Folketinget — Udenrigsudvalget

Christiansborg, den 6. september 2006

 

 

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

 

Invitation fra de nordiske FN-kontorer til fælles rejse i januar 2007

Der vedlægges en invitation fra de nordiske FN-kontorer (UNFPA, WFP og UNDP) til udenrigsudvalgene i de nordiske lande til at deltage i en fælles rejse. Rejsen er planlagt til at finde sted fra den 14. – 20. januar 2007. Det er endnu ikke besluttet til hvilket land, rejsen skal gå.

 

UNDPs kontor oplyser, at FN dækker udgifter til rejse og hotel for deltagerne. Der kan deltage op til 2 personer fra hvert udvalg.

 

I januar 2006 arrangerede FN-kontorerne en tilsvarende fælles nordisk rejse, der gik til Malawi. Fra Udenrigsudvalgets side deltog dengang Gitte Lillelund Bech (V) og Troels Ravn (S).

 

Invitationen vil blive drøftet på et kommende møde i Udenrigsudvalget.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

Dorte Neimann,

udvalgssekretær.