NOTAT Udenrigsministeriet Sydgruppen Til: Folketingets Udenrigsudvalg J.nr.: 400.E.2. Fra: Dato: 10. januar 2006 Emne: Oversigt over de udviklingsspørgsmål, der forventes at være på EU’s dagsorden i 2006. 2005 var et løfterigt år. I marts blev Paris Erklæringen, der opstiller mål for øget effektivitet af udviklingsbistanden vedtaget. I maj blev EU’s udviklingsministre som optakt til FN Topmødet enige om et nyt kollektivt  bistandsmål på 0,56 pct. af BNI i 2010 svarende til en stigning i EU's bistand på ca. 20 milliarder Euro årligt fra 2010. EU lovede ved samme lejlighed, at 50 pct. af den samlede stigning i bistanden skal gå til Afrika og at der skal være en mere udviklingspositiv sammenhæng mellem de forskellige EU politikker. De nye bistandsmål blev bekræftet på mødet i Det Europæiske Råd i juli. I juni blev Cotonou aftalen revideret og i den står det fast, at økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (AVS landene) skal forhandles færdige inden udgangen af 2007.  I november drøftede EU’s udviklingsministre kvaliteten af udviklingsbistanden. Drøftelsen mundede ud i den såkaldte ”Europæiske Konsensus”, der dels omfatter de visioner, målsætninger og principper for god udviklingsbistand som medlemslandene og Kommissionen deler og dels omfatter en revideret udviklingspolitik for Fællesskabsbistanden.   I 2006 skal implementeringen af løfterne fra 2005 igangsættes. På den baggrund forventes hovedemnerne på EU’s udviklingspolitiske dagsorden i 2006 at være: 1)   Opfølgning på de nye bistandsmål, herunder spørgsmålet om nye finansielle instrumenter for Fællesskabets bistand og fordelingen af budgettet mellem de forskellige instrumenter 2)   Opfølgning på Paris Erklæringen om øget bistandseffektivitet og harmonisering 3)   Opfølgning på løfterne om udviklingspositiv sammenhæng mellem de forskellige EU politikker 4)   Opfølgning på 2005 Topmødet om Status for Årtusindeerklæringen, herunder spørgsmålet om reformer af FN 5)   Økonomiske Partnerskabsaftaler med AVS landene

-  - 2 Opfølgning på de nye bistandsmål, herunder spørgsmålet om nye finansielle instrumenter for Fællesskabets bistand og fordelingen af budgettet mellem de forskellige instrumenter   Centralt for EU’s opfølgning af løfterne fra 2005 står realiseringen af beslutningen om at EU- landene kollektivt vil afsætte  0,56 pct. af BNI til officiel udviklingsbistand i 2010, og at man sigter mod, at alle de ”gamle” EU-lande når 0,7 pct. inden 2015. En del af disse midler vil blive betalt over EU budgettet. Der blev på mødet i Det Europæiske Råd i december 2004 opnået enighed om EU budgettet (de Finansielle Perspektiver) for 2007-2013. Der blev opnået enighed om en årlig realvækst i tilsagn på budgettets part 4 (EU som Global Partner) på ca. 4,5 pct., men fordelingen mellem de forskellige instrumenter udestår stadig.  Kommissionen har i forbindelse med forberedelsen af de Finansielle Perspektiver foreslået at forenkle administrationen af Fællesskabets bistand til tredjelande ved at samle de nuværende mange geografiske og tematiske bistandsinstrumenter i seks instrumenter fra 2007. De seks foreslåede instrumenter er: 1) før-tiltrædelsesbistand; 2) naboskabsbistand; 3) udviklingsbistand og økonomisk samarbejde; 4) stabilitetsbistand; 5) humanitær bistand, og; 6) makrofinansiel bistand. Kommissionens forslag til nye instrumenter har i 2005 været genstand for drøftelser mellem Rådet, Kommissionen og Europa Parlamentet. Disse drøftelser vil blive fortsat i 2006.   Opfølgning på Paris Erklæringen om øget effektivitet og harmonisering Paris Erklæringen indeholder en lang række tiltag til forbedring af effektiviteten af udviklingsbistanden. Det drejer sig bl.a. om at øge modtagerlandets kapacitet for nationalt ejerskab af udviklingsprocessen,  om tilpasning af donorers systemer til modtagerlandets systemer, om øget koordination og harmonisering af donorers bistand, om øget resultatstyring, og om øget gensidig ansvarlighed og gennemsigtighed vedr. anvendelsen af bistandsmidlerne. I EU kredsen drøftes det hvordan EU kan bidrage til at opfylde målene fra Paris Erklæringen, og især hvordan EU kan være med til at sikre øget koordination og harmonisering generelt og mellem de 25 EU lande. Den drøftelse forventes at forsætte i 2006.   Opfølgning på løfterne om udviklingspositiv sammenhæng mellem de forskellige EU politikker   I maj måned 2005 endosserede EU’s udviklingsministre en rapport fra Kommissionen med forslag til at sikre en mere udviklingspositiv sammenhæng mellem udvikling og områder som handel, miljø, klimaforandring, sikkerhed, landbrug, fiskeri, sociale politikker, migration, videnskab og teknologi, information, transport og energi. Spørgsmålet om hvordan både Kommissionen og EU landene reelt kan sikre en mere udviklingspositiv sammenhæng forventes også at være på dagsordenen i 2006.    Opfølgning på 2005 Topmødet om Status for Årtusindeerklæringen, herunder spørgsmålet om reformer af FN FN’s Generalsekretær har besluttet at nedsætte et højniveaupanel, som skal komme med et samlet forslag til reformer af de operationelle aktiviteter på udviklings-, miljø- og katastrofeområdet. Det bliver så op til ECOSOC på sommersamlingen i juli 2006 og Generalforsamlingen i efteråret 2006 at træffe beslutninger og op til den nye Generalsekretær,

-  - 3 der forventes at tiltræde i januar 2007, at gennemføre reformerne. Rådet vil i forbindelse med forberedelserne af ECOSOC og Generalforsamlingen skulle tage stilling til reformforslagene. Økonomiske Partnerskabsaftaler med AVS landene Kommissionen fremlagde i oktober 2005 en statusrapport om forhandlingerne af økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene (lande i Afrika, Caribien og Stillehavet) inden for rammerne af Cotonou-aftalen. De økonomiske partnerskabsaftaler har til formål at erstatte AVS-landenes eksisterende handelsordninger med EU og bidrage til AVS-landenes integration i verdensøkonomien. Forhandlingerne af de økonomiske partnerskabsaftaler vil i 2006 koncentrere sig om en samlet undersøgelse af de planlagte ordninger i alle AVS-landene for at sikre, at forberedelserne forløber planmæssigt, således at de nye aftaler kan træde i kraft fra 1. januar 2008.