UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
UDV J.nr. 400.E.2-0-0                                        Sydgruppen                                                                                                   Â
Den 30. marts 2006Â Â Â Â
Rådsmøde (Almindelige anliggender og eksterne
forbindelser den 10.-11.april 2006)
Samlenotat
3.  EU og reform af det internationale humanitære system)
4.  Finansprotokol/intern aftale om EUF 10)
6.  Økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er) mellem EU og AVS-landene)
9.   Fremtidig finansiering af EU’s fredsfacilitet for Afrika)
Nyt notat.
1. ResuméÂ
Rådet forventes med udgangspunkt i en bistandseffektivitetspakke fra Kommissionen at drøfte hvordan effektiviteten af EU’s udviklingsbistand kan forbedres. Pakken indeholder en statusrapport over EU’s opfølgning på forpligtigelserne vedrørende udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet, ni forslag til konkrete tiltag for at øge effektiviteten, og et forslag om fælles format for udarbejdelse af landestrategier.
2. Baggrund
På Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering i 2002 blev der både drøftet finansiering og effektivisering af udviklingsbistanden. På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11.-12. marts 2002 forpligtede EU-landene sig til at gøre fremskridt på en række punkter på Monterrey-dagsordenen, herunder at tage konkrete initiativer inden for koordination af politikker og harmonisering af procedurer. I foråret 2004 nedsatte Rådet en midlertidig ekspertgruppe, der skulle se på, hvordan harmoniseringen af udviklingsbistanden kunne forbedres. Ekspertgruppens anbefalinger blev endosseret af Rådet i november 2004. I marts 2005 blev Paris Deklarationen om Bistandseffektivitet vedtaget, og i maj samme år blev der er i EU opnået enighed om nye EU udviklingsbistandsmål.
I 2006 vil der være fokus på gennemførelsen af løfterne fra 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
SpørgsmÃ¥let om nærhedsprincippet er ikke relevant.Â
5. Formål og indhold
Kommissionen har forberedt en bistandseffektivitetspakke, som Rådet ventes at drøfte. Pakken består af følgende dele:
Â
Den første del af pakken er en meddelelse fra Kommissionen om udfordringerne ved at forøge EU bistanden 2006-2010 – udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet. Rådet har anmodet Kommissionen om at overvåge gennemførelsen af EU’s løfter vedr. bistandsfinansiering og bistandseffektivitet. Denne meddelelse er den første vurdering af status for gennemførelsen. Årlige vurderinger forventes herefter. Meddelelsen er baseret på medlemslandenes indberetninger til Kommissionen.
EU havde en kollektiv bistandsprocent på 0,34 pct. af BNI i 2004. Tallene for 2005 er ikke endeligt opgjort, men tyder på en kollektiv stigning til 0,38 pct. Hvorvidt EU når de forventede kollektive 0,39 pct. i 2006 afhænger i høj grad af hvorvidt lande, der yder mindre end 0,33 pct. sikrer en væsentlig stigning i 2006. Fra gruppen af EU15 lande er det særligt Italien, der halter bagud med kun 0,15 pct. i 2004. For så vidt angår bistandseffektiviteten anbefaler Kommissionen, at Rådet etablerer en stærk monitoreringsproces og arbejder for en bedre arbejdsdeling mellem donorer. Derudover er der i rapporten en status over EU’s fremskridt på emner som innovativ finansiering, afbinding af bistanden, gældslettelse, reformer af de internationale finansielle institutioner, og handel og udvikling.
Den anden del af pakken er ni forslag fra Kommissionen til, hvordan EU kan levere mere, bedre og hurtigere udviklingsbistand. Forslagene sigter mod at forbedre harmonisering, koordination og arbejdsdeling mellem donorer. Der er desuden stillet forslag om at indføre særlige europæiske udviklingsdage, med fokus på EU’s udviklingspolitik.
Den tredje og sidste del af pakken er Kommissionens forslag til fælles retningslinier og format for udvikling af fælles landestrategier og fælles programmering af bistandsindsatser.
6. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens rapport om status for EU’s fremskridt vedrørende bistandsfinansiering og bistandseffektivitet velkommen. Det er glædeligt, at EU kollektivt gør fremskridt for så vidt angår bistandsprocenten, og lande, der ikke lever op til sine individuelle forpligtigelser, bør opfordres til at nå deres mål, både på kort og lang sigt.
Regeringen vil bakke op om implementeringen af det multilaterale gældsinitiativ (MDRI) fra sidste sommer, der vil give 100 pct. multilateral gældslettelse først og fremmest til en række afrikanske lande. Det er i overensstemmelse med Danmarks gældspolitik at få nedbragt fattige, højtforgældede landes gæld til et bæredygtigt niveau. Regeringen lægger vægt på en fuld finansiering af omkostningerne ved MDRI for at sikre en fastholdelse af de involverede finansielle institutioners fremtidige rolle. Samtidig lægger regeringen vægt på en rimelig byrdefordeling ved finansieringen af disse omkostninger.
Fra dansk side påtænkes ingen deltagelse i innovative finansieringsforslag. Danmark støtter afbinding af bistanden og en forbedret EU koordination i de Internationale Finansielle Institutioner gennem bedre udveksling af informationer.
Regeringen støtter bedre integration af handelsaspekter i udviklingspolitikken og bistandsprogrammer.
Regeringens støtte til harmoniserings- og koordinationsforslag forudsætter, som det også hidtil har været tilfældet, at forslagene er i overensstemmelse med linierne fra ekspertgruppens anbefalinger fra november 2004 og med Paris Erklæringen fra marts 2005. Det vil sige, at koordination og harmonisering skal tage udgangspunkt i modtagerlandets behov, skal ske under modtagerlandets ledelse og skal inddrage alle interesserede donorer, ikke kun EU-landene. Regeringen vil støtte de af Kommissionens forslag, der er i overensstemmelse med ovenstående.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Nogle lande ser gerne en mere centralistisk og EU styret harmonisering og koordination. Andre lande støtter derimod en harmonisering og koordination, der er lokalt baseret i modtagerlandet og dermed i overensstemmelse med principperne i ekspertgruppens anbefalinger fra november 2004 og med Paris Erklæringen fra marts 2005.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Nyt notat.
1. ResuméÂ
Rådet forventes med udgangspunkt i et forslag til et kohærensarbejdsprogram fra Kommissionen at drøfte hvordan der bedst sikres en udviklingspositiv sammenhæng i de forskellige EU politikker. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
I maj måned 2005 bekræftede Rådet EU’s ønske om at sikre, at alle EU’s forskellige politikker bliver mere udviklingspositive. Rådskonklusionerne fremhævede 12 politikområder, hvor der var behov for at skabe større sammenhæng †kohærens†med udviklingsmålene: Handel, miljø, klimaforandring, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den sociale dimension af globaliseringen, beskæftigelse, migration, forskning, informationssamfundet, transport og energi.
Den â€Europæiske Konsensus†om udviklingsbistanden fra december 2005 anbefalede, at der som et redskab til at facilitere EU’s indsatser for at forbedre sammenhængen mellem udviklingsmÃ¥lene og EU’s politikker skulle udarbejdes et rullende kohærensarbejdsprogram.
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
SpørgsmÃ¥let om nærhedsprincippet er ikke relevant.Â
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte, hvilke konkrete skridt EU kan tage med henblik på at sikre en positiv sammenhæng mellem EU’s politikker og udviklingsmålene.
Kommissionen har stillet forslag om følgende aktivitetsprioriteter:
· Udveksling mellem medlemslande af erfaringer om, hvordan sammenhængen bedst sikres, inkl. hvilke institutionelle arrangementer, koordinationsmekanismer og kapacitetsopbygningstiltag, man har de bedste erfaringer med.
· Kortlægning af beslutningsprocesserne i Rådet for de 12 fremhævede politikområder og muligheder for forbedringer.
· Gennemførelse af relevante anbefalinger fra en nylig evaluering af institutionelle mekanismer for koordination og sammenhæng.
· Forbedring af Kommissionens redskab til at vurdere effekten på udvikling af forskellige politik- og lovforslag (Impact Assessment Tool).
· Inddragning af sammenhængsspørgsmålet i programmeringen på alle niveauer (landeniveau, regionalt- og tematisk niveau).
Kommissionen har ogsÃ¥ foreslÃ¥et, at den hvert andet Ã¥r vil udarbejde en â€sammenhængsrapportâ€, hvori den vil gøre status for EU’s indsats for at skabe en udviklingspositiv sammenhæng i de forskellige EU-politikker.
Succes for sikring af bedre sammenhæng afhænger i høj grad af, hvordan der sikres institutionelt samarbejde mellem forskellige ministerier i medlemslandene, mellem de forskellige generaldirektorater i Kommissionen og mellem de forskellige rådsformationer i EU.
Der findes allerede et uformelt â€sammenhængsnetværk†(informal PCD network), der bestÃ¥r af repræsentanter fra Kommissionen og fra interesserede medlemslande. Kommissionen foreslÃ¥r en styrkelse af dette netværk, bl.a. i form af udpegningen af en hovedrapportør, der skal sikre, at informationer fra netværket udgÃ¥r til alle relevante modtagere.Â
6. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter EU’s tilsagn om at sikre en mere udviklingspositiv sammenhæng i de forskellige EU-politikker og anser Kommissionens forslag for at være et skridt på vejen i den rigtige retning.
Regeringen så gerne en endnu stærkere EU-forpligtigelse til at sikre den udviklingspositive sammenhæng. Endnu flere og endnu mere konkrete forslag til tiltag, der kunne sikre en sådan stærkere indsats, ville være velkomne.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En del middelhavslande og en del af de nye medlemslande ønsker ingen forpligtende forslag på dette område. Nederlandene, UK og de nordiske lande er langt mere positive overfor flere tiltag og betragter i forskellig grad Kommissionens forslag som minimumsforslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
I Rådet ventes en drøftelse af det
internationale samfunds reaktioner på humanitære kriser. Det forventes, at
Rådet vil udtrykke sin støtte til igangværende internationale reformer på det
humanitære felt.
2. Baggrund
2005 var et år, der gennemlevede store humanitære katastrofer. Det internationale samfunds reaktioner på især flodbølgen i Asien samt jordskælvet i Sydasien viste stor vilje til at hjælpe i forbindelse med disse katastrofer. FN’s katastrofekontor (UN/OCHA) præsenterede i sin årlige rapport i juni 2005 huller og svagheder i effektiviteten af den internationale respons på humanitære kriser. Siden rapporten blev fremlagt er der dog sket fremskridt på tre væsentlige områder:
1. Øget finansiel allokering til humanitær bistand, herunder oprettelsen af en udvidet humanitær katastrofefond. Fonden blev oprettet og lanceret 9. marts i år. Flere medlemsstater har allerede bidraget til fonden med ca. 1,2 mia. kr., herunder Danmark med 50 mio. kr.
2. Styrket kapacitet og effektivitet i felten gennem uddelegering af ansvarsområder til den eller de humanitære organisationer, der besidder særlige faglige kompetencer (eksempelvis inden for vand, sanitet, sundhed, logistik m.v.)
3. Øget koordinering af den humanitære bistand gennem styrkelse af FN’s humanitære koordinatorsystem
EU’s medlemsstater og Kommissionen udgør samlet den største officielle ressource til humanitær bidrag og er samtidigt aktivt engageret i fortsat udvikling og styrkelse af en effektiv gennemførsel af humanitær-bistand.Â
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På rådsmødet vil der blive en kort drøftelse af igangværende internationale reformer i forhold til den humanitære bistand. Formålet med drøftelsen er at få sat fokus på den nyligt oprettede humanitære katastrofefond under FN (CERF) samt diskutere styrket kapacitet og effektivitet i felten, herunder forbedring af FN’s humanitære koordinatorsystem.
6. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en yderligere styrkelse af international respons på humanitære kriser. I den forbindelse finder regeringen, at der er behov for, at EU-samarbejdet og samlede indspil ved fremtidige katastrofer inden for en FN-ramme styrkes.
I relation til den humanitære bistand og genopbygningsbistanden arbejder regeringen for, at formandskabet og Kommissionen aktivt gør en indsats for at fastholde medlemslandene på deres afgivne bistandstilsagn. Fra dansk side lægges der stor vægt på, at medlemsstaterne og Kommissionen leverer på de finansielle tilsagn, der blev givet umiddelbart i ugerne efter en katastrofe indtræffer.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger generel enighed blandt EU-landene om behovet for en styrkelse af effektiviteten og koordinering af den internationale humanitære bistand.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
KOM (2006) 132) af 17.3.2006 og SEK (2006) 371 final af 17.3.2006.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at have en foreløbig drøftelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutning om EU’s holdning til en beslutning i AVS-EU ministerrådet om finansieringen af bistandssamarbejdet under Cotonou-aftalen i perioden 2008-2013 og af Kommissionens forslag om en intern aftale mellem medlemslandenes repræsentanter forsamlet i Rådet om finansieringen af bistandssamarbejdet med AVS-landene under den reviderede Cotonou-aftale samt om finansiering af bistanden til de oversøiske lande og territorier (OLT). Med den interne aftale forudses oprettet Den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF 10).
2. Baggrund
I forbindelse med revisionen af Cotonou-aftalen om udviklingssamarbejdet mellem AVS-landene (78 udviklingslande i Afrika, Caribien og StillehavsomrÃ¥det) og EU, der blev underskrevet i Luxembourg den 25. juni 2005, blev der ikke indgÃ¥et aftale om et beløb for EU’s bistand til AVS-landene. Baggrunden herfor var de igangværende forhandlinger om de finansielle perspektiver for EU og spørgsmÃ¥let om en eventuel indbudgettering pÃ¥ EU’s budget af bistanden til AVS-landene. Bistanden til AVS-landene og til de oversøiske lande og territorier (OLT) er hidtil blevet finansieret gennem Den Europæiske Udviklingsfond med bidrag fra medlemslandene, hvis størrelse har været fastlagt i aftalerne om oprettelse af de respektive europæiske udviklingsfonde. De oversøiske lande og territorier er de omrÃ¥der – herunder Grønland – der er associerede med EU og nævnt i bilag II til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. PÃ¥ mødet i Det Europæiske RÃ¥d i december mÃ¥ned 2005 opnÃ¥edes der enighed om fra EU’s side at tilbyde AVS-landene 22.628 millioner euro til finansiering af bistandssamarbejdet i perioden 2008-2013 og om at oprette en 10. Europæisk Udviklingsfond. Der opnÃ¥edes samtidig enighed om en finansieringsnøgle for EU-medlemslandenes bidrag til EUF 10. Danmarks bidragsandel blev fastsat til 2%.Â
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget om rådsbeslutning om Fællesskabets holdning i AVS-EU ministerrådet er baseret på TEF art.310 og art. 300 (2). Forslaget om den interne aftale om EU-medlemslandenes bidrag til finansieringen af udviklingssamarbejdet med AVS-landene under Cotonou-aftalen er baseret på Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
4. Nærhedsprincippet
SpørgsmÃ¥let om nærhedsprincippet er ikke relevant.Â
5. Formål og indhold
I forslaget om EU’s holdning til en beslutning i AV S-EU ministerrådet om den finansielle bistand fra EU i 2008-2013 indgår der et forslag om at indsætte et annex II b i den reviderede Cotonou-aftale som finansprotokol med et samlet beløb på 22.628 millioner euro. Heraf skal 18.940 millioner euro anvendes til finansiering af nationale og regionale indikative udviklingsprogrammer. 2.242 millioner euro er afsat især til bilateralt og regionalt samarbejde mellem AVS-landene. 1.500 millioner euro, herunder 400 millioner euro til rentesubsidier, er afsat til udlån gennem investeringsfaciliteten, der administreres af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Herudover vil der af bankens egne midler kunne udlånes 1.700 millioner euro (beløbet forventes forhøjet af EIB til 2.000 millioner euro). Der forventes truffet beslutning i AVS-EU ministerrådet under det planlagte møde den 1.-2. juni 2006.
I forslaget til den interne aftale om oprettelse af Den 10. Europæiske Udviklingsfond indgår  forslag om et samlet beløb på 23.835 millioner euro for perioden 2008-2013, heraf 22.682 millioner euro til AVS-landene i overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning, 294 millioner euro til de oversøiske lande og territorier (OLT) og 859 millioner euro som administrationsbeløb til Kommissionen. Medlemslandenes bidrag (inklusive bidrag fra Rumænien og Bulgarien) er fastsat efter den nøgle, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2005. Danmarks forventede bidrag er på denne baggrund fastsat til 476.700 millioner euro i 2008-2013. Den foreslåede interne aftale er forenklet i forhold til tidligere og vil skulle suppleres af en forordning om programmering mv. Aftalen træder først i kraft efter EU-medlemslandenes ratifikation af aftalen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.Â
Danmarks bidrag til Den 10. Europæiske Udviklingsfond, der i forslaget er fastsat til 476.700 millioner euro i 2008-2013, forudses som i forbindelse med tidligere europæiske udviklingsfonde afholdt inden for rammerne af den samlede danske bevilling til udviklingslandene. Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring.
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning.Â
Forslagene afspejler resultatet af revisionen af Cotonou-aftalen og Det Europæisk Råds beslutninger. Regeringen støtter, at der gives tilsagn til AVS-landene og de oversøiske lande og territorier om bistandens størrelse snarest. Regeringen er derfor som udgangspunkt indstillet på at se positivt på forslagene i lyset af de igangværende drøftelser.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er fremlagt for kort tid siden. Der har fra medlemslandenes side ikke været stillet spørgsmål til bistanden til AVS-landene. Flere medlemslande har anmodet om yderligere oplysninger om forslagene om bistanden til de oversøiske lande og territorier og om administrationsbeløbet.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
SEK (2005) 1546) af 30.11.2005
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30.-31. januar 2006. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Der forventes truffet beslutning om ændring af den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i RÃ¥det, om foranstaltninger og procedurer ved gennemførelsen af Cotonou-aftalen og om foreløbig anvendelse af ændringerne, indtil aftalen kan træde i kraft efter fornøden godkendelse fra medlemslandenes side. Ændringsforslaget er en følge af ændringer i den reviderede Cotonou-aftale mellem udviklingslande i Afrika, Karibien og Stillehavet (AVS-landene) og EU, der blev underskrevet den 25. juni 2005. Sagen var pÃ¥ dagsordenen for rÃ¥dsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) de 30.-31. januar 2006, men blev taget af.   Â
2. Baggrund   Â
I forbindelse med gennemførelsen af Cotonou-aftalen om udviklingssamarbejdet mellem AVS-landene og EU blev der den 18. september 2000 indgået en intern aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om de foranstaltninger, der skulle træffes og de procedurer, der skulle følges ved gennemførelsen af Cotonou-aftalen. Aftalen indeholdt bl.a. bestemmelser om fremgangsmåden fra EU’s side i forbindelse med konsultationer med et AVS-land om foranstaltninger som følge af manglende overholdelse især af menneskerettigheder og demokrati. I forbindelse med revisionen af Cotonou-aftalen blev der indsat bestemmelser i aftalen bl.a. om, at mulighederne for politisk dialog mellem parterne skal udtømmes inden konsultationer iværksættes - medmindre der er tale om særligt hastende tilfælde. Dette har sammen med en ny bestemmelse i den ændrede Cotonou-aftale om samarbejde om bekæmpelse af massespredningsvåben nødvendiggjort ændringer i den interne aftale.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslagene er baseret pÃ¥ Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Cotonou-aftalen og den reviderede Cotonou-aftale.Â
4. Nærhedsprincippet
SpørgsmÃ¥let om nærhedsprincippet er ikke relevant.Â
5. Formål og indhold
I forslaget til intern aftale er indsat bestemmelser om den ændrede EU procedure i forbindelse med politisk dialog og konsultationer med AVS-landene især om manglende overholdelse af menneskerettigheder og demokrati og samarbejdet om bekæmpelse af massespredningsvåben.
Endvidere åbnes der op for de nye medlemslandes tiltrædelse af aftalen. Aftalen skal godkendes af medlemsstaterne på basis af deres lovgivning herom. Det foreslås, at der i en afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, træffes beslutning om foreløbig anvendelse af aftalen indtil fornøden godkendelse fra alle EU-medlemslandene foreligger.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.Â
9. Høring.
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget afspejler resultatet af revisionen af Cotonou-aftalen. Regeringen er derfor indstillet på at give tilslutning til forslaget.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande må forventes at stille sig positivt til forslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30.-31. januar 2006.
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
RÃ¥det ventes at vedtage rÃ¥dskonklusioner om de økonomiske partnerskabsaftaler, der forhandles mellem EU og 6 regionale grupper af AVS-lande (78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet) med henblik pÃ¥ deres afslutning inden 2008, sÃ¥ledes som det er forudset i artikel 37, stk. 1 i Cotonou-aftalen.Â
2. Baggrund
Forholdet mellem AVS-landene (udviklingslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og EU er reguleret i Cotonou-aftalen, der omfatter både bistand og handel. For at styrke AVS-landenes integration i verdensøkonomien forhandles der pt. på basis af Cotonou-aftalen om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og regionale grupper af AVS-lande. EU forhandler om EPA’er med 6 regionale grupperinger af AVS-lande: 1) Centralafrika (landene i CEMAC: Communauté Economique et Monétaire de l’Afrique Central: Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Republikken Congo, Ækvatorialguinea, Gabon plus Sao Tome og Principe). 2) Vestafrika (landene i ECOWAS, Economic Community of West African States: Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Guinea Bissau, Mali, Niger, Senegal, Togo, Kapverdiske øer, Gambia, Ghana, Guinea, Liberia, Nigeria, Sierra Leone plus Mauritanien). 3) Østlige og Sydlige Afrika (landene i ESA, Eastern and Southern Africa: Burundi, Comoerne, Djibouti, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Etiopien, Kenya, Madagascar, Malawi, Mauritius, Rwanda, Seychellerne, Sudan, Uganda, Zambia og Zimbabwe). 4) Visse lande i det Sydlige Afrika i SADC området( Southern Africa Development Community: Angola, Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Swaziland og Tanzania – Sydafrika er observatør. 5) Karibien (landene i Cariforum: Antigua og Barbuda, Bahama-øerne, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Jamaica, St.Kitts og Nevis, Sanit Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam og Trinidad og Tobago). 6) AVS-landene i Stillehavsregionen: Cook-øerne, Fiji, Kiribati, Marshall-øerne, Mikronesien, Nauru, Niue, Palau, Papua New Guinea, Samoa, Salomonøerne, Tonga, Tuvalu og Vanuatu. Aftalerne skal efter Cotonou-aftalen træde i kraft senest ved udgangen af 2007.
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. Efter art. 36 stk. 1 i Cotonou-aftalen er AVS-landene og EU enige om at indgå nye WTO-forenelige handelsordninger til gradvis at fjerne hindringerne i deres samhandel og udvide samarbejdet på alle handelsrelevante områder. I art. 37 i aftalen er det fastsat, at økonomiske partnerskabsaftaler skal forhandles i en periode, der udløber senest den 31. december 2007.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der ventes vedtaget rådskonklusioner om de økonomiske partnerskabsaftaler. Tre overordnede aspekter af rådskonklusionerne kan fremhæves.
I forslaget til rådskonklusioner understreges det bl.a., at de økonomiske partnerskabsaftaler udgør udviklingspolitiske instrumenter, der skal bidrage til fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af 2015-målsætningerne. Dette skal bl.a. realiseres ved at sikre en bedre integration af AVS-landene i verdenshandelen men også ved at forbedre den såkaldte syd-syd handel, dvs. den indbyrdes handel mellem AVS-landene. Rådet gentager i den sammenhæng sin fortsatte støtte til asymmetriske og fleksible handelsordninger med AVS-landene indenfor rammerne af WTO-reglerne.
RÃ¥det anmoder desuden Kommissionen om at sikre, at de regelmæssige statusnotater om forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler samt den forestÃ¥ende samlede undersøgelse i 2006 af alle de planlagte ordninger for AVS-landene, som er forudset i Cotonou-aftalens artikel 37, stk. 4, afspejler sÃ¥vel de væsentlige handels- som udviklingspolitiske udfordringer.Â
Det fremhæves derudover generelt, at donorbistanden for at sikre målsætningerne med de økonomiske partnerskabsaftaler bl.a. skal hjælpe AVS-landene til at etablere transparente og forudsigelige regler til fremme af investering og vækst samt assistere AVS-landene i at forbedre handelskapaciteten og herunder kapaciteten til at efterkomme regler og standarder for varer og tjenesteydelser i bl.a. EU.
6. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på vedtagelsen af rådskonklusioner med henblik på at bidrage til udformningen af udviklingsvenlige rammer for det fremtidige samarbejde mellem EU og AVS-landene på handelsområdet, der kan bidrage til AVS-landenes yderligere integration i verdenshandelen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der synes at være generel støtte til, at de økonomiske partnerskabsaftaler vil kunne skabe bedre rammebetingelser for regional integration og større samhandel i de enkelte regioner samt til, at de skal føre til øget markedsadgang for AVS-landenes produkter på EU’s marked. Alle medlemslande synes at lægge vægt på, at der ikke er tale om frihandelsaftaler i traditionel forstand - men om udviklingsinstrumenter til fremme af regional handel og økonomisk vækst.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Men Kommissionens status for forhandlingerne med AVS-landene om økonomiske partnerskabsaftaler har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. november 2005, hvor punktet blev taget af dagsordenen.
KOM(2006) 86 final
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen vil i Rådet præsentere meddelelsen vedr. styrkelsen af det strategiske partnerskab mellem EU og Caribien medhenblik på drøftelse og vedtagelse af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Kommissionen vedtog den 2. marts 2006 en meddelelse med titlen â€Partnerskab om Vækst, Stabilitet og Udvikling mellem den Europæiske Union og Caribienâ€. I meddelelsen foreslÃ¥r Kommissionen en række strategiske indsatser med henblik pÃ¥ at styrke det biregionale samarbejde. Meddelelsen fremsætter forslag for EU’s langsigtede relationer til Caribien og udgør samtidig et element i EU’s forberedelser til EU-Latinamerika/Caribien-topmødet i Wien den 12. maj 2006. Der afholdes hvert andet Ã¥r topmøder mellem EU og landene i Latinamerika/Caribien (EU-LAC). Det overordnede tema for topmødet i Wien i maj 2006 er â€Styrkelse af det biregionale strategiske partnerskabâ€.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant
5. Formål og indhold
Kommissær Louis Michel forventes på rådsmødet at præsentere Kommissionens meddelelse, der dels udgør et forslag om EU’s langsigtede strategiske relationer til Caribien og dels er et bidrag til forberedelsen af det IV. EU-LAC topmøde i Wien den 12. maj 2006. Dokumentet udgør et idékatalog over initiativer og indsatser med henblik på - i samarbejde med de caribiske lande - at håndtere nogle af de væsentligste udfordringer, regionen står overfor for indeværende. Der ventes efter en drøftelse vedtaget rådskonklusioner.
Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en række konkrete tiltag, der bl.a. sigter på at (1) intensivere den politiske dialog mellem de to regioner med bl.a. fokus på god regeringsførelse og menneskerettigheder, (2) styrke den økonomiske udvikling og forbedre miljøsituationen, (3) intensivere samarbejdet for at fremme socialt bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Til de konkrete prioriterede områder hører støtte til små og mellemstore virksomheder; det regionale beredskab ifm. naturkatrofer; styrkelse af uddannelsessystemer. Der forventes en drøftelse af meddelelsen på mødet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et væsentligt bidrag i forberedelsen af EU-LAC topmødet i Wien i maj 2006, der netop vil skulle identificere områder for styrket samarbejde mellem EU og Caribien.
Der lægges fra dansk side vægt på, at de rådskonklusioner, der efterfølgende vedtages vedrørende Kommissionens meddelelse, afspejler danske prioriteter. Til de væsentligste danske mærkesager hører: En utvetydig fremhævelse af fattigdomsorientering og internationalt vedtagne principper for bistandseffektivitet i udviklingssamarbejdet med Caribien via Fællesskabsbistanden, så dette så effektivt som muligt bidrager til bæredygtig udvikling og opfyldelse af årtusindemålsætningerne; fremme af sikkerhed, demokrati og menneskerettigheder; fremme af ligestillingshensyn; styrket miljøsamarbejde.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet forventes at hilse kommissær Louis Michels fremlæggelse af Kommissionens meddelelse velkommen.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes vedtaget rådskonklusioner med tilhørende bilag om principper for arbejdet med energi i udviklingssamarbejdet.
Â
2. Baggrund
EU-formandskabet har taget initiativ til at udarbejde ti vejledende principper for, hvordan arbejdet med energiforsyning i udviklingslandene kan tilrettelægges og fremmes i det internationale udviklingssamarbejde.
Initiativet er taget i lyset af voksende international erkendelse af behovet for at øge adgang til moderne og bæredygtig energiforsyning for de befolkningsgrupper i udviklingslandene, som fortsat er afhængige af upålidelige, forurenende og traditionelle energiformer. Det vurderes således, at omkring en tredjedel af jordens befolkning må anvende træ, gødning og anden biomasse som energikilde, og at over 1,6 mia. mennesker fortsat ikke har adgang til elektricitet. Samtidig erkendes det, at uden øget adgang til energi i udviklingslandene vil der være risiko for at underminere opfyldelse af 2015-målene.
Â
Emnet har ikke tidligere været drøftet i RÃ¥det (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).Â
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med vedtagelse af rådskonklusioner om energi og udvikling er først og fremmest at opnå enighed om de på EU-formandskabets initiativ udarbejde de ti principper for arbejdet med energi i udviklingssamarbejdet.
Med principperne understreges forbindelsen mellem adgang til energi og fattigdomsbekæmpelse, der lægges vægt pÃ¥ god regeringsførelse og etablering af velfungerende lovmæssige og institutionelle rammer for energisektoren, det understreges, at der bl.a. mÃ¥ satses pÃ¥ vedvarende energi og andre bæredygtige energiformer, og det betones, at udbygning af energiforsyning i størst mulig grad mÃ¥ ske uden at medføre klimaforandringer. Â
Koblingen mellem energiforsyning og klimaforandringer er tillige et af de elementer, som fremhæves i selve rådskonklusionsteksten, hvor der henvises til EU's handlingsplan for integration af klimaaspektet i udviklingssamarbejdet.
Ud over at fremme arbejdet med energi i udviklingssamarbejdet sigtes der med vedtagelse af rådskonklusionerne tillige mod at kunne fremlægge et EU-bidrag til drøftelserne om energi og udvikling på de kommende to samlinger i FNs Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD 14 og 15), hvor energi er et af hovedemnerne.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side forventes at kunne støtte rådskonklusionerne med det forudsete indhold og de som bilag vedhæftede 10 principper for arbejdet med energi i udviklingssamarbejdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes tilsvarende holdninger i de øvrige EU-lande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet vil vedtage retningslinier for den fortsatte finansiering af EU’s fredsfacilitet for Afrika. Faciliteten vil i perioden 2008-2010 blive finansieret med Euro 300 mio. fra den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF). For perioden frem til udgangen af 2007 vil finansiering komme fra omallokeringer af ubrugte midler fra den 9. EUF.
Â
2. Baggrund
EU besluttede i 2003 at etablere en fredsfacilitet til støtte for de afrikanske landes egne indsatser inden for konfliktløsning og konflikthåndtering, herunder kapacitetsopbygning. Faciliteten androg i første omgang Euro 250 mio., som blev tilvejebragt fra den 9. Europæiske Udviklingsfond. Det fremgik af modaliteterne for faciliteten, at denne ikke kunne anvendes til at dække direkte militære udgifter. Fredsfaciliteten har hidtil primært været anvendt til finansiering af AU’s observatørmission (AMIS – African Mission in Sudan) i Darfur. Konklusionen på en uafhængig evaluering af fredsfaciliteten gennemført i 2005/2006 har været, at faciliteten fungerer godt. Der er imidlertid enighed om, at større fokus skal rettes mod afrikansk kapacitetsopbyggelse på området. Midler hertil er allerede allokeret, og en handlingsplan for fremtidige indsatser under dette område vil blive udarbejdet i samarbejde med Den Afrikanske Union (AU).
Fredsfaciliteten løber i 2006, efter overførsel af et planlagt beløb på Euro 50 mio. til AMIS i marts 2006, tør for midler.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet vil godkende et forslag om den fremtidige finansiering af Fredsfaciliteten, som indebærer, at faciliteten i perioden 2008-2010 vil blive genopfyldt med Euro 300 mio. fra den 10. Europæiske Udviklingsfond. Herefter vil finansieringskilden på ny skulle overvejes. For perioden frem til udgangen af 2007 vil finansiering komme fra omallokeringer af ubrugte midler fra den 9. EUF.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Udgifterne til den fremtidige finansiering af fredsfaciliteten for Afrika vil blive afholdt under den 9. og den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF). Det danske bidrag hertil forudses, som i forbindelse med tidligere europæiske udviklingsfonde, afholdt inden for rammerne af den samlede danske bevilling til udviklingslandene.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil støtte forslaget om fremtidig finansiering af fredsfaciliteten for Afrika. Faciliteten har fungeret godt og har haft en vigtig funktion i understøttelsen af Afrikas egne bestræbelser på at tage ansvar for og engagere sig i freds- og konfliktløsning på det afrikanske kontinent. Samtidig sætter faciliteten fokus på den vigtige sammenhæng mellem freds- og konfliktløsning og mulighederne for at fremme en bæredygtig udvikling.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed om finansieringsforslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.