Forord af udviklingsminister Ulla Tørnæs
Miner og ueksploderet ammunition er fortsat en stor trussel for mange mennesker verden over, fortrinsvist i Afrika, Asien, Mellemøsten og Centralamerika, men også i Europa udgør miner fortsat en daglig trussel for mange mennesker.
Hvert år bliver mellem 15.000 til 20.000 mennesker direkte ofre for minerne. Men det er ikke blot de ramte, der lider, også familierne mærker tabet af arbejdskraft og de øgede udgifter til behandling og genoptræning. På grund af minefaren har familierne heller ikke den indkomst, de plejer at have, da markerne ikke kan dyrkes og dyrene har færre græsningsmuligheder.
Det er ikke kun de direkte konsekvenser af minerne, der rammer samfundene. Frygten begrænser dagliglivet for alle de mennesker, der bor i de berørte områder. Det har enorme økonomiske og sociale konsekvenser, når livet ikke kan gå sin normale gang på grund af efterladte miner og ueksploderet ammunition.
Danmark var blandt de første lande, der i 1999 underskrev Ottawa-konventionen og dermed lovede at arbejde for en verden uden fremstilling af og handel med miner. Vi har siden givet mere end 900 mio. kr. til minerydningsaktiviteter og er blandt de 10 største donorer i verden. Vi var også blandt de første, der fik en politik på området. Erfaringer med de danske minerydningsaktiviteter blev evalueret i 2003. Anbefalingerne herfra, nytænkning på området og ønsket om så vidt muligt at integrere minerydningsaktiviteterne i vores udviklingsbistand er blevet inddraget i den nye strategi, der her præsenteres.
Det er mit håb, at verden vil leve op til de forpligtelser, som vi med vores underskrift af Ottawa-Konventionen har givet. Jeg tror, vi i fællesskab kan løse den opgave, der er foran os. Sammen kan vi minimere mineulykkerne og gøre de ramte områder til et bedre sted at leve.
Derfor håber jeg, at Danmarks nye strategi for minerydning kan være med til at nå de mål, som vi har sat os som medunderskrivere af Ottawa-Konventionen.
Ulla Tørnæs
Udviklingsminister
Oktober 2006