Folketinget — Udenrigsudvalget
Christiansborg, den 29. marts 2006
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Foretræde for Udenrigsudvalget, rapport om Uddannelse for Alle
Fra: Annelie Abildgaard
[mailto:[email protected]]
Sendt: 24. marts 2006 14:14
Til: Amalie Andresen
Emne: Vedr Foretræde for udenrigsudvalget om rapport om Uddannelse for
Alle
Hej Amalie
Tak for behagelig telefonsamtale
Kort om hvem, hvad og hvornår:
En delegation fra Ibis og Danmarks Lærerforening vil gerne fremlægge en rapport om Dansk u-landsbistands indsats for arbejdet for Uddannelse for Alle, særligt med henblik på at sikre kvaliteten og gøre noget ved den store lærermangel, som udgør en af de største trusler mod at nå målet om Uddannelse for Alle inden 2015. Rapporten vil være en kombination af højdepunkter fra en kommende international rapport fra Global Campaign for Education om samme emne, og en selvstændig analyse af den danske indsats på området som er igang med at blive gennemført.
Anledning til rapporten er den store skolekampagne Hele Verden i Skole, som er den danske del af den globale kampagne for Uddannelse for Alle, der aktiverer elever, lærere og politikere i over 100 lande verden over hvert år i april. Den danske deltagelse slår i år rekord, da over 128.000 danske elever og deres lærere deltager. Det er hver 3. skole i landet der sådan på fornem vis bakker om om et brændende globalt emne.
De globale aktiviteter kulminerer i uge 17, hvor Ibis blandt andet arrangerer en stor begivenhed for skolebørn i Rundetårn og på Christiansborgs Slotsplads tirsdag d. 25. april om formiddagen. Da vi håber på at have pressens bevågenhed for sagen i den uge, ville det være ideelt om vi kunne få foretræde for udenrigsudvalget i den uge, allerhelst torsdag den 27. april, hvis det er muligt, men ellers gerne en anden dag.
Vær rar at kontakte mig vedr. dette enten på mail [email protected] eller tlf. direkte 35 200 532 eller mobil 27 20 40 15
Mange venlige hilsner
Annelie Abildgaard
Kampagnekoordinator for Hele Verden i Skole
Ibis
Nørrebrogade 68B
DK-2200 København N
Direkte: 35 200 532
Fax: 35 35 06 96
E-mail: [email protected]