NOTAT
	Dato:	11. april 2006
	Kontor:	Internationalt kontor
	J.nr.:	2006/4050-789

 

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 27.-28. april 2006

 

Dagsordenspunkt 19): Europa-Parlamentets og RÃ¥dets kommende forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold. (KOM (2004) 835 endelig) 2

Dagsordenspunkt 20): Fransk initiativ til ændring af Rådets beslutning 2003/454/EF af 13. juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles konsulære instrukser og bilag 14a i Den Fælles Håndbog om visumgebyrer 13

Dagsordenspunkt 21): Fælles visumansøgningscentre. 17

Dagsordenspunkt 22): Rådskonklusioner om styrkelse af det praktiske samarbejde på asylområdet 20

Dagsordenspunkt 23): Fælles liste over sikre oprindelseslande. 23

Dagsordenspunkt 24): Rådskonklusioner om forbedret operationelt samarbejde om fælles udsendelser med fly  26

Dagsordenspunkt 25): FN-højniveaudialog om migration og udvikling. 29

Dagsordenspunkt 27): Global tilgang til migration – opfølgning på Hampton Court 31

Dagsordenspunkt 28): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold. 34

Dagsordenspunkt 29): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende lempelser i udstedelsen af visa til borgere i Den Russiske Føderation og EU-landene. 37

Dagsordenspunkt 19): Europa-Parlamentets og RÃ¥dets kommende forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.* (KOM (2004) 835 endelig)

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

 

Resumé:

 

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-landene med henblik på blandt andet at forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring og bistå med identifikation og tilbagesendelse af indvandrere uden lovligt ophold.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil, som forslaget foreligger, medføre ændringer i udlændingeloven. En sådan tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene. Endvidere støtter regeringen oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med størst mulig sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere. De øvrige medlemslande bakker op om forslaget.

1.       Baggrund

 

På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder, første gang i Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformationssystemet (VIS) indeholdende Rådets forventninger til indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med henblik på at sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit budget i forbindelse med samarbejdet herom med Europa-Parlamentet.

 

Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold. 

 

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-Traktatens artikel 251.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

 

Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til udbygning af Schengen-reglerne.

 

Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en fælles europæisk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 forventes sagen drøftet med henblik på eventuelt at opnå politisk enighed om teksten eller dele heraf.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

2.1. Generelle bestemmelser

 

Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet (VIS), samt funktionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger forslaget betingelser og procedurer for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold og om afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om hvorvidt et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges.

 

Ifølge forordningsforslagets artikel 1 er formålet med VIS at forbedre administrationen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale konsulære myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visumansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:

 

-          Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed

 

-          Forebygge omgÃ¥else af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen

 

-          Lette bekæmpelsen af svig

 

-          Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes omrÃ¥de

 

-          BistÃ¥ med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere

 

-          Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublinforordningen)

 

Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget, herunder ord som ”visummærkat”, ”visummyndigheder”, ”ansøgningsskema” og ”ansvarlig medlemsstat”.

 

Forordningsforslaget fastlægger i artikel 3 kategorierne af oplysninger, der kan registreres i VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger (oplysninger, der indeholder bogstaver og tal, for eksempel navn og fødselsdato), fotografier og fingeraftryk.

 

I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at indlæse, ændre og slette oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at søge oplysninger. Adgang til førstnævnte gives kun til bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang til at søge – ud over visummyndighederne – gives til bemyndigede medarbejdere i grænsekontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er begrænset til det omfang, oplysningerne er nødvendige for udførelsen af specifikke arbejdsopgaver, der er nærmere beskrevet i artikel 13-19.

2.2. Visummyndighedernes indlæsning og anvendelse af oplysninger

 

Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt anvendelse af oplysningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2, artikel 5-15. Det præciseres, hvilke oplysninger der skal indlæses ved registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der skal tilføjes, når der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage eller forlænge et visum, eller afvise at behandle ansøgningen. Endvidere fastsættes bestemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse med rapportering og statistikker.

 

2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS

 

I forslagets artikel 5 fastlægges procedurerne for indlæsning af oplysninger om ansøgningen. Visummyndigheden skal således straks ved modtagelsen af en ansøgning oprette et ansøgningsdossier i VIS og i den forbindelse kontrollere, om en medlemsstat tidligere har registreret en ansøgning fra den pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye ansøgningsdossier forbindes med det foregående.

 

Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge artikel 6 en række nærmere bestemte oplysninger om ansøgeren registreres, herunder navn, køn, fødselsdato og –sted, oplysninger om personen, der har udstedt invitation eller er forpligtet til at dække leveomkostningerne under opholdet, fotografi samt fingeraftryk.

 

Hvis en af medlemsstaterne i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, kræver høringer mellem de centrale myndigheder, før visum udstedes, indlæser visummyndigheden ifølge forslagets artikel 7 yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i VIS, herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested, samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver.

 

Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes ifølge forslagets artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret, herunder statusoplysninger, som viser, at visum er udstedt, oplysninger om, hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato, sted og visumtype.

 

Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at behandle ansøgningen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede ansøgningsdossier, herunder statusoplysninger, som viser, at man har afvist at behandle ansøgningen, og oplysninger om, hvilken myndighed der har afvist at behandle ansøgningen.

 

Ifølge forslagets artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse om afslag på visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er givet afslag, hvilken myndighed der har givet afslag, samt hvor og hvornår. Endvidere skal begrundelsen for afslaget angives.

 

Det fremgår af forslagets artikel 11, at hvis visummyndigheden træffer afgørelse om at annullere eller inddrage et visum, skal oplysninger herom tilføjes ansøgningsdossieret, herunder hvor og hvornår dette er sket, hvilken myndighed der har gjort det og begrundelsen herfor.

 

Tilsvarende skal en forlængelse af et visum ifølge artikel 12 registreres i VIS blandt andet med oplysninger om, hvilken myndighed der har forlænget visummet, perioden for forlængelsen samt begrundelsen for at forlænge.

2.2.2. Anvendelse af oplysningerne i VIS

 

Ifølge forslagets artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere VIS med henblik på at behandle ansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse hermed. I den forbindelse skal visummyndigheden have adgang til at søge på blandt andet ansøgningsnummeret, navn, efternavn, fødested, pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte visummærkater. Hvis søgningen viser, at ansøger er registreret i VIS, gives visummyndigheden med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til det pågældende ansøgningsdossier og den eller de dertil knyttede ansøgningsdossierer.

 

VIS kan endvidere ifølge forslagets artikel 14 anvendes til høringer og anmodninger om dokumenter. Høringer, der foretages af andre medlemslandes centrale myndigheder i medfør af Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS ved at sende høringsanmodningen til VIS med angivelse af ansøgningsnummer og den eller de medlemsstater, der skal høres. VIS videresender anmodninger til den eller de anførte medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som videresender til den anmodende medlemsstat.

 

Nævnte procedure kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse af andre meddelelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde samt anmodninger om fremsendelse af kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til brug for en ansøgning.

 

Endelig har visummyndighederne ifølge artikel 15 udelukkende med henblik på rapportering og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i VIS.

2.3. Andre myndigheders anvendelse af oplysninger

I forordningsforslagets kapitel 3, artikel 16-19, fastsættes betingelserne og procedurerne for andre myndigheders end visummyndighedernes anvendelse af oplysningerne i VIS, herunder med henblik på kontrol af visa, identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere, fastsættelse af ansvaret for asylansøgninger og behandling af asylansøgninger. De omhandlede myndigheder har alene adgang til søgning i og konsultation af VIS og ikke adgang til indlæsning, opdatering, rettelse eller sletning af oplysninger.

 

Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmyndighederne og de myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol inden for medlemsstatens område, kan søge i og konsultere VIS på baggrund af nærmere angivne søgekriterier. Med artikel 17 gives de kompetente indvandringsmyndigheder med henblik på identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i artikel 18 og 19 gives asylmyndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med henblik på at træffe afgørelse i relation til forordning (EF) nr. 343/2993, Dublinforordningen.

2.4. Lagring og ændring af oplysninger

 

I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring og ændring af de oplysninger, der er registreret i VIS.

 

I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af denne periode sletter VIS automatisk ansøgningsdossieret. I artikel 21 fastlægges det, at det kun er den ansvarlige medlemsstat, det vil sige den, der har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller slette oplysninger om en given person i VIS. Endelig fastlægger artikel 22, at oplysninger i VIS om en person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af de fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det medlemsland, der har oprettet sagen.

2.5. Drift og ansvar

 

I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS, herunder ansvaret for den operationelle forvaltning af VIS og for anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed, og der fastsættes regler om erstatningsansvar, registre og sanktioner.

 

Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen og driften af det centrale visuminformationssystem og kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de nationale grænseflader. Medlemsstaternes tilsvarende ansvar fastlægges i artikel 24, hvorefter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og driften af det nationale system, der forbindes med den centrale del af VIS via den nationale grænseflade. Omkostningerne til de nationale systemer afholdes endvidere af medlemsstaterne.

 

Artikel 25 fastlægger, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysningerne behandles på lovlig vis, herunder i forbindelse med indsamling og fremsendelse. Den ansvarlige medlemsstat skal endvidere, jf. artikel 26, garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og forhindre, at oplysninger læses eller kopieres af uautoriserede personer. Ifølge artikel 27 pålægges en medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af medlemsstatens eventuelle ulovlige behandling af oplysningerne.

 

I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over alle behandlinger af oplysninger i VIS, samt til at fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen med hensyn til databeskyttelse.

2.6. Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse

 

Forordningsforslagets kapitel 6, artikel 30-35, vedrører rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til beskyttelse af personoplysninger. Begge retsakter finder fuldt ud anvendelse på VIS-forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række punkter vedrørende beskyttelse af den registreredes rettigheder og den rolle, som de nationale tilsynsmyndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed spiller.

 

I artikel 30 etableres ansøgers og references (den person/virksomhed/organisation, der inviterer) ret til at blive informeret om blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i VIS. Retten til indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i artikel 31. Denne ret kan eventuelt udøves med bistand fra den nationale tilsynsmyndighed i databeskyttelsesanliggender (Datatilsynet), jf. artikel 32.

 

Endvidere fastlægges i artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage ved medlemsstaternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes retten til at få berigtiget eller slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede oplysninger.

 

Endelig fastlægges i artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal overvåge, at behandlingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge artikel 35 skal den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, som er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens aktiviteter for at sikre, at de registrerede personers rettigheder ikke krænkes.

2.7. Afsluttende bestemmelser

 

Forordningsforslagets kapitel 7, artikel 36-41, vedrører gennemførelsen af forordningen, starten på fremsendelse af oplysninger, komitologi, kontrol og evaluering, ikrafttræden og anvendelse af forordningen.

 

Gennemførelsen af VIS skal ifølge artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for behandling af alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier gennemføres senest den 31. december 2006, og funktionerne for behandling af biometriske data gennemføres senest den 31. december 2007.

 

Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske data i visa og opholdstilladelser vedtaget af Rådet for retlige og indre anliggender den 24. februar 2005 skal Kommissionen gøre alt for at fremskynde aktiveringen af biometri i den centrale del af VIS til 2006.

 

Ifølge artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første medlemsstater er klar til at udveksle oplysninger, og de har meddelt Kommissionen dette. Kommissionen fastsætter datoen for idriftsættelsen. Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den selv er klar til at indlæse oplysninger.

 

Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal vedtage de nødvendige regler for den tekniske gennemførelse og udvikling af VIS.

 

To år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet evaluering af VIS fremlægges efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissionen, jf. artikel 40.

 

Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og anvendes fra den føromtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem medlemslande har meddelt, at de er klar til at udveksle oplysninger i VIS, jf. artikel 41.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene, henset til at de fleste af de visa, der udstedes af Schengen-landene, har gyldighed til hele Schengen-området.

 

Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificeringen er ligeledes med til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter.

 

Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, hvorefter det bliver nemmere at identificere indvandrere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse, samt at anvendelsen af Dublinforordningen om fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en given asylansøgning, gøres mere effektiv.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

Alle medlemsstater støtter oprettelsen af VIS og støtter i den forbindelse udkastet til forordning med visse nærmere bemærkninger og forbehold.

 

Overordnet forventes de medlemslande, der endnu har udestående bemærkninger i forhold til det foreliggende tekstudkast, at være indstillet på at indgå kompromisser i forhold til de øvrige medlemsstater og Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten så hurtigt som muligt.

 

6.       Høring

 

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. april 2006.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

 

Der pågår for tiden forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på opnåelse af enighed om forordningsteksten i første læsning.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene med forordningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer for udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst gennemføres på fællesskabsplan.

 

Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det centrale visuminformationssystem, de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompetencen for de nationale systemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt, som er bindende i alle enkeltheder og finder direkte anvendelse i medlemsstaterne.

 

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af oplysninger kræver fælles regler for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik på at få et ensartet sammenligningsgrundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau.

 

Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale enhed, der skal varetages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af de nationale systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne. Der fastholdes således en national kompetence over nationale data.

 

9.       Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få statsfinansielle konsekvenser, der for tiden estimeres.

 

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de statsfinansielle konsekvenser af dansk deltagelse i VIS forud for Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af VIS (2004/512/EF) samt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.

 

Udgifter til national gennemførelse af VIS

 

Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de enkelte medlemsstater. Implementeringen og driften af visuminformationssystemet vil medføre statsfinansielle konsekvenser af et omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er fuldt fastlagt.

 

Folketingets Finansudvalg gav den 15. december 2005 sin tilslutning til afholdelse af udgifter på 30 mio. kroner til den første fase af den nationale gennemførelse af VIS. Finansudvalget vil blive forelagt et eller flere aktstykker med henblik på at skabe bevillingsmæssigt grundlag for afholdelse af udgifterne til den resterende del af den nationale gennemførelse. De samlede udgifter er endnu ikke opgjort. Udgifterne forventes at blive betydelige og væsentligt større end udgifterne til første fase.

 

Udgifter til gennemførelse af den centrale del af VIS

 

Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordningen om VIS vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af opbygningen og driften af den centrale del af VIS.

 

Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU's udgifter vedrørende VIS.

 

Det danske bidrag beregnes pÃ¥ grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU's budget, svarende til et bidrag pÃ¥ ca. 2 % af udgifterne.   

 

For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af første fase af VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder digitaliserede fotos og alfanumeriske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006 vil dermed udgøre i størrelsesordenen samlet op til knap 4,5 mio. kr., afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning vedrørende medfinansiering af etableringsudgifter før tilslutning.

 

For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio. euro på EU budgettet til investeringsomkostninger med henblik på indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS, samt 33 mio. euro til driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag fra 2007-2013 udgøre i størrelsesordenen samlet omkring 14,5 mio.kr. eller godt 2 mio.kr. årligt.

 

Der kan eventuelt ske justeringer af ovennævnte beløbsangivelser på baggrund af medlemsstaternes og Europa-Parlamentets fremsatte forslag til ændringer under forhandlingerne.  

 

Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).

 

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).

 

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik blev endvidere orienteret om konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet (VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2003 og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.

 

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik blev endvidere orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.

 

Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august 2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. 

 

Udkast til forordning om VIS blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat.

 

Dagsordenspunkt 20): Fransk initiativ til ændring af Rådets beslutning 2003/454/EF af 13. juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles konsulære instrukser og bilag 14a i Den Fælles Håndbog om visumgebyrer*

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

 

Resumé:

 

Frankrig har den 30. september 2005 fremsat forslag om ændring af gebyret for udstedelse af et Schengen-visum fra 35 til 60 euro. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender, men anses som en videreudvikling af Schengen-reglerne. Inden seks måneder træffer Danmark i henhold til Protokollen om Danmarks stilling afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Regeringen kan støtte forslaget, der er begrundet i øgede udgifter i forbindelse med visumudstedelse.

 

1.       Baggrund

 

Frankrig har den 30. september 2005 fremsat forslag til ændring af Rådets beslutning 2003/454/EF af 13. juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles konsulære instrukser og bilag 14a i Den Fælles Håndbog om visumgebyrer.

 

Forslaget er fremsat under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger samt til Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning, der begge er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62.

 

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.

 

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

 

Sagen blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og på møde i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 21. februar 2006.

 

Sagen har endvidere været drøftet på rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 27. februar 2006.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og på møde i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 27.- 28. april 2006 forventes sagen drøftet med henblik på politisk enighed og efterfølgende vedtagelse.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Den gældende rådsbeslutning 2003/454/EF fastlægger et fælles visumgebyr blandt Schengenlandene på 35 euro til dækning af de administrative udgifter i forbindelse med sagsbehandlingen af en visumansøgning. Samme rådsbeslutning forudser ændringer i gebyrets størrelse med jævne mellemrum.

 

Der findes at være et behov for en væsentlig forhøjelse af det eksisterende visumgebyr henset til, at det ikke dækker de nuværende omkostninger til visumudstedelsen. Dette har sin baggrund i de større sikkerhedskrav på ambassader og konsulater efter begivenhederne i New York i september 2001.

 

Endvidere forventes gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ifølge franske undersøgelser at medføre en merudgift i de administrative omkostninger på op til 20 euro pr. visum.

 

Visumgebyret foreslås derfor hævet til 60 euro.

 

Der er endvidere i den foreliggende udgave af forslaget indsat mulighed for at undtage visse persongrupper fra visumgebyret, herunder mindre børn, studerende og forskere.

 

Det forventes, at stigningen skal gennemføres fra den 1. januar 2007, dog således at medlemsstaterne kan vælge at gennemføre gebyrstigningen allerede fra 1. oktober 2006.

 

3.       Gældende danske ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Efter de gældende regler udgør visumgebyret 35 euro, og en stigning af gebyret medfører ikke lovændringer.   

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen kan støtte forslaget, der er begrundet i øgede udgifter i forbindelse med visumudstedelse.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

De øvrige medlemsstater forventes at støtte forslaget med de indsatte muligheder for at foretage undtagelse til opkrævning af visumgebyret.

 

6.       Høring

 

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. april 2006.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog kan kun vedtages i fællesskab, idet der er tale om fælles arbejdsredskaber i forbindelse med visumudstedelse og grænsekontrol inden for Schengen-samarbejdet.

 

9.       Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.

 

En tilknytning til rådsbeslutningen på mellemstatsligt grundlag skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Overvejelser om den provenumæssige virkning af en tilknytning til rådsbeslutningen på mellemstatsligt grundlag skal ses i sammenhæng med etableringen af VIS.

 

Forslaget skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller for-brugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Sagen er tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005.

 

Sagen er endvidere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006.

 

Endelig er sagen blevet forelagt for Folketinget Europaudvalg forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 27. februar 2006.

 

 

Dagsordenspunkt 21): Fælles visumansøgningscentre*

 

Nyt notat.

 

Resumé:

 

Der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen, der forventes at vedrøre etablering af fælles ansøgningscentre for visumansøgere, hvor der ud over indgivelse af en visumansøgning ligeledes vil kunne optages biometriske kendetegn. Eventuel etablering af nævnte centre vil have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af det kommende forslag. Forslaget forventes at udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i dansk ret. Regeringen tager præsentationen af Kommissionens forslag til efterretning.

 

1.       Baggrund

 

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til etablering af fælles centre for visumansøgere.

 

Kommissionens forslag forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og forslaget forventes anset som en videreudvikling af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i dansk ret i overensstemmelse med artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

 

Forslaget forventes at skulle vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 forventes Kommissionens forslag præsenteret.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Forslaget forventes blandt andet at indeholde bestemmelser om, hvem der kan etablere fælles visumansøgningscentre, og hvilke funktioner centrene skal have, herunder at der kan optages biometriske kendetegn af visumansøgerne, jf. herved indførelsen af biometriske kendetegn i visa i forbindelse med indførelsen af EU's fælles visuminformationssystem (VIS).

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Der er alene tale om en præsentation af forslaget.

 

Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen tager præsentationen af forslaget til efterretning.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.

 

6.       Høring

 

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. april 2006.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet vil få tilsendt forslaget, så snart det vedtages internt i Kommissionen med henblik på deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Der er alene tale om en præsentation. Spørgsmålet om etablering af fælles visumansøgningscentre vil alene kunne reguleres på fællesskabsniveau, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

En eventuel dansk deltagelse i en kommende etablering af fælles visumansøgningscentre må forventes at have statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan fastlægges på nuværende tidspunkt.

 

Det kommende forslag forventes hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

 

Dagsordenspunkt 22): Rådskonklusioner om styrkelse af det praktiske samarbejde på asylområdet

 

Nyt notat.

 

Resumé:

 

Rådet ventes at vedtage konklusionerne om styrkelse af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaternes asylmyndigheder. Rådets konklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Konklusionerne vedrører blandt andet støtte til et land, der oplever et pludseligt pres på deres asylsystem og udveksling af baggrundsoplysninger. Regeringen er positiv over for et forbedret samarbejde mellem medlemslandenes asylmyndigheder og de foreslåede tiltag.

 

1.       Baggrund

 

I Haag-programmet, godkendt af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, opfordres Rådet og Kommissionen til at oprette passende strukturer til fremme af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaternes nationale asylmyndigheder. Ifølge Haag-programmet vil medlemsstaterne blandt andet kunne bistå hinanden i forbindelse med indførelse af en enhedsasylprocedure (hvor både kvalifikation i forhold til Flygtningekonventionen og subsidiær beskyttelsesformen vurderes i en og samme procedure), fælles indsamling, vurdering og anvendelse af oplysninger om hjemlande, samt ved at yde ekspertbistand til de medlemslande, der oplever et særligt pres på deres asylsystemer. Det skal efterfølgende vurderes, om dette samarbejde kan danne basis for oprettelsen af et europæisk støttekontor, der kan fungere i en støttefunktion for alt fremtidig asylsamarbejde mellem medlemsstaterne.

  

Den 20. februar 2006 fremlagde Kommissionen en meddelelse om det praktiske samarbejde på asylområdet, som blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006, og formandskabet har nu fremlagt et udkast til rådskonklusioner, der tager udgangspunkt i Kommissionens meddelelse.

 

Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke retligt bindende. Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 eller et rådsmøde snarest derefter forventes rådskonklusionerne vedtaget som et a-punkt.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Konklusionerne skal ses som et led i Fællesskabets bestræbelser på at effektivisere det praktiske samarbejde mellem medlemsstaternes asylmyndigheder.  

 

Konklusionerne støtter Kommissionens intention om at gøre det lettere og hurtigere for medlemslande, der oplever et pludseligt pres på deres asylsystemer at få støtte gennem de eksisterede finansielle instrumenter. Medlemslandene opfordres til at stille eksperter og tolke til rådighed, der kan indgå i særlige eksperthold.

 

Konklusionerne anerkender endvidere Kommissionens ide om at etablere en fælles informationsportal, hvor medlemslandene kan udveksle baggrundsinformationer og fact-finding rapporter, at oversættelse finder sted, og at der udvikles fælles retningslinjer for indsamling og analyse af oplysninger om oprindelseslande.

 

Endelig støtter konklusionerne Kommissionens intention om at udarbejde konkrete forslag til et system for udveksling af information og bedste praksis samt etablering af et netværk af eksperter fra medlemsstaterne, der kan sendes ud i de tilfælde, hvor andre medlemslande oplever pres på deres asylsystemer.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Rådets konklusioner har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

 

SÃ¥fremt RÃ¥dets konklusioner bliver fulgt op af konkrete forslag til retsakter fra Kommissionens side, ventes disse fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen er positiv over for et forbedret samarbejde mellem medlemslandenes asylmyndigheder og de foreslåede tiltag.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

Det forventes, at de øvrige medlemslande støtter udkastet til konklusioner.

 

6.       Høring

 

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. april 2006. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, påpegede i den forbindelse, at man håbede på større åbenhed og information om baggrundsoplysninger og statistik på asylområdet. Det blev samtidig anført, at en eventuel fælles internetportal bør indeholde oplysninger fra et bredt kildegrundlag.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Konklusionerne vil ikke i sig selv medføre statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

 

Såfremt der som opfølgning på konklusionerne måtte blive fremsat konkrete forslag til retsakter fra Kommissionens side, forventes disse omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, hvorfor de ikke vil medføre statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Såfremt Danmark ønsker at deltage i visse af de operationelle tiltag, der nævnes i konklusionerne, f.eks. udstationering af eksperter, forventes dette at kunne ske på mellemstatsligt grundlag og som udgangspunkt finansieret inden for de eksisterende bevillinger.

 

Konklusionerne har ikke miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om forventningerne til Kommissionens meddelelse, der på daværende tidspunkt endnu ikke forelå.

 

Dagsordenspunkt 23): Fælles liste over sikre oprindelseslande*

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

 

Resumé:

 

I medfør af asylproceduredirektivet skal der vedtages en fælles minimumsliste over sikre oprindelseslande. Kommissionen ventes på mødet at orientere om, hvor langt Kommissionen er kommet med udarbejdelsen af et forslag. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af et eventuelt forslag til fælles liste, der således hverken vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen støtter, at der udarbejdes en liste over sikre oprindelseslande.

 

1.       Baggrund

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005 blev direktivet om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (asylproceduredirektivet) endeligt vedtaget. Under forhandlingerne af direktivet besluttede Rådet at fortsætte arbejdet med at udarbejde den i direktivet påkrævede fælles liste over sikre oprindelseslande med henblik på vedtagelse heraf efter vedtagelsen af direktivet.

Da Danmark på grund af forbeholdet for retlige og indre anliggender ikke deltog i vedtagelsen af direktivet, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af en fælles liste over sikre oprindelseslande.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 var der en indledende drøftelse af, hvilke lande der bør figurere på en sådan liste.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 forventes Kommissionen at orientere om, hvor langt man er kommet med at undersøge forholdene i de enkelte lande.

2.       FormÃ¥l og indhold

 

I medfør af asylproceduredirektivet vedtager Rådet med kvalificeret flertal, på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, en fælles minimumsliste over lande, som medlemsstaterne skal betragte som sikre oprindelseslande. En forudsætning for at anse et land som sikkert oprindelsesland på den fælles liste er, at landet opfylder en række kriterier i direktivforslagets anneks II. Der må i henhold hertil generelt ikke ske forfølgelse eller være omstændigheder, der kan begrunde subsidiær beskyttelse.

 

Når Rådet har vedtaget en liste over sikre oprindelseslande, følger det af direktivet, at landet kan betragtes som sikkert for asylansøgere fra dette land, medmindre der er anført væsentlige grunde, der giver anledning til at antage, at det ikke er et sikkert oprindelsesland (artikel 31 i asylproceduredirektivet).

 

Efter drøftelserne på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 har Kom­missionen anført, at det på baggrund af bidrag fra medlemsstaterne kan udledes, at der er bred støtte til at anføre de følgende 7 afrikanske lande på en liste over sikre oprindelseslande: Benin, Botswana, Kap Verde, Ghana, Mali, Senegal og Tanzania. Kommissionen vil foretage en tilbundsgående undersøgelse af disse lande med henblik på senere fremlæggelse af et egentligt forslag til liste over sikre oprindelseslande.

3.        Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

I dansk asyllovgivning opereres ikke med begrebet sikre oprindelseslande. I Danmark behandles ansøgere fra lande, hvor der er en formodning mod, at forfølgelse finder sted, i en åbenbart grundløs-procedure. En forudsætning herfor er blandt andet, at der foreligger en fast praksis fra Flygtningenævnet med afslag som altovervejende hovedregel, og at der ikke er generelle udsendelseshindringer til det pågældende land.

Kriterierne indebærer, at forholdene i de pågældende lande generelt skal være stabile og sikre, hvilket til stadighed kontrolleres via de foreliggende baggrundsoplysninger eller via indhentelse af nye baggrundsoplysninger. Det vil sige, at nye nationaliteter løbende vil kunne optages på listen, ligesom allerede optagede nationaliteter vil kunne blive slettet, såfremt betingelserne ikke længere er opfyldt.

Såfremt der vedtages en liste over sikre oprindelseslande, vil Danmark ikke være bundet heraf, jf. Protokollen om Danmarks Stilling, og der vil ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen støtter, at der udarbejdes en liste over sikre oprindelseslande i medfør af asylproceduredirektivet, da der herved sikres en ensartet tilgang til dette spørgsmål fra EU’s side.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

Der forventes tilslutning til, at man fortsætter arbejdet med at udarbejde en fælles liste over sikre oprindelseslande i medfør af direktivet.

 

6.       Høring

 

Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS). Institut for Menneskerettigheder har i den forbindelse anført, at afgørelsen af grundløse sager i en hurtig og smidig procedure må anses for hensigtsmæssig både af procesøkonomiske grunde og af hensyn til ansøgernes interesse i at få en snarlig afklaring af sin situation. Forhåndsformodningen om ansøgerens ringe asylretlige substans bør imidlertid ikke føre til, at ansøgningen underkastes en mindre grundig og seriøs behandling. Det forhold, at en ansøgning behandles som grundløs udelukker ikke, at ansøgeren kan have et beskyttelsesbehov.

 

Dansk Flygtningehjælp har anført, at man bør være opmærksom på, at begrebet ”sikkert oprindelsesland” ikke i praksis fører til, at en asylansøger udelukkes fra at få en reel og individuel behandling af sin asylsag, ligesom der bør stilles meget strenge krav til, hvornår et land kan betragtes som et sikkert oprindelsesland.

 

Sagen har på ny været drøftet i SPAIS den 6. april 2006.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal ifølge asylproceduredirektivet høres, når Kommissionens forslag foreligger.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Der foreligger endnu ikke et forslag til en fælles liste over sikre oprindelseslande. I forbindelse med fremlæggelse af forslag til direktivet om fælles asylprocedurer anførte Kommissionen, at spørgsmål vedrørende asylsagsbehandlingen varierede betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fællesskabsplan ville være medvirkende til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser som følge af forskellige procedurer i medlemsstaterne.

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Såfremt der vedtages en liste over sikre oprindelseslande, vil Danmark ikke være bundet heraf, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Listen vil således hverken have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Sagen om asylproceduredirektivet har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005.

Sagen om en fælles liste over sikre oprindelseslande har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006.

Dagsordenspunkt 24): Rådskonklusioner om forbedret operationelt samarbejde om fælles udsendelser med fly

 

Nyt notat.

 

Resumé:

 

Rådet ventes at vedtage konklusioner om forbedret operationelt samarbejde om fælles udsendelser med fly. Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusioner om fælles udsendelse med fly, da dette på sigt vil kunne vise sig at være et vigtigt element i en effektiv udsendelsespolitik.

 

1.       Baggrund

 

I Rådets konklusioner af 12. juli 2004 opfordrer EU-kommissionen og medlemsstaterne til, at det overvejes, hvorledes Grænsekontrolagenturet vil kunne bidrage med den nødvendige assistance til organiseringen af fælles udsendelser med fly.

 

Det østrigske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om forbedret operationelt samarbejde om fælles udsendelser med fly.

 

Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke retligt bindende. Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 eller et rådsmøde snarest derefter forventes rådskonklusionerne vedtaget som et a-punkt.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Konklusionerne skal ses som et led i Fællesskabets bestræbelser på at effektivisere samarbejdet om fælles udsendelser med fly af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. 

 

I konklusionerne understreges, at fælles udsendelser er et vigtigt redskab for så vidt angår en effektiv gennemførelse af Fællesskabets udsendelsespolitik.

 

Af konklusionerne fremgår endvidere blandt andet, at:

 

-         fælles udsendelser bør organiseres under fuld hensyntagen til de udsendte personers menneskerettigheder og værdighed,

 

-          modellen, hvorefter fælles udsendelser med fly organiseres af den medlemsstat, der leder operationen, har vist sig at være vellykket og effektiv og bør fortsætte med at finde anvendelse,

 

-          Grænsekontrolagenturet bør udfylde en koordinerende rolle i forhold til organiseringen af fælles udsendelser med fly,

 

-          RÃ¥det opfordrer til at demonstrere Fællesskabets vilje i forhold til fælles udsendelseshandlinger ved at forøge antallet af fælles udsendelser og ved at gøre mere effektiv brug af ressourcerne,

 

-          RÃ¥det inviterer de medlemsstater, der gør brug af fælles udsendelser med fly, til at inddrage Grænsekontrolagenturet.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret og vedrører operationelt og praktisk samarbejde.

 

SÃ¥fremt RÃ¥dets konklusioner bliver fulgt op af konkrete forslag til retsakter fra Kommissionens side, ventes disse fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusioner om fælles udsendelse med fly, da dette på sigt vil kunne vise sig at være et vigtigt element i en effektiv udsendelsespolitik.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

De øvrige medlemslande forventes at støtte vedtagelsen af konklusionerne.

 

6.       Høring

 

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. april 2006.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Rådskonklusionerne om fælles udsendelser med fly har ikke statsfinansielle konsekvenser. Såfremt Danmark deltager i det praktiske og operationelle samarbejde, vil det ikke have statsfinansielle konsekvenser.

 

Sagen skønnes endvidere ikke at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.  

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 25): FN-højniveaudialog om migration og udvikling

 

Nyt notat.

 

Resumé:

 

Den 14.-15. september 2006 afholdes der i FN-regi en højniveaudialog med fokus på migration og udvikling. Formålet med FN's højniveaudialog om migration og udvikling er overordnet at etablere en global debat om forholdet mellem migration og udvikling og samtidig drøfte mulige tiltag, der kan maksimere de positive aspekter af migration og minimere de negative virkninger. På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om arbejdet med forberedelsen. Regeringen stiller sig positiv over for dette initiativ.

 

1.       Baggrund

 

Med det formål at sætte migration på den internationale dagsorden blev der i december 2003 nedsat en FN-Kommission: ”Global Commission on International Migration (GCIM)”, der den 5. oktober 2005 udsendte en rapport indeholdende en række anbefalinger på migrationsområdet.

 

I december 2005 vedtog FN en resolution om migration og udvikling samt en særskilt resolution om afholdelse af en højniveaudialog den 14.-15. september 2006 for at drøfte de mange aspekter af migration og udvikling. Der pågår nu et omfattende forberedelsesarbejde i FN-regi, ligesom mange EU-lande deltager aktivt i forberedelserne til højniveaudialogen i september.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 forventes formandskabet at orientere om, hvorledes arbejdet med forberedelsen af FN-højniveaudialogen skrider frem, ligesom det forventes, at formandskabet orienterer om drøftelserne under FN's befolkningskommissions samling den 3.-7. april 2006, der samtidig fungerede som forberedelse til FN-højniveaudialogen om migration og udvikling.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Formålet med FN's højniveaudialog om migration og udvikling er overordnet at etablere en global debat om forholdet mellem migration og udvikling og samtidig drøfte mulige tiltag, der kan maksimere de positive aspekter af migration og minimere de negative virkninger. Det for­ventes, at højniveaudialogen vil resultere i et ”Chairman’s summary”, der vil angive retningslinjer for det kommende arbejde på området.

 

I den ovennævnte GCIM-rapport fra oktober 2005, der må tiltænkes at skulle spille en væsentlig rolle i diskussionerne under højniveaudialogen, anføres det, at migration er et globalt fænomen, og at migration bør ske på en sikker og autoriseret måde. Det anbefales, at man ser nærmere på potentialet i menneskelig mobilitet både for oprindelseslandets og værtslandets økonomier, og at det gøres nemmere at overføre optjente penge til oprindelseslandet med henblik på investering. Bekæmpelse af ulovlig indvandring bør ligeledes være i fokus, hvilket kræver et udvidet samarbejde mellem staterne også for så vidt angår tilbagetagelse af ulovlige indvandrere. Det anbefales, at der gøres en større indsats for at sikre den sociale sammenhørighed og forbedre de eksisterende integrationstiltag. Dette bør ske med inddragelse af arbejdsmarkedet og frivillige kræfter. Der lægges endelig op til, at staterne på det nationale, regionale og internationale område sikrer, at håndteringen af migration forbedres gennem sammenhængende politikker, kapacitetsopbygning og mere effektiv dialog.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

FN's højniveaudialog om migration og udvikling vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser for dansk ret.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen stiller sig positiv over for dette initiativ.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

Det forventes, at de øvrige medlemslande har en positiv indstilling til højniveaudialogen om migration og udvikling.

 

6.       Høring

 

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. april 2006.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Da der er tale om en orientering om et FN-initiativ, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

FN-højniveaudialogen om migration og udvikling har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 27): Global tilgang til migration – opfølgning på Hampton Court

 

Revideret notat.

 

Resumé:

 

Kommissionen forventes at orientere om opfølgningen på Hampton Court-initiativet om en global tilgang til migration og gennemførslen af den samlede migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavsområdet, som Det Europæiske Råd (DER) godkendte på sit møde den 15.-16. december 2005. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er generelt positiv over for drøftelserne om en global tilgang til migration med særlig fokus på Afrika.

 

1.       Baggrund

 

Kommissionen gennemførte i perioden 7. – 11. oktober 2005 en teknisk mission til Marokko, herunder med besøg i de spanske områder Ceuta og Melilla. Kommissionens generelle vurdering af situationen er, at både Marokko og EU bliver mødt af stigende indvandringspres fra Afrika, og at dette pres formentlig vil stige i de kommende år. Det er yderligere vurderingen, at både Marokko og Spanien har gjort store bestræbelser for at kontrollere situationen, men at der er et tvingende behov for, at EU øger sin indsats i området.

 

Som opfølgning herpå og på drøftelserne på det uformelle møde blandt EU's stats- og regeringschefer den 27. oktober 2005 i Hampton Court og drøftelser på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 1. december 2005 vedtog Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet, der indeholder en lang række prioriterede tiltag fra EU’s side på området.

 

På rådsmødet den 27.-28. april 2006 forventes Kommissionen at orientere om de aktiviteter, der er iværksat for at gennemføre ovennævnte migrationsstrategi.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

DER-konklusionerne fra 15.-16. december 2005 indeholder en samlet migrationsstrategi med fokus på de udfordringer, som den ulovlige og lovlige indvandring fra Afrika og middelhavsområdet skaber.

 

Strategien fokuserer på tre hovedområder: Det operative samarbejde mellem medlemsstaterne, dialog og samarbejde med Afrika og samarbejde med nabolande.

 

Vedrørende samarbejdet med Afrika fokuserer strategien på en regional tilgang til landene syd for Sahara og på en målrettet indsats over for de enkelte oprindelseslande og nabolandene til flygtninge-producerende lande, herunder Tanzania, hvor der skal gennemføres et regionalt pilotbeskyttelsesprogram.

 

Vedrørende samarbejdet med EU's nabolande koncentrerer strategien sig om samarbejdet med transitlande i Nordafrika - med Marokko, Algeriet og Libyen som de prioriterede lande. Samarbejdet vil tage udgangspunkt i det allerede etablerede samarbejde med middelhavslandene med fokus på udvekslinger af erfaringer samt afholdelse af en konference med deltagelse på ministerniveau fra Euromed-landene og EU-landene i 2006.

 

Vedrørende samarbejdet mellem EU-landene fokuserer strategien på indsamling af efterretninger om ulovlig indvandring samt overvejelser om, hvordan samarbejdet mellem EU-landene kan forbedres blandt andet gennem Grænsekontrolagenturet (FRONTEX). Endvidere er der lagt op til en undersøgelse af den tekniske gennemførlighed af et grænsekontrolsystem, der dækker hele EU´s sydlige søgrænse og Middelhavet, samt muligheden for etablering af eksperthold, der kan yde bistand i tilfælde af masseindstrømning af ulovlige indvandrere.

 

Siden vedtagelsen af DER-konklusionerne er der lavet et omfattende arbejde i EU for at følge op på strategien, og Kommissionen har taget initiativ til at udarbejde et udkast til en handlingsplan med angivelse af en række aktiviteter til opfølgning af DER-konklusionerne og den vedlagte strategi. Det forventes, at Kommissionen vil orientere om dette arbejde.  

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Orienteringen vil ikke have konsekvenser for dansk ret.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen er generelt positiv over for drøftelserne om en global tilgang til migration med særlig fokus på Afrika.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

De øvrige medlemslande forventes at være positive over for det arbejde, der pågår for at sikre en opfølgning på Hampton Court og gennemførslen af DER-konklusionerne fra 15.-16. december 2005 og den vedtagne strategi.

 

6.       Høring

 

Sagen forventes at blive sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

 

9.       Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Sagen skønnes ikke i sig selv hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Gennemførelse af konkrete forslag i en eventuel handlingsplan vil dog kunne medføre finansielle konsekvenser, der forudsættes afholdt over EU's budget.       

 

Sagen skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Sagen blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. december 2005 forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.

Dagsordenspunkt 28): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold*

 

Nyt notat.

 

Resumé:

 

Kommissionens forslag ventes at indeholde bestemmelser om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Rusland. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen tager vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

 

1.       Baggrund

 

Kommissionen forventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold.

 

Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 63, nr. 3, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.

 

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 eller et rådsmøde snarligt derefter forventes forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen vedtaget.

 

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af visumlempelsesaftalen forventes vedtaget på et efterfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse. 

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Den ene rådsafgørelse ventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person, der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalen mellem Fællesskabet og Den Russiske Føderation.

 

Den anden rådsafgørelse ventes at vedrøre aftalens efterfølgende indgåelse og godkendelse på Fællesskabets vegne.

 

Tilbagetagelsesaftalen fastslår blandt andet parternes forpligtelse til at tilbagetage 1) egne statsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Ruslands område, 2) statsløse personer, der havde russisk nationalitet på tidspunktet for indrejse i Fællesskabet, samt – under visse omstændigheder – 3) tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Ruslands område.

 

Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til udstedelse af rejsedokumenter og bevis for nationalitet.

 

Ruslands forpligtelse til at tilbagetage tredjelandsstatsborgere, der kommer fra lande, med hvilke Rusland ikke har indgået tilbagetagelsesaftaler, træder i kraft tre år efter, at selve tilbagetagelsesaftalen er trådt i kraft.

 

Endelig fremgår det af tilbagetagelsesaftalen, at den skal træde i kraft samtidig med en visumlempelsesaftale mellem EU og Rusland.

 

Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om, at det vil være behørigt, hvis Danmark og Rusland indgår en tilsvarende bilateral aftale.

 

Fællesskabsaftalen forventes undertegnet på topmødet mellem EU og Rusland i slutningen af maj 2006.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalen om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Rusland og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen tager vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af forslagene om undertegnelse og indgåelse af aftalen om tilbagetagelse.

 

6.       Høring

 

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. april 2006.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres vedrørende indgåelsen af aftalen, hvilket vil ske efter undertegnelsen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Rusland om tilbagetagelse via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelserne er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.

 

En eventuel indgåelse af bilateral aftale mellem Danmark og Rusland forventes ikke at ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.   

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Rådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Rusland har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

 

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg er forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. september 2000 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og Rusland om tilbagetagelse.

Dagsordenspunkt 29): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende lempelser i udstedelsen af visa til borgere i Den Russiske Føderation og EU-landene*

 

Nyt notat.

 

Resumé:

 

Kommissionens forslag ventes at indeholde bestemmelser om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af en visumlempelsesaftale med Rusland. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen tager vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

 

1.       Baggrund

 

Kommissionen forventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende lempelser i udstedelsen af visa til borgere i Den Russiske Føderation og EU-landene.

 

Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), nr. ii) og iv), sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.

 

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 eller et rådsmøde snarligt derefter forventes forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse vedtaget.

 

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af visumlempelsesaftalen forventes vedtaget på et efterfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse. 

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Den ene rådsafgørelse ventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person, der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalen mellem Fællesskabet og Den Russiske Føderation.

 

Den anden rådsafgørelse ventes at vedrøre aftalens efterfølgende indgåelse og godkendelse på Fællesskabets vegne.

 

Visumlempelsesaftalen indeholder blandt andet bestemmelser om, hvilken dokumentation en visumansøger skal fremlægge i forbindelse med fastlæggelsen af formålet med visumansøgers rejse, i hvilke situationer og over for hvilke personer, der skal udstedes visa med gyldighed til flere indrejser, samt en bestemmelse om visumgebyrets størrelse, herunder over for hvilke persongrupper, der ikke må opkræves gebyr.

 

Endvidere indeholder visumlempelsesaftalen en bestemmelse om, at indehavere af diplomatpas fritages for krav om visum. Ifølge en erklæring til aftalen, kan den delvist suspenderes ved misbrug af bestemmelsen.

 

Endelig fremgår det af visumlempelsesaftalen, at den skal træde i kraft samtidig med en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Rusland.

 

Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og Rusland snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.

 

Fællesskabsaftalen forventes undertegnet på topmødet mellem EU og Rusland i slutningen af maj 2006.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalen om visumlempelser har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

En indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale mellem Rusland og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Hvis Danmark beslutter sig for at indgå en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale med Rusland, vil denne – udover en ophævelse af visumpligten for indehavere af diplomatpas – medføre dels en enkelt ændring i forhold til visumpraksis over for Rusland, idet bedsteforældre og børnebørn skal indføjes i gruppen af ”tætte familierelationer”, dels et behov for justering af den praktiske behandling af visumansøgninger på de danske repræsentationer i Rusland.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen tager vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne. Medlemsstaterne forventes således at tilslutte sig indholdet af visumlempelsesaftalen.

 

6.       Høring

 

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. april 2006.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres vedrørende indgåelsen af aftalen, hvilket vil ske efter undertegnelsen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Rusland om visumlempelser via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.

 

En eventuel indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Rusland forventes ikke at have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Rådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af visumlempelsesaftale mellem Fællesskabet og Rusland har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

 

Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 12. juli 2004 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og Rusland om visumlempelse.