Udenrigsministeriet

Svar på spørgsmål om Danmarks støtte til demokratiseringsprocessen i Bhutan

Hvorfor støtter Danmark et lille land som Bhutan?

Bhutan er blandt de fattigste lande i verden. Samtidig har Bhutan udvist en vilje til atbekæmpe fattigdom og foretage gradvise tiltag i retning af god regeringsførelse ogdemokratisering. Formålet med den danske bilaterale bistand til Bhutan er - ioverensstemmelse med landestrategien (2003-2007) – fattigdomsbekæmpelse gennem fremmeaf en bæredygtig økonomisk udvikling og styrkelse af den demokratiske proces i Bhutan.Danidas støtte har indtil nu været centreret om 4 områder: sundhed, byudvikling, miljø og godregeringsførelse. Indsatsområderne er udvalgt på baggrund af de udviklingsplaner Bhutan haropstillet i landets 9. femårsplan fra juni 2002, der har fået status af BhutansFattigdomsbekæmpelsesplan (Poverty Reduction Strategy). Der er således tale om et højt gradaf ejerskab til Danidas støtte.Forventningerne til stigningen i de indenlandske indtægter over de næste 10 år som følge afnye vandkraftsværker peger frem mod, at Bhutan gradvist vil blive i stand til at dække enstørre del af udviklingsinvesteringerne.

2. Er Bhutan et eksempel på at dansk udviklingspolitik virker?

Ja, det er et klart eksempel på et land, hvor den danske bistand har haft en positiv effekt.Ifølge Bhutans rapport om 2015 Målene fra 2005 er indekset for menneskelig udvikling (HDI)steget fra 0.427 til 0.583 i 2003. Det kan konkret ses på nogle af 2015 Målene, hvor dendanske bistand (uddannelses og sundhedssektorprogrammerne) har en direkte indvirkning. Påuddannelsesområdet er adgangen til primær skoleuddannelse således steget fra 72% i 2000 til84% i 2004. På sundhedsområdet er børnedødeligheden per 1000 fødte faldet kraftigt fra 123 i1990 til 84 i 2000. Derudover er den gennemsnitlige levealder steget markant fra 54 år i 1990til 63 i 2003, hvilket er en god indikator for de omfattende forbedringer i sundhedssystemetog i adgangen til sociale services. De danske sektorprogrammer på disse områder har såledesværet medvirkende til at støtte den bhutanesiske regerings målsætning om fuld adgang tilprimær uddannelse samt forbedring i adgangen til sundhedsydelser.Støtten til god regeringsførelse og demokratisering kan ligeledes karakteriseres som positiv.Bhutan gennemgår i disse år en omfattende politisk og administrativ reformproces, der bl.a.omfatter udarbejdelse af landets første forfatning samt decentralisering. Forfatningengennemgår i øjeblikket en omfattende offentlig høring. Efter dens vedtagelse i 2008 vil dersamtidig blive afholdt flerpartivalg for første gang i Bhutans historie. Det danske program forgod regeringsførelse sigter på at støtte denne reformproces, inklusiv gennemførslen afBhutans strategi fra november 2005 til fremme af god regeringsførelse gennem en mereeffektiv og ansvarlig administration.

3. Hvor stor er Danmarks andel i at Bhutan demokratiseres?

Udgangspunktet for støtten til demokratiseringsprocessen i Bhutan er, at Danida støtterlandets egne planer og strategier. Processen begyndte for alvor i 1998, da Bhutans kongeovergav sin status som regeringsleder til fordel for en premierminister, der vælges afparlamentet. I marts 2005 offentliggjorde Kongen det første udkast til forfatningen. Danmarkhar på linje med andre donorer kommenteret på forfatningsudkastet.Danmark har således indirekte støttet den gradvise reformproces. Støtten til godregeringsførelse og demokratisering omfatter følgende områder: støtte til decentralisering ogstyrkelse af den offentlige forvaltning; støtte til retsvæsnet og lovgivning; støtte til medier samtstøtte til revision og skatteopkrævning. Under støtten til lovgivning har Danida for nyliggodkendt et nyt projekt, der skal forberede Bhutans parlament til et flerpartisystem i 2008.Støtten omfatter dels teknisk støtte og træning til sekretariatet for at imødekomme de nyekrav, et flerpartisystem stiller. Som den eneste større donor på området har Danmark været envigtig og aktiv medspiller for Bhutan i denne proces.

4. Er der andre eksempler på, at Danmark har været involveret i et u-land, som har

samme positive, demokratiske effekt? Hvis ja, hvordan kan de så være, at

udviklingsministeren ikke bruger eksemplet som et bevis på, at dansk

udviklingspolitik virker?

God regeringsførelse, der blandt flere andre ting omfatter respekt for menneskerettighederne,demokrati, retsstatsprincipper, kompetent offentlig forvaltning og korruptionsbekæmpelse erforudsætningen for en bæredygtig udvikling i udviklingslandene.God regeringsførelse, demokratisering og menneskerettigheder prioriteres derfor både somtværgående hensyn og konkret indsatsområde i den danske udviklingsbistand, og støttes afDanmark i alle dets 15 programsamarbejdslande (Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, BurkinaFaso, Egypten, Ghana, Kenya, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Tanzania, Uganda, Vietnamog Zambia).Udviklingen af menneskerettigheds- og demokratiseringssituationen går generelt i positivretning – om end i varierende tempo – i disse lande. Fordi Danmark kun er én af mangedonorer, og fordi udviklingen af et demokrati er afhængig af mange andre faktorer endudviklingsbistand, er det imidlertid svært at sige, hvor meget af den generelt positive udvikling,der skyldes den danske udviklingsbistand, og hvor meget der skyldes andre faktorer. MenDanmark bidrager til en positiv udvikling. Helt afgørende er imidlertid landenes egen vilje tilat udvikle demokratiet.

5. Hvad er perspektiverne i, at Danmark er involveret i et demokratisk land midt i

Himalaya?

Da Danmark i 1989 valgte Bhutan som programsamarbejdslande skete det ud fra en positivvurdering af landets bestræbelser på at bekæmpe fattigdom gennem reformer. Bhutan harsiden vist, at det har levet op til sine egne visioner og strategier for fattigdomsbekæmpelse og

demokratisering gennem en gradvis proces. Derfor stemmer bistanden til Bhutan fint overensmed de overordnede danske målsætninger om at bekæmpe fattigdom og fremme godregeringsførelse og demokratisering.

6. Udfordringer i Bhutan: arbejdsløshed og etniske nepaleseres rettigheder

Udannelse og arbejde: et stigende antal unge forlader skolen uden at kunne fortsætte med enhøjere uddannelse eller finde job i den offentlige/private sektor. Problemet drøftes meget iregeringen og på den seneste Nationalforsamling, men det er ikke indtrykket, at det harmedført mange aktiviteter. Besværlig og langsommelig registrering af nye virksomheder samtringe beskyttelse af privatansatte sætter yderligere en bremse på privatsektorvæksten og deunges interesse i ansættelse i sektoren. Udviklingen i den private sektor ligger især på turisme –hvor der er en naturlig begrænsning for vækstmulighederne og i el-sektoren, der primært givervækst uden jobskabelse. En anden større vækstsektor er vej- og byggeindustrien, hvor derbeskæftiges mere en 100.000 gæstearbejdere. Sidstnævnte burde være et nærliggende områdefor jobskabelse, men ikke mange unge bhutanesere ønsker at gå ind i den sektor.Udfordringen er derfor at gøre den attraktiv med certificering af faguddannelser og bedrelønninger. Ungdomsproblemerne forstærkes yderligere af den store mangel på fritidsfaciliteterog fritidstilbud til unge efter skole/arbejde.Menneskerettigheder: der er fortsat store grupper af bhutanesere i den sydlige del af landet,der har svært ved at skaffe ID kort samt sikkerhedsgodkendelser, hvilket kræves for at fåudstedt pas, komme i gymnasiet eller fortsætte med en højere uddannelse. Det drejer sigmuligvis ikke om en hel etnisk gruppe, men om den del af gruppen, der på en eller andenmåde har relationer til de 70 – 100.000 flygtninge i lejrene i Nepal, hvilket må udgøre en endogmeget stor del af de ca. 175.000 lhotshampas i Bhutan.