TIL 11-1-2006.
Udenrigsministeriet
Kontoret for FN og Globalt Udviklingssamarbejde
Att.: Kontorchef Dan E. Frederiksen
HØRINGSSVAR
Kvinderådet vil hermed gerne sige tak for at få mulighed for at kommentere Udenrigsministeriets
udkast til Strategi for ”The Promotion of Sexual and Reproductive Health and Rights”.
I Kvinderådet er vi meget glade for, at Udviklingsmini steren har prioriteret det højt at få denne
emnekreds sat på den globale dagsorden – ikke mindst i sammenhæng med MDG
-processen. Vi
håber samtidig, at den kommende Strategi vil medvirke til at ”opnå resultater - fra ord til handling”,
som den afsluttende overskrift lyder.
I Kvinderådet er vi enige i den rettighedsbaserede tilgang til emnekredsen, som er valgt, og som
kobler Strategien tæt sammen med tidligere internationale vedtagelser. Vi er ligeledes meget
tilfredse med de fokuspunkter, der er valgt for Strategien: Dels det internationale og det
landebaserede niveau, og dels det tematiske med de 4 temaer: 1) At fremme ligestilling mellem
kønnene og styrke kvinders muligheder; 2) At forbedre seksuel og reproduktiv sundhed; 3) Unges
adgang til information og sundhedstjenester); 4) Sammenhæng mellem handling i forhold til
HIV/AIDS og Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder.
I selve teksten er der trukket en lang række centrale forhold frem, som det er afgørende fortsat at
holde sig for øje, og specie lt indenfor de 4 temaer beskrives de forhold, som strategien skal
medvirke til at ændre, med mange gode eksempler. Her er der ikke meget at være uenige om.
Der, hvor Strategien imidlertid bliver mere uklar, er der, hvor de med gråt markerede punkter
beskriver, hvad ”Danmark” vil arbejde med sine ”partnere” om. Fx er det ved alle 7 punkter på side
17 således meget svært at se hvilken aktør, der vil gøre hvad
–
og hvordan præcis Strategien vil
gøre en forskel i forhold til tingenes tilstand i dag. Det samme gælder for punkterne på side 20 og
21. De punkter, der på side 11 beskriver, hvad ”Danmark” vil gøre på landeniveau, er ligeledes
upræcise m.h.t. hvem, der skal gøre hvad. Her er det nærmest ren rådgivning, der er tale om.
Et enkelt af punkterne på side 11 er dog værd at hæfte sig ekstra ved, nemlig punkt 3, der handler
om at fremme bedre koordinering imellem nationale regeringer, FN-organisationer og EU. I sig selv
ser dette jo indlysende fornuftigt ud, men hvis man læser Udenrigsministeriets
Organisationsstrategi vedr. UNFPA 2005-2008 (side 12), kan man desværre se, at danske krav til at
UNFPA indkøber varer i Danmark er et vigtigt punkt. Da andre bidragydere vel kan finde på at
stille samme krav, vil dette jo i hvert fald ikke fremme UNFPA’s manøvredy gtighed m.h.t.
koordinering.
Kvinderådet er meget enig i, at UNFPA er den helt centrale organisation i forhold til at fremme
Strategien for ”The Promotion of Sexual and Reproductive Health and Rights”. Kvinderådet er
derfor spændt på, om de forventninger, der stilles, vil afspejle sig i en øget tildeling af ressourcer for