Europaudvalget 2005-06, Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06, Forsvarsudvalget 2005-06, Udenrigsudvalget 2005-06
2736+2737 - almindelige anl. Bilag 3, UPN Alm.del Bilag 114, FOU Alm.del Bilag 165, URU Alm.del Bilag 197
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 7. juni 2006
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 12.-13. juni 2006
Supplerende samlenotat
Dagsordenspunkt 2: (Evt.) Udvidelsen
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Der forhandles fortsat på teknisk niveau. Sagen er sat på dagsordenen mhp. godkendelse af Fælles EU-
Holdning forud for EU-Tyrkiet Associeringsråd samt Tiltrædelseskonferencer med Kroatien og Tyrkiet den 12.
juni. Sagen ventes vedtaget uden debat.
2. Baggrund
Det 45. EU-Tyrkiet Associeringsråd holdes som led i den løbende møderække mellem EU og
Tyrkiet.
Tiltrædelseskonferencerne afholdes som led i optagelsesforhandlingerne med Kroatien og
Tyrkiet. På konferencerne ventes formel åbning af det første forhandlingskapitel om forskning.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet skal godkende EU’s positioner til EU-Tyrkiet Associeringsrådet den 12. juni 2006. EU vil
kommentere udviklingen i samarbejdet EU-Tyrkiet i lyset af indledningen af
optagelsesforhandlinger den 3. oktober 2005 og inden for rammen af Associeringsaftalen og
Toldunionen. Der vil blive gjort status for reformarbejdet i Tyrkiet inden for alle områder
omfattet af disse processer – politiske samarbejde, økonomi, retlige og indre anliggender,
menneskerettigheder, regionalt samarbejde, finansielt samarbejde m.m.
EU vil lægge vægt på fortsættelse af den tyrkiske reformproces og understrege de områder,
hvor man særligt finder behov for fremskridt.