Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg
|
|
Â
                    Â
Det militære styrkebidrag til Helmand provinsen i det sydlige Afghanistan er under udsendelse og er delvist ankommet. Således er hovedparten af styrkebidragets tunge materiel ved at være fremme i Afghanistan, og udsendelsen af personellet er påbegyndt. Udsendelsen af personellet forventes afsluttet således, at styrkebidraget vil kunne påbegynde opgaveløsningen primo juli 2006.
Til orientering vedlægges en opdateret situations- og trusselsvurdering for Afghanistan.
Jeg skal benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på min invitation til Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketingets Udenrigsudvalg og Folketingets Forsvarsudvalg om en orientering om styrkebidragets opgaver, sammensætning budget m.v. samt den sikkerhedsmæssige situation i det kommende indsættelsesområde, der gennemføres den 15. juni 2006 på Kastellet.
Slutteligt vil jeg anføre, at forsvaret løbende moniterer situationen ved de danske militære styrkebidrag i Afghanistan, herunder situationen i det sydlige Afghanistan, og at Folketinget vil blive holdt orienteret om eventuelle ændringer i truslen mod de danske styrkebidrag.
Med venlig hilsen
Søren Gade