Folketingets Finansudvalg Bilag Journalnummer Kontor 46.H.1. HUM 14. oktober 2005 a.    Udenrigsministeriet anmoder i nærværende skrivelse om Finansudvalgets til- slutning til, at der i 2005 foretages en overførsel til aktivitetsområdet § 06.39. Humanitær bistand på mere end 5 pct. af den samlede bevilling.   Ovennævnte indebærer en samlet overførsel på 150 mio. kr. til aktivitetsom- rådet § 06.39. Humanitær bistand til anvendelse i forbindelse med humanitæ- re indsatser. Heraf finansieres 112 mio. kr. inden for udviklingsbistanden. b.   Baggrund Der blev i begyndelsen af året udmøntet 190 mio. kr. ud af den samlede bevilling på 494 mio. kr. til ekstraordinære humanitære bidrag (§ 06.39.02.10.) i forbindelse med flodbølgekatastrofen i Sydøstasien, jf. Akt 71 4/1 2005, Akt 100 30/3 2005 og Akt 142 1/6 2005. Dermed var der 304 mio. kr. tilbage, som kunne anvendes i forbindelse med andre humanitære kriser i 2005.   Det blev allerede tidligt på året klart, at der var behov for yderligere humani- tære indsatser, som lå ud over de resterende 304 mio. kr. I henhold til de gæl- dende bevillingsregler (jf. Akt 187 24/6 2003) blev der derfor i foråret 2005 tilført 44 mio. kr. til bevillingen fra § 06.32.03.11. Bolivia. Den samlede bevil- ling for 2005 under § 06.39.02.10. Ekstraordinære humanitære bidrag var her- efter på 538 mio. kr.   Der var umiddelbart før jordskælvet i Pakistan og oversvømmelserne i Mellemamerika allokeret 520 mio. kr., inkl. de 190 mio. kr., som i 2005 blev afsat i forbindelse med flodbølgekatastrofen i Sydøstasien. Heraf var der afsat ca. 55 mio. kr. til Forsvarets og Beredskabsstyrelsens aktiviteter. Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har imidlertid oplyst, at deres omkostninger til flodbøl- geaktiviteterne blev mindre end oprindeligt forudset. Der frigøres derfor 18 mio. kr. af de oprindelige 55 mio. kr., som kan anvendes til andre humanitære indsatser i 2005. Forud for bevillingerne til jordskælvet i Pakistan og oversvømmelserne i Mel- lemamerika var der altså samlet 36 mio. kr. tilbage af bevillingen på 538 mio. kr. I forbindelse med jordskælvet i Pakistan og oversvømmelserne i Mellem- amerika er der på nuværende tidspunkt anvendt henholdsvis 30 mio. kr. og 3 mio. kr. Der er altså per den 14. oktober 2005 anvendt 535 mio. kr.  
2 Der er herudover aktuelt behov for at kunne bidrage yderligere til humanitæ- re indsatser  i bl.a. Irak og Afghanistan i opfølgning på Akt 158 15/6 2005 og Akt 159 15/6 2005 og at kunne bidrage til humanitære aktiviteter i opfølg- ning på fredsprocessen i Sudan. Hertil kommer ønsket om at kunne bidrage til andre nødhjælps- og katastrofesituationer gennem relevante FN- organisationer, herunder til afhjælpning af fødevaresituationen i det sydlige Afrika og til nødhjælpsappellen fra FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA). Der foreligger endvidere et mindre antal ansøgninger fra danske hjælpeorganisationer, ligeledes til indsatser i Afrika. Det samlede behov for yderligere midler skønnes at være 150 mio. kr., inkl. de 44 mio. kr. som allerede er overført. Af de 150 mio. kr. tilvejebringes 112 mio. kr. igennem en omprioritering af midler fra Bolivia, Kenya og Sri Lanka, mens 38 mio. kr. tilvejebringes uden for udviklingsbistanden. Den vanskelige politiske situation i Bolivia med forestående præsident-, par- laments- og lokalvalg betyder, at det ikke er muligt, at gennemføre det plan- lagte aktivitetsniveau for 2005 på 195 mio. kr. Udover Bolivia vil der i 2005 ske en udsættelse af gennemførelsen af bistandsindsatser i Kenya, som kon- sekvens af kontroversen omkring Mellemfolkeligt Samvirkes indsats, og for- sinkelser i Sri Lanka, som følge af manglende fremskridt i fredsprocessen.   Budget Ved tiltrædelse af nærværende aktstykke vil der være en samlet bevilling for 2005 til § 06.39.02.10. Ekstraordinære humanitære bidrag på 644 mio. kr. Heraf er der anvendt ca. 535 mio. kr. De resterende 109 mio. kr. forventes tentativt anvendt som følger: Irak, jf. Akt 158 15/6 2005              12,0 mio. kr.   Afghanistan, jf. Akt 159 15/6 2005                      15,0 mio. kr. Hjælp til palæstinensiske flygtninge gennem UNRWA      7,0 mio. kr. Aktiviteter i Sudan 15,0 mio. kr. Aktiviteter i øvrige Afrika gennem FN 48,0 mio. kr. Aktiviteter i øvrige Afrika gennem danske organisationer 12,0 mio. kr. I alt                                                           109,0 mio. kr. Udviklingen i den humanitære situation vil kunne nødvendiggøre en omfor- deling af midlerne. Den konkrete fordeling af overførslen på 150 mio. kr. kan specificeres såle- des på under- og standardkonti i finansåret 2005: § 06.32.01. Udviklingslande i Afrika 11. Kenya 51. Tilskud til udland m.v……….           -30,0 mio. kr.   § 06.32.02. Udviklingslande i Asien 15. Øvrige lande i Asien 51. Tilskud til udland m.v…… …             -13,0 mio. kr.   § 06.32.03. Udviklingslande i Latinamerika      
3 11. Bolivia 51. Tilskud til udland m.v………..          -69,0 mio. kr. § 06.39.02. Ekstraordinære humanitære bidrag og Internationalt Humanitært Beredskab 10. Ekstraordinære humanitære bidrag 51. Tilskud til udland m.v……                  150 mio. kr.    c.    Sagen forelægges Finansudvalget, da der foretages en samlet tilførsel til aktivi- tetsområdet § 06.39. Humanitær bistand på mere end 5 pct. af den samlede bevilling til humanitær bistand. e.    Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om,   at der i 2005 foretages en overførsel til aktivitetsområdet § 06.39. Humanitær bistand på mere end 5 pct. af den samlede bevilling, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2005 optages følgende: Udgift § 06.32.01. Udviklingslande i Afrika                      -30,0 mio. kr. § 06.32.02. Udviklingslande i Asien - 13,0 mio. kr. § 06.32.03. Udviklingslande i Latinamerika - 69,0 mio. kr. § 06.39.02. Ekstraordinære humanitære bidrag og   Internationalt Humanitært Beredskab   150 mio. kr. f.    Finansministeriets tilslutning foreligger.