URU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 231: Udkast til strateginote for Mali

Regeringen besluttede i 2005 yderligere at styrke fattigdomsorienteringen og Afrika-fokus i dendanske udviklingspolitik. Valget af et nyt programsamarbejdsland var et væsentligt element iudmøntningen af denne beslutning. Efter en grundig analyseproces besluttede regeringen ijanuar 2006 at indlede et langsigtet udviklingssamarbejde med Mali.1. Resumé af centrale prioriteringer i samarbejdetI den kommende fattigdomsstrategi, CSLP II, vil der være øget satsning påfødevaresikkerhed og produktive sektorer, hvor også øget beskæftigelse står centralt. Kunmed øget vækst kan målene for fattigdomsreduktion nås. Det dansk-maliske samarbejdeskal understøtte denne prioritering, hvilket afspejles i sektorvalget.De maliske kvinder er dårligere uddannet end mændene, har ringere adgang til økonomiskeressourcer og sociale ydelser og er svagt repræsenteret i politiske instanser. Dansk bistandskal bidrage til at opbløde barriererne og have særligt fokus på at fremme kvinders ligerettigheder og deltagelse.Malis regering har vist en bemærkelsesværdig vedholdende vilje til at decentralisere.Programmet skal gå i spidsen og medvirke til konkret implementering af den omfattendeoverdragelse af opgaver til kommunerne og understøtte overførsel af midler ogbudgetansvar til de decentrale myndigheder.Endnu anvender kun få ministerier i Mali en SWAp og projekttilgang er fortsat udbredt. Isamarbejde med regeringen og donorerne skal programmet understøtte bestræbelserne på atfremme programtilgang, alignment og harmonisering.Sektorprogrammet for drikkevandsforsyning og naturressourcer vil blive indledt indenudgangen af 2006. I 2007 indledes erhvervssektorprogrammet og landbrugssektorprogram-met, mens et tematisk program for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelsevil blive igangsat i 2008. Endelig forventes der ydet generel budgetstøtte fra 2009.2. Overordnede udviklingstendenser og Malis fattigdomsstrategiMali er et af verdens fattigste lande og ligger som nr. 174 fjerde sidst på UNDP’s HumanDevelopment Index. Den gennemsnitlige indkomst er 371 dollars pr. indbygger og ca. 72% afbefolkningen lever under FNs fattigdomsgrænse. De næsten 12 mio. indbyggere bebor et land,der geografisk ligger midt i Sahel-området. Denne geografiske placering indebærer en rækkeudfordringer - manglende adgang til havet, store klimatiske variationer, samt et ørkenområde,som dækker over halvdelen af landets samlede areal. Siden 1991 har Mali været karakteriseretved en relativt stabil demokratisk udvikling. Gennemførelsen af en omfattendedecentraliseringsreform har yderligere bidraget til at styrke befolkningens indflydelse ogejerskab. Alle valg er afholdt planmæssigt med stigende stemmeprocenter og magtoverdragelserer foretaget fredeligt. Malis skiftende regeringer har udvist vilje og evne til at udvikle politikkerog planer af god kvalitet og derigennem sikre den overordnede ramme til at understøtte landetsudviklingsproces.

Makroøkonomiske tendenserMali vurderes overordnet set at være inde i en sund økonomisk udvikling med positivevækstrater. På indtægtssiden er Mali stærkt afhængig af eksportprodukterne bomuld og guld ogdermed meget sårbar over for eksterne påvirkninger. I 2004 faldt væksten til 2,2%, mod 7,4% i2003. Den lave vækst i 2004 skyldtes primært fejlslagen høst på grund af regnmangel oggræshoppeangreb, krigen i Elfenbenskysten samt nedgang i guldudvindingen. I sine senestevurderinger skønner IMF at væksten i 2005 kan opgøres til 5,9%, mens forventningen for 2006er nedjusteret til 5,1 (fra 5,4%). Væksten holdes i 2006 oppe af de høje verdensmarkedspriserpå guld, der opvejer de mindre favorable priser på bomuld og især de stærkt forhøjedeolieudgifter. Væksten skal i øvrigt sammenholdes med en inflationsrate på - 3,1 i 2004, 6,4 i2005 og 1,9 i 2006 (seneste skøn fra IMF), samt med en gennemsnitlig årlig befolkningstilvækstpå ca. 2,5%.Bomuld har traditionelt været Malis langt vigtigste eksportafgrøde. Problemerne ibomuldssektoren, herunder primært med stabilisering af afregningspriserne til bønderne påverdensmarkedsniveau, er historisk betingede og dybt forankrede i politiske alliancer både i oguden for Mali. Sektorens udvikling vil på kort og mellemlang sigt være afgørende for Malisøkonomiske vækst, både i kraft af sit realøkonomiske potentiale og i kraft af sektorenspotentielle indvirkning på statsfinanserne.De igangværende reformer i sektoren er aftalt mellem Malis regering, bondeorganisationerne,Bretton Woods og donorerne. Reformerne fokuserer på delvis privatisering og outsourcing afdele af det statslige bomuldsselskab og er begyndt at vise resultater, selvom gennemførelsen erramt af forsinkelser. Det bliver imidlertid de kommende parlaments- og især præsidentvalg, derfor alvor vil vise, om reformerne i sektoren er tilstrækkeligt solide - især om man fra politiskside kan modstå fristelsen til at love bønderne afregningspriser, der ligger over verdens-markedets.FattigdomsstrategienMalis første fattigdomsstrategi, Cadre Stratégique de Lutte contre la Pauvreté,CSLP I,dækkerperioden 2002-2006. Det overordnede mål er at reducere fattigdommen fra 64% i 2001 til47,5% i 2006. For at nå dette mål fokuserer strategien på tre hovedområder:I)Styrke kapaciteten i den offentlige forvaltning og konsolidere udviklingen inden fordemokrati, folkelig deltagelse og decentralisering;II)Udvide mulighederne for uddannelse og adgang til basale sundhedsydelser,III) Udvikle infrastrukturen og de produktive sektorer.CLSP I bygger desuden på fem makroøkonomiske forudsætninger:gennemsnitlige årlige vækstrater på 7% i perioden 2002-2006de offentlige investeringer skal udgøre 22,6% af BNPinflationsrate under 3%løbende betalingsbalanceunderskud under 9% af BNPbegrænse det samlede underskud på statens finansielle operationer

Ifølge de seneste skøn er fattigdommen i 2005 reduceret til 59,16%. Fattigdommen er størst pålandet, hvor 73% af befolkningen lever under den monetære fattigdomsgrænse, mod 20% afbefolkningen i byerne. De seneste skøn indikerer desuden, at fattigdommen er stigende pålandet – 91% af Malis fattige befolkning skønnes i 2005 at leve på landet, mod 87% i 2001.Samtidig anslås andelen af budgetudgifterne, der anvendes til fattigdomsbekæmpelse at væresteget fra 59,13% i 2003 til 60,39% i 2005. Der er opnået fremskridt inden for de socialesektorer, både inden for uddannelse og sundhed. Andelen af børn der går i grundskolen ersteget fra 64% i 2002 til 74% i 2005, og andelen af borgere der bor mindre end 5 km fra etfungerende sundhedscenter er steget fra 44% i 2002 til 50% i 2005. Også inden forvaccinationskampagner og fødselsforberedelse er der sket fremskridt, mens den højebørnedødelighed ikke har ændret sig. 7% flere maliere har fået adgang til rent drikkevand (fra57% i 2002 til 64% i 2005).Principperne for udarbejdelsen af Malis nye fattigdomsstrategi,CSLP II,blev lanceret på etseminar i 2006, og strategien skal være færdig til vedtagelse i parlamentet i slutningen afseptember 2006. Ligesom CLSP I vil udmøntningen løbende blive tilpasset resultaterne af defortløbende fattigdomsundersøgelser og konsolidere de opnåede resultater, bl.a. inden for desociale sektorer.Den afgørende forskel på CSLP I og CSLP II er, at Malis regering i erkendelse af de manglenderesultater i de produktive sektorer ønsker at lægge mere vægt herpå. Hvis det skal lykkesgennem CSLP II at styrke de produktive sektorer kræver det reformer, som dels skal sigte påkapacitetsopbygning, dels på værdiforøgelse inden for naturressourcerne. Der forventes i dennye strategi at være særligt fokus på i) øget fødevareproduktion gennem overrisling afuudnyttede jorde; ii) øget værditilvækst gennem lokal forarbejdning; iii) råvareudvinding; iv)styrkelse af menneskelig kompetence; v) øget anvendelse af vedvarende energi.3. Programmets målDet bilaterale udviklingssamarbejde mellem Mali og Danmark skal understøtte Maliskommende fattigdomsstrategi, CSLP II, og bidrage til at indfri strategiens mål, især vedrørende:1) Fattigdom i landdistrikterne, 2) Beskæftigelse, 3) Ligestilling og 4) Bæredygtig udvikling.Ved tilrettelæggelsen af bistandsprogrammet vil det blive tilstræbt at sektorprogrammerneunderstøtter hinanden og producerer synlige resultater til gavn for de fattige, især på landet, ogat de berørte befolkningsgrupper bliver inddraget i forberedelsen og gennemførelsen afprogrammerne.Samarbejdet vil omfatte indsatser i tre sektorer, som alle er nært relateret til fattigdomsprofilen ilanddistrikterne: 1) vand og naturressourceforvaltning, 2) landbrug og 3) erhvervsfremme.Sidstnævnte sektor omfatter beskæftigelsesfremme, faglige uddannelser og støtte tiliværksættelse af privat virksomhed. Udover de nævnte tre sektorer kommer endvidere ettematisk program for støtte til menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse.Forudsat at forudsætningerne herfor er opfyldt, ventes der fra 2009 ydet generel budgetstøtte.

I opbygningen af samarbejdet med Mali vil Danmark bygge på de omfattende erfaringer fra detmangeårige bistandssamarbejde med de øvrige programsamarbejdslande i Vestafrika. Navnligerfaringerne fra Burkina Faso og Benin er relevante, da de tre frankofone programsamarbejds-lande har mange fælles træk, ikke mindst på grund af den koloniale historie. Alle tre landebygger på en fransk inspireret lov- og forvaltningstradition og er stærkt afhængige af bomuldsom primær eksportafgrøde. Danmark har gennem en årrække ydet støtte til landbrugssektorenog vandsektoren i både Burkina Faso og Benin. De mangeårige erfaringer herfra vil blivenyttiggjort i samarbejdet med Mali, såvel i landbrugs- og vandsektoren som i erhvervssektoren.3.1 Sektorprogram for vand, sanitet og naturressourcerDanmark vil bidrage til fattigdomsbekæmpelsen på landet og i mindre byer i Mali gennem øgetadgang til rent drikkevand, forbedret hygiejne og udbredelse af latriner samt bedre og mereligelig forvaltning af vandressourcerne. Programmets overordnede ramme vil være CSLP II,den nationale vandpolitik, den nationale strategi for vand og sanitet i landområder og mindrebyer samt Vandloven.Mali har ikke i dag et egentligt sektorprogram eller en sektortilgang for aktiviteterne i vand- ogsanitetssektoren. Det danske program vil skulle bidrage til at færdigudvikle det nationalevandsektorprogram og fremme iværksættelsen af en SWAp. Programmet vil desuden bidrage tiludvikling af en national strategi for sanitet og forbedret hygiejne, samt til udarbejdelse af ennational handlingsplan for integreret vandressourceforvaltning. Den strategiske tilrettelæggelseaf programmet skal sikre, at programmet understøtter Malis decentraliseringsreform, somindebærer, at bygherreansvaret er overdraget til kommunerne. Der vil blive lagt særlig vægt påat programmet medvirker til at fremme kvinders aktive deltagelse, ikke mindst ibeslutningsprocesser på lokalt plan.Støtten til forbedring af dækningsgraden for drikkevandsforsyning samt forbedring af hygiejneog sanitære forhold vil blive koncentreret i to regioner. De strategiske hovedelementer i støttenvil omfatte decentraliseret ansvar for planlægning og udførelse (målsætningen er atkommunerne bliver bygherrer, mens de regionale vanddirektorater rådgiver og kontrollerer), en

særlig indsats for forbedring af hygiejne og promovering af latriner i private husholdninger samtskoler og sundhedscentre (i det omgang der er behov herfor), støtte til miljømæssig sanering istore landsbyer, involvering af privatsektoren i form af lokale rådgivende ingeniører,entreprenører og NGO’er samt professionalisering af drift og vedligehold af vandforsyningen.3.2 LandbrugssektorprogramFødevaresikkerhed og beskæftigelse i landdistrikterne står centralt i Malis prioriteter for denkommende strategiperiode. Midlerne skal være udvidelse af det dyrkbare areal, diversifikation aflandbrugsproduktionen, øget forarbejdning og bedre markedsadgang. Indsatsen skal spille tætsammen med Malis erhvervsfremmeplan, og den samlede satsning skal tilvejebringe denvækststigning, der er nødvendig for at sikre øget fattigdomsreduktion.Denne samtænkning er helt afgørende i et land som Mali, hvor omkring 80% af befolkningener beskæftiget i landbruget. Derfor vil også den danske støtte til de to områder skulletilrettelægges i tæt sammenhæng og opgaver skal placeres der, hvor de løftes mest effektivt. Etkonkret eksempel herpå er forbedret kreditadgang, der indgår som et centralt element i bådelandbrugssektoren og i erhvervssektoren med særligt fokus på kvinder. Mikrofinansiering hørerunder Ministeriet for Investeringsfremme og Små og Mellemstore Virksomheder. Den danskeindsats for forbedret kreditadgang vil derfor blive placeret i erhverssektorprogrammet for atsikre tæt koordination med ressortmyndighederne og harmonisering af den samlededonorstøtte.Landbruget er forsynet med en overordnet sektorplan med omkring 20 tilhørende underplaner.Kunstvanding, biveje, kreditfaciliteter og uddannelse/landbrugsrådgivning står centralt iplanerne for landbruget. Også decentralisering og konfliktløsningsmekanismer har fået merefremtrædende pladser i sektorplanerne i konsekvens af erhvervets forskelligartede ogsammensatte natur, herunder de ofte modsætningsfyldte forhold mellem fastboende,agerdyrkende bønder og kvægopdrættende nomader. Konkurrencen om knappe ressourcersom vand og græsningsarealer er ofte hård og næsten ethvert projekt eller programelement vilskulle tage hensyn til disse forhold.Den danske støtte ventes rettet mod fødevaresikkerhed (såvel produktion som opbevaring),kvægbrugs sub-sektoren, mindre infrastruktur (veje, dæmninger, broer) og uddannelse afbønder. Ligestilling og fremme af kvinders fulde deltagelse i sektoren vil være et centraltelement i alle programmets aktiviteter. Decentralisering vil skulle indtænkes i alle dedanskfinansierede aktiviteter, herunder rammerne for konfliktforebyggelse og den politiskekontekst de lokale prioriteter udstikkes i. Transparens i lokalforvaltningen og folkelig deltagelsebåde i foreningsregi og i kommunalt regi vil være vigtige målsætninger i landbrugsprogrammet.Den principielt mest potente sub-sektor i landbruget er bomuldssektoren. Den står centralt iCSLP II og i Malis aftaler med Bretton Woods-institutionerne samt flere større bilateraledonorer (USA, Frankrig m.fl.). Danmark har ikke særlige forudsætninger for at yde bistand tilbomuldssektoren. Der er p.t. ganske stor donorinteresse for sektoren og policydialogen erintens, både mellem donorerne regeringen og internt mellem donorerne og i regeringen. En

dansk indsats i sektoren vil ikke gøre markant forskel, og det er derfor valgt, at den danskestøtte til landbrugssektoren ikke vil omfatte bomuldssektoren.3.3 ErhvervssektorprogramBeskæftigelsesfremme og virksomhedsudvikling har fået en fremtrædende plads i Malisudviklingsplaner siden 2002 – og i den rækkefølge. Mangel på beskæftigelse for Malis talstærkeungdom er både økonomisk og politisk den største udfordring i Mali i de kommende år.Halvdelen af befolkningen er i den erhvervsaktive alder og heraf har kun en tredjedel afkvinderne og to tredjedele af mændene et job.Erhvervsfremmeplanen omfatter 7 hovedområder, hvoraf de centrale er: 1) rammebetingelser/lovgivning, 2) tekniske og erhvervsrettede uddannelser, 3) kredit og 4) iværksætterstøtte.Øvrige elementer i planen er bl.a. større infrastrukturarbejder, der delvist forudses finansieretmed privat kapital, og fortsat privatisering af offentlige virksomheder. Især i banksektoren gårprivatiseringerne langsomt, hvilket bl.a. hænger sammen med omlægningen afbomuldssektoren.Den danske støtte til Malis erhvervsudvikling ventes at omfatte især faglige uddannelser,iværksætterstøtte og kreditfaciliteter. Aktiviteterne vil blive gennemført i tæt samarbejde medarbejdsmarkedets parter og relevante organisationer. På regeringsniveau vil de primære partnerevære Arbejdsministeriet (uddannelse) og Ministeriet for Investeringsfremme og Små ogMellemstore Virksomheder.Der vil ikke mindst i relation til faglig uddannelse skulle satses på udbygning af uddannelses-mulighederne uden for Bamako. I tillæg til uddannelsestilbud til unge ventes et stærkt elementat blive efteruddannelse af voksne med henblik på at fastholde dem i beskæftigelse elleromskoling til anden beskæftigelse. I tråd med arbejdsministeriets planer vil der blive opsatseparate målsætninger for uddannelse af mænd og kvinder.Iværksætterstøtte omfatter hjælp til etablering af egen virksomhed – gennem feasibility studier,rådgivning vedrørende formalia og finansieringsmuligheder og en følgeordning i virksomhedensførste leveår (planteskolekonceptet fra Frankrig).Et særligt område, der vil blive genstand for yderligere undersøgelser er elektrificering afyderområder ved alternativ energi, hvor anlægsarbejderne i sig selv skaber beskæftigelser ogderudover skaber mulighed for efterfølgende erhvervsudvikling.Programmet vil i sin helhed skulle indrettes så det understøtter udviklingen af andre regionerend Bamako, gennem støtte til ministeriernes dekoncentrerede enheder og til den fortsattedecentralisering.3.4 Tematisk program for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelseDen danske støtte inden for dette område forventes at fokusere på at fremme ligestilling og påyderligere at rodfæste det maliske demokrati.

De maliske kvinder halter langt bagud i forhold til mændene på næsten alle områder. Kvinderneer dårligere uddannet, har ringere adgang til økonomiske ressourcer og er svagt repræsenteret ide politiske instanser. Der er stigende opmærksomhed på skævhederne, men de kulturelle ogreligiøse barrierer er massive. Programmet skal medvirke til at øge fokus på nødvendigheden afat kvinder inddrages fuldt i udviklingsprocessen og skal understøtte de aktører, offentlige ogprivate, som aktivt arbejder for at nedbryde barriererne og sikre kvinders lige rettigheder ogdeltagelse. En ligestillingsanalyse gennemføres i maj/juni 2006 og skal bidrage til nærmere atafklare de konkrete indsatsområder. Emner som vedtagelse af en ny civilretslov, regelsæt omkvinders deltagelse i politiske partier og instanser og bekæmpelse af kvindelig omskæringforekommer oplagte for dansk støtte.Siden 1991 har Mali gennemgået en bemærkelsesværdig demokratiseringsproces og landetsskiftende regeringer har demonstreret reel og vedholdende vilje til at rodfæste demokratiet ilandet. Den omfattende decentraliseringsreform er et væsentligt element i denne proces og harsom hovedformål yderligere at forankre demokratiet lokalt og at fremme udviklingen lokalt ogregionalt. Decentraliseringen byder samtidig på oplagte muligheder for at fremme de maliskekvinders deltagelse i beslutningsprocesserne. Programmet skal medvirke til at styrkedecentraliseringsreformen. Der forventes at blive særlig opmærksomhed på etablering afdialogmekanismer mellem de kommunalvalgte og befolkningen, styrkelse af kvinders deltagelsei lokaldemokratiet og mekanismer for overførsel af finansielle ressourcer til kommunerne.Endelig forventes det, at programmet vil bidrage i indsatsen for god regeringsførelse ogkorruptionsbekæmpelse. En nærmere analyse af de væsentlige administrative reformer og deresmålsætninger i CSLP II skal nærmere afklare de konkrete indsatsområder.4. Strategiske overvejelser om prioritetssektorer og omfanget af dansk støtte m.v.Omfanget af bistandssamarbejdet med Mali er for perioden 2006-2011 fastsat til ca. 800 mio.kr. (tilsagn), hvilket forventes udmøntet i et årligt aktivitetsniveau stigende fra ca. 10 mio. kr. i2006 til 160 mio. i 2011. Valget af prioritetssektorer er foretaget i tæt dialog med de maliskemyndigheder med udgangspunkt i CLSP II’s prioriteter.Udviklingen af samarbejdet vil ske hurtigst muligt og sideløbende indenfor de prioriteredeindsatsområder, herunder også et tematisk program for støtte til menneskerettigheder,demokrati og god regeringsførelse. Erfaringer i alle tre sektorer, herunder mulighederne for atskabe synergi mellem indsatserne er vigtige at indhøste inden midvejsevaluering foretages mhp.justering af strategien frem mod CSLP 3 fra 2011. Det vil derfor være vigtigt at sikre, at fokus isamarbejdet fastholdes på de prioriterede indsatsområder. Klare prioriteter og enkelthed iplanlægningen af den danske bistand vil være af central betydning.Skiftet i fokus fra CSLP I til CSLP II - fra de sociale sektorer til de produktive - samt detforhold, at de sociale sektorer er relativt velfinansierede, har været afgørende for de maliskemyndigheders stærke ønske om, at det dansk-maliske bistandssamarbejde koncentreres indenfor sektorerne 1) vand, sanitet og naturressourceforvaltning, 2) landbrug og 3)erhvervsudvikling.

Fokus i CSLP II er velbegrundet og klar. Fattigdomsprofilen i Mali er ret entydig i geografiskog ressourcemæssig forstand. Behovene er størst i landdistrikterne og knaphed på vand erblandt de stærkest begrænsende faktorer for udvikling og vækst. Potentialet for øget produktionog især beskæftigelse uden for de større byer er nært forbundet med landbruget og detilstødende erhverv inden for service og forarbejdning.De valgte sektorer repræsenterer på en gang betydelige muligheder for synergi mellem dekommende indsatser samt risiko for overlappende aktiviteter. Det er i praksis ofte umuligt atskelne mellem drikkevand og brugsvand og mellem erhvervsfremme og landbrugsudvikling.Det afgørende er målsætningerne i CSLP II og en stringent indarbejdelse af disse i deforskellige sektorers og institutioners målsætninger og indikatorvalg.Flere sektorer er valgt fra efter drøftelse med de maliske myndigheder. Især de sociale sektorer(sundhed og uddannelse) har været overvejet som elementer i programmet, det samme gælderenergi og transportsektorerne, som kunne være relevante, især i kombination mederhvervssektor og landbrugsstøtte. Den valgte sektorkombination er primært begrundet i 5overordnede hensyn:1) Ønske om fokusering på maksimalt 3 sektorer;2) Relativt rigelig finansiering fra Malis regering og andre donorer i sundhed og uddannelsebl.a. i kraft af sektorernes centrale placering i CSLP I;3) Ønske om at reflektere reorienteringen og prioriteterne i CSLP II;4) Betydelige muligheder for synergi mellem de valgte tre sektorer;5) Ønske om en stærk miljøprofil i programmet.To af de tre koncentrationssektorer er kendetegnet af meget svag sektorkoordination og spredtinstitutionelt ansvar. I modsætning til de sociale sektorer er landbruget og erhvervssektorenkendetegnet af mange aktører, både i og uden for den offentlige sektor. Koordination ogsamordning bliver en væsentlig udfordring i disse sektorer og dansk bistand vil kun i mindregrad kunne indgå i de offentlige budgetter. En betydelig del vil blive ydet gennemcivilsamfundet, i form af private organisationer i erhvervslivet, menneskerettigheds-organisationer og decentrale kommunale forvaltninger.I alle tre sektorer er der gode muligheder for at gøre en særlig indsats for at inddrage kvinder ogudnytte deres potentiale for at bidrage til økonomisk udvikling.Samarbejdet i de tre koncentrationssektorer ventes kombineret med generel budgetstøtte fra2009. Forudsætningen for at iværksætte budgetstøtte er, at de ti kriterier til vurdering afeffektiviteten af generel budgetstøtte er opfyldt. Derudover skal der kunne konstateres fortsatfremdrift i de vedtagne reformer i Mali - især vedrørende bomuldssektoren ogkorruptionsbekæmpelse. En vurdering af forudsætningerne for dansk budgetstøtte vil blivegennemført i 2008. Dansk budgetstøtte vil blive ydet i samarbejde med de øvrigebudgetstøttedonorer (Frankrig, Holland, Sverige, Norge, EU-Kommissionen ogVerdensbanken). Introduktion af budgetstøtte eller provenuets alternative anvendelse vil indgå imidtvejsevalueringen af landestrategien.

4.1 Strategiske overvejelser om tværgående hensynBlandt de tværgående hensyn er ligestilling blevet fremhævet som et prioritetsområde i detdansk-maliske samarbejde. De maliske kvinders deltagelse i udviklingsprocessen hæmmes afmange faktorer, og de sociale indikatorer viser klart at kvinder og piger i mindre grad endmændene nyder gavn af samfundets tilbud. Kvindernes deltagelse i beslutningsprocesser er klartbegrænset i forhold til mændenes, både på centralt og lokalt niveau. Den danske bistand til alletre udvalgte sektorer vil have et stærkt element af ligestillingstiltag. Samtidig vil ligestillings-indsatser udgøre et væsentligt element i et tematisk program for menneskerettigheder,demokrati og god regeringsførelse. En overordnet ligestillingsanalyse der gennemføres imaj/juni 2006 vil give indikationer på konkrete indsatsområder.Der vil blive lagt vægt på at samarbejdet bidrager til Malis indsats for en bæredygtig forvaltningaf naturressourcerne. Såvel landbrugssektorprogrammet og sektorprogrammet for vand, sanitetog naturressourceforvaltning vil konkret bidrage hertil. Alle tre sektorprogrammer vil tageskyldigt hensyn til miljøet og i så høj grad som muligt bidrage til en forbedring af miljøetstilstand. I overensstemmelse med målsætningerne i FN’s Klimakonvention vilsektorprogrammet for vand og naturressourceforvaltning bidrage til adaptation tilklimaforandringer gennem støtte til de nationale bestræbelser og kapacitetsopbygning inden forområdet vandressourcestyring. Det vil desuden bidrage til dæmpning (mitigation) af følgerne afklimaforandringer gennem anvendelse af solenergi på relevante steder. Der vil desuden bliveydet støtte til et pilotprojekt for vedvarende energi med to elementer: i) teknisk rådgivning oghjælp til udvikling af en handlingsplan for vedvarende energi, baseret på udkastet til nationalstrategi, og ii) assistance til gennemførelsen af pilotaktiviteter vedrørende produktion afbiobrændsel.God regeringsførelse er af afgørende betydning for dels administrationen af bistandsmidlerne,dels for at skabe grundlaget for at tiltrække private investeringer samt for at opbygge kapacitet idet enkelte samfund. Dette tværgående hensyn vil således også indgå i den danske bistand tilMali, hvor støtte til decentraliseringsprocessen og til de i fattigdomsstrategien forudseteadministrative reformer især vil blive prioriteret.4.2 Strategiske overvejelser om privatsektor/handel, hiv/aids, børn/ungeFattigdomsstrategien for 2007-2011 vil ifølge regeringens indikationer som tidligere nævntlægge vægt på de produktive sektorers bidrag til fattigdomsbekæmpelsen, dels gennemtilvejebringelse af bedre forhold for privatsektoren, dels gennem redefinering af statens rolle ogheraf følgende øget anvendelse af privatsektoren i udviklingssammenhæng. Danmarkssamarbejde med Mali vil støtte denne politik på flere måder: sektorvalget er i sig selv enmanifestation heraf, og de tre sektorprogrammers strategier vil afspejle prioriteringen.Eksempelvis vil sektorprogrammet for vand, sanitet og naturressourcer blive baseret påanvendelse af private rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører til planlægning og udførelseaf de fysiske arbejder.HIV/AIDS er endnu ikke voldsomt udbredt i landet; prævalensen blandt de 15-49 årige eromkring 1,9% (2004), men den er voksende, især for kvinder, der som i andre afrikanske lande

er særligt udsatte. Den danske bistand vil mainstreame HIV/AIDS i sektorprogrammerne,eksempelvis ved at sørge for at NGO’er, der arbejder med oplysning om vand og sanitet ilandområderne kan svare på spørgsmål om forebyggelse, og ved at kræve at entreprenørersørger for oplysning til de arbejdshold, der arbejder i landsbyerne.Mulig dansk støtte til forbedring af mulighederne for de mest udsatte grupper af børn og unge ioverensstemmelse med Børneretskonventionens Stående Komités observationer om Mali vilblive overvejet i tæt samarbejde med myndighederne, lokale NGOer og donorerne. Eventuelleaktiviteter på dette område vil primært blive udmøntet inden for rammerne aferhvervssektorprogrammet.Migration er et vigtigt emne i Mali, der af borgere fra en række afrikanske lande benyttes somtransitland på vejen mod Europa. Der vil ikke i landeprogrammet være specifikke aktiviteterrettet mod migrationsproblematikken i Mali, men mange af programmets aktiviteter forventesindirekte – gennem fattigdomsreduktion, forbedrede levevilkår og jobskabelse - at kunne haveen gunstig indvirkning på den rent maliske migration. Fra dansk side vil man følge arbejdet medmigration i regi af EU Fællesskabssamarbejdet med Mali. En ny strategi for dette samarbejde vilblive udarbejdet i løbet at det kommende år, og migration forventes at indgå som tværgåendeemne heri.4.3 Vurdering af status og perspektiver for harmoniseringDen danske bistand vil blive formuleret så den i så vid udstrækning som overhovedet muligtstøtter Malis regerings og civilsamfunds erklærede politikker og strategier. Bistanden vil isærsøge at støtte Malis decentraliseringspolitik med henblik på at gøre denne til en realitet i landetskommuner. Som led heri vil den danske bistand, i det omfang et studie af statens budget- ogfinanssystem viser muligheder herfor, blive kanaliseret til de decentraliserede niveau’er(kommuner og cercles) eller eventuelt det dekoncentrerede niveau (regioner).Danmark vil i tæt samarbejde med ligesindede donorer og den maliske regering arbejde for atøge bistandseffektiviteten i Mali. Den danske programbistand formuleres i åbenhed i tæt dialogmed den maliske regering og civilsamfundet og med løbende konsultationer med de øvrigedonorer. Der lægges særlig vægt på mulighederne for harmonisering af indsatserne ogprioriteringerne.Donorernes generelle opslutning om fattigdomsstrategien og 2015-målene betyder atgrundlaget for harmonisering af donorernes indsatser gradvist bliver bedre. Billedet er dogstadig i nogen grad præget af, at Mali nyder godt af støtte fra et relativt bredt spektrum afdonorer og at landet ikke er omfattet af en Consultative Group-proces. Kun meget få sektorerhar udviklet en egentlig SWAp, og donorernes støtte ydes hovedsagelig som projektstøtte.Dette indebærer en uforholdsmæssig tung administrationsbyrde for den maliske forvaltning, deri forvejen kæmper med knappe ressourcer og begrænset kapacitet.I vandsektoren er en SWAp under udvikling. Den danske bistand vil aktivt støtte denne procesog bidrage til udarbejdelsen af de konkrete værktøjer, der skal muliggøre en programmatisksektorprogramplanlægning. I landbrugssektoren og erhvervssektoren er situationen mere

kompleks og det er ikke givet, at der kan eller bør udvikles en SWAp. Både fordi flerefagministerier er involveret i at udstikke de nationale politikker og prioriteter, men også – ogisær – fordi en bred vifte af private aktører er impliceret i udviklingen i disse sektorer.5. Generel vurdering af behovene for teknisk bistandMali vil have behov for teknisk bistand i de kommende år. Den danske bistand må tage højdefor, at kommunerne endnu hverken har de tekniske eller finansielle ressourcer til at virkeliggørevisionerne i decentraliseringen, og dertil kommer at de dekoncentrerede enheder har begrænsetkapacitet til at løfte de rådgivningsopgaver de er blevet pålagt i forbindelsen meddecentraliseringen. Også på det statslige niveau er der behov for bistand til at modernisereministerierne og hjælpe med at gennemføre den reduktion af statens rolle, der er en konsekvensaf decentraliseringen og det overordnede politiske ønske om at slanke administrationen.Behovet for teknisk bistand vil blive vurderet konkret i forbindelse medprogramudformningen, herunder hvorvidt den tekniske bistand mest hensigtsmæssigt tilbydessom Danida rådgivere eller som firmarådgivere.6. Monitorering og evalueringI skrivende stund er indikatorerne for CSLP II ved at blive formuleret. CSLP-indikatorerne og2015-målene vil i videst muligt omfang blive anvendt som den overordnede reference.Sektorministeriernes monitoreringssystemer vil blive anvendt i videst muligt omfang. Såfremtdisse ikke er tilstrækkelige, vil den danske støtte bidrage til at udbygge systemerne i det omfang,det er formålstjenligt. Dette indebærer principielt såvel indsamling som bearbejdning af data,men det må forudses at der af hensyn til effektiviteten af den danske bistand må gøres enprogramspecifik indsats for at sikre monitoreringens kvalitet. En del af den danskerådgiverassistance forventes anvendt til gradvist at sikre størst mulig harmonisering mellemregeringens og de danskfinansierede programmers indikatorer. Endvidere vil der blive defineretindikatorer, som måler fremskridt på de tværgående hensyn – eksempelvis ligestilling ogdecentralisering, herunder involvering af kommunerne i planlægning og implementering.Når et nyt programsamarbejde indledes, må der i sagens natur være mange aspekter, som ikkeer fuldt belyst. De første års erfaringer med det dansk-maliske udviklingssamarbejde vilbetydeligt udbygge kendskabet til den konkrete maliske kontekst og mulighederne for yderligereat inddrage Danmarks komparative fordele. For at sikre, at denne viden nyttiggøres isamarbejdet, vil der blive gennemført et review af strateginoten midtvejs i gennemførelsen i2009.7. Forudsætninger og risici.Der henvises til landevalgsanalysens konklusioner, hvoraf det bl.a. fremgår, at Malisdemokratiske udvikling og offentlige administration rangerer blandt de mest lovende i Afrika.Ligeledes fremgår det af analysen, at Malis geografiske placering i det uroplagede Vestafrikaindebærer en betydelig risiko for eksterne påvirkninger i negativ retning.

Mali vurderes at være blandt de mindst korrupte lande i Afrika (og blandt danskeprogramsamarbejdslande). CSLP er relevant og repræsenterer et stærkt politisk engagement ifattigdomsbekæmpelse. Risiciene for at de danskfinansierede indsatser ikke reelt kommer denfattige befolkning til gode synes i særlig grad forbundet med en svag offentlig administration,hvilket der vil blive søgt taget højde for i tilrettelæggelsen af programmerne.8. Tentativ Proces Action PlanTidsfristAktivitetAnsvarligLandestrateginote19. maj 2006Drøftelse i programkomitéenAFR14. juni 2006Forelæggelse for StyrelsenAFRHerefter ekstern høringsproces og forelæggelse for udenrigsudvalget inden årsskiftetProgrammeringTværgående studierMaj/juni 2006Maj/juni 2006Vand og naturressourcer19. maj 2006Maj/juni 2006September 2006November 2006December 2006December 2006LandbrugMaj/juni 2006August 2006September 2006December 2006April 2007August 2007September 2007ErhvervsprogramOktober 2006Ultimo november 2006Januar 2007Maj 2007August 2007September 2007