LANDESTRATEGI FOR BURKINA FASO1.INDLEDNING.....................................................................................................................................31.11.21.31.42.12.22.32.43.13.23.33.43.53.64.4.14.24.34.44.55.5.15.2.5.35.46.Danmarks udviklingspolitik ...................................................................................... 3Valget af Burkina Faso som programsamarbejdsland ........................................... 3Den regionale situation............................................................................................... 4Erfaringer fra det hidtidige udviklingssamarbejde ................................................ 5Erhvervsklimaet i Burkina Faso ............................................................................... 7Burkina Fasos fattigdomsstrategi ............................................................................. 8Monitorering og opfølgning af fattigdomsstrategien ............................................ 10International støtte til strategien for fattigdomsbekæmpelse............................... 10Udviklingssamarbejdets overordnede målsætninger ............................................ 11Sektorerne i udviklingssamarbejdet ....................................................................... 12Indsatser uden for sektorerne ................................................................................. 14Mål og indikatorer for udviklingssamarbejdet ..................................................... 15Koordination og samarbejdsform........................................................................... 15Forudsætninger og forpligtelser.............................................................................. 17Makroøkonomisk støtte ........................................................................................... 17Sektorprogrammet for landbrug og udvikling i landområderne......................... 19Uddannelsessektorprogrammet .............................................................................. 20Vand- og sanitetssektorprogrammet ...................................................................... 21Energisektorprogrammet ........................................................................................ 22Privat Sektor Programmet ...................................................................................... 23Blandede kreditter.................................................................................................... 23NGOer ....................................................................................................................... 23Personelbistand......................................................................................................... 23

Fattigdomsbekæmpelse er den overordnede målsætning for dansk udviklingspolitik. Danskbistand er målrettet mod at hjælpe fattige befolkningsgrupper ved at sikre kritiske investe-ringer i mennesker og fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økono-misk vækst. Fortsatte fremskridt på demokratiseringsområdet vil fra dansk side blive søgtunderstøttet. Kvinders deltagelse i udviklingsprocessen, et bæredygtigt miljø og fremme afmenneskerettigheder og demokrati er vigtige hensyn for dansk bistand. Det er et funda-mentalt princip at levere effektiv bistand gennem strategiske resultatorienterede indsatsermed sektorprogramstøtte som det centrale omdrejningspunkt.Danmarks bilaterale bistand kanaliseres primært til en udvalgt gruppe af program-samarbejdslande, som demonstrerer vilje og evne til effektivt at fremme en langsigtet bære-dygtig udvikling. De lande, som opfylder betingelserne for at modtage dansk bistand, ud-fordres af alvorlig fattigdom, men lever samtidig op til deres ansvar om at imødegå denneudfordring ved at formulere og iværksætte langsigtede nationale fattigdomsstrategier ogstræbe efter en konsolidering af demokratiet, respekten for menneskerettighederne og godregeringsførelse.Partnerskab er en hjørnesten i Danmarks udviklingssamarbejde. Effektiv fattigdoms-bekæmpelse kræver, at der etableres partnerskaber over en bred front såvel med de nationa-le og internationale aktører, som er involverede i formulering, iværksættelse og monitore-ring af programmerne, som med modtagere af bistand og med andre aktører, som påvirkesaf indsatsen - regeringer, den private sektor, civilsamfundet, herunder de fattige og margi-naliserede. Det er centralt for dansk udviklingspolitik, at dette samarbejde baseres på sam-arbejdslandets egne strategier og politikker.Nærværende landestrategi fastlægger principperne for Danmarks udviklingssamarbejdemed Burkina Faso over en femårs periode (2006-2010) og udgør samtidig den strategiskeramme for det langsigtede partnerskab med Burkina Faso.1.2Valget af Burkina Faso som programsamarbejdsland

Den udbredte fattigdom i Burkina Faso er den væsentligste baggrund for det dansk-burkinske udviklingssamarbejde Hertil kommer den burkinske regerings vilje til at gen-nemføre de nødvendige reformer for at øge landets økonomiske vækst, nedbringe fattig-dommen og sikre en bæredygtig udvikling. Udviklingssamarbejdet tager afsæt i Burkina Fa-sos nationale strategi for fattigdomsbekæmpelse. Det er endvidere målet for udviklingssam-arbejdet at bidrage til konsolidering af den demokratiske udvikling og forebyggelse af inter-ne konflikter, der kunne true stabiliteten i landet.Omkring halvdelen af den burkinske befolkning lever under fattigdomsgrænsen. På trodsaf pæne økonomiske vækstrater de senere år er det ikke lykkedes at reducere fattigdommenfor den voksende befolkning, som i 2004 havde en gennemsnitlig bruttonationalindkomst

på 350 USD. Dette hænger i høj grad sammen med en voksende befolkning og en skævindkomstfordeling. Burkina Faso klassificeres af FN som tilhørende gruppen af de mindstudviklede lande og rangerer nummer 175 ud af 177 på UNDPs Human Development In-dex for 2005. Burkina Fasos beliggenhed i Afrikas Sahel-bælte, som er det økologisk mestskrøbelige område syd for Sahara, er med til at vanskeliggøre udviklingsbetingelserne.Efter en fortid med magtovertagelser gennem statskup i perioden efter uafhængigheden fraFrankrig i 1960 fik Burkina Faso i 1991 en demokratisk forfatning og landet har gradvist seten styrkelse af en demokratisk udvikling. Indenrigspolitisk er Burkina Faso et af de merestabile lande i en region præget af borgerkrige og områder med voksende fundamentalisme.Landet har i dag en nærmest fri presse, og befolkningens rettigheder undertrykkes genereltikke. Præsident Compaoré giver indtryk af at ville distancere sig fra tidligere beskyldningerom indblanding i våben- og diamanthandel samt medvirken til uro i den vestafrikanske re-gion. Under overfladen er der dog spændinger, bl.a. forårsaget af det endnu uopklaredemord på journalisten Norbert Zongo i 1998, hvilket mange opfatter som manglende viljefra statsmagtens side til at lægge realiteterne på bordet.I forbindelse med præsidentvalget den 13. november 2005 genopstillede og vandt BlaiseCompaoré. Compaoré genopstillede på trods af at have siddet ved magten siden 1987, dogførst demokratisk valgt i 1991 og siden genvalgt i 1998. En ændring af forfatningen i 2000begrænser præsidentembedet til to på hinanden følgende perioder à fem år. Burkina FasosKonstitutionelle Råd har imidlertid afgjort, at grundlovsændringen i 2000 ikke skal anven-des retroaktivt og således ikke var gældende ved Compaorés anden tiltrædelse i 1998. Ifølgedenne opfattelse kan Compaoré også stille op ved præsidentvalget i 2010. Jurister finderikke denne tolkning i direkte modstrid med forfatningen, men mange finder den i strid medånden. Heroverfor står imidlertid, at den politiske opposition i Burkina Faso fremstår split-tet og hidtil ikke har haft kapacitet til reelt at udfordre regeringspartiet. Det må siges, atmed valgkampen i november 2005, er det første gang, at landet har haft en så alsidig valg-kamp med deltagelse af i alt 13 præsidentkandidater. Hertil kommer, at der har været ennogenlunde balanceret dækning af alle partier og deres kandidater i officielle og uofficiellemedier, ligesom man i pressen har set en ret livlig debat, ofte med barske udfald mod detsiddende styre.Sammenfattende er der tale om en række positive tendenser, der viser, at der er en stigendepolitisk interesse i befolkningen, og at demokratiseringsprocessen går i den rigtige retning.Denne demokratiseringsproces forstærkes af lokalvalg til landets 351 kommuner den 23.april 2006. Efter valget vil de kommunalt valgte blandt sig vælge repræsentanter til 13 regi-onalråd. Lokalvalgene udgør en central del af den fortløbende decentraliseringsproces, sommedfører en gradvis overførsel af kompetencer og ressourcer til de folkevalgte lokalråd.

ne holder sig ikke inden for de enkelte landes grænser, men skaber urolige zoner ved græn-seområder og medfører store flygtningestrømme i nabolandene. Gennem det vestafrikan-ske økonomiske fællesskab (ECOWAS) har en række medlemslande interveneret med hen-blik på at stoppe konflikter i Liberia, Sierra Leone, Guinea Bissau, Elfenbenskysten og To-go. ECOWAS har endvidere i flere tilfælde spillet en mæglerrolle. Bekæmpelsen af konflik-ternes grundlæggende årsager har derimod ikke været særlig markant. Uløste politiske, sam-fundsmæssige og økonomiske problemer i regionen omfatter fjendtlighed mellem etniskeog religiøse grupper (og fundamentalisme), høj befolkningsvækst, konflikt omkring forde-ling af indkomsten fra diamanter, mangel på økonomiske muligheder, arbejdsløshed blandtunge, migration, svag håndhævelse af lovgivningen, kriminalitet, korruption, dårlig rege-ringsførelse og mangelfuldt demokrati. Alle disse faktorer peger på en region, der forbliversårbar overfor konflikter. I konflikten i Elfenbenskysten er der en skrøbelig våbenhvile, ogplanlagte valg er ikke blevet gennemført, i Sierra Leone og Liberia er situationen stadigskrøbelig, og den politiske situation i Guinea-Conakry og i Togo giver anledning til bekym-ring.De regionale spændinger og mere eller mindre latente konflikter udgør pga. deres regionalekarakter en betydelig risiko for den fortsatte fred og udvikling i Burkina Faso. Et stort antalmennesker af burkinsk afstamning har ophold og arbejde i nabolandene, herunder omkring3,5 millioner alene i Elfenbenskysten. Konflikter i de vestafrikanske lande har tidligere givetanledning til uro og flygtningestrømme til nabolandene. I Burkina Faso frygtes især, at kri-sen i Elfenbenskysten vil føre til, at et stort antal etniske burkinere vil vende tilbage til Bur-kina Faso, idet burkinerne (samt den ca. 1 mio. maliere) i Elfenbenskysten igennem de se-neste 5-6 år har været genstand for forfølgelse af de ivorianske myndigheder og dermed endel af befolkningen. Et større beredskab er blevet forberedt af regeringen, men antallet afhjemvendte (ca. 300.000) har hidtil været langt mindre end ventet. De hjemvendte er ikke isærlig grad synlige, idet de som regel bliver genoptaget i familierne, og de har tilsyneladendeheller ikke medført en forøget kriminalitet eller ustabilitet. Krisen er dog langt fra afsluttet,og der er fortsat store spændinger. Udviklingen følges fra dansk side og passende indsat-ser vil blive identificeret, hvis situationen kræver det. Det dansk-burkinske udviklingssam-arbejde vil samtidig være et godt udgangspunkt for dialog med den burkinske regering omBurkina Fasos rolle i regionen. Samtidig vil Danmark gennem Afrikaprogrammet for Fredmedvirke til at støtte den regionale kapacitet i bl.a. ECOWAS til at forebygge og håndterekonflikter.Burkina Faso har et udviklet sikkerhedspolitisk samarbejde med Frankrig og er vært forDen Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union (UEMOA), der er en væsentlig regi-onal samarbejdsorganisation, som medvirker til at skabe stabilitet i regionen.1.4Erfaringer fra det hidtidige udviklingssamarbejde

lem produktive og sociale indsatser, så fattigdomsmålsætningen harmonerede med hensy-net til den langsigtede bæredygtige udvikling. Der fokuseredes på støtte til sektorerne land-brug, energi samt vand og sanitet. Hensynet til miljøet og styrkelse af landets forvaltnings-mæssige kapacitet var integreret i bistanden, ligesom kvinders deltagelse i udviklingsproces-sen, fremme af demokratiske værdier og udviklingen af det civile samfund var supplerende,selvstændige målsætninger.En fælles evaluering af det dansk-burkinske udviklingssamarbejde i 2001 konkluderede, atder generelt var en god sammenhæng mellem Burkina Fasos egen udviklingspolitik og dendanske bistand , og at det dansk-burkinske samarbejde gjorde en positiv forskel i kampenmod fattigdom. Endvidere konkluderedes, at de valgte sektorer for indsatsen var relevanteprioriteter for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling, samt at en stor del af aktivi-teterne var rettet mod befolkningen på landet, hvor fattigdommen var særligt udbredt. Eva-lueringen pegede også på svagheder i den danske indsats, herunder at modtagerne i nogletilfælde ikke kunne anvende bistanden grundet manglende forudsætninger eller anvendelseaf for avanceret teknologi, og at de tværgående hensyn (kvinder, miljø, menneskerettighe-der og demokrati) ikke var tilstrækkeligt integreret i sektorprogrammerne. Med henblik påen forbedring af programmet som helhed anbefalede evalueringen, at Danmark fortsattestøtten til den burkinske regerings arbejde med at revidere nationale politikker og strategierfor de enkelte sektorer; at Danmark arbejdede for klarere definitioner af de ventede mål ogresultater især med hensyn til bekæmpelse af fattigdom; og at den administrative kapacitettil at udnytte bistanden analyseredes og støttedes, især på provinsniveau. Evalueringens an-befalinger er taget i betragtning ved udarbejdelsen af nærværende landestrategi.2. FATTIGDOMMEN I BURKINA FASOFattigdommen og dens konsekvenser er synlig overalt i Burkina Faso. Burkina Faso har si-den starten af 1990erne gennemført et omfattende reformprogram med det formål at be-kæmpe landets fattigdom gennem en markedsbaseret økonomisk udvikling med den privatesektor som den væsentligste drivkraft. Reformerne, der gennemføres i samarbejde medVerdensbanken, Den Internationale Valutafond og landets øvrige udviklingspartnere, harbidraget til en positiv økonomisk udvikling med en gennemsnitlig årlig realvækst i BNP påover 5 pct. i perioden 1997-2003, men dog kun 4,6 pct. i 2004, hvilket afspejler landets sto-re sårbarhed overfor eksterne faktorer som f.eks. den usædvanlig korte regntid samt græs-hoppeplagen i 2004. Væksten har imidlertid ikke medført en generel reduktion af fattig-dommen for den voksende befolkning. Ifølge en national fattigdomsundersøgelse levede46 pct. af den burkinske befolkning under den nationale fattigdomsgrænse i 2004, hvilketstort set er uændret siden 1998.Den vedvarende fattigdom i Burkina Faso hænger uløseligt sammen med landets vanskeligeklimatiske og økologiske forhold samt med en ringe udvikling inden for centrale områdersom uddannelse og sundhed.I Burkina Faso bor langt størstedelen af de fattige i landområderne (over 90 pct.), hvor le-vevilkårene bestemmes af landbruget. Fattigdomsbekæmpelse er derfor overvejende et

spørgsmål om at forbedre vilkårene for landbefolkningen først og fremmest ved en styrkel-se af landbruget, men også ved at fremme alternative indkomstkilder. Landbruget i BurkinaFaso hviler på en hårfin økologisk balance i et barsk og tørt klima på kanten af Sahara-ørkenen, hvor den voksende befolkning lægger et vedvarende pres på landets begrænsedenaturressourcer. Burkina Faso besidder ikke væsentlige råstoffer. Salg af landbrugsproduk-ter udgør over 75 pct. af Burkina Fasos samlede eksport. Bomuld er den vigtigste eksport-vare og udgør mere end 60 pct. af Burkina Fasos eksport, hvilket gør landet sårbart overforde svingende verdensmarkedspriser. Afhængigheden af eksterne forhold forstærkes af, atBurkina Faso ikke har direkte adgang til havet. Landet er således afhængig af en tidskræ-vende og fordyrende transit for udenrigshandelen. I de senere år har Burkina Faso gen-nemgået en stigende urbanisering, som har ført til stigende fattigdom i byområderne samtmiljø- og ressourcemæssige problemer.Den burkinske befolkning havde i 2003 en forventet levealder på 46 år. Specielt børnedø-deligheden i Burkina Faso er højere end gennemsnittet for de afrikanske lande, da cirka 184ud af hver 1000 levende fødte børn dør inden de er fyldt 5 år. Sundheds-situationen erpræget af udbredelsen af HIV/AIDS, idet 4,2 pct. af befolkningen mellem 15-49 år ifølgeUNAIDS vurderes at være smittet i 2003.Uddannelsesområdet er kendetegnet ved en lav alfabetiseringsgrad. I 2004 kunne 28 pct. afden voksne burkinske befolkning læse og skrive, heraf under 20 pct. af kvinderne. Denneskæve kønsmæssige fordeling går igen på mange andre områder i det burkinske samfund.Selvom kvinderne ligestilles med mændene i lovgivningen, håndhæves dette langtfra altid ipraksis. Omskæring af piger blev forbudt efter burkinsk lov 1996 og er siden faldet betyde-ligt. Det er dog stadig en udbredt praksis i de burkinske landområder, selvom myndighe-derne jævnligt retsforfølger de skyldige.2.1Erhvervsklimaet i Burkina Faso

Den private sektor i Burkina Faso er i udvikling, men er stadig lille og primært kendetegnetved små uformelle familieforetagender. En væsentlig del af handelsvirksomhederne ejes afbosiddende libanesere og involveringen af specielt franske virksomheder er stor. Opbyg-ningen af et vækstskabende nationalt privat erhvervsliv står derfor højt på den udviklings-politiske dagsorden.Der er i de seneste år igangsat væsentlige reformer for at forbedre erhvervsklimaet i Burki-na Faso. Det er blevet væsentligt mindre besværligt for burkinske iværksættere at opstartevirksomhed, selvom der fortsat er behov for forbedringer. Verdensbanken vurderer, at dettager 135 dage i gennemsnit at få en tilladelse til at opstarte en virksomhed, samtidig med attilladelsen koster mere end halvanden gang af en gennemsnitlig burkinsk årsindkomst. Forblandt andet at forbedre denne situation har den burkinske regering i samarbejde med Ver-densbanken etableret et rådgivnings- og informationscenter, som vejleder virksomheder ogentreprenører. En række bureaukratiske procedurer er samtidig under afskaffelse og framedio 2005 har rådgivnings- og informationscentret været ene om at forestå godkendelsenaf nye virksomheder, hvorved godkendelsesprocessen forventes at blive væsentligt afkortet.

De gennemsnitlige omkostninger ved registrering af privat ejendomsret målt i forhold tilejendommens værdi er relativt høje, 16,2 pct. af ejendommens værdi. Gennemsnitligt tagerdet ifølge Verdensbanken 107 dage og 8 forskellige procedurer at få registreret privat ejen-domsret. De høje omkostninger og lange procedurer forbundet med opstart af virksomhedog registrering af privat ejendom er en potentiel kilde til misbrug og korruption. Samtidigvælger mange mindre iværksættere ikke at registrere deres virksomhed, hvilket forhindrerde nødvendige økonomiske strukturændringer samt mindsker de offentlige skatter og af-giftsindtægter.En relativt svag lovgivningsmæssig beskyttelse af investorer i Burkina Faso udgør et andetproblem for udviklingen af landets private sektor. Navnlig er lovgivningen om gennemsig-tighed og oplysninger om virksomheder utilstrækkelig, hvilket også fører til, at Burkina Fa-so kun opnår 1 point ud af 7 mulige på Verdensbankens indeks over beskyttelse af investo-rer. Endvidere rangerer Burkina Faso lavt i internationale undersøgelser på parametre ved-rørende håndhævelse af kontrakter. Sagsgange fra en klage indgives til en afgørelse forelig-ger omfatter gennemsnitligt 41 forskellige procedurer. Mange konflikter ender i retsvæse-net, hvor sagerne typisk bliver meget bekostelige og langsommelige (458 dage i gennem-snit).2.2Burkina Fasos fattigdomsstrategi

Den burkinske regering vedtog i 2000 den første nationale strategi for fattigdomsbekæm-pelse. Strategien gør rede for, hvordan Burkina Faso vil søge at opnå 2015-målene. Fattig-domsstrategien blev revideret og opdateret i løbet af 2003-2004. Det burkinske civilsam-fund, den private sektor og landets internationale udviklingspartnere deltog aktivt i såveludarbejdelsen som revisionen af fattigdomsstrategien. Der er udarbejdet en prioriterethandlingsplan med målsætninger og indikatorer for strategiens gennemførelse for perioden2005-2007. Denne vil blive fulgt op med en revideret handlingsplan med prioriteter for pe-rioden 2008-2010. Den nuværende fattigdomsstrategi gælder helt til 2015.Nedenstående tabel illustrerer sammenhængen mellem centrale 2015-målsætninger, situati-onen i Burkina Faso og indikatorer i handlingsplanen for fattigdomsstrategiens gennemfø-relse i perioden 2005-2007. Det bemærkes, at flere af tallene er baseret på usikker statistik.

Strategien understreger, at den private sektor skal være den primære drivkraft for vækst, ogat specielt vækst i landområderne er nødvendig for at reducere fattigdommen. Der opstilleset årligt gennemsnitligt vækstmål pr. indbygger på 4 pct., som planlægges opnået gennemen generel årlig økonomisk vækst på 7 pct. og en årlig befolkningstilvækst på under 3 pct.Den burkinske regering har tilsluttet sig FNs målsætning, om at 20 pct. af det nationalebudget skal anvendes til sociale sektorer som sundhed og uddannelse. På uddannelsesom-rådet blev der, i overensstemmelse med fattigdomsstrategien, i 2001 lanceret en national10-års plan til udvikling af basisuddannelserne. Inden for sundhedsområdet fokuseres der ifattigdomsstrategien på de fattiges adgang til sundhedsydelser. Endvidere er en reduktion iudbredelsen af HIV/AIDS i fokus.For så vidt angår målsætningen om at forbedre de fattiges muligheder for arbejde og andreindkomstskabende aktiviteter fokuseres på modernisering og intensivering af landbruget,øgede og diversificerede indkomster i landområderne samt øget integration af landområ-derne i den nationale økonomi.

Fattigdomsstrategien har siden 2000 været referencepunktet for Burkina Fasos udviklings-og reformproces, men strategien er endnu ikke fuldt institutionaliseret og integreret i deforskellige sektorpolitikker. På denne baggrund anbefalede revisionsprocessen i 2003-2004etableringen af et nyt system til monitorering og opfølgning af gennemførelsen af fattig-domsstrategien, herunder oprettelsen af en interministeriel komité samt tværgående ar-bejdsgrupper på sektor og regionalt niveau. Systemet har nu fået en struktur, der i højeregrad tilskynder til tæt og løbende dialog internt i den burkinske administration, med civil-samfundet og den private sektor samt med donorerne. Dertil kommer en styrket sektor-mæssig forankring, der i takt med landets decentraliserings- og dekoncentrationsproces ihøjere grad vil omfatte strukturer på provins- og regionalniveau.En væsentlig svaghed i gennemførelsen af Burkina Fasos fattigdomsstrategi har været enutilstrækkelig monitorering og opfølgning af målopfyldelsen. Revisionen i 2003-2004 harforholdt sig til dette problem gennem udarbejdelsen af mere konkrete og målbare indikato-rer samt taget initiativ til en styrkelse og opkvalificering af det nationale statistiske system.Der vil stadig være behov for forbedringer, ikke mindst da mange af indikatorerne fortsater baseret på særdeles usikker statistik. Det forudses, at overvågningen af fattigdomsstrate-gien løbende vil blive forbedret og fattigdomsstrategiens rolle som det centrale styrings-værkstøj for udviklingssamarbejdet blive cementeret. I forbindelse med revisionsprocessenblev der ligeledes taget skridt til at forbedre mekanismerne for koordination af støtten tilgennemførelsen af og sammenhængen mellem fattigdomsstrategien og det burkinske stats-budget.Danmark ydede en aktiv indsats under revisionsprocessen og vil fortsat deltage aktivt ogkonstruktivt i dialogen relateret til fattigdomsstrategien. Danmark vil arbejde for en fortsatkonsolidering af fattigdomsstrategien som omdrejningspunktet for udviklingsindsatser iBurkina Faso. Dette udmøntes konkret i, at de dansk finansierede sektorprogrammer indenfor vand, landbrug og uddannelse tager udgangspunkt i den burkinske fattigdomsstrategi,og hver især har konkrete mål, der fremmer opfyldelsen af fattigdomsstrategiens målsæt-ninger, jfr. bl.a. tabel 3 samt afsnittene 4.2., 4.3 og 4.42.4International støtte til strategien for fattigdomsbekæmpelse

Vedtagelsen af strategien for fattigdomsbekæmpelse i 2000 var et første vigtigt skridt i ret-ning af en harmonisering af den internationale bistand til Burkina Faso. Tendensen har si-den været, at donorerne indretter deres støtte efter prioriteterne i fattigdomsstrategien.Samtidig ydes en stigende del af den internationale bistand som generel budgetstøtte mål-rettet fattigdomsstrategiens gennemførelse. Generel budgetstøtte ydes som ubundne tilskudtil gennemførelsen af den burkinske regerings samlede budget for fattigdomsbekæmpelseog økonomisk vækst. Herved sikres et udviklingssamarbejde baseret på burkinernes egneprioriteringer. Til gengæld stiller bistandsformen store krav til effektivitet og gennemsigtig-hed i den burkinske budgetstyring.En væsentlig del af den generelle budgetstøtte til Burkina Faso udbetales inden for en fællesrammeaftale indgået mellem den burkinske regering og EU-kommissionen, Danmark,Frankrig, Holland, Schweiz, Sverige, Tyskland, Verdensbanken og den Afrikanske Udvik-lingsbank (flere lande, Canada og Tyskland, forventes at ville bidrage med budgetstøtte iløbet af de kommende måneder). Udbetalinger foretages på baggrund af harmoniseredeprocedurer baseret på fremskridt i gennemførelsen af fattigdomsstrategien og udviklingen icentrale økonomiske indikatorer, herunder styringen af de offentlige finanser.I 2005 vurderede Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, at den generelle sty-ring af den burkinske offentlige sektor var god, og at landets makroøkonomiske styring vartilfredsstillende. Den budgetmæssige styring er blevet væsentligt forbedret og transparent ide seneste år blandt andet som følge af vedtagelsen i 2000 af en national plan for styrketbudgetstyring. Der udarbejdes finanslove og tre-årige budgetplaner, som reflekterer priori-teringerne i fattigdomsstrategien og inkluderer gældseftergivelse under HIPC (Highly In-debted Poor Countries). Burkina Faso blev som et af de første lande godkendt til HIPC-gældseftergivelse efter vedtagelsen af fattigdomsstrategien i 2000, og har i perioden 2000-2004 opnået en gældseftergivelse på i alt ca. 2 mia. USD. De frigivne midler har muliggjortyderligere støtte til bl.a. sundhed, uddannelse, vand og infrastruktur i landområderne. Pågrund af landets store sårbarhed overfor eksterne forhold – herunder klimatiske forhold ogsvingende verdensmarkedspriser – er gældssituationen stadig meget sårbar. Den multilate-rale gældslettelse, som blev vedtaget ved G8-topmødet i Gleneagles (juli 2005), vil dog bi-drage til en forbedring af Burkina Fasos gældssituation og sandsynligvis betyde at gældenbliver bæredygtig. Det er dog endnu uklart, hvordan gældslettelsen konkret vil blive ud-møntet.3. DET DANSK-BURKINSKE UDVIKLINGSSAMARBEJDE3.1Udviklingssamarbejdets overordnede målsætninger

Fattigdomsstrategien vil vedblive at være omdrejningspunktet for udviklingssamarbejdet.På denne baggrund, og i lyset af den generelt positive vurdering af Burkina Fasos styring afde offentlige finanser, vil der blive ydet makroøkonomisk støtte til gennemførelsen af fat-tigdomsstrategien i henhold til målsætningerne og budgetterne i de tilhørende tre-årigehandlingsplaner. Derudover vil den danske støtte til fattigdomsstrategien blive gennemførtved at fokusere på et begrænset antal prioritetssektorer. Der vil blive tilstræbt en nogenlun-de ligelig fordeling mellem støtte til produktive og sociale indsatser.Fattigdomsstrategiens fire overordnede prioritetsområder vil være udgangspunktet for ud-viklingssamarbejdet, som illustreret nedenfor:Fremme af økonomisk vækst til gavn for de fattigeEn væsentlig del af den danske støtte vil blive kanaliseret til de produktive sektorer, herun-der landbrugssektoren og andre økonomiske aktører i landområderne. Målet er øget diver-sitet i landbrugsproduktionen baseret på bæredygtig anvendelse af naturressourcerne. Detvil samtidig være en prioritet at bidrage til udviklingen af Burkina Fasos økonomiske infra-struktur.Øget social sikkerhed og adgang for fattige til sundhed, uddannelse og vandInden for denne målsætning vil udviklingssamarbejdet fokusere på vand, sanitet og uddan-nelse, herunder i særdeleshed på udvikling af menneskelige ressourcer. Der vil blive ydetstøtte til gennemførelsen af Burkina Fasos nationale handlingsplan for styringen af landetsvandressourcer samt til indsatser for øget adgang til vand og sanitet. Danmark vil endviderebidrage til indsatsen mod HIV/AIDS i overensstemmelse med Burkina Fasos nationaleindsatsplaner på området.Forbedrede muligheder for fattige til jobs og andre indkomstskabende aktiviteterUdviklingssamarbejdet vil bidrage til denne målsætning gennem mindskelse af landbrugetssårbarhed over for klimaændringer, intensivering og modernisering af landbruget; forøgelseog diversificering af landbefolkningens indkomster; støtte til faglige organisationer og gen-nem udvikling af infrastruktur. Udviklingssamarbejdet vil ligeledes støtte de fattiges mulig-heder for indkomstskabelse gennem fremme af den private sektor.Fremme af god regeringsførelseUdviklingssamarbejdet vil omfatte støtte til demokratisering, forbedret styring af offentligefinanser og korruptionsbekæmpelse. Støtten til demokratiske valg vil blive fortsat, ligesomder vil blive ydet støtte til civilsamfundet, decentraliserings- og dekoncentrationsprocessensamt kapacitetsopbygning i den offentlige centrale og decentrale administration.3.2Sektorerne i udviklingssamarbejdet

Der er i Burkina Faso begyndende tiltag til at anlægge sektorvise tilgange i forhold til hvilkeden samlede internationale bistand koordineres (de såkaldte Sector Wide Approaches,SWAPs). Danmark vil i strategiperioden fremme denne proces og i videst muligt omfangkoordinere og tilrettelægge sektorprogrammerne i overensstemmelse hermed. Danmark villøbende i strategiperioden undersøge mulighederne for at give sektorbudgetstøtte inden forrammerne af sektorprogrammerne.Landbruget og landområderne er et naturligt udgangspunkt for udviklingssamarbejdet. IBurkina Faso er 85 pct. af den erhvervsaktive befolkning direkte afhængig af landets natur-ressourcer og det ringe udviklede landbrug, samtidig med at over 90 pct. af landets fattigebor i landområderne. Indsatser til fordel for landbefolkningen vil således komme den fatti-ge del af befolkningen til gode samtidig med, at det vil kunne forbedre fødevaresikkerhe-den, fremme en bæredygtig anvendelse af energikilder som brænde og forøge udnyttelsen aflandets eksportpotentiale.Uddannelsessektorprogrammet påbegyndtes i 2004. Kun 28 pct. af den voksne burkinskebefolkning kan læse og skrive og kun 57 pct. af børnene går i skole. En forbedring af ud-dannelsesniveauet er således af afgørende betydning for Burkina Fasos fortsatte udvikling.Den danske støtte vil tage udgangspunkt i prioriteringerne i fattigdomsstrategien og vilmedvirke til gennemførelsen af den burkinske regerings ti-års plan for udvikling af grund-uddannelserne, som er samfinansieret med en række donorer, bl.a. Verdensbanken, Canada,Frankrig, Holland. Støtten omfatter dels støtte til grundskolen dels støtte til alfabetiserings-programmer for unge og voksne, med særlig fokus på pigers og kvinders adgang til uddan-nelse. Uddannelsessektorprogrammet forventes endvidere at bidrage til at forbedre over-gangen mellem grundskoleuddannelser og erhvervsrelaterede uddannelser og at støtte rege-ringen i formuleringen af en politik på erhvervsuddannelsesområdet. Endelig er det hensig-ten, at sektorprogrammet støtter den begyndende decentralisering af uddannelsessystemet.Vand- og sanitetssektorprogrammet vil fokusere på landområderne, hvor vand- og sanitets-situationen udgør et problem, og hvor de begrænsede vandressourcer er en potentiel kildetil konflikter mellem befolkningsgrupperne. Den danske støtte til vand- og sanitetssektorenmuliggør en forøgelse af den fattige befolknings adgang til vand og sanitet med henblik påat forbedre sundhedssituationen og mindske arbejdsbyrden for navnlig kvinder og børn.Der vil blive ydet støtte til uddannelse og fremme af det private erhvervsliv relateret tilvand- og sanitetssektoren. Endelig vil der blive ydet støtte til inddragelse af forskellige inte-ressenter og befolkningsgrupper direkte i forvaltningen af vandressourcerne for at sikrelangsigtet bæredygtighed og imødegåelse af konflikter.Energisektoren i Burkina Faso har modtaget dansk støtte siden 1973. I Burkina Fasos re-viderede fattigdomsstrategi indgår energi nu som et tværgående hensyn med henblik påfremme af økonomisk vækst. På denne baggrund vil udviklingssamarbejdets selvstændigeenergisektorprogram ikke blive forlænget, når dette udløber. I stedet etableres en udfas-ningsperiode 2006-2008, hvor der vil blive ydet en begrænset støtte til konsolidering af op-bygningen af energiområdets institutionelle kapacitet og til konsolidering af støtten til pro-duktion af brændetræ.

De konkrete indsatsområder inden for sektorprogrammerne vil variere afhængig af denspecifikke situation. Generelt vil sektorprogrammerne støtte alle niveauer i sektorerne fraministerium til den enkelte husholdning, virksomhed eller fagorganisation. Samarbejde mel-lem danske og burkinske forskningsinstitutioner vil blive søgt etableret i de tilfælde, hvordette kan fremme synergi mellem forskningen og udviklingssamarbejdet.Danske tværgående hensyn miljø, kvinder og demokrati vil blive integreret i sektorpro-grammerne. Herudover vil også en række af prioritetsområderne fra Partnerskab 2000, somdeles af de burkinske partnere, blive indarbejdet, herunder HIV/AIDS, børn og unge samtprivatsektoren. Prioriteringerne inden for sektorprogrammerne vil i strategiperioden løben-de kunne justeres i henhold til udviklingen i Burkina Faso for at sikre størst mulig overens-stemmelse med de burkinske udviklingsbehov og prioriteterne i fattigdomsstrategien.3.3Indsatser uden for sektorerne

Demokratisering og god regeringsførelse er centrale elementer i den burkinske fattigdoms-strategi og generelle reformproces. Danmark vil i strategiperioden støtte gennemførelsen afreformtiltag af den offentlige administration gennem fortsat programstøtte til konsolideringog udbygning af den burkinske decentraliserings- og dekoncentrationsproces. Programmetvil omfatte institutionel støtte til centrale aktører som indenrigsministeriet og nyetableredelandkommuner samt uddannelse af de folkevalgte. Udviklingssamarbejdet vil også omfattesammenhængende aktiviteter indenfor god regeringsførelse med vægt på støtte til fremmeaf menneskerettighederne, god økonomisk regeringsførelse og korruptionsbekæmpelsesamt fri presse. Den offentlige administration i Burkina Faso vurderes overordnet positivtinternationalt. Der er dog fortsat behov for reformer og kapacitetsopbygning, ikke mindstpå det decentrale niveau. Institutionelle forbedringer og kapacitetsopbygning vil derfor bli-ve prioriteret, hvilket også ses som led i den igangværende omlægning af den danske bi-stand fra projekter mod sektorprogramindsatser. Udviklingssamarbejdet hviler i høj grad påinddragelse af civilsamfundet og har som en målsætning at skabe bedre rammer for dialogmellem stat, decentrale myndigheder og civilsamfundet.

For så vidt angår ligestilling er vold mod kvinder og piger et omfattende problem. Den ta-ger forskellige former, som f.eks. omskæring, vold i hjemmet samt pigers/kvinders tvangs-arbejde i byerne. I overensstemmelse med ligestillingsstrategiens anbefaling om at udvælgeet særligt fokusområde for ligestillingsarbejdet prioriteres derfor indsatsen mod vold modkvinder, særlig indsatserne mod kvindelig omskæring. I strategiperioden vil Danmark, isamarbejde med relevante aktører, arbejde strategisk med initiativer, der bekæmper disserettighedskrænkelser, bl.a. gennem håndhævelse af lovgivning, oplysningsvirksomhed og irelevant omfang bestræbelser på at ændre den traditionelle retsopfattelse, støtte til ofresamt sikring af kvinders adgang til retshjælp.Danmark vil endvidere i samarbejde med andre donorer direkte støtte gennemførelsen afBurkina Fasos nationale handlingsplan på HIV/AIDS-området.3.4Mål og indikatorer for udviklingssamarbejdet

Udviklingssamarbejdet vil medvirke til opnåelse af 2015-målene for Burkina Faso gennemstøtte til gennemførelsen af fattigdomsstrategien. De overordnede indikatorer for udvik-lingssamarbejdet vil være de målsætninger, som den burkinske regering har fastsat i fattig-domsstrategien. Fremdriften i målopfyldelsen vil blive vurderet med udgangspunkt i dekonkrete resultatmål i fattigdomsstrategien og de tre-årige handlingsplaner, jf. tabel 1, side9. Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde kan naturligvis ikke alene sikre, at disse målopnås. Andre vigtige faktorer, så som nationale politikker, øvrige donorers bistand og ud-viklingen i Burkina Fasos nabolande, vil ligeledes have betydning for målopfyldelsen.Generelle mål og indikatorer for sektorprogrammerne beskrives i kapitel 4. Der vil derud-over årligt blive opstillet konkrete resultatmål (output-indikatorer) med henblik på løbendeat vurdere fremdriften i programmerne.3.5Koordination og samarbejdsform

I strategiperioden vil tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udviklingssamarbejdet bliveyderligere tilpasset de internationale aftaler og principper for udviklingssamarbejde, sombl.a. udarbejdes af OECDs komité for udviklingssamarbejde (DAC). Kodeordene vil væreøget koordination, forenkling og harmonisering af donorernes procedurer samt øget bur-kinsk ejerskab af udviklingssamarbejdet med fattigdomsstrategien som omdrejningspunkt.Danmark vil arbejde for en effektiv burkinsk styring af det internationale udviklingssamar-bejde med Burkina Faso. Den nationale fattigdomsstrategi udgør referencerammen for fat-tigdomsbekæmpelse. I dette lys vil Danmark arbejde for en permanent og konsistent koor-dination relateret til fattigdomsstrategien, bl.a. med henblik på løbende monitorering ogrevision af strategien.På sektorniveau vil Danmark deltage aktivt i formelle og uformelle koordinationsgrupper.Danske prioriteter vil være en tæt sektorkoordination af den internationale udviklingsstøtteorganiseret af den burkinske regering. Danmark vil fremme dette ved at arbejde for enharmonisering af donorernes procedurer og vil ligeledes arbejde for, at den internationale

bistand kommer til at fremgå mere tydeligt af det burkinske nationalbudget. Danmark vilarbejde hen imod, at reviews af sektorprogrammerne gennemføres i samarbejde med andredonorer.De centrale målsætninger og indsatsområder for koordineringen og samarbejdsformen forudviklingssamarbejdet i perioden 2006-2010 fremgår af nedenstående tabel. Opfyldelsen afmålene for koordination og samarbejde vil ikke alene afhænge af den danske indsats, menogså af de burkinske partneres og andre donorers indsats.Tabel 3. Koordination og samarbejdsformMålsætninger1. Den nationale fattig-domsstrategi som omdrej-ningspunkt for ressourceal-lokering og udviklingssam-arbejdets gennemførelse.IndikatorerDet dansk-burkinske udviklingssamarbejde har i 2006 som led i den fællesmonitorering af gennemførelsen af fattigdomsstrategien, bidraget til en tætog løbende koordination under national ledelse af alle udviklingsaktivitetermed de vigtigste udviklingspartnere.Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde har bidraget til, at fattigdoms-strategiens indikatorer og dennes monitorerings- og opfølgningssystem erforbedret og funktionsdygtigt i 2006, især indenfor vand og landbrug.Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde har bidraget til, at budgetproce-duren i Burkina Faso i 2007 er forbedret, således at nationalbudgettet ogbudgetoverslag afspejler fattigdomsstrategiens prioriterede udviklingsaktivi-teter.Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde har bidraget til, at gennemførel-sen af fattigdomsstrategien fra 2006 gennemgås (review) med deltagelse afregeringen, udviklingspartnerne og civilsamfundet.I 2006 er alle danske støtteprogrammer og programfaser designet til at støttegennemførelse af fattigdomsstrategien.I 2008 gennemføres det samlede dansk-burkinske udviklingssamarbejde afnationale statslige eller ikke-statslige institutioner.I 2008 er 80 pct. af det dansk-burkinske udviklingssamarbejde afspejlet i detburkinske nationalbudget (støtte til civilsamfundet vil i sagens natur ikke bli-ve reflekteret i nationalbudgettet).Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde har senest med udgangen af2006 sikret burkinsk ledet koordination på sektorniveau, bl.a. med henblikpå sikring af en konsekvent, sektorbaseret gennemførelse af fattigdomsstra-tegiens målsætninger.Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde har med udgangen af 2008 sikretharmonisering af donorprocedurer for gennemførelse af udviklingssamar-bejde på væsentlige områder.Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde har i 2006 gennemført noglesektorreviews i samarbejde med andre donorer.Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde har gennem strategiperiodenbidraget til kapacitetsopbygning i nationale institutioner gennem sektorpro-gramstøtten og selvstændige indsatser.I 2006 er programmer og projekter designet til at bidrage til sammenhængmellem makro-niveau, sektorpolicyniveau og det udførende niveau.Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde har i 2006 øget sammenhæng og

Udviklingssamarbejdet mellem Danmark og Burkina Faso er baseret på et partnerskab,hvor forudsætningen for bæredygtig udvikling er en langvarig indsats og en sammenhæn-gende udviklingspolitik. Centralt i udviklingssamarbejdet vil stå processen, hvor ansvaretfor gennemførelsen af udviklingsaktiviteterne overføres til de burkinske myndigheder.Gennemførelsen af fattigdomsstrategien og en solid makroøkonomisk styring vil være etfundament for udviklingssamarbejdet. Tilfredsstillende fremskridt på disse områder vil væ-re en forudsætning for udviklingssamarbejdets effektive gennemførelse. Den burkinske de-centraliserings- og dekoncentrationsproces spiller en central rolle inden for udviklingssam-arbejdets elementer og implementeringen heraf vil ligeledes have en afgørende betydningfor en effektiv gennemførelse af udviklingssamarbejdet.For at sikre den positive effekt af udviklingssamarbejdet lægger Danmark vægt på, at Bur-kina Faso prioriterer fattigdomsbekæmpelse, en socialt balanceret økonomisk politik samtfremme af god regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse, respekt for menneskerettigheder,kvinders rettigheder, børn og unges udviklingsbetingelser samt miljøhensyn. Det er ligele-des af afgørende betydning, at Burkina Faso fortsat bidrager til fred og stabilitet i regionen,herunder overholder FNs resolutioner og sanktioner.Danmark vil arbejde på at sikre en tilfredsstillende koordination med de andre donorer,herunder med henblik på en øget harmonisering af donorernes procedurer og administrati-on af udviklingsaktiviteter. Det vil være en forudsætning for udviklingssamarbejdet, at Bur-kina Faso sikrer fuld gennemsigtighed i administrationen af den danske støtte. Danmarkforventer, at Burkina Faso sikrer rammen for udviklingssamarbejdet, herunder koordinati-on af udviklingssamarbejdet på såvel det overordnede plan som på sektorniveau.4.UDVIKLINGSSAMARBEJDETS ELEMENTER

anerkendelse af de fremskridt som den reviderede fattigdomsstrategi og tilhørende tre-årigehandlingsplaner repræsenterer i form af forbedrede indsatsplaner, indikatorer, budgetter ogsystem til opfølgning/evaluering. Dertil kommer Den Internationale Valutafonds og Ver-densbankens relativt positive evalueringer af den burkinske økonomiske og finansielle sty-ring.Budgetstøtteprogrammet vil basere sig på den eksisterende rammeaftale mellem den bur-kinske regering, EU-kommissionen og en række bilaterale donorer. Målsætningerne er atbidrage til fattigdomsrelaterede makroøkonomiske og sektorvise fremskridt i henhold tilindikatorerne i fattigdomsstrategien og de tilhørende tre-årige handlingsplaner. Der sigtespå to årlige udbetalinger baseret på analyser af fremskridt inden for rammerne af de årligefælles reviews af fattigdomsstrategiens gennemførelse samt Verdensbankens og Den Inter-nationale Valutafonds makroøkonomiske analyser.Udover selve budgetstøtten ydes støtte til centrale budgetreformer, herunder implemente-ring af et nyt indtægtsstyringssystem samt indsatser mod økonomisk korruption og kapaci-tetsopbygning af kontrolinstanser som f.eks. finanstilsyn og rigsrevision. Danmark vil tilligearbejde for, at der skabes en bedre sammenhæng mellem nationalbudgettet og fattigdoms-strategien.Danmark vil gennem budgetstøtteprogrammet styrke sin vægt i den overordnede dialogmellem Burkina Fasos regering og donorerne og samtidig bidrage til øget gennemsigtighedog harmonisering af Burkina Fasos internationale udviklingsbistand. En øget harmoniseringog forudsigelighed vil samtidig muliggøre en forbedret planlægning og en korrekt indarbej-delse af donormidler i den burkinske finanslov og budgetlægning i øvrigt. Danmark vil ar-bejde aktivt for, at procedurerne for den eksisterende rammeaftale harmoniseres med bud-getstøttedonorer uden for rammeaftalen.I 2005 udgjorde den samlede budgetstøtte 7,5 pct. af det samlede statsbudget, hvilket for-ventes at stige til 12,5 pct. i 2006.

Målsætninger i Burkina Fasos fattigdomsstrategi:Sektorprogrammet baserer sig på målsætningerne i fattigdomsstrategien

.

Årlig vækst i kornproduktionen 5 pct.Årlig vækst i kommercielle afgrøder 15 pct.Årlig vækst indenfor husdyropdræt 5 pct.Årlig vækst i eksport af husdyr (kvæg) 7 pct.Årlig vækst i antal hektar under bæredygtig forvaltning 15 pct.Indsatsen vil tage udgangspunkt i fattigdomsstrategien samt Burkina Fasos sektorpolitikkerog handlingsplaner på landbrugsområdet. Som led i den igangværende reformproces harBurkina Faso vedtaget en politik for decentraliseret udvikling af landområderne og en stra-tegi for udvikling af landområderne frem til 2015. Priser og markeder er blevet frigivet, ogstatens rolle i produktion og handel med landbrugsvarer er blevet væsentligt reduceret. Denprivate sektors rolle gives høj prioritet, og bondeorganisationerne har fået mulighed forøget indflydelse på landbrugspolitikken.Udviklingssamarbejdet inden for landbrug og udvikling i landområderne har som mål atmindske fattigdommen for den burkinske landbefolkning. Målet er at bidrage til en land-brugssektor, der kan brødføde befolkningen og danne grundlag for en forøgelse af landetseksportindtægter uden, at det medfører en vedvarende nedslidning af naturressourcerne.Sektorprogrammet sigter på en sammenhængende støtte til den burkinske landbrugssektormed henblik på fremskridt i sektorens overordnede indikatorer, som er formuleret i fattig-domsstrategien. Der er endnu ikke anlagt en sektorvis tilgang inden for landbrugssektorenmed udgangspunkt i et samlet nationalt program for sektorens udvikling. Den danske støttevil derfor fokusere på gradvis opbygning af et national program under den godkendte rege-ringsstrategi for udvikling af landområderne i samarbejde med de relevante ministerier, do-norer og organisationer, der varetager landbefolkningens interesser.Prioritetsområderne for 2006-2011 vil være følgende:Støtte til fremme af institutionelle rammer for en markedstilpasset sektor, herunder isærstøtte til de burkinske myndigheder vedrørende deres forandrede rolle i styringen ogmonitoreringen af sektoren, både på centralt og lokalt niveau samt i rationaliseringen afden internationale udviklingsstøtte til sektoren under et national program.Diversificeret indkomstgrundlag i landområderne. Sektorprogrammet vil stimulerelandbefolkningen til at producere flere forskellige afgrøder, således at afhængigheden afhøstudbyttet fra en enkelt afgrøde mindskes. Herudover vil generel erhvervsudvikling ilandområderne blive støttet med henblik på fremme af alternative indkomstkilder indenfor bl.a. håndværk og handel.

Øget kommercialisering af landbrugsproduktionen bl.a. gennem forarbejdning og mar-kedsføring af landbrugsprodukter samt forbedring af markedsførings infrastrukturen.Hjælp til landbefolkningen til etablering af institutioner til lokal forvaltning af naturres-sourcerne samt støtte til organisationer, der forsvarer landbefolkningens interesser, ogsom bistår deres medlemmer med afsætning af afgrøder samt indkøb af redskaber, gød-ning, foderstoffer og plantebeskyttelsesmidler.Støtte til saneringsprocessen af Burkina Fasos småkredit-institutioner for at gøre dissemere bæredygtige og effektive i landsområderne samt forbedring af disses integration iden kommercielle finanssektor.Hjælp til landbefolkningen gennem en forbedret adgang til både småkreditter og finan-sielle midler under en ”Rural Development Fund” styret af repræsentanter af lokalemyndigheder og organisationer, der varetager landbefolkningens interesser.Aktivering af civilsamfundet (lokale NGOer, og landbefolkningens egen professionelleorganisationer) i implementering af aktiviteter, som bidrager til de lokale udviklingspro-cesser.4.3Uddannelsessektorprogrammet

Målsætninger i Burkina Fasos fattigdomsstrategi:Alle børn i grundskole fra 2015. Midtvejsmål: 60 pct. i 2006, herunder 52 pct. for piger.Løbende øget alfabetiseringsgrad fra 28 pct. i 2004, til 36 pct. i 2006 og 40 pct. i 2010.Forøge overgangen fra grundskole til sekundære uddannelse. Midtvejsmål: 45 pct. i2006.Målsætninger for det dansk-burkinske samarbejde i uddannelsessektorenUddannelsessektorprogrammet vil basere sig på målsætningerne i fattigdomsstrategien.Udviklingssamarbejdet har siden 2004 omfattet støtte til den burkinske uddannelsessektor.I perioden 2004-2005 havde støtten karakter af en pilotfase, hvor et egentligt sektorpro-gram blev forberedt til ikrafttrædelse i 2006. Det overordnede mål for støtten er at højnedet lave uddannelsesniveau og forbedre kvaliteten af uddannelserne med det langsigtedemål at reducere landets fattigdom.Sektorstøtten tager udgangspunkt i prioriteringerne i fattigdomsstrategien inden for uddan-nelsesområdet og Burkina Fasos øvrige uddannelsesmæssige prioriteringer, herunder lan-dets ti-års plan (2001-2010) for udvikling af basisuddannelserne. Uddannelsessektorpro-grammet vil komme til at bestå af en hovedkomponent med tilknyttede underkomponen-ter. Hovedkomponenten består af støtte til grunduddannelser. Underkomponenterne beståraf støtte til alfabetisering, pædagogiske udviklingsprogrammer og decentralisering af ud-dannelsessystemet. Endvidere støttes regeringen i udviklingen af en politik på erhvervsud-dannelsesområdet. Analyser udført i pilotfasen viste, at erhvervsuddannelserne p.t. er altfor fragmenteret til, at Danmark på nuværende tidspunkt vil kunne gå ind med en egentligsektorstøtte, og at der først og fremmest skal arbejdes på udviklingen af en national politikpå området. Grunduddannelser vil i overensstemmelse med fattigdomsstrategien blive givetstørst prioritet. Den danske støtte hertil forventes ydet som bidrag til en fælles donorstøttetil gennemførelsen af ti-årsplanen for udvikling af basisuddannelserne.

Uddannelsessektoren er kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem regeringen og de inter-nationale udviklingspartnere. Danmark deltager aktivt i dette samarbejde og bidrager til enyderligere koordinering og harmonisering af indsatser inden for sektoren. Centrale danskeprioriteringer i dialogen med regeringen og de øvrige donorer samt i relation til gennemfø-relsen af sektorprogrammet vil være følgende:Fremme af befolkningens efterspørgsel efter uddannelse gennem inddragelse af lokalbe-folkningen i skolernes drift og gennem reduktion af familiernes skoleudgifter, herunderuddeling af gratis bøger og hæfter.Styrkelse af lærernes uddannelse og efteruddannelse, herunder også hjælpelærere somhidtil kun har modtaget en nødtørftig uddannelse.Øget tilpasning af det fransk inspirerede skolesystem til den burkinske kontekst, herun-der gennem større brug af nationale sprog i undervisningen samt inddragelse af prakti-ske landbrugs- og håndværksrelaterede fag.Forbedret overgang mellem grundskoleuddannelser og sekundære uddannelser, såledesat flere børn og unge gennemgår en fuld grundskoleuddannelse (ni-årig) eller en er-hvervsrelateret uddannelse efter grundskolen.Kapacitetsopbygning inden for uddannelsessektoren. Støtten vil kunne omfatte en insti-tutionel styrkelse af undervisningsministeriet samt af de lokale myndigheder, således atdisse vil kunne håndtere de øgede opgaver, som de pålægges i takt med den øgede de-centralisering. Støtten vil også kunne omfatte fremme af en mere sammenhængende ogeffektiv institutionel ramme for sekundære og erhvervsuddannelser samt af en mereharmoniseret og formaliseret ramme for donor interventioner inden for dette område.4.4Vand- og sanitetssektorprogrammet

saget af en voksende befolkning og økonomisk aktivitet. På den anden side er vandressour-cerne begrænsede og præget af stor usikkerhed på grund af en variabel nedbørsmængde.De usikre vandressourcer har traditionelt været en kilde til konflikter mellem Burkina Fasosmange forskellige befolkningsgrupper. På denne baggrund vil et grundlæggende mål forudviklingssamarbejdet inden for vand- og sanitetssektoren være konfliktforebyggelse gen-nem fremme af et bedre kendskab til og forvaltning af landets vandressourcer.Sektorprogrammet vil støtte et tættere samarbejde mellem den burkinske regering og deinternationale udviklingspartnere omkring udarbejdelsen og gennemførelsen af et samletnationalt program for at nå 2015-målene på vand- og sanitetsområdet.Prioritetsområderne i perioden 2006-2010 vil være:Vandressourceforvaltning. Der vil blive fokuseret på støtte til bæredygtig udnyttelse afBurkina Fasos begrænsede vandressourcer til drikkevand og til produktive formål tilgavn for hele befolkningen med vægt på den fattigste del. Der vil blive ydet støtte tiloprettelsen af flodleje-komitéer til forvaltning af Burkina Fasos vandressourcer.Tilgængeligheden af vand i landområderne. Der vil blive fokuseret på tilvejebringelse afudstyr og bæredygtige metoder til fremskaffelse af vand med henblik på at forbedrelivsvilkårene i de enkelte husholdninger. I særlig grad for børn og kvinder gennem for-bedrede sundhedsforhold og mindsket arbejdsbyrde. Hvis der i forbindelse med udbyg-ningen af drikkevandsforsyningen er muligheder for at lette dyrkningen af afgrøder,fremme havebrug og for at skaffe vand til husdyrene, vil disse blive støttet. Der vil blivelagt vægt på brug af simple tekniske løsninger og på kvinders medbestemmelse.Tilgængeligheden af vand og sanitet i mindre byer. Der vil blive ydet teknisk og finansielstøtte med henblik på rehabilitering og udvidelse af drikkevandsforsyningen og sanitæreanlæg. Der vil blive lagt vægt på sikring af bæredygtig drift og vedligeholdelse.Sanitetsaktiviteter og kampagner til fremme af bedre hygiejne. Sanitet og hygiejneoplys-ning vil fortsat være integrerede dele af vandforsyningen til land- og mindre byområder.Støtte til institutionel udvikling og kapacitetsopbygning. Der vil blive ydet støtte til denprivate sektor og statens kapacitet til at udstikke rammerne for sektoren i form af poli-tikker og strategier. Støtte til delstrategier for ligestilling og HIV/AIDS-handlingsplanervil indgå. Etprioritetsområde vil være kompetenceudvikling og opbygning af menneske-lige ressourcer inden for sektoren. Sektorprogrammet vil samtidig styrke kapacitetenved de decentrale myndigheder som led i decentraliseringsprocessen.4.5Energisektorprogrammet

Det eksisterende energisektorprogram er under afslutning. Den direkte danske støtte tilområdet vil blive fortsat gennem et begrænset projekt i en tre-årig udfasningsperiode (2006-2008). Projektet vil sikre en konsolidering af den igangværende kapacitetsopbygning af spe-cielt den burkinske energistyrelse.Energisektorprogrammet har omfattet støtte til bæredygtig forvaltning og anvendelse afbrændetræ. Denne støtte vil blive konsolideret under udfasningsperioden, og herudover villignende aktiviteter indgå i landbrugssektorprogrammet, da der er tale om en væsentlig na-turressourceforvaltningsindsats. Den hidtidige direkte danske støtte til elektrificering ilandområderne vil gradvis ophøre efter 2005, hvorefter den burkinske regering selv vil fi-nansiere aktiviteterne gennem den i 2004 oprettede Energifond.5.INDSATSER UDEN FOR LANDERAMMENPrivat Sektor ProgrammetPrivat Sektor Programmet understøtter den grundlæggende målsætning i den burkinske re-formproces og fattigdomsstrategien, at den private sektor skal være den primære drivkraftfor økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Gennem programmet vil Danmark ien periode fortsætte bestræbelserne på at etablere samarbejde mellem danske og burkinskevirksomheder i et forsøg på at fremme den private sektor i Burkina Faso.5.2.Blandede kreditter

Ambassaden i Ouagadougou har det overordnede ansvar for udviklingen og gennemførel-sen af det bilaterale udviklingssamarbejde.Monitoreringen af landeprogrammet foretages af ambassaden. På det overordnede plan vilambassaden, i samarbejde med de øvrige donorer, følge og deltage aktivt i revisionen, op-følgningen og dialogen omkring fattigdomsstrategien. Ambassaden vil løbende analyserefremskridtene i gennemførelsen af fattigdomsstrategien i forhold til strategiens mål og indi-katorer.På sektorniveau vil ambassaden monitorere aktiviteterne gennem en tæt kontakt til ansvar-lige sektormyndigheder samt sektorprogrammernes ledelse og personale. Ambassaden vilvære repræsenteret i de ansvarlige styringskomitéer (eller lignende strukturer) for program-merne. Der vil regelmæssigt blive gennemført reviews af sektorprogrammerne, hvor frem-driften vurderes på baggrund af definerede indikatorer. Disse reviews vil blive gennemførtpå initiativ af styringskomitéen og, om muligt, sammen med andre donorer der er involve-rede i den givne sektor. Styringskomitéerne er ansvarlige for opfølgning på reviewets for-slag til justeringer.Det samlede danske landeprogram vil blive monitoreret gennem ambassadens årlige vurde-ringer, gennem Virksomhedsplanlægningsaftalen og gennem de performance reviews, somUdenrigsministeriet i København normalt gennemfører hvert andet år.