UPN, Alm.del - 2005-06

Kære Frank Aaen,Ved brev af 8. marts 2006 har du bedt mig om at rette henvendelse til regeringen i Mu-hammedsagen med henblik på at præcisere regeringens særlige forpligtelser over for DetUdenrigspolitiske Nævn. Du henviser til grundloven og nævnsloven samt til Nævnetsinddragelse i sagen frem til den 24. januar i årSom nævnt i mit brev til dig af 9. marts 2006 har jeg indhentet en kommentar fra regerin-gen til din klage og drøftet sagen med de øvrige præsidiemedlemmer.Udenrigsministeren anfører i brevet af 23. marts 2006 (vedlagt), at det som bekendt ifølgegrundloven og nævnsloven er overladt til regeringen at skønne, hvornår der foreligger ensituation, som enten er af større udenrigspolitisk rækkevidde eller af udenrigspolitisk be-tydning i øvrigt, og som fordrer inddragelse af Nævnet. Og det anføres, at det var der efterregeringens skøn ikke tale om, før sagen udviklede sig i sidste halvdel af januar i år.Din henvendelse giver anledning til følgende bemærkninger:Præsidiet tillægger det principielt stor betydning, at regeringen tilvejebringer fyldestgø-rende oplysninger til brug for Folketingets arbejde.Som nævnt af udenrigsministeren er det i første omgang overladt til regeringen at skønne,hvornår der foreligger en situation, som fordrer inddragelse af Nævnet. Regeringens skøner dog som altid undergivet almindeligt ministeransvar og kan naturligvis være genstandfor kritik fra Nævnet eller Folketinget. Som du også nævner, har Det UdenrigspolitiskeNævn tidligere, f.eks. i Østrig-sagen og ubådssagen, præciseret regeringens pligt til at in-formere og inddrage Nævnet.

Præsidiet finder i overensstemmelse hermed, at spørgsmålet om rådføringspligtens over-holdelse som udgangspunkt bør drøftes i Nævnet, hvor også spørgsmålet om fremsendelseaf dokumenter m.v., jf. udenrigsministerens brev, kan indgå.I lighed med den praksis, der har udviklet sig med hensyn til vurderingen af lovforslagsforhold til grundloven, hvor formanden kun ved åbenbar grundlovsstrid vil indstille for-slag til afvisning, finder Præsidiet, at kun en åbenbar tilsidesættelse af grundlovens § 19,stk. 3, bør give anledning til en tilkendegivelse fra formandens side.Skal formanden og næstformændene tildeles en vigtigere rolle i forfatningskontrollen børdet ske efter en principiel drøftelse mellem Folketingets partier, herunder om de værktøjerPræsidiet skal have rådighed over for at løfte opgaven.