Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06, Udenrigsudvalget 2005-06
Bilag 50, URU Alm.del Bilag 117
Offentligt
248117_0001.png
248117_0002.png
248117_0003.png
1Danmarks Permanente Mission ved FN i New Yorkð��Den 8. februar 2006Følg med på www.sikkerhedsraadet.um.dk
ì�ÁM
ÁMð��Nyhedsbrev nr. 26 om arbejdet i FN’s SikkerhedsrådM ð��Mð��ð��ð��
Nedenfor følger en gennemgang af sagerne på Sikkerhedsrådets dagsorden i den anden halvdel afjanuar under tanzaniansk formandskab.Den 17., 19. og den 26. januar drøftede Rådet situationen iElfenbenskysten.Rådet blev orienteret omden alvorlige situation i landet med voldelige angreb på bl.a. FN’s styrker. Magtkampen stod mellem påden ene side præsidenten og Parlamentet støttet af militsen af ’Unge Patrioter’ og på den anden sidepremierministeren, hans regering og moderate kræfter støttet af det internationale samfund, herunderNigeria som AU-mægler i striden. I en formandsudtalelse (PRST/2006/2) fordømmer Rådetovergrebene på FN og udtrykker støtte til premierministeren og den Internationale Arbejdsgruppe, somvar et af resultaterne af AU’s mæglingsindsats. Rådet besluttede den 24. januar at forlænge mandatet forFN’s fredsbevarende styrke, UNOCI, samt for de franske styrker frem til den 15. december 2006(resolution 1652). Rådet besluttede den 6. februar midlertidigt at styrke ONUCI med mandskab fraFN-styrken i Liberia (resolution 1657). Rådet besluttede endvidere den 7. februar at iværksættesanktioner (rejserestriktioner og fastfrysning af aktiver) imod tre personer, som har medvirket til atinstigere den seneste tids opblussen af vold, herunder lederen af de Unge Patrioter. Sanktionerne harhjemmel i Rådets resolution 1572 af november 2004.Den 20. januar drøftede Rådet situationen iDen Centralafrikanske Republik.Rådet blev orienteretom den seneste udvikling, hvor politisk vildrede prægede billedet efter valgene med et uklart forholdmellem præsidenten og parlamentet. Sikkerheden var vanskelig at kontrollere, og uroligheder inabolande, herunder Sudan og Chad, havde en afsmittende effekt. FN’s civile mission, BONUCA, villefortsætte med at overvåge udviklingen på menneskerettighedsområdet.Den 23. januar drøftede Rådet situationen iØsttimorpå et åbent møde med deltagelse af Østtimorspræsident. Udviklingen i den unge stat var positiv med fremdrift i opbygningen af bl.a. institutionelkapacitet indenfor retsvæsen, finanssektor og politi/grænsekontrol. Der var fortsat brug forinternational bistand, og Østtimors præsident bad om forlængelse af FN’s civile mission, når mandatetudløb i maj 2006. Han lagde vægt på forsoning og tolerance frem for et retsopgør om fortidensforbrydelser imod det østtimorske folk. Flere medlemmer af Sikkerhedsrådet påpegede, at straffrihedikke var vejen frem, og bad Generalsekretæren fortsætte overvejelserne om opfølgningen på en rapportom de skete forbrydelser.Den 24. januar orienteredeFN’s Højkommissær for Flygtninge,Antonio Guterres, Rådet omUNHCR’s aktiviteter. Han fokuserede på indsatsen i Chad, Sudan/Darfur og De Store Søers område,herunder Den Demokratiske Republik Congo. En generelt prioritet i UNHCR’s arbejde var sikring afbæredygtig tilbagevenden af flygtninge. Der var behov for en større international indsats for at udfyldetomrummet mellem humanitær bistand og udviklingsbistand samt for at forebygge konflikter.Den 24. januar blev Rådet orienteret om drabet på otte FN-soldater i den nordøstlige del af DenDemokratiske Republik Congo,DRC. De otte soldater var en del af en FN-patrulje på udkig efter
2
elementer fra den ugandisk baserede Lord’s Resistance Army, LRA. I en formandsudtalelse(PRST/2006/4) fordømmer Rådet angrebet samt LRA’s aktiviteter i Uganda, Sudan og DRC.Den 31. januar forlængede Rådet mandatet for ekspertpanelet, der overvåger sanktionsregimet i forholdtil DRC, med yderligere seks måneder (resolution 1654).Den 25. januar drøftede Rådet FN’s operation i det sydligeLibanon,UNIFIL. UNIFIL har siden 1978overvåget zonen på grænsen til Israel efter den israelske tilbagetrækning. Rådet blev bl.a. orienteret omenkelte kamphandlinger de sidste måneder mellem libanesiske militser og israelske styrker. Generelt varsituationen dog rolig. UNIFIL søgte at styrke koordinationen med libanesiske styrker i overvågningenaf sikkerhedszonen. Rådet forlængede den 31. januar mandatet for UNIFIL med yderligere 6 måneder(resolution 1655). Forud for mødet havde Rådet vedtaget en formandsudtalelse om situationen iLibanon (PRST/2006/3). Heri udtrykker Rådet sin fortsatte støtte til Libanons suverænitet og politiskeuafhængighed. Rådet opfordrer til afvæbning af militser og afholdelse af frie præsidentvalg. Endeligudtrykker Rådet bekymring for Libanons og Syriens manglende kontrol med indsmugling af våben tilLibanon.Den 26. januar drøftede Rådet situationenGeorgienog den georgisk/abkhasiske konflikt. FN’sObservatørmission i området, UNOMIG, består af godt 400 personer, heraf 122 militære observatører.Rådet blev orienteret om udviklingen, herunder om visse fremskridt på det økonomiske område og påflygtningeområdet. På det politiske plan var der løbende forhandlinger, men ikke afgørendegennembrud på spørgsmålene om sikkerhedsgarantier samt om tilbagevenden af flygtninge. Man vardog kommet tættere på et møde mellem Georgiens præsident og Abkhasiens de-facto leder, men dervar fortsat lang vej til en løsning. Georgiens præsidents særlige repræsentant på Abkhasien-spørgsmåletdeltog i en del af mødet. Den 31. januar forlængede Rådet mandatet for UNOMIG med yderligere tomåneder (resolution 1656). Inden udløbet af dette mandat vil der blive ført forhandlinger omgrundlaget for løsningen af konflikten. Vennegruppen for Georgien, herunder de to parter, mødtes den2. februar i Geneve.Den 27. januar holdt Rådet en åben debat om fred, sikkerhed og udvikling iDe Store Søers OmrådeiCentralafrika. Debatten blev ledet af Tanzanias udenrigsminister og flere andre afrikanskeudenrigsministre deltog. Holdningen var generelt optimistisk, dog med understregning af behovet formere regionalt samarbejde. Indsatsen imod væbnede militser måtte styrkes, og demokrati og godregeringsførelse fremmes. Varig fred og sikkerheds havde fortsat lange udsigter. Også situationen i detnordlige Uganda og problemerne med Lord’s Resistance Army, LRA, blev berørt. Rådet vedtog enresolution, der inddrager alle væsentlige aspekter af Rådets hidtidige behandling af situationen i DeStore Søers område (resolution 1653).Den 31. januar holdt Rådet den månedlige drøftelse om situationen iMellemøsten.I orienteringen afRådet lå fokus på forløbet af de palæstinensiske valg afholdt den 25. januar. Reaktionerne fra flertalletaf Rådets medlemmer fulgte indholdet i erklæringen af den 30. januar fra Kvartetten. I enformandsudtalelse (PRST/2006/6) lykønsker Rådet det palæstinensiske folk med den frie valgproces.Rådet udtrykker forventning om, at alle medlemmer af en ny palæstinensisk regering vedstår køreplanfor fred og andre tidligere aftaler samt principper for fred. Endelig noterer Rådet, at større donorer hartilkendegivet at ville genoverveje deres støtte til det palæstinensiske selvstyre, hvis principper om ikke-vold, anerkendelse af Israel og støtte til køreplan for fred, ikke følges af den nye regering.Den 3. februar godkendte Rådetprogrammet for februarunder amerikansk formandskab. Kosovo,Afghanistan efter London-konferencen, Haiti efter valgene samt Etiopien/Eritrea er på dagsordenen.Hertil kommer to åbne møder om funktionen af FN’s fredsbevarende operationer; eet om styringen afudgifterne og eet om opfølgning på sidste års rapport om seksuelle forbrydelser begået af FN-personel.
3