannelse i mindst 6 måneder.

Tabel 1: Antal integrationsforløb, som er afsluttet med selvforsørgelse eller uddannelse i perioden 1999-2005, for udlændinge under integrationsloven, der har modtaget introduktionsydelse
	Selvforsørgelse	Uddannelse	Hverken selvforsørgelse eller uddannelse	Antal forløb
Selvforsørgelse eller uddannelse i mindst 6 måneder	31,8 %	2,8 %	65,4 %	23.563
Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2005, AKF, juni 2006.

 

Tabellen viser, at 32 pct. af integrationsforløbene afsluttes med selvforsørgelse i 6 sammenhængende måneder, mens 3 pct. afsluttes med ordinær uddannelse. Hermed bliver 35 pct. af integrationsforløbene afsluttet med selvforsørgelse eller uddannelse, mens knap 2 ud af 3 forløb er uafsluttede. Der gøres opmærksomhed på, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven på introduktionsydelse indgår i analysen uanset deres opholdstid, dvs. at mange på måletidspunktet fortsat er i gang med et introduktionsprogram.

I forhold til effektmålingen fra marts 2005 er 11 pct. point flere integrationsforløb, ifølge den nye måling, blevet selvforsørgende eller er kommet i uddannelse (i perioden 1999 til 1. kvartal 2004 var det 24 pct. der blev selvforsørgende eller kom i uddannelse). Denne fremgang kan delvis skyldes, at analyseperioden er udvidet med knap to år, og at flere således på de ekstra år er blevet selvforsørgende eller er kommet i uddannelse, men kan også skyldes en mere effektiv indsats.

Tabel 2 viser antallet af integrationsforløb, der afsluttes med selvforsørgelse eller uddannelse for henholdsvis mænd og kvinder.

 

 

Tabel 2: Antal integrationsforløb, som er afsluttet med selvforsørgelse eller uddannelse i perioden 1999-2005, for mandlige og kvindelige udlændinge under integrationsloven på introduktionsydelse
		Selvforsørgelse	Uddannelse	Hverken selvforsørgelse eller uddannelse	Antal forløb
Selvforsørgelse eller uddannelse i mindst 6 måneder	Mænd	36,8 %	3,0 %	60,2 %	11.815
	Kvinder	26,7 %	2,6 %	70,6 %	11.748
Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse, 1999-2005, AKF, juni 2006.

 

Blandt forløbene for mandlige udlændinge er 40 pct. afsluttet med selvforsørgelse eller uddannelse. Den tilsvarende andel blandt de kvindelige udlændinge er 29 pct. Dermed er det generelle billede, at flere mænd end kvinder er blevet selvforsørgende eller er kommet i uddannelse.

51 pct. af integrationsforløbene i analysen var flygtninge, 25 pct. familiesammenførte til flygtninge og 24 pct. familiesammenførte til andre end flygtninge.

I tabel 3 fremgår det, hvor stor sandsynlighed en udlænding der har fået opholdstilladelse siden 1999 havde, for at have påbegyndt et selvforsørgelses- eller uddannelsesforløb på mindst 6 måneder inden for det første til sjette år efter opholdstilladelsen.

En udlænding under integrationsloven, der fik opholdstilladelse i 1999, havde en sandsynlighed på 11 pct. for at have påbegyndt et selvforsørgelses- eller uddannelsesforløb inden for det første år. Inden for to år efter opholdstilladelse var sandsynligheden 20 pct., og de efterfølgende år stiger sandsynligheden således, at 50 pct. inden for seks år efter opholdstilladelse havde påbegyndt et selvforsørgelses- eller uddannelsesforløb.

Tabel 3: Sandsynligheden for at have påbegyndt et selvforsørgelses- eller uddannelsesforløb på mindst 6 måneder i perioden 1999-2004, fordelt på året for opholdstilladelse
År for opholdstilladelse	1 år	2 år	3 år	4 år	5 år	6 år
1999	11 %	20 %	29 %	38 %	44 %	50 %
2000	11 %	21 %	31 %	39 %	45 %
2001	10 %	20 %	29 %	38 %
2002	14 %	25 %	37 %
2003	12 %	29 %
2004	14 %
Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse, 1999-2005, AKF, juni 2006.

 

Samtidig fremgår det også af tabellen, at de udlændinge, der fik opholdstilladelse i 2002 og frem, havde en større sandsynlighed for at påbegynde et selvforsørgelses- eller uddannelsesforløb inden for de første et til tre år i Danmark end de udlændinge, der fik opholdstilladelse tidligere. Således er sandsynligheden for selvforsørgelse inden for det tredje år på 37 pct. for dem der fik opholdstilladelse i 2002, mens den var på 29 pct. for dem der fik opholdstilladelse i 1999.

Årsagerne til, at sandsynligheden for at påbegynde et selvforsørgelses- eller uddannelsesforløb varierer, kan være mange: bl.a. sammensætningen af gruppen, antallet af nyankomne, der skal integreres, konjunkturer mv. Derudover er der siden 2001 sket en række markante ændringer i integrationspolitikken i Danmark bl.a. en ændret udlændingepolitik og indførelsen af starthjælpen mv. Derudover yder kommunerne i dag en mere fokuseret integrationspolitik end tidligere.

Effekterne på kommunalt plan

Til beregning af den grundlæggende model indgår alle kommuner i Danmark, men i selve rangordningen af, i hvilke kommuner udlændinge hurtigst bliver selvforsørgende eller kommer i uddannelse indgår kun de 72 kommuner, som har mere end 80 udlændinge under integrationsloven på introduktionsydelse. Der er således en lang række kommuner, som ikke indgår i rangordningen. Analyserne kan dermed kun sige noget om, hvordan de 72 valgte kommuner placerer sig i forhold til hinanden og giver derfor ikke et samlet billede af, hvordan alle landets kommuner klarer opgaven med at få udlændinge i selvforsørgelse eller ordinær uddannelse.

I nedenstående boks er en beskrivelse af, hvordan effektmålet beregnes. Effektmålet anvendes til at rangordne de 72 kommuner, der indgår i analysen. Rangordningen fremgår af tabel 4.

Beskrivelse af effektmålet

Effektmålet for en kommunes integrationsindsats beregnes ved først at måle den gennemsnitlige observerede varighed fra opholdstilladelse til selvforsørgelse eller uddannelse for udlændinge, der er omfattet af analysen. For at gennemføre en sammenligning – eller benchmarking – af kommunernes integrationsindsats, beregnes dernæst den gennemsnitlige forventede varighed – dvs. hvor hurtigt den pågældende kommune forventes at kunne få en udlænding i selvforsørgelse eller uddannelse efter opholdstilladelse i Danmark. I denne beregning tages der hensyn til den enkelte kommunes generelle vilkår og for udlændinges forskellige karakteristika (se mere herom på side 8). Effektmålet svarer til differencen mellem den gennemsnitlige observerede varighed og den gennemsnitlige forventede varighed. Såfremt den gennemsnitlige observerede varighed er mindre end den gennemsnitlige forventede varighed, betyder det, at der går kortere tid, end man skulle forvente (givet de nævnte karakteristika), før udlændingene første gang bliver selvforsørgende eller kommer i ordinær uddannelse. I dette tilfælde vil effektmålet være negativt, hvilket vil sige, at kommunen ifølge effektmålet har succes med integrationen af udlændinge. Omvendt betyder en positiv værdi af effektmålet, at der i den pågældende kommune i gennemsnit går længere tid end forventet, før udlændingen bliver selvforsørgende eller kommer i ordinær uddannelse. Det er af tekniske grunde valgt at basere effektmålet på den gennemsnitlige (observerede og forventede) varighed op til fire år. Dvs. at den gennemsnitlige varighed i hver enkelt kommune højst kan være fire år. Denne restriktion har betydning for de varigheder, der beregnes i effektmålingen, idet forløb som ikke var afsluttede efter fire år tæller som uafsluttede forløb (dvs. blev ikke selvforsørgende eller kom i uddannelse) selv om de måske blev afsluttet efterfølgende. Beregningen af varigheden kan således anvendes til at rangordne kommunerne og ikke til at sige noget præcist om, hvor lang tid det reelt tager at få udlændinge i selvforsørgelse eller uddannelse.

 

Analysemodellen tager højde for, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at integrere udlændinge, samt at udlændinge har forskellige forudsætninger for at blive integreret (på side 8 nedenfor ses en oversigt over, hvilke karakteristika der korrigeres for). De udvalgte baggrundsvariable kan forklare 72 pct. af forskellene mellem de 72 kommuner. Herved kan kommunernes integrationsindsats i højere grad måles og sammenlignes.

Ifølge rangordningen er udlændinge på introduktionsydelse i Grindsted Kommune 7,2 måneder hurtigere (den forventede gns. varighed minus den observerede gns. varighed) til at blive selvforsørgende eller komme i uddannelse end modellen forudsiger ud fra kommunens og den enkelte udlændings forudsætninger.

Grindsted er sammen med Høje Taastrup, Kjellerup, Helsingør og Horsens Kommuner dermed blandt de fem kommuner, hvor udlændinge på introduktionsydelse ifølge effektmålingen er hurtigst til at blive selvforsørgende eller komme i uddannelse i perioden 1999 til 2005, når der tages hensyn til en række karakteristika. 

Derimod er udlændinge på introduktionsydelse i Værløse, Haslev, Hedensted, Skive og Brøndby Kommuner op til 6 måneder længere end modellen forudsiger de bør være, til at blive selvforsørgende eller komme i uddannelse i den samme periode.

Det skal bemærkes, at effektmålingen måler på kommunernes integrationsindsats i hele perioden 1999 til 2005, dvs. at de kommuner, som i slutningen af perioden har ændret deres indsats markant, først på længere sigt vil kunne aflæse en effekt heraf i effektmålingen. Desuden omfatter målingen alle kommuner, der i perioden 1999 til 2005 har mere end 80 integrationsforløb under integrationsloven, som modtager introduktionsydelse. For nogle kommuner omfatter målingen således relativt få personer, hvilket betyder at den enkelte let kan påvirke kommunens placering på rangordningen.

 

Tabel 4: Effektmålet for 72 kommuners integrationsindsats når succesfuld integration er bestemt som selvforsørgelse eller uddannelse i mindst 6 måneder1
Rang-ordning	Kommune	Observerede gns. varighed (mdr.)	Forventet gns. varighed (mdr.)	Effektmål	Sign. niveau2	Antal forløb	Andel afsluttede forløb
1	Grindsted	31,052	38,258	-7,206	***	89	58
2	Høje Taastrup	22,845	29,935	-7,090	***	224	71
3	Kjellerup	35,640	40,528	-4,898	***	85	39
4	Helsingør	33,027	37,034	-4,007	***	175	46
5	Horsens	32,554	36,478	-3,924	***	190	46
6	Albertslund	22,508	25,698	-3,189	*	119	74
7	Åbenrå	36,117	39,276	-3,159	**	83	43
8	Frederikshavn	38,482	41,471	-2,988	***	139	39
9	Frederiksberg	31,021	33,911	-2,890	***	269	50
10	Ishøj	23,999	26,788	-2,789		85	73
11	Hjørring	35,137	37,680	-2,543	*	120	37
12	Hørsholm	36,937	39,310	-2,373	*	112	43
13	Greve	35,325	37,457	-2,132	*	120	42
14	Rødovre	31,685	33,770	-2,086	*	161	52
15	Korsør	37,159	39,135	-1,976	*	127	32
16	Allerød	36,392	38,367	-1,975		112	45
17	Esbjerg	36,373	37,979	-1,606	*	286	37
18	Ballerup	33,366	34,902	-1,537		139	45
19	Nykøbing-Falster	37,116	38,544	-1,428		110	35
20	Hvidovre	30,521	31,838	-1,317		153	57
21	København	32,540	33,523	-0,983	**	2472	51
22	Vejle	36,412	37,380	-0,967		340	39
23	Sæby	40,206	40,985	-0,779		82	24
24	Roskilde	35,387	35,958	-0,571		198	46
25	Vordingborg	37,727	38,282	-0,555		106	33
26	Silkeborg	38,824	39,281	-0,457		277	32
27	Middelfart	38,932	39,153	-0,221		103	30
28	Thisted	36,513	36,717	-0,204		116	39
29	Søllerød	39,009	39,090	-0,081		149	28
30	Morsø	38,933	38,954	-0,021		102	39
31	Holbæk	39,012	39,014	-0,001		194	34
32	Svendborg	40,656	40,640	0,016		141	26
33	Græsted-Gilleleje	40,956	40,938	0,019		82	20
34	Sønderborg	40,380	40,209	0,171		187	29
35	Grenå	41,277	41,088	0,189		82	23
36	Ã…lborg	39,518	39,325	0,193		625	31
37	Fredensborg-Humlebæk	38,167	37,966	0,202		97	36
38	Glostrup	32,917	32,703	0,214		87	54
39	TÃ¥rnby	36,481	36,166	0,316		164	41
40	Fredericia	37,900	37,562	0,337		208	33
41	Brønderslev	41,423	41,070	0,353		88	20
42	Ã…rhus	37,592	37,217	0,375		1749	38
43	Ringsted	38,495	38,109	0,385		112	32
44	Randers	39,344	38,916	0,428		251	31
45	Ribe	39,641	39,124	0,517		123	27
46	Bornholm	42,554	42,034	0,521		155	17
47	Holstebro	39,633	39,098	0,535		181	28
48	Pandrup	42,002	41,451	0,551		80	18
49	Kolding	40,043	39,459	0,584		248	27
50	Skanderborg	41,693	41,042	0,651		113	26
51	Gentofte	39,416	38,713	0,703		259	29
52	Solrød	39,714	38,995	0,719		120	29
53	Hillerød	39,064	38,185	0,879		179	35
54	Gladsaxe	36,815	35,915	0,900		230	39
55	Herning	38,628	37,666	0,961		212	33
56	Køge	38,539	37,576	0,963		152	26
57	Odense	39,669	38,658	1,011	***	1059	31
58	Dronninglund	42,681	41,503	1,178		81	22
59	Haderslev	41,568	40,350	1,218		122	27
60	Næstved	38,387	37,028	1,359	*	279	33
61	Odder	40,960	39,593	1,367		109	27
62	Lyngby-Tårbæk	38,090	36,611	1,479	*	259	37
63	Sorø	40,394	38,592	1,803	*	95	34
64	Slagelse	36,370	34,397	1,973		96	50
65	Kalundborg	37,529	35,522	2,008		85	29
66	Ringkøbing	42,566	40,525	2,042	*	82	21
67	Viborg	40,776	38,714	2,062	***	224	26
68	Værløse	39,790	37,658	2,132	*	101	27
69	Haslev	42,429	40,024	2,404	**	89	27
70	Hedensted	42,417	39,340	3,077	***	85	26
71	Skive	42,569	37,663	4,906	***	120	18
72	Brøndby	37,592	31,036	6,556	***	109	38
	Hele landet	37,891	37,891	0,000		23.563	35
Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse, 1999-2005, AKF, juni 2006. 1 Da analysen er baseret på data for godt 7 år, er det af tekniske grunde valgt at basere effektmålet på den forventede varighed op til 4 år. Det betyder, at den beregnede gennemsnitlige varighed i hver enkelt kommune højest kan være 4 år. 2 ***, ** og * betyder, at sandsynligheden for, at effektmålet for hver kommune er forskellig fra landsgennemsnittet er mindre end henholdsvis 5 pct., 10 pct. og 20 pct. Ingen * betyder at effektmålet er insignifikant, dvs. at man statistisk ikke kan afvise at den sande værdi af effektmålet er lig med landsgennemsnittet.
													31.346

 

I forhold til den sidste effektmåling om selvforsørgelse fra marts 2005 er der nu 19 flere kommuner, der indgår i analysen og analyseperioden er udvidet med næsten to år. Grindsted, Høje Taastrup og Kjellerup Kommuner indgik ikke i den tidligere rapport, hvilket også var tilfældet for Værløse, Haslev og Brøndby Kommuner. Helsingør og Horsens Kommuner var placeret som henholdsvis nr. 16 og 1, dvs. at Helsingør er rykket meget op i rangordningen og Horsens er rykket lidt ned. I bunden af rangordningen lå Hedensted Kommune som nr. 50 og Skive som nr. 51. De lå således også i den tidligere analyse i bunden af rangordningen.

Det er især resultaterne for de kommuner, der ligger i toppen og i bunden af rangordningen, der er signifikante (en til tre stjerner), dvs. at deres placering i forhold til landsgennemsnittet er sikker. De kommuner, der ligger i midten af rangordningen, er ikke statistik signifikante, dvs. at der er en vis statistik usikkerhed med hensyn til deres nøjagtige placering. Denne statistiske usikkerhed betyder, at den indbyrdes placering på rangordningen mellem kommuner, der ligger tæt på hinanden, ikke skal overfortolkes.

Denne analyse giver ikke et endeligt svar på, hvilke kommuner der er bedst/dårligst til at integrere udlændinge under integrationsloven, idet der kan være forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændingene, som det ikke har været muligt at inddrage i denne effektmåling. Målingen er dog af væsentlig højere kvalitet end en sammenligning af kommunerne ved simple nøgletal, idet der tages højde for en række væsentlige forskelle mellem kommunerne og udlændingene. Modellen vil løbende blive tilpasset og videreudviklet, og der vil, om muligt, blive inddraget nye variable i målingen af effekten af kommunernes integrationsindsats.

Analysen kan især anvendes til at skabe erfaringsudveksling mellem kommunerne, således at de kommuner, der viser sig at yde en mindre effektiv indsats kan lære af de kommuner, som viser sig at yde en effektiv indsats. Ved at fokusere på, hvad de effektive kommuner gør anderledes i deres indsats, er det muligt for alle kommunerne at blive bedre til at udføre den daglige integrationsindsats. Integrationsministeriet vil således opfordre kommunerne til større erfaringsudveksling om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af integrationsindsatsen.

Videreudvikling af metoden

I forhold til den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats målt på udlændinges selvforsørgelse fra marts 2005, er der nu korrigeret for flere karakteristika for kommunerne og for udlændingene (markeret med kursivt i nedenstående oversigt). Det har desuden været forsøgt at inddrage flere forudsætninger end dem der fremgår af nedenstående, men disse viste sig ikke at have indflydelse på analysen.

 

Oversigt over hvilke karakteristika der tages højde for i effektmålingen

Kommunale karakteristika, der tages højde for

·    den kommunale ledighedsprocent, ·    andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet, ·    andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet, ·    andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer pÃ¥ højt eller mellemhøjt niveau, ·    antallet af arbejdspladser i kommunen i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder

Udlændinges karakteristika, der tages højde for

·    køn, ·    opholdsgrundlag, ·    oprindelsesland, ·    alder, ·    om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker, ·    børn, ·    Ã¥r for opholdstilladelse, ·    helbred (mÃ¥lt ved antal sygesikringsydelser og ved om personen er kvoteflygtning eller har humanitær opholdstilladelse), ·    hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret pÃ¥[5], ·    om personen bor i et socialt udsat boligomrÃ¥de

Se AKFs baggrundsrapport ”Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse”, 1999-2005, AKF, juni 2006 for yderligere informationer om de udvalgte karakteristika.

Lær mere om de gode erfaringer fra integrationsindsatsen

I Integrationsministeriet er der nu oprettet en ny enhed – Integrationsservice - med særlig viden om integrationsindsatsen på udannelses- og beskæftigelsesområdet. Integrationsservice skal opsamle og formidle gode praktiske erfaringer fra kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner mv. især inden for områderne beskæftigelse og uddannelse. Læs mere om Integrationsservice og deres bud på områder, der betaler sig at prioritere i integrationsindsatsen, på Integrationsministeriets hjemmeside og i nedenstående boks.

Integrationsservice

Integrationsservice skal bistÃ¥ kommunerne med at styrke integrationsindsatsen ved at udbrede og forankre en mere effektiv og kvalitativt bedre integration i kommunerne. Integrationsservice formulerer og tilrettelægger sine aktiviteter med afsæt i følgende seks indsatsomrÃ¥der: ·          Lovgivning og arbejdsmarkedsstrukturer ·          Forvaltning og organisering i kommunerne ·          Aktørsamarbejde ·          Mødet mellem den ledige med anden etnisk baggrund end dansk og danske myndigheder ·          Forberedelse til job og uddannelse ·          Integration i virksomheder og uddannelsesinstitutioner Da formidlingen af gode erfaringer udgør en hjørnesten i Integrationsservices arbejde, har konsulentenheden overtaget ansvar for drift og vedligeholdelse af Integrationsministeriets erfaringsdatabase. Integrationsministeriets Erfaringsdatabase er et godt redskab for kommunerne, fordi de her kan læse om hinandens erfaringer med integrationsprojekter indenfor mange forskellige omrÃ¥der. Erfaringsdatabasen er oplagt at bruge til inspiration, samt nÃ¥r kommunerne ønsker at vide, hvilke metoder der har hhv. virket og ikke virket andre steder. PÃ¥ databasen findes ligeledes erfaringer fra foreninger og private aktører, og hver uge tilføjes nye erfaringer i databasen. Find den pÃ¥ Integrationsministeriets hjemmeside og brug den! Integrationsservice om 10 ting der betaler sig i integrationsindsatsen: 1.        At sætte sig konkrete mÃ¥l og sørge for at prioritere integrationsindsatsen 2.        At lave en enstrenget integrationsindsats i samarbejde med AF 3.        At opkvalificere flygtninge, indvandrere og efterkommere 4.        At gøre en indsats for de selvforsørgende 5.        At gøre brug af mentorordninger – bÃ¥de pÃ¥ arbejdspladsen og uddannelsesstedet 6.        At styrke vejledningsindsatsen 7.        At prioritere bÃ¥de læreruddannelsen og efteruddannelsen af lærere 8.        At sætte særlig fokus pÃ¥ unge og kontanthjælp 9.        At samarbejde med de private og offentlige virksomheder 10.      At bruge hinanden – og Integrationsservice!

Se mere om Integrationsservice på Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk/integrationsservice.

 

INFO udgives af Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og integration Holbergsgade 6 1056 København K   T     33 92 33 80 F     33 11 12 39 E     [email protected] W    www.inm.dk	Redaktion: Line Møller Hansen     Udgivet: Juni 2006