Udenrigsministeriet
Kontoret for FN og Globalt Udviklingssamarbejde
Asiatisk Plads 2
1448 København K
København, den 16. januar 2006
Høringssvar fra Amnesty International
"The Promotion of Sexual and Reproductive Health and Rights
- Strategy for Denmark's Support"
Amnesty International takker for modtagelsen af udkastet til en ny strategi for Danmarks indsats på
befolknings- og sundhedsområdet "The Promotion of Sexual and Reproductive Health and Rights -
Strategy for Denmark's Support".
Amnesty International hilser strategiudkastet velkomment og bifalder Danmarks bestræbelser på at
fremme og forsvare alles ret til seksuel og reproduktiv sundhed igennem samarbejde med
internationale organisationer, regeringer og andre partnere. Amnesty er enig i vigtigheden af at
sikre, at regeringer og andre samarbejdspartnere lever op til deres internationale forpligtelser og
sikrer befolkningens ret til seksuel og reproduktiv sundhed.
Amnesty International har dokumenteret udbredelsen af vold mod kvinder og de konsekvenser
volden har for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed, og vi har argumenteret for vigtigheden
af, at årsagerne til den kønsrelaterede vold bliver imødegået i den danske indsats på befolknings
- og
sundhedsområdet. Derfor bifalder Amnesty, at strategiudkastet lægger vægt på bekæmpelse af vold
mod kvinder gennem fremme af ligestilling og empowerment af kvinder. Vi vil i den forbindelse
understrege vigtigheden af at involvere mænd i arbejdet med at påvirke socia le opfattelser af mænds
og kvinders roller, hvilket også nævnes i strategien.
Vi glæder os desuden over, at strategien indeholder fremme af FNs Sikkerhedsrådsresolution 1325
og derigennem styrkelse af kvinders rettigheder før, under og efter konflikter.
Amnesty International ser meget positivt på strategiens rettighedsbaserede tilgang. Vi glæder os
over at fremme af seksuelle og reproduktive rettigheder har en høj prioritet i den danske
udviklingsbistand og er en integreret del af den danske multilaterale og bilaterale dialog og støtte.
Vi mener dog, at den rettighedsbaserede tilgang kunne styrkes ved en stærkere og mere principiel
tilgang til de ikke-sundhedsrelaterede aspekter af seksuelle og reproduktive rettigheder.