Udkast 8. nov. 2005
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv
(inddragelse af forældre i vejledningen af de 15-17-årige)
§ 1
I lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som ændret ved § 20 i
lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere i kommunen, som har forældremyndighed
over unge i alderen fra 15 til 18 år, modtager orientering om den vejledning om valg af uddannelse og
erhverv, som tilbydes de unge, herunder orientering om de unges uddannelsesmuligheder.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, skal kommunalbestyrelsen sørge
for, at forældremyndighedens indehaver aktivt bliver inddraget i den vejledning, der tilbydes de unge
efter § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 4, og deltager i planlægningen af den unges uddannelse. Undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Når en ung under 19 år afbryder et skole- eller uddannelsesforløb efter opfyldt undervis-
ningspligt eller står i risiko herfor, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannel-
sesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret, herom. For unge under 18 år,
der har opfyldt undervisningspligten, skal uddannelsesinstitutionen samtidigt underrette forældremyn-
dighedens indehaver. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. § 7, stk. 2, der bliver
stk. 3
, affattes således:
»Stk. 3. Når en ung i alderen fra 19 til 25 år afbryder en ungdomsuddannelse, skal uddannelsesinstitu-
tionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt
folkeregistret, herom. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2006.