Den 11. november 2005
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. november 2005
Notat
Â
1.   Opfølgning på EU's handlingsplan vedrørende jordskælv og tsunamier
      i det Indiske Ocean beredelse af Det Europæiske Råd
      den 15.-16. december 2005                                                                                         (side 2)                    Â
2.   EU-Afrika Strategi                                                                                                       (side 6)
3.                                                                                                                                          EU’s nye udviklingspolitik.                                                                                                         (side 8)                                                                                                                                     Â
4.                                                                                                                                         Orienteringsdebatten om effektiviteten af EU’s udviklingsbistand                                                                      (side 12)
5.   Aid for Trade                                                                                                               (side 14)
     Â
7.   Årsberetning 2005 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande i 2004      (side 18)
     Â
Â
1.   Opfølgning på EU's handlingsplan vedrørende jordskælv og tsunamier i det Indiske Ocean
13744/05
Nyt notat.
I Rådet ventes en drøftelse af opfølgning
på EU's handlingsplan vedrørende jordskælv og tsunamier i det Indiske Ocean.
Handlingsplanen vil blive drøftet af udenrigsministrene den 21. november 2005,
hvor fokus vil være på de konsulære, civilbeskyttelses- samt militære aspekter.
Den 22. november 2005 vil udviklingsministrene drøfte status for opfyldelse af
medlemslandenes bistandstilsagn. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Rådet vedtog den 31. januar 2005 en handlingsplan og rådskonklusioner for opfølgning på flodbølgekatastrofen i Asien. På rådsmødet den 25.-26. april 2005 blev status for iværksættelse af handlingsplanen vurderet, og det blev besluttet regelmæssigt at foretage en evaluering af handlingsplanens gennemførelse. I forbindelse med rådsmødet den 23.-24. maj 2005 præsenterede formandskabet følgelig en statusrapport, der beskrev hvilke tiltag, som var taget i opfølgning på handlingsplanen. I et bilag til rapporten var en oversigt over, hvad medlemslandene og Kommissionen havde bidraget med i humanitær- og genopbygningsbistand. Som en del af formandskabets rapport indgik to meddelelser fra Kommissionen med angivelse af, hvorledes man kan styrke EU's reaktionskapacitet samt civilbeskyttelse. Endelig fremlagde Den Høje Repræsentant en rapport med fokus på brug af militære kapaciteter i katastrofesituationer.
Der ventes fremlagt en detaljeret status over de enkelte medlemslandes tilsagn og udbetaling af humanitær- og genopbygningsbistand.
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På rådsmødet vil formandskabet fremlægge en opfølgningsrapport over, hvor langt man er nået i gennemførelsen af handlingsplanen. Dette indebærer bl.a. en samlet status for udbetaling af medlemslandenes og kommissionens humanitær- og genopbygningsbistand. Desuden vil opfølgningsrapporten se på en styrkelse af det konsulære krisesamarbejde, EU's reaktionskapacitet samt civilbeskyttelse ved katastrofer.
Vedrørende humanitær- og genopbygningsbistanden forventes det, at formandskabet vil benytte rådsmødet til i detaljer at gennemgå, hvert enkelt medlemslands og Kommissionens opfyldelse af de tilsagn, der blev givet umiddelbart i forlængelse af katastrofen, samt at Kommissionen fremlægger en opdateret status over medlemslandenes samlede udbetalinger for 2005 og forventede bidrag for 2006 og 2007. For så vidt angår den humanitære bistand, er der løbende indrapporteret udbetalinger gennem Kommissionens humanitære rapporteringsmekanisme.
Det noteres, at samarbejdet mellem EU og ASEAN er blevet intensiveret siden flodbølgekatastrofen. Forhandlingerne om partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Singapore og Thailand er godt i gang, mens forhandlinger med Indonesien skal til at begynde. Derudover har EU i samarbejde med en række ASEAN-lande udsendt en civil overvågningsmission til Aceh med henblik på at overvåge den fredsaftale, som er indgået mellem den indonesiske regering og separatistbevægelsen Frit Aceh (GAM).
Inden for det konsulære krisesamarbejde gør rapporten status for opfølgningen. En vellykket fælles konsulær øvelse er gennemført, der er indhentet erfaringer med informationsudveksling ved brug af telekonferencer, og en brochure til borgerne om, hvilken konsulær bistand man kan forvente fra EU-ambassaderne, er under udarbejdelse. Et møde har været afholdt med henblik på at koordinere den konsulære indsats, hvis en influenzapandemi skulle opstå. Der arbejdes videre med spørgsmålet om samarbejde ved udsendelse af udrykningshold i krisesituationer, og der pågår drøftelser om styrkelse af den retsmedicinske kapacitet, anvendelse af militær transportkapacitet og evt. samkøring af databaser.
I forhold til gennemførelsen af tiltagene til styrkelse af Unionens reaktionskapacitet noteres det, at der er foretaget en række tiltag for at styrke koordinationen og informationsudvekslingen mellem Rådssekretariatet og Kommissionen. På rådsmødet den 18.-19. juli 2005 understregede Rådet netop vigtigheden af FN’s overordnede koordinerende rolle i forhold til civilbeskyttelse i tredje lande. Der er samtidig gjort tiltag med henblik på at styrke koordinationen mellem Rådssekretariatet og FN og især i forhold til OCHA (FN’s humanitære kontor). Derudover peges der på, at der skal udarbejdes yderlige forslag for at styrke evnen til at yde humanitær bistand og civilbeskyttelse, herunder bl.a. vedrørende transport.
Inden for civilbeskyttelse henvises der bl.a. til rådskonklusionerne fra 18. juli 2005 om at styrke de europæiske kapaciteter inden for civilbeskyttelse. Bl.a. fremhæves arbejdet med at udvikle EU-civilbeskyttelsesmoduler for at øge Unionens hurtige reaktionsevne i katastrofer, hvilket er baseret på et dansk forslag. Ligeledes peges der på forhandlingerne om forslaget til forordning om oprettelse af et instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer, der vil skabe mulighed for finansiering af visse støtteberettigede tiltag inden for civilbeskyttelse, samt forhandlingerne om Kommissionens kommende forslag til videreudvikling af fællesskabsordningen vedrørende civilbeskyttelse, som bl.a. vil erstatte det fælles handlingsprogram fra 1999. Det noteres ligeledes, at civilbeskyttelseselementet under den civile krisestyring i søjle 2 også udgør et relevant instrument til indsatser ved fremtidige katastrofer i områder præget af konflikt.
Forebyggelse af konsekvenser af naturkatastrofer blev også fremhævet i rådskonklusioner fra 18. juli 2005. Der refereres her til nødvendigheden af at styrke indsatsen for etableringen af globale varslingssystemer over for naturkatastrofer og i særlig grad i det Indiske Ocean, Middelhavet og Atlanterhavet. Arbejdet her er undervejs inden for rammerne af FN-systemet. Det Europæiske Miljøagentur vil i sit 2004-2008 arbejdsprogram se det som en af sine prioriteter at vurdere klimaforandring og ændringer samt vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af naturkatastrofer.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en yderligere styrkelse af EU's reaktionskapacitet ved katastrofer i og uden for EU. I den forbindelse finder regeringen, at der er behov for, at EU-samarbejdet og samlede indspil ved fremtidige katastrofer inden for en FN-ramme styrkes.
I relation til den humanitære- og genopbygningsbistanden arbejder regeringen for, at formandskabet og Kommissionen aktivt gør en indsats for at fastholde medlemslandene på deres afgivne bistandstilsagn. Fra dansk side lægges der afgørende vægt på, at medlemsstaterne og Kommissionen leverer på de finansielle tilsagn, der blev givet umiddelbart i ugerne efter katastrofen.
Fra dansk side hilses de konkrete fremskridt inden for det konsulære krisesamarbejde velkommen, særligt afholdelse af fælles øvelser samt informationsudveksling, og det fortsatte arbejde med at styrke samarbejdet støttes.
Det er afgørende, at der arbejdes på at styrke det humanitære system til endnu bedre at koordinere og reagere hurtigt ved akutte katastrofesituationer. Her er det især vigtigt at støtte FN’s overordnede koordinerende rolle i akutte katastrofesituationer i tredje lande.
I forhold til civilbeskyttelse kan regeringen generelt støtte formandskabets rapport, herunder at der arbejdes videre med at udvikle transportkapaciteten, der er af stor betydning for en hurtig indsats ved katastrofer, samt at man videreudvikler civilbeskyttelsesmodulerne.
Danmark vil arbejde for fortsatte aktive tiltag, der bidrager til minimeringen af konsekvenser af naturkatastrofer.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger generelt opbakning blandt EU-landene om behovet for en styrkelse af EU’s hurtige reaktionsevne ved katastrofer i og uden for Europa. Medlemslandene forventes at kunne tilslutte sig formandskabets rapport samt støtte rådskonklusionerne.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005.
2.   EU-Afrika strategi
KOM (2005) 489 final.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at have en drøftelse af og vedtage konklusioner om indholdet af den EU-Afrika strategi, som skal vedtages på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005.
Â
2. Baggrund
Der har i 2005 været sat stor fokus på udviklingsproblemerne i Afrika med bl.a. Tony Blairs Afrika Kommission og FN-topmødet med status over årtusinde målene. Det står således nu klart, at der skal en helt ekstraordinær indsats til, hvis Afrika skal løftes ud af fattigdommen. Også i EU-regi har der været opmærksomhed om Afrika. EU’s medlemslande besluttede i juni 2005 at fordoble bistanden mellem 2004 og 2010 og allokere halvdelen af stigningen til Afrika. Samtidig blev det besluttet, at formandskabet, Kommissionen, rådssekretariatet og medlemslandene i samarbejde skal udarbejdes en EU-strategi for Afrika. Planen er, at strategien skal godkendes på mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005 under britisk formandskab. Fra dansk side har man arbejdet for og hilst velkommen, at EU nu udarbejder en samlet strategi for relationerne til Afrika.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag. Â
5. Formål og indhold
På rådsmødet skal vedtages konklusioner, som redegør for de centrale emner i relation til en samlet Afrika-strategi. Konklusionerne skal bl.a. ses i sammenhæng med en af Kommissionen formuleret Afrika-strategi fra oktober 2005. Konklusionerne forventes at understrege vigtigheden af en bredt baseret strategi, som forholder sig til både udvikling, sikkerhed og menneskerettigheder, gør brug af alle EU’s forskellige instrumenter, bidrager til at hjælpe Afrika med at nå 2015 Målene samt arbejder på at øge afrikansk ejerskab og ansvar for udviklingsprocessen. Der fokuseres endvidere på samarbejdet med Den afrikanske Union, NEPAD og sub-regionale institutioner.
I konklusionerne forventes vigtigheden af indsatser inden for en lang række områder fremhævet. Elementer forventes at være i god tråd med danske mærkesager i relation til Afrika, som formuleret i den danske Afrika-strategi af august 2004 (Afrika – udvikling og sikkerhed, Regeringens prioriteter for Danmarks samarbejde med Afrika 2005 – 2009); Fred og sikkerhed; god regeringsførelse og menneskerettigheder; fremme af økonomisk vækst, regional integration og handel; miljø; menneskelige ressourcer (kvinder og børn; uddannelse og sundhed) og migration. Der lægges vægt på at gøre EU’s indsats i Afrika mere transparent og koordineret i overensstemmelse med anbefalingerne fra EU’s arbejdsgruppe om harmonisering og Paris-erklæringen af 2. marts 2005.
Konklusionerne vil frem til rådsmødet blive drøftet i en række fora, bl.a. den 9. november 2005 i EU’s Afrika-arbejdsgruppe på kontorchefsniveau.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet forventes den 17. november 2005 at vedtage en rapport om EU’s Afrika-strategi.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil under drøftelserne i rådet arbejde for rådskonklusioner, som lægger op til en bredt baseret og operativ EU-Afrika strategi, som reflekterer danske mærkesager på området.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger enighed om behovet for en samlet strategi for Afrika, og der synes at være enighed om de væsentlige prioriteringer, som beskrevet i baggrunds-afsnittet. Der er en række udestående spørgsmål i relation til bistandsprincipper, som forventes at blive afklaret i forbindelse med drøftelserne under den parallelle proces med at udvikle en ny EU udviklingspolitik..
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3.   EU’s nye udviklingspolitik.
KOM (2005) 311 endelig.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte ny tekst for Fællesskabets udviklingspolitik (Fælleserklæringen). Teksten forventes at være i to dele – en EU del med generelle målsætninger og principper for al EU’s udviklingsbistand og en Kommissions del med retningslinier for fællesskabsbistanden.
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. maj 2005 drøftede Rådet principperne for revisionen af Fælleserklæringen fra 2000. Der blev opnået enighed om, at der i den reviderede Fælleserklæring skal indarbejdes nye udviklinger siden 2000, herunder FN’s 2015 målsætning og resultaterne fra FN’s topmøder og konferencer. Fælleserklæringen skal fokusere på partnerskaber med modtagerlandene og EU’s bistand skal ydes til at hjælpe modtagerlandene med at gennemføre deres egne strategier for fattigdomsbekæmpelse.
Kommissionen foreslog på rådsmødet den 24. maj 2005 en Fælleserklæring i to dele. En del med generelle målsætninger, principper og værdier for europæisk udviklingsbistand gældende for alle EU-medlemslande og Kommissionen. En anden del med specifikke retningslinier for den del af bistanden, der administreres af Kommissionen - fællesskabsbistanden. De fleste EU- medlemslande gav opbakning til en sådan opdeling af Fælleserklæringen, men det blev også understreget, at Fælleserklæringen først og fremmest skal give retningslinier for fællesskabsbistanden. Kommissionen foreslog, at den reviderede erklæring godkendes i fællesskab mellem Rådet, Kommissionen og Europaparlamentet. Der var ingen indsigelser mod dette forslag.
Kommissionen kom med et udkast til en ny Fælleserklæring i juli måned. Forslaget lagde vægt på, hvad EU-medlemslandene skulle gøre med deres bistand og havde i et bilag en meget generel angivelse af prioriteringer for Kommissionens forvaltning af fællesskabsbistanden. Efter drøftelser i Rådets udviklingsarbejdsgruppe og høringer i Europaparlamentet, har formandskabet fremlagt forslag til en mere balanceret tekst, med fælles overordnede principper på EU-niveau og med vægten på mere detaljerede retningslinier for fællesskabsbistanden.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.  Â
5. Formål og indhold
Formandskabets udkast til den reviderede Fælleserklæring består af to dele. En EU del, der opsummerer EU’s (Kommissionens og medlemslandenes) fælles målsætninger, værdier og principper for EU’s bidrag til at bekæmpe fattigdom i verden. Samt en Kommissions del med retningslinier for fællesskabsbistanden.
Udkastet til EU delen understreger EU’s fokus på fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og opfyldelse af 2015 målene. Den understreger, at EU i samarbejdet med tredjelande fremmer værdierne: Respekt for menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincipper, solidaritet og retfærdighed. De fælles principper, der ligger til grund for hvordan EU yder sit bidrag til fattigdomsbekæmpelse omfatter fokus på partnerskaber og modtagerlandenes ejerskab, på politisk dialog, og på forbedring af hjælpen til fejlslagne stater. Der er i EU enighed om at yde mere og bedre udviklingsbistand, dels gennem en forøgelse af de finansielle ressourcer til udviklingsbistanden og dels gennem en forbedring af bistandseffektiviteten.
Udkastet til Kommissionsdelen fastholder og bygger videre på mange af de positive elementer fra 2000 Fælleserklæringen, herunder fattigdomsorienteringen, tværgående hensyn, fokus på lokalt ejerskab og fattigdomsstrategier, koordination, samt decentralisering af bistandsadministrationen til Kommissionens delegationer i modtagerlandene. Der lægges vægt på, at Kommissionen skal blive bedre til at kvalitetssikre bistandsarbejdet og til at måle resultater af bistanden.
Det foreslås, at Kommissionen fortsat skal koncentrere sin indsats på et begrænset antal sektorer, uden at den dog skal miste muligheden for at være fleksibel. Der er endnu ikke opnået enighed om hvorledes koncentrationen skal opnås.
Kommissionen har foreslået, at lægge særlig vægt på sektorer som handel, regional integration, transport og infrastruktur herunder vand og energi, miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, landbrug og fødevaresikkerhed. Kommissionen vil også fortsat yde støtte til områder som demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder og social sammenhæng, konfliktforebyggelse og støtte til sårbare stater samt til blandt andet sundhed og uddannelse.
6. Udtalelser
Europaparlamentets rapport fra udviklingsudvalget er fortsat i udkast og skal til afstemning den 17. november 2005. Den foreløbige rapport er generelt positivt indstillet overfor en opdatering i to afsnit (EU del og Kommissions del) af fælleserklæringen fra november 2000. Den foreløbige rapport lægger bl.a. vægt på 2015 udviklingsmålene, fattigdomsorientering, partnerlandets ejerskab, bistandseffektivitet herunder fastlæggelse af arbejdsdeling inden for EU, ligestilling, HIV/AIDS, miljø og bæredygtig udvikling samt kohærens i EU’s politikker. Rapporten beklager, at der ikke foreligger en evaluering af effektiviteten af den eksisterende politik og at der ikke er en klar forbindelse til instrumenterne under de fremtidige finansielle perspektiver.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fælleserklæringen skal respektere den delte kompetence på udviklingsbistanden, herunder at Kommissionens udviklingspolitik skal være komplementær til medlemslandenes udviklingspolitikker – og ikke omvendt – jf. EU Traktaten TEF art. 177.
Fælleserklæringen fra november 2000 bør være udgangspunktet for en opdatering af Fællesskabets udviklingspolitik, således at fattigdomsorientering fortsat er den centrale målsætning, og at de tværgående emner god regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder, børn, ligestilling og miljø fortsat er gældende. Regeringen støtter indarbejdelse af 2015 målene som en del af den centrale målsætning. Endvidere prioritering af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og indsatser overfor HIV/AIDS.
Regeringen giver tilslutning til en forøget indsats for at styrke sammenhængen mellem EU’s udviklingspolitikker og andre EU politikker, der kan påvirke udviklingssamarbejdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i nogen grad enighed om, at den reviderede Fælleserklæring skal tage udgangspunkt i de mange positive elementer fra den eksisterende Fælleserklæring og at FN’s 2015 mål skal indgå med stor vægt i EU’s målsætninger for udviklingsbistanden. Vedr. fattigdomsorientering ønsker flere nye medlemslande at åbne i højere grad for støtte til deres naboregion på bekostning af fokus på de mindst udviklede lande.
Nogle lande vil fastholde de seks nuværende fokusområder for Kommissionens bistand og har i den sammenhæng overvejelser om en centralt fastlagt arbejdsdeling. Andre lande, herunder Danmark, lægger vægt på, at fokus skal fastlægges ved et begrænset sektorvalg på landeniveau, og at koordination og arbejdsdeling foregår på grundlag af partnerlandets fattigdomsstrategier.
Der er størst uenighed om tilgangen til bedre koordination og harmonisering. Nogle lande støtter Kommissionens linie om mere harmonisering- og koordination via en øget europæisk baseret centralistisk styring af medlemslandenes udviklingsbistand. Andre lande, herunder Danmark, støtter en harmoniserings og koordinationstilgang, der er baseret i modtagerlandets behov, under modtagerlandets lederskab og med deltagelse af alle de donorer, der er tilstede i det pågældende modtagerland, ikke kun EU-medlemslande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
De overordnede principper for revisionen af Fælleserklæringen har været forelagt Folketingets Europaudvalg senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. maj 2005.
Â
4.   Orienteringsdebatten om effektiviteten af EU’s udviklingsbistand
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Rådet forventes med udgangspunkt i oplæg fra det britiske formandskab at gennemføre en orienteringsdebat om hvordan effektiviteten af EU’s udviklingsbistand øges. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Senest i november 2004 blev der i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) afholdt en orienteringsdebat om effektiviteten af EU’s optræden udadtil generelt. Debatten blev afholdt med deltagelse af både udenrigs- og udviklingsministre.
I november i år forventes orienteringsdebatten alene at omhandle udviklingsspørgsmål. Orienteringsdebatten forventes at blive en debat om, hvordan effektiviteten af EU’s udviklingsbistand forøges. Debatten forventes derfor, i modsætning til tidligere år, at finde sted i udviklingssegmentet af rådsmødet.
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.  Â
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte:
· Hvordan EU med henblik på at øge effektiviteten af udviklingsbistanden kan tage konkrete skridt til at sikre bedre harmonisering med modtagerlandenes strategier, institutioner og procedurer.
· Hvordan EU ved hjælp af allokeringskriterier kan sikre en mere effektiv allokering af ressourcer til modtagerlandene.
· Hvordan EU ved at fortsætte reformerne af Kommissionens bistandsadministration kan sikre en mere effektiv administration af fællesskabsbistanden, og
· Hvordan EU f.eks. ved hjælp af et bedre samspil mellem lån og udviklingsbistand til mellemindkomstlandene kan sikre, at EU’s udviklingsbistand til mellemindkomstlande får større effekt på fattigdomsbekæmpelse, demokrati, uddannelse osv.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Udvælgelsen af effektiviteten af EU’s udviklingsbistand som emne for dette års orienteringsdebat bifaldes fra regeringens side. Det forventes, at debatten vil udstikke politiske signaler for det kommende års arbejde med at øge effektiviteten af udviklingsbistanden.
Det forventes, at Kommissionen i samarbejde med det kommende østrigske formandskab i foråret 2006 vil udarbejde en handlingsplan for EU-koordinationen af udviklingsbistanden. Det er vigtigt at understrege, at bedre harmonisering og koordination skal foretages med udgangspunkt i modtagerlandenes egne strategier for fattigdomsreduktion og under ledelse af modtagerlandene. Bedre harmonisering og koordination og dermed bedre effektivitet skal ikke søges gennem en øget central styring af bistanden. Regeringen finder, at Paris Deklarationen fra marts 2005 og anbefalingerne fra Ad hoc arbejdsgruppens rapport om harmonisering, der blev godkendt af Rådet 23. november 2004, skal være retningsvisende for EU’s fremtidige konkrete initiativer for øget harmonisering og koordination.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Nogle EU-medlemslande ønsker sammen med Kommissionen at øge harmoniseringen og koordinationen af EU’s udviklingsbistand ved hjælp af en øget centralistisk og europæisk baseret styring af bistanden. Andre EU-medlemslande, herunder Danmark, støtter en harmoniserings- og koordinationstilgang, der er baseret i modtagerlandets behov, under modtagerlandets lederskab og med deltagelse af alle de donorer, der er tilstede i det pågældende modtagerland, ikke kun EU-medlemslande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Gennemførelsen af orienteringsdebatterne har dog været forelagt Folketingets Europaudvalg senest forud for rÃ¥dsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004.Â
5. Â Â Aid for Trade
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet vil fremlægge et diskussionspapir om handelsrelateret udviklingsbistand, der skal udgøre grundlaget for drøftelsen på mødet. Der forventes Rådskonklusioner.
2. Baggrund
På det uformelle udviklingsministermøde i Leeds den 24. – 25. oktober 2005 foreslog Udviklingskommissær Louis Michel, at der udarbejdes en redegørelse for den omfattende handelsrelaterede bistand, som Kommissionen og medlemslandene allerede yder. Redegørelsen skal også omhandle den fremtidige handelsrelaterede bistand, som EU vil yde til støtte for de fattigste udviklingslandenes muligheder for at drage nytte af et udviklingsvenligt resultat af en WTO-aftale (Doha-runden).
Redegørelsen skal indgå som en del af EUs indspil i WTO-forhandlingerne og som led i forberedelse af WTOs Ministermøde i Hongkong den 13.-18. december 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.  Â
5. Formål og indhold
Som en del af EUs forberedelser af WTO Ministermødet i Hongkong den 13. – 18. december 2005 forventes formandskabet at fremlægge et diskussionspapir, der blandt andet lægger op til et kollektivt EU-tilsagn om øget handelsrelaterede bistand. Såfremt dette kan få opbakning fra medlemslandene, vil papiret i revideret form kunne bruges offensivt af EU til at styrke EU's troværdighed i Doha-forhandlingerne og vise, at EU er parat til at støtte de fattigste udviklingslandes integration i verdensøkonomien.
Kommissionen alene yder gennemsnitligt på årsbasis EUR 800 mio i handelsrelateret bistand, og Kommissionsformand Barosso lovede på G.8-topmødet i Glenagles at hæve dette til EUR 1 mia. om året. Dertil kommer en betydelig bistand fra medlemslandene. Udviklingsministrene lagde på mødet i Leeds afgørende vægt på, at tilsagnene om handelsrelateret bistand ikke må blive en lappeløsning på et dårligt Doha-resultat. Bistanden skal derimod understøtte de fattigste udviklingslandes muligheder for at udnytte nye liberaliseringer som følge af en WTO-aftale.
EU og medlemslandene har i perioden 2001-2003 ydet USD 3.417 mio. i handelsrelateret bistand, svarende til over 50 pct. af den pågældende bistand på verdensplan.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring på nuværende tidspunkt.
Â
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på at støtte de fattigste udviklingslandes integration i verdensøkonomien, sådan at de bliver bedre i stand til at udnytte globaliseringens positive kræfter.
Regeringen lægger samtidig vægt på, at Kommissionens handelsrelaterede udviklingsbistand også kan kanaliseres gennem multilaterale initiativer som fx Den integrerede Ramme (IF), WTO’s globale trustfond, ITC (Det Internationale Handelscenter) og AITIC (Agency for International Trade Information and Cooperation).
Regeringen finder, at handelsrelateret bistand ikke må anvendes som kompensation for et dårligt Doha-resultat, der ikke er til udviklingslandenes fordel. Handelsrelateret udviklingsbistand skal derimod understøtte de fattigste udviklingslandes omstillingsprocesser og dermed forbedre mulighederne for at udnytte de nye liberaliseringer, der vil følge af en WTO-aftale.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger er endnu ikke kendte.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6.   AVS/EU økonomiske partnerskabsaftaler
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På baggrund af et arbejdspapir fra tre generaldirektorater i Kommissionen forventes Rådet at drøfte de igangværende forhandlinger mellem EU og regionale sammenslutninger af udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) om regionale økonomiske partnerskabsaftaler. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Forholdet mellem AVS-landene (udviklingslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og EU er reguleret i Cotonou-aftalen, der omfatter både bistand og handel. For at styrke AVS-landenes integration i verdensøkonomien forhandles der pt. på basis af Cotonou-aftalen om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og regionale grupper af AVS-lande. EU forhandler om EPA’er med 6 regionale grupperinger af AVS-lande: 1) Centralafrika (landene i CEMAC: Communauté Economique et Monétaire de l’Afrique Central: Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Republikken Congo, Ækvatorialguinea, Gabon plus Sao Tome og Principe). 2) Vestafrika (landene i ECOWAS, Economic Community of West African States: Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Guinea Bissau, Mali, Niger, Senegal, Togo, Kapverdiske øer, Gambia, Ghana, Guinea, Liberia, Nigeria, Sierra Leone plus Mauritanien). 3) Østlige og Sydlige Afrika (landene i ESA, Eastern and Southern Africa: Burundi, Comoerne, Djibouti, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Etiopien, Kenya, Madagascar, Malawi, Mauritius, Rwanda, Seychellerne, Sudan, Uganda, Zambia og Zimbabwe). 4) Visse lande i det Sydlige Afrika i SADC område ( Southern Africa Development Community: Angola, Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Swaziland og Tanzania – Sydafrika er observatør). 5) Karibien (landene i Cariforum: Antigua og Barbuda, Bahama-øerne, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Jamaica, St.Kitts og Nevis, Sanit Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam og Trinidad og Tobago).  6) AVS-landene i Stillehavsregionen: Cook-øerne, Fiji, Kiribati, Marshall-øerne, Mikronesien, Nauru, Niue, Palau, Papua New Guinea, Samoa, Salomonøerne, Tonga, Tuvalu og Vanuatu. Aftalerne skal efter Cotonou-aftalen træde i kraft senest ved udgangen af 2007.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. Efter art. 36 stk. 1 i Cotonou-aftalen er AVS-landene og EU enige om at indgå nye WTO-forenelige handelsordninger til gradvis at fjerne hindringerne i deres samhandel og udvide samarbejdet på alle handelsrelevante områder. I art. 37 i aftalen er det fastsat, at økonomiske partnerskabsaftaler skal forhandles i en periode, der udløber senest den 31. december 2007.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005 anmodede Rådet Kommissionen om at udarbejde en statusrapport om EPA-forhandlingerne. En sådan rapport kan være af betydning for medlemslandenes muligheder for at følge EPA-forhandlingerne og bl.a. dermed bidrage til, at udviklingslandenes interesser bliver varetaget i tilstrækkelig grad.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på fremlæggelse af Kommissionens rapport med henblik på at bidrage til udformningen af det fremtidige AVS/EU samarbejde på handelsområdet og til AVS-landenes yderligere integration i verdenshandelen på lige vilkår.
Â
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rapporten fra Kommissionens generaldirektorater er netop fremlagt. Der synes imidlertid at være generel støtte til, at de økonomiske partnerskabsaftaler vil kunne skabe bedre rammebetingelser for regional integration og større samhandel i de enkelte regioner samt til, at de skal føre til øget markedsadgang for AVS-landenes produkter på EU’s marked. Alle medlemslande synes at lægge vægt på, at der ikke er tale om frihandelsaftaler i traditionel forstand - men om udviklingsinstrumenter til fremme af regional handel og økonomisk vækst.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Men spørgsmålet om EU’s position under forhandlingerne med AVS-landene om økonomiske partnerskabsaftaler har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 13. maj 2002.
7.   Årsberetning 2005 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande i 2004
KOM (2005) 292 endelig samt anneks til årsberetningen SEC (2005) 892.
1. Resumé
RÃ¥det forventes som A-punkt at godkende Europakommissionens Ã¥rsberetning 2005 om fællesskabsbistanden for 2004. Der forventes vedtaget rÃ¥dskonklusioner.Â
2. Baggrund
Kommissionens årsberetning 2005 om fællesskabsbistanden i 2004 blev fremlagt af Kommissionen i juli måned 2005.
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.  Â
5. Formål og indhold
Kommissionens årsberetning om Fællesskabets udviklingspolitik og gennemførelsen af den eksterne bistand i 2004 gør status for de strategiske mål og opfølgningen på disse samt på fremskridtene i reformprocessen. Rapporten indeholder endvidere en beskrivelse af Fællesskabets geografiske og tematiske aktiviteter. I forhold til tidligere årsberetninger er der i år et større fokus på resultater af bistanden – ikke mindst i forhold til at opnå 2015 målene for udvikling.
Rådet forventes i forbindelse med drøftelserne bl.a. at udtrykke tilfredshed med den øgede fokus på resultaterne af bistanden. Der forventes opfordringer til Kommissionen om at fortsætte fokus på resultater samt på øget effektivisering af bistanden, herunder på at fortsætte reformbestræbelserne af fællesskabsbistanden.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser årsberetningen velkommen. Der er gjort store fremskridt med monitorering og evaluering af fællesskabsbistanden og det er glædeligt, at der er et øget fokus på fællesskabsbistandens resultater – ikke mindst i forhold til opfyldelsen af 2015 målene om fattigdomsbekæmpelse, sundhed, uddannelse, adgang til vand, ligestilling osv.
Andelen af fællesskabsbistanden til de fattigste lande er faldet fra 44,5 pct. i 2003 til 43,7 pct. i 2004. Andelen til de fattigste lande er generelt for lav, og Kommissionen bør opfordres til at implementere beslutningen fra Rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. maj 2005, om øget fokus på de fattigste, herunder især Afrika.
Fra regeringens side lægges der særlig vægt på effektiviteten af udviklingsbistanden og på gennemførelsen af anbefalingerne fra Paris konferencen i marts 2005 om effektivisering af udviklingsbistanden, herunder øget harmonisering og koordination under ledelse af modtagerlandet og med udgangspunkt i modtagerlandets strategier for fattigdomsreduktion.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred enighed om, at årsberetningen er forbedret i år i forhold til tidligere år. Der er også bred enighed om at opfordre Kommissionen til at fortsætte med at forbedre målingen af bistandens resultater generelt og på opfyldningen af 2015 målene især.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Fremlæggelse af Kommissions tidligere Ã¥rsberetninger har dog været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering seneste forud for rÃ¥dsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004.Â
Â