|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
3. + 4. kv. 2005 |
||
|
|
|
|
Om meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, nu § 9 c, stk. 2, i 3. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005.
Ved besvarelsen den 19. november 1996 af spørgsmål nr. 55 af 31. oktober 1996 fra Folketingets Retsudvalg tilkendegav Indenrigsministeriet, at ministeriet fra den 1. januar 1997 ville fremsende kvartalsvise oversigter til Folketingets Retsudvalg (nu Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik), (Alm. Del – bilag 121), over antallet af meddelte midlertidige opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, til asylansøgere, som har fået afslag på asyl, men ikke kan udsendes af landet på grund af udsendelseshindringer.
Udlændingestyrelsen har den 20. januar 2006 over for Integrationsministeriet oplyst, at der i 3. kvartal 2005 ifølge et udtræk fra Udlændingeregisteret er meddelt opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4 (nu § 9 c, stk. 2) til to personer fra Azerbajdzhan.
Integrationsministeriet kan vedrørende disse to statsborgere fra Azerbajdzhan (en kvinde og hendes søn) oplyse, at de pågældende i juni 2005 fik afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, under henvisning til, at de pågældende var administrativt udvist af Danmark med indrejseforbud.
De pågældende har siden oktober 2002 medvirket til udsendelsen, og Rigspolitiet har herefter vurderet mulighederne for at tilvejebringe forudsætningerne for en udsendelse til Azerbajdzhan for udtømte.
Den 15. september 2005 omgjorde Integrationsministeriet de administrative udvisninger af de pågældende med henvisning til en proportionalitetsafvejning mellem forseelsernes karakter og det forhold, at resten af de pågældendes familie (mand/far og børn/søskende) havde fået opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, der tillige gjaldt den kvindelige ansøger og hendes søn. På den baggrund omgjorde ministeriet tillige styrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.
Udlændingestyrelsen har den 20. januar 2006 over for Integrationsministeriet oplyst, at der i 4. kvartal 2005 ifølge et udtræk fra Udlændingeregisteret er meddelt opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4 (nu § 9 c, stk. 2) til 16 personer fordelt på følgende nationaliteter:
Armenien/ Azerbajdzhan:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 12
Vietnam:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 4
Integrationsministeriet kan vedrørende statsborgerne fra Armenien/ Azerbajdzhan oplyse, at der er tale om 2 sagskomplekser.
Sagskompleks 1(syv personer):
Integrationsministeriet kan vedrørende to af personerne (et ægtepar) oplyse, at de pågældende fik endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet den 30. maj 2002. Flygtningenævnet traf beslutning om, at den mandlige ansøger kunne udsendes tvangsmæssigt til Azerbajdzhan, mens den kvindelige ansøger kunne udsendes tvangsmæssigt til Armenien. Det var en betingelse for den tvangsmæssige udsendelse, at der forud herfor var etableret mulighed for, at begge ægtefæller kunne udrejse til et af disse lande, hvortil begge ægtefæller har opnået eller kan opnå indrejsetilladelse, og at ægtefællerne ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed.
Den 31. oktober 2005 forelagde Rigspolitiet sagen for Udlændingestyrelsen, og oplyste i den forbindelse, at de pågældende medvirkede til udsendelsen siden den 23. januar 2003. Rigspolitiet oplyste endvidere, at ægteparret den 2. februar 2005 blev fremstillet for en delegation fra Armenien, der meddelte, at de accepterede den kvindelige ansøger, men ikke den mandlige ansøger. Det fremgik endvidere af udtalelsen fra Rigspolitiet, at der endnu ikke var aftalt et tidspunkt for et møde med en ny delegation med henblik på afklaring af de udestående udsendelsessager i forhold til Armenien, og at det for Rigspolitiet var vanskeligt at vurdere, om en sådan drøftelse ville ændre de armenske myndigheders holdning til spørgsmålet om tilbagetagelse af den mandlige ansøger, der anses for at være statsborger i Azerbajdzhan.
Den mandlige ansøger blev den 19. juli 2000 udvist med indrejseforbud i et år på grund af butikstyveri.
På baggrund af ministeriets ovenstående afgørelse (3. kvartal) om at omgøre en udvisning ophævede Udlændingestyrelsen den administrative udvisning og meddelte herefter ægteparret opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.
Integrationsministeriet kan vedrørende den tredje person (søn af ovennævnte ægtepar) oplyse, at den pågældende blev fremstillet sammen med sine forældre og den pågældende kunne – i lighed med sin far – ikke accepteres som armensk statsborger, hvorfor Udlændingestyrelsen fandt, at der forelå de samme objektive udsendelseshindringer, som tilfældet var i forældrenes sag, og den pågældende blev som følge heraf meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.
Integrationsministeriet kan vedrørende de sidste fire personer under sagskompleks 1 oplyse, at den mandlige ansøger indgav ansøgning om asyl den 24. november 1999 og den kvindelige ansøger samt parrets to børn indgav ansøgning om asyl den 27. december 2000.
Den 14. januar 2002 meddelte Flygtningenævnet de pågældende endeligt afslag på asyl. Flygtningenævnet besluttede, at såfremt de pågældende ikke udrejste frivilligt, kunne den kvindelige ansøger og parrets to børn udsendelse tvangsmæssigt til Armenien, mens den mandlige ansøger kunne udsendes til Azerbajdzhan. Det var en betingelse for den tvangsmæssige udsendelse, at der forud herfor var etableret mulighed for, at begge ægtefæller kan udrejse til et af disse lande, hvortil begge ægtefæller har opnået eller kan opnå indrejsetilladelse, og at ægtefællerne ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed. Rigspolitiet har oplyst, at de pågældende overfor for Rigspolitiet den 1. februar 2002 erklærede sig villige til at medvirke til en udsendelse.
Rigspolitiet oplyste den 6. juli 2005, at den kvindelige ansøger var anerkendt som armensk statsborger, mens den mandlige ansøger og parrets to børn var blevet anerkendt som statsborgere i Azerbajdzhan. Rigspolitiet anså det derfor for udsigtsløst at opnå tilladelse til en samlet udsendelse til Azerbajdzhan, hvorfor Rigspolitiet fandt, at myndighederne i Armenien burde meddele de pågældende indrejsetilladelse.
Den 14. oktober 2005 forelagde Rigspolitiet sagen for styrelsen, og det fremgik af udtalelsen, at der endnu ikke var aftalt et tidspunkt for et møde med en ny delegation med henblik på afklaring af de udestående udsendelsessager i forhold til Armenien, og at det derfor var vanskeligt for Rigspolitiet at vurdere, om en sådan drøftelse ville ændre de armenske myndigheders holdning til spørgsmålet om tilbagetagelse af den mandlige ansøger og parrets to børn, der anses for at være statsborgere i Azerbajdzhan.
Den mandlige ansøger blev den 6. juli 2000 udvist med indrejseforbud i et år på grund af butikstyveri.
På baggrund af ministeriets ovenstående afgørelse (3. kvartal) om at omgøre en udvisning ophævede Udlændingestyrelsen den administrative udvisning og meddelte herefter ægteparret og de to børn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.
Sagskompleks 2 (fem personer):
Integrationsministeriet kan vedrørende de fem personer oplyse, at der er tale om et ægtepar med to voksne børn, hvoraf det ene voksne barn efterfølgende selv har fået et barn. De pågældende indgav ansøgning om asyl den 26. juli 1999. Den mandlige ansøger og de to voksne børn er armenske statsborgere, mens den kvindelige ansøger er statsborger i Azerbajdzhan.
Den 6. november 2000 meddelte Flygtningenævnet de pågældende endeligt afslag på asyl. Flygtningenævnet besluttede, at såfremt de pågældende ikke udrejste frivilligt, kunne de udsendes tvangsmæssig til henholdsvis Armenien og Azerbajdzhan. Det var en betingelse for den tvangsmæssige udsendelse, at der forud herfor var etableret mulighed for, at begge ægtefæller kunne udrejse til et af disse landet, hvortil begge ægtefæller har opnået eller kan opnå indrejsetilladelse, og at ægtefæller ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed.
Rigspolitiets udsendelsesbestræbelser var rettet mod Armenien, idet ægteparrets vielsesattest var udfærdiget på armensk. Rigspolitiet oplyste senest ved brev af 14. oktober 2005 til Udlændingestyrelsen om de hidtidige udsendelsesbestræbelser, og herunder bl.a., at den mandlige ansøger og parrets to børn blev accepteret som armenske statsborgere efter en fremstilling for en armensk delegation, mens den kvindelige ansøger ikke kunne accepteres som armensk statsborger. Rigspolitiet fandt herefter, at det var vanskeligt at vurdere, om en drøftelse af sagerne med de armenske myndigheder, ville ændre de armenske myndigheders holdning til spørgsmålet om tilbagetagelse.
På den baggrund vurderedes en samlet udsendelse af familien at være udsigtsløs og under henvisning til, at familien havde medvirket til udsendelsen siden den 5. december 2002, blev de pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.
Integrationsministeriet kan vedrørende de fire personer fra Vietnam oplyse, at der er tale om en familie med to børn, som indrejste i Danmark i september 1996.
I september 1998 meddelte Flygtningenævnet de pågældende endeligt afslag på asyl. Familien blev efterfølgende meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, og flere gange meddelt afslag på genoptagelse af sagen vedrørende humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Den mandlige ansøger medvirkede til udsendelsen, og det var således muligt at udsende ham, mens de vietnamesiske myndigheder ikke ønskede at acceptere den kvindelige ansøger og de to børn under henvisning til den kvindelige ansøgers helbredstilstand. På grund af den kvindelige ansøgers helbredstilstand var ikke muligt afgøre, hvorvidt hun havde medvirket til udsendelsen eller ej.
Henset til, at det ikke var muligt at udsende familien samlet og henset til, at den mandlige ansøger havde medvirket til udsendelsen, samt henset til, at familien havde opholdt sig i Danmark i ni år, blev de pågældende meddelt opholdstilladelse som udsendelseshindret.