Folketingets Finansudvalg
Bilag
Journalnummer
Kontor
403.Rusland.2.
NAB
24. november 2005
a.
Udenrigsministeriet anmoder i nærværende skrivelse om Finansudvalgets
tilslutning til, at der i finansåret 2005 afgives tilsagn på i alt 20 mio. kr. i
støtte til første fase af et økonomisk udviklingsprogram for de to russiske
regioner i Østersø-området, Kaliningrad og Pskov.
Forslaget medfører ikke merudgifter i forhold til det beløb, som allerede er
bevilget på finansloven til det bilaterale naboskabsprogram.
b.
Baggrund
Ruslands økonomi har oplevet betydelig fremgang i de senere år. Den øko-
nomiske vækst er dog ikke kommet alle lige meget til gode. Nærområderne
Kaliningrad og Pskov ligger langt fra de russiske kraftcentre, og her er der
fortsat stor fattigdom og en lavere industrialiseringsgrad end i resten af lan-
det. Kaliningrad og Pskov spiller samtidig en vigtig rolle for stabilitet og
økonomisk integration i Østersø-regionen.
Økonomisk udvikling af de to regioner skal bidrage til, at EUs udvidelse
ikke skaber nye skillelinier i Europa, herunder ikke mindst på grænsen mel-
lem de baltiske lande og Rusland. Bevillingen skal også bidrage til en styrket
dansk position og gennemslagskraft i den russiske del af Østersø-regionen
- på længere sigt også kommercielt.
Analyser viser, at vedvarende og bred økonomisk vækst, bl.a. i Kaliningrad
og Pskov, kræver betydelig udvikling af de rammevilkår, som gælder for den
private sektor. Med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med dansk bi-
stand til Rusland vil fremme af rammevilkårene for den private sektor blive
søgt opnået gennem kapacitetsudvikling af såvel den private sektors egne
aktører, som af relevante offentlige aktører, herunder navnlig på kommu-
nalt niveau. Programmet lægger endvidere vægt på at fremme det demokra-
tiske samspil mellem de private og offentlige aktører.
Bevillingen sigter bl.a. på støtte til små og mellemstore virksomheders er-
hvervsorganisationer, udvikling af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter