Udenrigsudvalget Att. Steen Gade København , 11. oktober 2005 Kære Steen Gade, Vedlagt er en opfølgning på vores invitation til, at medlemmer af Folketingets Udenrigsudvalg sammen med kolleger fra de øvrige n ordiske lande kan deltage i en FN-studierejse i januar 2006. Jeg har fra Udenrigsudvalgets sekretær, Dorte Neimann, modtaget en e -mail, hvori hun skriver, at rejsetidspunktet falder sammen med Udenrigsudvalgets egen rejse til Tanzania. Vi har modtaget positive forhåndstilkendegivelser fra de øvrige nordiske udenrigsudvalg i forbindelse med FN-rejsen, som vil gå til Malawi. Vi forstår, at en stor del af Udenrigsudvalgets medlemmer vil være på rejse til Tanzania, men vi ønsker ikke desto mindre at foreslå, at  der udpeges to danske repræsentanter  – eventuelt blandt stedfortræderkredsen  – til at deltage i FN-rejsen. Det er vores opfattelse, at det er uhyre vigtigt at forholde sig aktivt til den del af den danske bistand, der gives multilateralt – og her er den planlagte studierejse til Malawi af overordentlig stor betydning. I henvendelsen fra Dorte Neimann blev nævnt et ønske fra Udenrigsudvalget om en dialog angående MDG-processen og opfølgningen på 2005 -topmødet. Vi stiller os meget gerne til rådighed for Udenrigsudvalget i en sådan forbindelse og foreslår et møde om disse temaer snarest muligt. Vi ser frem til en positiv reaktion på denne henvendelse. Med venlig hilsen Mikael Bjerrum, WFP Nordic Office Tel: +45 35 46 71 30 or E-mail: [email protected].