Udkast af 2. november 2005 Fremsat den {FREMSAT} af Bertel Haarder Forslag til Lov om uddannelsen til pædagog (professionsbachelor) Kapitel 1 Formål § 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre pædagogisk arbejde som professionsbachelor. Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne 1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejle  de og støtte disses forældre og    pårøre  nde, 2) formidle samfundsmæssige   mål og værdier til alle uanset    sproglig og kulturel baggrund, 3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier o g metoder i pædagogisk praksis, 4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer, 5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder,    og 6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets  - og udviklingsarbejde. § 2. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagog   iske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde. § 3. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de stu- derendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de stude- rende grundlag for videreuddannelse. Kapitel 2 Indhold, varighed og struktur § 4. Uddannelsen er normeret til 3½ år, svarende til 210 point i European Credit Transfer System (ECTS-point), og tilrettelægges således, at der    veksles mellem uddannelse på institution og på pra  k- tiksted. Uddannelsens fag og faglige elementer § 5. Uddannelsen omfatter følgende grundlæggende fag og faglige elementer:

1) Pædagogik. 2) Dansk, kultur og kommunikation. 3) Individ, institution og samfund . 4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg. a) Sundhed, krop og bevægelse. b) Udtryk, musik og drama. c) Værksted, natur og teknik. 5) Praktikuddannelse. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fagenes og de faglige elemen ters mål, organisering, omfang og centrale kundskabs - og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af linjefag. § 6. Den studerende vælger én af følgende specialiseringer: 1) Børn og unge. 2) Mennesker med nedsat funktionsevne. 3) Mennesker med sociale problemer. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialiseringernes faglige indhold og omfang. § 7. Uddannelsen indeholder et tværfagligt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværfaglige elements mål, o m- fang og placering. § 8. Praktikuddannelsen tilrettelægges m  ed progression gennem uddannelsens første tre år med henblik på, at den studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for erhverv s- mæssig beskæftige lse. Stk. 2. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i fastlagte uddannelses  mål, således at den studerende indgår i tilrettelagte uddannelsesforløb, aktiviteter og arbejdsfunktioner, der har r  e- lation til disse mål, og således at der er sammenhæng med uddannelsen på uddannelsesinstituti onen, herunder bachelorprojektet. Stk. 3. 1. å rs praktikperiode er normeret til 14 ECTS-point og er ulønnet.  2. års og 3. års prakti  k- perioder er hver normeret til 30 ECTS-point og er lønnede. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om forberedelse, gennemførelse og e f- terbehandling af praktik, om praktikvejledning og -bedømmelse og om uddannelsesinstitutionernes tilsyn med praktikken samt om hel eller delvis erstatning af den lønnede praktik med ulønnet pra  k- tik for studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i u dlandet. Professionsbachelorprojektet § 9. I uddannelsen indgår for den enkelte studerende et professionsbachelorprojekt, der sigter mod, at den studerende tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for et centralt pædagogisk arbejdsområde, 2) færdighed i at indsamle, dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og inform  a- tion inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger og 3) færdighed i at formidle pædagogfaglige emner og problemstilling er. Stk. 2. Professionsbachelorprojektet er placeret efter 3. praktikperiode.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektets o m- fang og udformning m.v. Øvrige bemyndigelser § 10. Undervisningsministeren fastsætter   nærmere   regler om uddannelsen i øvrigt, herunder  om 1) adgang og optagelse til uddannelsen, 2) institutionens studieordning, 3) de studerendes deltagelsespligt, herunder mødepligt i praktikuddannelsen, 4) prøver og beviser, 5) kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om lærerkvalifikationer   og censorinstitutionen, og om 6) klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist. § 11. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at studerende med særlige uddannelses - eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger   kan fritages for dele af uddannelsen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om muligheden for særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for studerende med særlige behov. Kapitel 3 Øvrige bestemmelser § 12. Uddannelsen foregår på   Centre for Videregående Uddannelse  (CVU’er) og på seminarier, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger. § 13. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige loven, hvis det sker for at fremme forsøgs - og udviklingsarbejde. § 14. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over institutionens afg  ø- relser indbringes for ministeren. Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for u   n- dervisningsministeren. Kapitel 4 Ikrafttrædelses  - og overgangsbestemmelser § 15. Loven træder i kraft 1. august 2007. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er b  e- gyndt på deres uddannelse før den 1. august 2007. § 16. Lov om uddannelse af pædagoger  , jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, o p- hæves, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 i den i stk. 1 nævnte lov finder fortsat anvendelse for de sem  i- narier, der ikke er omfattet af reglerne om CVU’er i lov om Centre for Videregående  Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. , og som er godkendte til at udbyde pæd  agoguddannelsen før denne lovs ikrafttræden. § 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger t  il lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Med lovforslaget vil pædagoguddannelsens faglighed blive styrket, samtidig med, at det bliver mere tid til fordybelse,  bedre  muligheder  for  specialisering,  en  mere  ensartet  uddannelse  samt  en  forbedret  praktikud- dannelse.  Det  vil  give  de  færdiguddannede  pædagoger  styrkede  kompetencer  til  at  løfte  opgaverne  både  i forbindelse med en god start til alle børn, og med opgaver inden for det meget brede arbejdsområde for p  æ- dagoger. 2. Baggrunden for lovforslaget Pædagoguddannelsen blev sidst reformeret i 1991. Ved denne reform blev de tre hidtidige pædagogudda n- nelser  (uddannelserne  til  børnehave -,  fritids-  og  socialpædagog)  lagt  sammen  til  én  uddannelse  med  ba g- grund  i  udviklingen  på  pædagogernes  arbejdsmarked,     hvor  arbejdet  i  stigende  grad  fandt  sted  på  tværs  af traditionelle  sektor-  og  faggrænser.  Uddannelsen  blev  udformet  som  en  3½ -årig  enhedsuddannelse  uden grendelinger i uddannelsesforløbet, men med en såkaldt ”mild” specialisering, der skulle give de stude rende mulighed for at fordybe sig i særlige problemstillinger inden for det pædagogiske arbejdsområde. Pædagoguddannelsen blev i foråret 2003 evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, og evalueringsrappo   r- tens anbefalinger indgår i grundlaget for forslaget  om en ny pædagoguddannelse. Det afspejles bl.a. i forsl  a- gene om skærpelse af indgangsniveauet til uddannelsen, central fastsættelse af CKF’er (centrale kundskabs - og færdi  ghedsområder) for fagene og præcisering af kravene til forberedelse, gennemførelse o g bearbejdning af det enkelte praktikuddannelsesforløb, fornyelse af prøve  - og eksamensformer og udarbejdelse af ensartede regler for uddannelsens tilrettelæggelse, jf. nedenfor. Der  er i dag ca. 80.000 pædagoger på arbejdsmarkedet. Heraf arbejder ca. 45.0   00  i dagtilbud og SFO’er (vuggestuer, dagpleje, børnehaver, skolefritidsordninger, klubber og lign.). Ca. 30.000 arbejder inden for det socialpædagogiske område, og ca. 4.000 arbejder i børnehaveklasser ifølge Evalueringsinstituttets rapport fra 2003 samt undersøgelse vedr. børnehaveklasser foretaget af Danmarks Lærerforening i 2003. Fordelingen på arbejdsmarkedet er dog ikke statisk. Arbejdsmarkedet for pædagoger er under stadig fora   n- dring, og pædagoguddannelsen skal indrettes sådan, at de uddannede pædago ger bedst muligt kan opfylde de skiftende krav. 3. Forslaget Pædagoguddannelsen skal give de studerende kompetencer til som færdiguddannede pædagoger at varet a- ge de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbe  jdsfelt, som bl.a. er defineret i lovgivningen, herunder serviceloven og folkeskoleloven. Pædagoguddannelsen skal derfor kvalificere pædagoger til at arbejde inden for området børn og unge, he r- under med tidlig indsats over for alle børn, særligt over for b   ørn med vanskeligheder, med sprogstimulering til tosprogede småbørn, med pædagogiske læreplaner i dagtilbud og med indholdsbeskrivelser i børnehav e- klasserne. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ”ønsker en pædagoguddannelse, der giver fa g- ligt stærke pædagoger kompetencer til at løfte de nye opgaver, der følger af regeringens strategi f or en god start til alle børn.” Uddannelsen skal også give kompetencer til at varetage det øvrige arbejdsfelt for pædagoger, herunder det socialpædagogiske  område   ,  der  bl.a.  omfatter  børn,  unge  og  ældre  med  særlige  behov  for  hjælp  og  støtte, herunder børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk, personer med psykiske eller fysiske funktion s- nedsættelser, voksne med sociale problemer (hjemløse, misbrugere og sinds   lidende) samt familieinstitutioner og børne - ungdomspsykiatriske hospitaler. Uddannelsen skal herunder give kompetencer til at varetage den kriminalitetsforebyggende indsats i bl.a. boligkvarterer, under SSP-samarbejde og i kriminalforsorgen.

3.1. Formålet  med uddannelsen, dens grundlag og faglige kerne. 3.1.1. Uddannelsen tilrettelægges som en vekseluddannelse med henblik på at kvalificere den færdiguddannede pædagog til at udføre professionens opgaver. Det pædagogiske arbejde er en samfundsmæssig omsorgs -, udviklings-, dannelses-, og læringsopgave, som tager afsæt i de værdier, mål og intentioner, som samfundet bygger på. En væsentlig forudsætning for udførelsen af denne opgave er, at pædagoger har kompetencer til at indgå og udvikle betydende relationer til de mennesker, som de arbejder med. Det er pædagogens ansvar at støtte og skabe rum for børns  og  brugeres udvikling og livskvalitet, fællesskaber, medindflydelse, flerkulturelle fo   r- ståelse og evne til etablering af relationer. Forebyggelse og tidlig indsats er ligeledes en grundlæggende pædagogisk opgave, der sammen med eve n- tuel særlig indsats skal sikre, at børn og brugere med behov for særlig støtte får samme udviklingsmuligheder som andre borgere. Den pædagogiske opgave indebærer, at pædagogen skal kun ne planlægge, udføre og koordinere pædag o- gisk arbejde og tilrettelægge en pædagogisk indsats med henblik på at fremme barnets/brugerens livsudfo l- delse, trivsel og selvstændighed samt at understøtte barnets/brugerens emotionelle, sociale, kognitive, mot   o- riske, sproglige  og  kulturelle  udvikling  og  læring.  Pædagogen  skal  endvidere  kunne  reflektere  over,  dok u- mentere og evaluere en pædagogisk proces. 3.1.2. Pædagoguddannelsen er en generalistuddannelse med specialisering og skal kvalificere den studerende til som færdiguddannet pædagog at arbejde i et mangfoldigt, bredt og alsidigt fagområde. Det pædagogiske professionsfelt er ikke nogen entydig størrelse. Der er tale om et meget bredt og alsidigt funktionsområde.  Det  omfatter  bl.a.  pædagogisk  arbejde  med  mennesk   er  i  alle  aldre,  normalt  fungerende mennesker,  mennesker  med  større  eller  mindre  nedsatte funktioner  af  social,  fysisk  eller  psykisk  art,  samt mennesker,  der er fuldt  integreret  i  samfundet,  mennesker,  der  på  grund  af sprog,  etnicitet,  kultur  mv.  har svært   ved at blive integreret i samfundet, og mennesker, der har valgt at leve i udkanten af samfundet Pædagoguddannelsens indhold og tilrettelæggelse tager derfor sigte på, at den studerende skal tilegne sig teoretisk  og  praktisk  viden  og  kompetence,  der  er overførbar fra  én  pædagogisk  praksis  og  situation  til  en anden.  Samtidig  skal  den  studerende  gives  mulighed  for  at  specialisere  sig  i  et  for  faget  relevant  område. Fortsat faglig udvikling sker efterfølgende f.eks. via efter - og videreuddannelse, hvorfor den studerende ud over erhvervskompetence skal tilegne sig studiekompetence til fortsat videreuddannelse. 3.1.3. Pædagoguddannelsen tager i sit indhold og i sin tilrettelæggelse højde for, at det pædagogiske arbejde er karakteriseret ved at v  ære kompliceret   og foranderligt. Ny forskning og viden om omsorg, udvikling, læring og dannelse fører til forandringer i den pædagogiske opgave, de organisatoriske rammer omkring løsningen af denne opgave og i den pædagogiske praksis. I u   n- dervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs - og udviklingsarbejder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professi- onel viden. Kravet om uddannelsens forskningstilknytning kan bl.a. indebære, at undervisernes viden om pædagogik, fagdidaktik, læring og kompetenceudvikling udvikles og styrkes gennem videreuddannelse, f.eks. med ph.d.  - forløb, på universiteter, herunder på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), og gennem samarbejde med universiteter om relevante forsknings- og udviklingsprojekter. Pædagoguddannelsen tilrettelægges således, at den studerende får kendskab til de forhold og faktorer, som det pædagogiske arbejde er under påvirkning af, samt tilegner sig metoder og kompetencer ti   l at forholde sig til, ændre og udvikle praksis. Forudsætningen herfor er, at den studerende gennem uddannelsens udvikling s- basering og forskningstilknytning tilegner sig kompetencer til at inddrage ny viden og forskningsresultater i forandringsprocessen, ligesom den studerende skal tilegne sig kompetencer til at udføre udviklingsarbejder

og til fortsat læring. Disse kompetencer vil endvidere give den færdiguddannede pædagog forudsætninger for deltagelse i videreuddannelse. 3.1.4. Pædagoguddannelsen tilrette  lægges med mulighed for samarbejde med andre uddannelser. Meget pædagogisk arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde. Derfor skal pædagoger også kunne arbejde tværfagligt  og  bruge  deres  fagsprog  i  tværfaglige  sammenhænge  og  have  kendskab  til  andre  faggru ppers faglighed og fagsprog. For at understøtte dette tværfaglige element tilrettelægges pædagoguddannelsen sål e- des, at de studerende i løbet af uddannelsen, med udgangspunkt i egen faglig identitet, skal samarbejde med studerende fra andre relevante uddannelser. 3.2. Uddannelsens foreslåede indhold, varighed og struktur. Hovedelementerne i en reform af pædagoguddannelsens indhold er styrket faglighed og øget fleksibilitet. Fagligheden  styrkes  såvel  i  den  teoretiske  som  i  den  praktiske  del  af  uddannelsen.  D en  øgede  fleksibilitet skal  forbedre  de  studerendes  muligheder  for  at  specialisere  sig  mod  bestemte  arbejds-/funktionsområder, herunder mulighed for at knytte den sidste del af praktikuddannelsen sammen med den valgte specialisering. Fagligheden styrkes bl.a. ved at sætte mere fokus på de slutkompetencer, de studerende skal opnå gennem uddannelsen,  jf.  ovenfor.  Der  foretages  en  reduktion  af  de  obligatoriske  faglige  elementer,  således  at  de fremover udgøres af følgende fag og faglige elementer: 1. Pædagogik. 2. Individ, institution og samfund. 3. Dansk, kultur og kommunikation. Der indføres følgende 3 linjefag, hvoraf den studerende skal vælge ét: 1. Sundhed, krop og bevægelse. 2. Udtryk, musik og drama. 3. Værksted, natur og teknik. Endelig indføres speciali sering i følgende arbejdsområder, hvoraf den studerende skal vælge én: 1. Børn og unge. 2. Mennesker med nedsat funktionsevne. 3. Mennesker med sociale vanskeligheder. De  faglige  mål  tydeliggøres  bl.a.  ved,  at  der  fastsættes  centrale  CKF’er  (centrale  kunds kabs-  og  færdi  g- hedsområder) i stedet for  – som ordningen er i dag    – at den enkelte institution fastlægger disse. De centralt fastsatte CKF’er og opstramninger i øvrigt på bekendtgørelsesniveau vil bl.a. omfatte fagenes fordeling på studieårene, forberedels  e, gennemførelse og efterbehandling af praktik, specialiseringsmuligh e- der og prøveformer i sammenhæng med studieforløbet. En større ensartethed på disse områder vil bl.a. give de studerende bedre mulighed for at kunne skifte uddannelsessted under studieforløbet. Uddannelsen tilrettelægges, så den studerende kan tilegne sig kompetencer til bl.a. at kunne indgå i profe    s- sionelle  relationer,  som  tager  hensyn  til  det  enkelte  barns,  den  unges  og  den  enkelte  voksnes  identitet  og forudsætninger, at kunne opstille m  ål, overveje og evaluere metoder og opstille handleplaner for den pæd   a- gogiske virksomhed, at kunne planlægge og gennemføre aktiviteter, der får børn, unge og voksne til at opl e- ve den pædagogiske proces som meningsfuld og engagerende og at kunne agere i og   anvende det lovgrund- lag, som sætter de overordnede rammer for det pædagogiske arbejde. Ved at indføre linjefag reduceres antallet af fag i den obligatoriske fagrække for den enkelte studerende. Det giver større mulighed, end det er tilfældet i dag, for at    fordybe sig i det enkelte fag og dermed for at styr- ke fagligheden. Indhold og omfang af de enkelte linjefag skal modsvare de øgede krav til faglighed og fo r-

dybelse.  Det  enkelte  fag  skal  derfor  styrkes  både  i  omfang  og  kvalitet.  Dette  vil  ske  i  den  kommende   be- kendtgørelse ved fastlæggelse af mål og CKF’er. Nærmere regler om de studerendes valg af linjefag vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse, jf. b   e- stemmelsen i § 5, stk. 2, med tilhørende bemærkninger. Faget dansk styrkes med henblik på at skærpe d   en studerendes sproglige og kulturelle bevidsthed og på at give den studerende forudsætninger for at varetage opgaven i forhold til sprogstimulering af børn, herunder sprogstimulering af tosprogede småbørn. Styrkelse  af  specialisering  mod  bestemte  arbejds-/funktionsområder  sikres  i  den  ny  pædagoguddannelse ved, at uddannelsen indeholder et antal specialiseringer, der sigter mod forskellige dele af den pædagogiske profession. Disse er - børn og unge, - mennesker med nedsat funktionsevne og - mennesker med sociale problemer. Et væsentligt element i denne styrkelse er muligheden for at knytte den teoretiske del af specialiseringen sammen med den sidste del af praktikuddannelsen. Uddannelsen skal som i dag have en varighed på 3½ år, svarende til 210 ECTS og fort sat være en profess  i- onsbacheloruddannelse. Uddannelsen struktureres i en vekselvirkning mellem teoretisk uddannelse på uddannelsesinstitutionen og praktik på praktikinstitutionen. Efter lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v skal uddannelses institutionerne på interne t- tet give oplysninger om bl.a. uddannelsens mål, fagudbud og læseplaner m.v., hvorved bl.a. kommende st   u- derende vil kunne blive bekendt med den pågældende uddannelsesinstitutions studie   - og arbejdsformer, lek- tionstimetal og kravene til selvstændige studiearbejder. Disse oplysninger vil kunne give en kommende st  u- derende et kvalificeret grundlag for valg af uddannelsesinstitution. 3.2.1. Praktikuddannelsen. Formålet med praktikuddannelsen er at konfrontere teoretiske og praktiske asp ekter af uddannelse og er- hverv, at indfange og generere viden fra praksis, som er vanskelig at eksplicitere, og gennem arbejdsfunktio- ner at give den studerende et realistisk indtryk af professionsarbejdet, som kan lette overgangen til erhverv. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i professionens virksomhedsområde og behov og ti   l- rettelægges med progression gennem hele uddannelsesforløbet med henblik på, at de studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for overgang til erhvervsmæssig beskæftigelse. Praktikken er således den del af den studerendes uddannelse, der foregår gennem og samtidig med udføre   l- se af praktisk pædagogisk arbejde, og som sigter mod det selvstændigt udøvende inden for pædagogprofess i- onen. De arbejdsfunktioner, der er indeholdt i praktikuddannelsen, fastlægges af praktikstedet. Arbejdsfun  k- tionerne skal ligge på linie med det uddannede personales, dog under hensyn til, at den studerende er under uddannelse, og skal bidrage til opfyldelse af institutionens primære formål som pædagogisk institution. De studerende vil derfor fortsat have en arbejdsmæssig værdi under praktikuddannelsen. I den ulønnede praktikperiode modtager de studerende SU efter reglerne herom. Det er et væsentligt formål  med reformen, at den    studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktiku  d- dannelsen styrkes. Derfor skal såvel den samlede praktikuddannelse som den enkelte praktikperiode tilrett e- lægges i forhold til uddannelsesmål, som fastlægges i en kommende bekendtgørelse, og der vil blive stillet krav om, at praktikuddannelsen skal indeholde tilrettelagte forløb og arbejdsfunktioner, som retter sig mod de  uddannelsesmæssige  mål,  som  fastlægges  af  praktikstedet  i  samarbejde  med  uddannelsesstedet  og  den studerende ved begyndelsen af den enkelte praktikperiode. Der indføres en praktikuddannelsesplan, der vil være et væsentligt redskab i tilrettelæggelsesarbejdet. Ved reformen skal mulighederne for at benytte et br e- dere praktikfelt forbedres blandt andet ved, at den studerende får mulighed for  at komme i praktik i børneh a-

veklasser. F.eks. kan praktik i børnehaveklasser kombineres med praktik i skolefritidsordninger. Endelig skal der skabes  bedre  sammenhæng  mellem  praktikuddannelsen  og  uddannelsen  i  øvrigt,  især  hvad angår  sa m- menhængen med specia  liseringen, idet den sidste praktik skal indgå i den valgte specialisering. Undervisningsministeren vil blive  bemyndiget til at fastlægge  mål for den enkelte praktikperiode, jf. b   e- mærkninger til § 5, stk.  2.  Målene for den enkelte praktikperiode vil dels i   ndeholde konkretisering af pro- gressionen  i  den  samlede  praktikuddannelse,  dels  indeholde  specifikke  mål,  som  relateres  til  den  enkelte periodes  særlige  karakter.  Således  vil  målene  for  praktikken  i  første  studieår  primært  indeholde specifikke mål, som vedr ører kendskab til området, brugergruppe og opgaver. Målene for den lønnede praktik på andet studieår vil indeholde specifikke mål, som vedrører den studerendes evne til at indgå som aktiv og forpligtet medarbejder, og i den lønnede periode på tredje studie  år vil de specifikke mål primært blive relateret til sp e- cialiseringen. Kravene til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken foreslås styrket. Uddannelsesi  n- stitutionens,  praktikstedets  og  den  studerendes  opgaver  i  forbindelse  med  forberedelse,  gennemførelse  og efterbehandling  af  den  enkelte  praktikperiode  vil  således  blive  præciseret.  Ministeren  fastsætter  nærmere regler herom samt regler om praktikbedømmelse, jf. bemærkningerne til § 8. Praktikken udgør fortsat 74 ECTS -point og består fo rtsat af lønnet og ulønnet praktik. Den ulønnede pra   k- tik er på 14 ECTS -point, mens den lønnede del udgør 60 ECTS  -point. Den ulønnede praktikperiode placeres i første studieår. Den lønnede praktik placeres fortsat som to perioder på hver 30 ECTS i henholdsv is begyn- delsen af 2. studieår og slutningen af 3. studieår. 3.2.2. Bachelorprojektet. Alle studerende skal efter 3. studieår udarbejde et professionsbachelorprojekt, der bl.a. sigter mod, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset central t område eller problem af både teoretisk og pra  k- tisk karakter, der er centralt i forhold til professionen. Bachelorprojektet gennemføres efter sidste periode i praktikuddannelsen for i videst muligt omfang at give mulighed for sammenhæng mellem den teoreti  ske og den praktiske del af uddannelsen. 3.3. Adgangskravene til uddannelsen. For at sikre at uddannelsens faglige niveau kommer på linje med de øvrige professionsbacheloruddannelser vil adgangskravene til uddannelsen blive strammet fra de nuværende krav (  hhv. gymnasial uddannelse eller Dansk A, et andet fag B og mindst 2 års erhvervserfaring eller erhvervsuddannelse af mindst 2½ års varighed eller bestået adgangsprøve til videregående social   - og sundhedsuddannelser eller den grundlæggende pæd a- gogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv. (pgu)) til gymnasial udda n- nelse, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pæd a- gogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv. (pgu) med niveaukr av i blandt andet dansk. For at sikre at de formelle adgangskrav  ikke udelukker ansøgere med de nødvendige reelle kvalifikationer, vil der dog blive fastsat regler om optagelse af ansøgere, der ikke har en adgangsgivende uddannelse, men som kan d o- kumentere kvalifikationer, der ud fra en realkompetencevurdering kan sidestilles hermed. 3.4 Aktiv deltagelse. De studerende forudsættes at tage ansvar for deres studium og at have motivation og disciplin til at deltage aktivt i undervisningen. Deltagelsespligten vil blive håndhævet aktivt. Der vil blive fastsat regler om mødepligt i praktikken, og for den øvrige undervisning vil der blive fastsat regler om mødepligt henholdsvis deltagelsespligt. Der vil blandt andet blive fastsat regler om mødepligt ved undervisnin gsformer og i fag og fagområder, som kræver flere studerendes samtidige medvirken. 3.5. Samspil med andre uddannelser. Samarbejdsmulighederne med andre relevante uddannelser, herunder læreruddannelsen og socialrådgive   r- uddannelsen foreslås sikret ved, at ud dannelsen for alle studerende indeholder et modul, der kan tilrettelæ  g-

ges i samarbejde med andre relevante uddannelsesinstitutioner, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer, der fremmer samarbejde med andre relevante professioner. 3.6. Tilvejebringelse af praktikuddannelsespladser. De hidtidige regler om tilvejebringelse af praktikpladser ophæves pr. 1. januar 2007 som led i kommuna  l- reformen. Regler om tilvejebringelse af praktikpladser og fastsættelse af optagelsestal for en række mel lem- lange videregående uddannelser er nu indføjet i lov om mellemlange videregående uddannelser. Herefter er det uddannelsesinstitutionerne, der fordeler praktikpladser, som statens institutioner, regionsråd, kommuna l- bestyrelser,  og  private,  herunder  selvejende  institutioner,  der  modtager  statstilskud,  har  pligt  til  at  stille  til rådighed for uddannelsen i  overensstemmelse med det fastsatte optagelsestal. Optagelsestallet fastsættes af undervisningsministeren efter dialog med regionsrådene og kommunalbestyre lserne. 3.7. Meritpædagoguddannelsen. Den særligt tilrettelagte uddannelse under Åben Uddannelse –  meritpædagoguddannelsen   – vil blive vid   e- reført efter de samme regler, som gælder i dag. Uddannelsen svarer til den ordinære uddannelse med hensyn til formål,  fagligt indhold mv., og de meritstuderende vil opnå de samme kompetencer. Den vigtigste forskel er, at meritpædagoguddannelsens praktikperiode   –  som i dag –  kun er på tre måneder, idet et af optagelse  s- kravene til merituddannelsen er erfaring fra pædagogis  k eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt 5 års fuldtidsbeskæftigelse. 4. Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner. Lovforslaget  forventes  ikke  at  have  økonomiske  konsekvenser  for stat  og  kommuner,  da  den  nuværende fordeling af lø nnet og ulønnet praktik bevares, og de studerendes arbejdsværdi forudsættes uændret. Styrke l- sen af praktikkens uddannelsesmæssige kvalitet forventes gennemført indenfor de nuværende rammer ge n- nem  bl.a.  præcisering  af  de  opgaver,  som  uddannelsesstedet,  prak  tikinstitutionen  og  den  studerende  skal varetage før, under og efter praktikperioden. Herunder at de studerende ud over deltagelse i praktikken l ø- bende  forbereder  og  efterbehandler  arbejds-  og  studieopgaver  i  forbindelse  med  praktikken,  herunder  læ  s- ning af relevant litteratur. Det forudsættes, at KL og regionsrådene medvirker til at sikre, at mulighederne for lønnet praktik i børn e- haveklasser, små specialiserede institutioner for handicappede og tilsvarende institutioner for personer med sociale vanskeligheder forbedres væsentligt. Sikringen af mulighederne for at benytte et bredere praktikfelt forudsættes gennemført udgiftsneutralt. 5. Administrative konsekvenser for stat og kommuner. Lovforslaget forventes ikke at have større administrative konsekvenser fo r stat og kommuner. I forbindelse med sikring at muligheden for et bredere praktikfelt må påregnes et mindre administrativt arbejde i komm  u- nerne med udarbejdelse af administrativ model. 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. 8. Miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser 9. Administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten. Forslaget har ingen EU-retlige aspekter 11. Høring Lovforslaget har før fremsætt   elsen for Folketinget været fremlagt i Høringsportalen (hoeringsportalen.dk) med henblik på offentlig høring. Derudover har forslaget været udsendt til høring hos følgende organisati o- ner mv.: -------- -------- -------- 12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekven- ser/mindre udgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekve  n- ser for stat og kommuner Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for stat og kom- muner Ingen Ingen Økonomiske konsekve  n- ser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekve   n- ser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget har ingen EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til stk. 1 Bestemmelsen fastslår, at pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse. Bestemmelsen viser endvidere hen til det omfattende og sammensatte arbejdsområde, uddannelsen retter sig mod. Det pædagogiske arbejdsområde dækker dels yderpunkterne af livsforløbet fra den tidlige barndom til al- derdommen og omfatter derved næsten alle børn og unge samt voksne med behov for særlig støtte. Profess i- onsbachelorniveauet giver den færdiguddannede pædagog adgang til de pædagogiske diplomuddannelser, til nogle masteruddannelser og (beslægtede) kandidatuddannelser eventuelt efter en kortere suppleringsudda  n- nelse. Til stk. 2 Bestemmelsens grundlag  er en  beskrivelse af professionens faglige kerne og de grundlæggende opgaver, som  pædagogen  varetager  uanset  målgruppe  eller  ansættelsesområ de.  Formålet  med  bestemmelsen  er,  at sikre en pædagoguddannelse, som matcher de nuværende og kommende krav på den pædagogiske profession og at styrke fagligheden med fokus på de kompetencer, de færdiguddannede pædagoger skal have for at ku n- ne varetage de mange forskellige opgaver inden for den pædagogiske profession. De kompetencer, som vil danne grundlag for en udbygget målformulering i den kommende bekendtgørelse, omfatter dels en overor  d- net kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer o g i forskellige praksissammenhænge, bl.a. gennemførelse af pædagogiske handlinger, planlægning og refleksion over pædagogisk arbejde og komm u-

nikation  om  og  udvikling  af  pædagogisk  arbejde,  dels  en  række  professionelle  grundkompetencer.  Grun d- kompetencerne omfatter: - Social og kommunikativ kompetence, herunder evne til indgå i et professionelt samarbejde med kollegaer og andre faggrupper. -  Personlig  og  relationel  kompetence,  herunder  evne  til  opbygge  og  udvikle  professionelle  relationer  til brugere og pårør  ende. - Faglig kompetence, herunder teoretisk indsigt, musiske og kreative redskaber samt evne til at handle så- vel intuitivt som planlagt og reflekteret. - Organisatorisk kompetence, herunder evne til at organisere og udvikle pædagogisk praksis samt ramme  r- ne herfor. - Systemkompetence, herunder evne til at indgå og agere i offentlig forvaltning. -  Udviklings-  og  læringskompetence,  herunder  evne  til  at inddrage  ny  viden  og  forskning  i  udvikling  af pædagogisk virksomhed. Til § 2 Bestemmelsen  fastholder,  at  pæ  dagoguddannelsen  skal  kvalificere  den  færdiguddannede  pædagog  til  a r- bejdet inden for hele den pædagogiske profession. Samtidig fastlægges, at uddannelsen skal indeholde spec i- alisering, som rettes mod et specifikt fagområde, funktionsområde eller arbejdsomr  åde. Der henvises til de almindelige bemærkninger og til bemærkningen til § 6. Til § 4 Uddannelsens omfang fastsættes til 3½ år, 210 ECTS  -point, hvilket er det samme som den nuværende u  d- dannelse. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Til § 5 Til stk. 1 Uddannelsen vil omfatte en række grundlæggende, professionsorienterede faglige elementer, som er nø d- vendige for, at den studerende kan tilegne sig de kompetencer, der er behov for på pædagogernes arbejd   s- marked. Uddannelsen i det enkelte fag og faglige elementer sigter således mod at give den studerende faglige kompetencer til at anvende faget i pædagogisk arbejde. For at styrke pædagogernes faglighed reduceres antallet af obligatoriske fag og faglige elementer. En del af de  eksisterende fag-  og  fagområder  vil  blive  indarbejdet  i  den  nye  fagrække.  F.eks.  vil  pædagogik  udover arbejdet  med  professionens  metoder  og  didaktik  omfatte  områder  som  filosofi,  antropologi,  psykologi  og sociologi, mens faget Individ, institution og samfund bl.a. vil omhandle lovgivningsmæssige og organisator  i- ske  rammer om de pædagogiske  institutioner samt forholdet mellem individ og institution. Hermed vil det nye fag rumme elementer fra de tidligere fag, socialfag samt faget kommunikation, organisation og ledelse. Dansk, der hidtil har indgået i rækken af aktivitets   - og kulturfag, bliver selvstændigt, obligatorisk og med et væsentligt større omfang end i dag. Faget skal styrkes med henblik på at skærpe den studerendes kulturelle og  sproglige  bevidsthed  og  give  pæda  gogerne  bedre  forudsætninger  for  at  bidrage  til  barnets  sproglige udvikling, herunder den sproglige udvikling hos tosprogede børn. Indførelsen af liniefag, primært inden for det aktivitets   - og kulturfaglige område skal ligeledes medvirke til at  øge  pædagog   ens  specifikke  kvalifikationer,  idet  reduktionen i  antallet  af  fag  for  den enkelte  studerende giver mulighed for, at styrke det enkelte fagområde med hensyn til mål, indhold og omfang. Den studerende skal  gennemføre  ét  af  de  i  §  5  nævnte  liniefag.  De  enkel  te  liniefag  kan  evt.  udbydes  som  efteruddannelse som en del af de pædagogiske diplomuddannelser for at imødekomme et evt. behov for pædagoger med en bredere faglig profil.

Fagenes, de faglige elementers og liniefagenes mål, CKF (centrale kundskabs - og færd  ighedsområder) og omfang vil blive fastlagt i en kommende bekendtgørelse. Til stk. 2 Bemyndigelsen  forudsættes  anvendt  til  i  den  kommende  uddannelsesbekendtgørelse  at  fastlægge  mål  og rammer for fagene, deres indbyrdes relationer og omfang. De faglige mål  og målene for de enkelte prakti k- perioder vil blive tydeliggjort med henblik på at sikre, at de studerende udvikler kompetence til iagttagelse, analyse, praksisudvikling, refleksion og handling i pædagogarbejde. Jf. bemærkningerne til § 8. Fagene tænkes org  aniseret på en sådan måde, at de bidrager til den studerendes tilegnelse af en række fa g- lige og personlige redskaber og kompetencer, som tilsammen danner den kommende pædagogs videngrun  d- lag og potentielle handlingsberedskab for at kunne tilrettelægge insti  tutionelle pædagogiske betingelser for børn/brugeres udvikling, dannelse og livsmestring. I bekendtgørelsen vil der endvidere blive fastsat CKF’er. I forbindelse med fastsættelse af mål og CKF’er vil fagenes naturvidenskabelige dimension blive præciseret. Til § 6 Med henblik på, at den enkelte studerende specialiserer sig i et nærmere afgrænset arbejds -, funktions- el- ler fagområde, skal uddannelsen indeholde de tre specialiseringsmuligheder, der er nævnt i teksten, og som sigter mod forskellige dele af pæda  gogernes arbejdsfelt, og hvoraf den studerende skal vælge én. Specialis e- ringen skal have sammenhæng med både uddannelsen på uddannelsesinstitutionen og i praktikken. Hver  specialisering  består  af  en  obligatorisk  kombination af  fag  og  faglige  elementer,  der   er  udvalgt  fra den samlede fagrække, og tilrettelægges sådan, at den studerende fordyber sig i fag eller arbejdsfunktioner, der  er relevante  for  det  pågældende  arbejdsområde.  I  forbindelse  med  specialiseringen arbejder den stud e- rende således med fag -, arbejds- og funktionsområde i indbyrdes sammenhæng. Undervisningen inden for en specialisering skal sigte mod en bred vifte af kompetencer og rumme tilgange af både teoretisk, færdighedsmæssig og praktisk karakter – også sådan, at det, den studerende lærer, b liver eksemplarisk i forhold til måden at forholde sig til andre områder på. Alle studerende skal    - uanset valg af specialisering –  gennem uddannelsen kvalificere sig i forhold til hele det pædagogiske arbejdsområde. Det vil  således  være  nærliggende,  at  st uderende  beskæftiger  sig  med  centrale  temaer  som  f.eks.  rummelighed, negativ social arv eller samarbejde med pårørende uanset valg af specialisering. I en kommende bekendtgørelse fastsættes regler for muligheden for at underopdele de enkelte specialis   e- ringer. F.eks. kunne specialiseringen ”Børn og unge”: underopdeles i ”mindre børn”, ”større børn og unge”, ”pædagogiske  læreplaner i  dagtilbud”,  ”indskoling”  eller  ”børn  og  unge  med  anden  kulturel  baggrund  end dansk”. I specialiseringen ”Mennesker med nedsat f  unktionsevne” vil f.eks. kunne etableres følgende unde  r- opdelinger: ”ældreområdet”, ”unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse” eller ”børn med spastiske lammelser”. Specialiseringen  ”Mennesker med sociale problemer” vil f.eks. kunne rumme følgende under- opdelinger: ”misbrugere”, ”mennesker i sorg eller krise” eller ”truede familier”, jf. også afsnittet om speci a- liseringsmuligheder under de almindelige bemærkninger. Omfanget af de enkelte specialiseringer fastsættes i en kommende bekendtgørelse. I forhold til den nuværende uddannelse vil uddannelsen efter denne lov således indeholde en tydelig præc i- sering af den enkelte studerendes mulighed for og pligt til specialisering. Til § 7 Samarbejdet mellem pædagoguddannelsen og andre mellemlange videregående    uddannelser, herunder læ- reruddannelsen  og  socialrådgiveruddannelsen  skal  styrkes.  Målet  er,  at  de  studerende  får  en  forståelse  af egen og andres kompetencer og profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver. Dette vil give en bedre o p- gaveløsning i samarb ejdsfladerne mellem professionerne og kan bl.a. bidrage til at bryde negativ social arv gennem udøvelsen af den pædagogiske profession.

Det er tanken, at der i pædagoguddannelsen skal indgå et tværfagligt element svarende til øvrige profess i- onsbacheloruddannelser. Det tværfaglige element skal indgå i såvel den teoretiske undervisning som i pra k- tikken og arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen. Sam- arbejde mellem professioner kan fx være samarbejde mellem pæd agoger og lærere i forbindelse med skol  e- start, samarbejde mellem pædagoger og sygeplejersker i forbindelse med pædagogisk arbejde inden for det psykiatriske område eller samarbejde mellem pædagoger og socialrådgivere i forbindelse med særlig indsats overfor truede børn og unge. I  visse  mellemlange  videregående  uddannelser,  bl.a. uddannelserne  til socialrådgiver,  fysio  -  og  ergotera- peut, sygeplejerske og afspændingspædagog, er der indført et sådant tværfagligt element på mindst 8 ECTS - point. I andre mellemlange videregående uddannelser vil det kræve en bekendtgørelsesændring at indføre et lignende tværfagligt element, mens det for læreruddannelsen i givet fald kræver en lovændring. Til § 8 De allerede gældende regler til sikring af praktikkens uddannelsesmæssi ge kvalitet vil blive videreført. De omhandler: - Mål for den enkelte studerendes praktik fastlægges af praktiksted i samarbejde med studerende og udda   n- nelsesinstitutionen inden for rammer i bekendtgørelsen. - De studerende skal have vejledning, som praktikstedet sørger for. - Der skal være midtvejsmøde mellem uddannelsesinstitution, studerende og praktiksted for at give muli   g- hed for at korrigere det videre forløb. - Der er to ugers indkald til uddannelsesinstitutionen i løbet af den samlede praktikperiode,  hvor den stude- rende skal have supplerende undervisning. -  Praktikstedet  afgiver  en  skriftligt  begrundet  udtalelse  til  uddannelsesinstitutionen  med  bedømmelse  af den  studerendes  udbytte af  praktikken  ved  afslutningen  af hver  periode.  På  grundlag  heraf  bedø  mmes  den studerendes  praktik  i  den  pågældende  periode  til  ”Godkendt”  eller  ”Ikke  godkendt”.  En  studerende,  hvis praktikperiode bedømmes til ”Ikke godkendt”, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Bedømmes  også denne periode til ”Ikke godkendt”, er den studerende afskåret fra at fortsætte uddannelsen. For yderligere at styrke praktikkens uddannelsesmæssige kvalitet vil det i den kommende bekendtgørelse blive præciseret, hvilke opgaver der påhviler uddannelse   ssted, praktikinstitution og den studerende. Før  praktikperioden:  Uddannelsesstedet forbereder den studerende i henhold til målene for praktikperi o- den,  ligesom  det  forbereder  den  studerende  på  læring  i  praksis,  herunder  læringsformer  og  studiemetoder. Desuden vejleder uddannelsesstedet den studerende i arbejdet med at opstille læringsmål. Praktikstedet uda   r- bejder uddannelsesplaner  i  overensstemmelse  med  bekendtgørelsens  mål for  den  enkelte  periode.  Desuden udarbejdes  materiale  om  praktikstedet,  herunder  formål,  karakteristik  af  brugergruppe,  arbejdsmetoder  og evt. henvisninger til relevant litteratur. Uddannelsesplanerne kan evt. udarbejdes i samarbejde med uddannel- sesstedet. Den studerende udarbejder som led i studiet en praktikuddannelsesplan med angivelse af relatio- nerne  mellem  praktikken  og  studiet  i  øvrigt.  Der  fastsættes  nærmere  regler  om  praktikuddannelsesplanen. Den studerende er desuden forpligtet til at forberede sig på praktikken på grundlag af det udarbejdede mat  e- riale, herunder udarbejdelse af spørgsmål til praktikstedet samt læsning af relevant litteratur. Under praktikperioden: Praktikstedet fastlægger målet for praktikken i samarbejde med studerende og u   d- dannelsesinstitutionen, jf. gældende regler. Praktikuddannelsesplanen inddrages i fastlægge lsen af disse mål. Den studerende vedligeholder i samarbejde med praktikvejlederen praktikuddannelsesplanen med notater og aftaler om den løbende praktik i forbindelse med vejledning og midtvejsmøder mv. efter de gældende regler. Praktikuddannelsesplanen inddrages i uddannelsesstedets løbende evaluering og vejledning af den studere n- de og anvendes til om nødvendigt at korrigere forløbet og/eller styrke uddannelsesinstitutionens vejledning  s- indsats  over  for  den  studerende.  Den  studerende  skal  desuden  –  udover    deltagelse  i  praktikken  -  løbende forberede og efterbehandle arbejds- og studieopgaver i forbindelse med praktikken, herunder læsning af r  e- levant litteratur.

Efter praktikperioden: Praktikstedet udsteder en skriftlig praktikerklæring til den studerende og   uddannel- sesinstitutionen.  Erklæringen  udarbejdes  i  samarbejde  med  den  studerende  og  skal  indeholde  oplysninger om, hvilke arbejdsområder og funktioner den studerende faktisk har været beskæftiget med på praktikstedet og om den studerendes eventuelle særlig  e behov for fortsat praktik eller anden supplerende uddannelse. Er- klæringen indeholder praktikstedets bedømmelse af den studerende jf. de gældende regler. Uddannelsesst e- det skal efterbehandle den studerendes praktikforløb og inddrage denne i den løbende ev  aluering og vejled- ning af den studerende og anvendes til om nødvendigt at styrke vejledningsindsatsen over for den studere n- de. Der vil fortsat være praktik på henholdsvis 1., 2. og 3. år i uddannelsen med et samlet omfang på 14 ECTS - point + 2 x 30 ECTS-point. I den nuværende uddannelse er mulighederne i realiteten begrænsede for lønnet praktik i en række releva n- te  typisk  personalemæssigt  små  pædagogarbejdspladser,  herunder  børnehaveklasser.  Disse  begrænsninger udgør et kvalitetsproblem for uddannelsen. På  b aggrund  af  folkeskolelovens  krav  om,  at  den,  der  skal  forestå  undervisningen  i  en  børnehaveklasse, skal have gennemført uddannelsen til pædagog, er det i særlig grad et problem, at studerende stort set ikke i praksis har fået mulighed for at gennemføre pra  ktikuddannelse i de lange praktikperioder i børnehaveklasser. Derfor forudsættes det, at KL og regionsrådene medvirker til, at mulighederne for lønnet praktik i børn e- haveklasser, små specialiserede institutioner for handicappede og tilsvarende institutione r for personer med sociale vanskeligheder forbedres væsentligt. Praktik i børnehaveklasser kan f. eks. kombineres med praktik i skolefritidsordninger. Bemyndigelsen i stk. 4 forventes anvendt til at styrke kravene til forberedelse, gennemførelse og bearbej d- ning  af  praktikuddannelsen  og  fastsætte  regler  om,  at  den  studerende  som  led  i  studiet  skal  udarbejde  en praktikuddannelsesplan  med angivelse  af relationerne mellem praktikken og studiet i øvrigt. Praktikudda n- nelsesplanen justeres løbende gennem hele udda nnelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om uddannel- sesinstitutionernes pligt til af følge den studerendes uddannelse i praktikinstitutionen. Det er tanken, at den nuværende mulighed for studerende til at gennemføre enten 2. eller 3. års praktik i u dlandet vil blive videre- ført. Praktikforholdet skal som hidtil være et led i et uddannelsessamarbejde mellem institutionen og en eller flere institutioner i udlandet. Tilladelse til at gennemføre et ulønnet praktikophold i udlandet vil som hidtil berettige den studerende til SU i praktikperioden. Til § 9 Pædagoguddannelsen blev i 2001 en professionsbacheloruddannelse. Der indgår derfor    –  som i øvrige pr o- fessionsbacheloruddannelser – et professionsbachelorprojekt. Formålet med bachelorprojektet er, at den st    u- derende tilegner sig en særlig indsigt i et afgrænset emne eller område eller i en afgrænset problemstilling. Bachelorprojektet vil bl.a. skulle bedømmes på den studerendes evne til i bachelorprojektet at dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og information. Emnet for projektet skal være centralt i forhold til professionen. Bachelorprojektet er placeret sidst i uddannelsen for i videst muligt omfang at give mulig- hed for at etablere sammenhæng til såvel den praktiske som den teoretiske d   el af uddannelsen. Bemyndigelsen  til  at  fastsætte  nærmere  regler  tænkes  anvendt  til  at  beskrive  målet  med,  omfanget,  u d- formningen og tilrettelæggelse af bachelorprojektet. Til § 10 De  nærmere  regler  om  uddannelsen  vil  blive  fastsat  dels  med  hjemmel  i  dette    lovforslag  og  dels  med hjemmel i lov om mellemlange videregående uddannelser. Til nr. 1 Bemyndigelsen forventes anvendt til en skærpelse af adgangskravene til uddannelsen i forhold til den n  u- værende uddannelse. Adgangskravet vil blive en gennemført gymnas   ial uddannelse, social- og sundhedsassi- stentuddannelsen eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse med niveaukrav blandt andet i dansk. Et vist niveaukrav i dansk er en forudsætning for at gennemføre uddannelsen og for den senere udøvelse af p æ-

dagogisk  virksomhed.  Der  skal  fortsat  kunne  gives  adgang  for  ansøgere,  der  ikke  har  en  adgangsgivende uddannelse, hvis de ud fra en realkompetencevurdering anses for at have tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne gennemføre uddannelsen. Ansøgere, der ikke har  en adgangsgivende uddannelse med de fastsatte niveaukrav skal kunne optages ef- ter den enkelte institutions beslutning. Denne beslutning skal være begrundet i, at ansøgeren på anden vis har erhvervet sig kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav og af institutionen vurderes til at kunne gennemføre  uddannelsen.  Det vil f. eks. kunne være tilfældet, hvis ansøgeren har en erhvervsu d- dannelse med et passende niveau i blandt andet dansk. Det forudsættes, at en institutions afgørelse om opt   a- gelse på baggrund af en realkompetencevurdering, som noget nyt også skal være bindende for andre instit u- tioner, hvor den pågældende ansøger vil søge optagelse. Institutionen skal iagttage principperne for god fo r- valtningsskik. Til nr. 2 Studieordningen skal indeholde de af institutionen inden for uddannelsesbekendtgørelsens rammer fastla g- te regler om uddannelsen. De nærmere regler skal sikre, at studieordningerne lever op til en landsdækkende standard. Til nr. 3 Bemyndigelsen  forventes  anvendt  til  præcis  ering  af  deltagelsespligten,  herunder  mødepligten,  og  kons e- kvenserne ved manglende opfyldelse af pligten. Til visse dele af uddannelsen, herunder praktikken, vil der blive fastlagt mødepligt. Der vil blandt andet blive fastsat regler om mødepligt ved undervi  sningsformer og i fag og fagområder, som kræver flere studerendes samtidige medvirken. Hvis den studerende ikke har opfyldt deltagelsespligten, herunder mødepligten, skal det medføre, at den studerende pålægges at indhente det fo r- sømte. Reglerne vil blive  udarbejdet i samarbejde med relevante rektorforsamlinger. Herudover vil det blive fastsat, at opfyldelsen af deltagelsespligten, skal være en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve. Til nr. 4 Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til i den kommende bekendtgørelse om uddannelsen at stille øgede og mere ensartede prøvekrav i forhold til kravene i den nuværende uddannelse. Der vil som nu blive en 1. årsprøve  og  tre  praktikperioder,  der  alle  skal  bestås  for,  at  den  studerende  kan  gå  videre  på  uddanne lsen. Desuden vil indførelse af CKFer betyde mere ensartede grundlag for bedømmelse af de studerendes præst a- tioner. Til nr. 5 Der er fastsat regler om lærerkvalifikationer i bekendtgørelse om lektorbedømmelse ved Centre for Vid e- regående Uddannelse og andre  institutioner for mellemlange videregående uddannelser. Fremtidige ændri   n- ger heraf vil få hjemmel i den foreslåede bestemmelse. Til nr. 6 Ministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionens behandling af klager fra de studerende over uddannelsesinstitutionens afgørelser, herunder om klagefrist og om krav til sagsbehandlingen. Det forudsæ   t- tes fastsat, at institutionerne skal praktisere god forvaltningsskik. Til § 11 De kommende regler i uddannelsesbekendtgørelsen om merit (fritagelse for dele af ud dannelsen på grund af  særlige  uddannelses  -  eller  beskæftigelsesmæssige  forudsætninger)  vil  lægge  vurderingen  af  ansøgerens kvalifikationer i de konkrete tilfælde ud til institutionerne. Merit  skal sikre  overgangsmuligheder  mellem  uddannelserne  og  bidrage  til  så  vidt  muligt  at  undgå  do  b- beltuddannelse. Personer, der kan dokumentere særlige kvalifikationer, som helt eller delvist modsvarer el  e-

menter i pædagoguddannelsen, kan få en tilsvarende afkortning af uddannelsen. Institutionerne skal foretage individuelle vurderinger med henblik på, at ansøgernes konkrete kvalifikationer tages i betragtning. Muligheden  i  stk.  2  tager  sigte  på  at  fremme  pædagoguddannelsens  tilgængelighed  for  studerende  med handicap. Til § 12 Uddannelsen bliver i dag udbudt i hele landet, dels på Centre for Videregående Uddannelse, CVUere, dels på enkeltstående seminarier. Til § 14 Institutionen  skal  ved  behandling  af  klager  fra  de  studerende  iagttage  principperne  for  god  forvaltnings- skik. Bestemmelsen indebærer, at der kun er klageadgang ti  l Undervisningsministeriet, i det omfang der er fastsat regler herom. Dog kan institutionens afgørelser for så vidt angår retlige spørgsmål altid indbringes af den studerende, hvis retsstilling afgørelsen vedrører. Bestemmelsen er identisk med § 28 i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende i n- stitutioner for videregående uddannelser m.v. Til § 15 Overgangsbestemmelser  for  studerende,  der  er  begyndt  på  deres  uddannelse  før  lovens  ikrafttræden,  vil blive fastsat i den kommende bekendtgøre lse om uddannelsen. Til § 16 De pædagogseminarier, der ikke indgår i CVUer og dermed er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., er omfattet af kapitel 2 om institutionerne i den nuværende lov om uddannelse af pædagoger. Det foreslås at bestemmelserne i kapitel 2 i den gældende lov forsat finder anvendelse for disse enkeltstående seminarier. Til § 17 Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den nuværende lov.

Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Herved bekendtgøres lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. se p- tember 1996, med de ændringer, der følger af § 16 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 10 i    lov nr. 478 af 31. maj 2000, § 4 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 og § 28 i lov nr. 483 af 31. maj 2000. Den be- kendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2001, jf. § 22 i lov nr. 263 af 12. april 2000. Kapitel 1 Uddannelsen § 1. Uddannelsen har til formål at uddanne pædagoger til at arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder eller psykiske eller fysiske handicap. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den teoretiske viden og praktiske erfa   ring, der er nø d- vendig for at kunne arbejde som pædagog, og skal bidrage til at fremme de studerendes perso  nlige udvikling samt bidrage til at udvikle de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. § 2. Uddannelsen varer 3½ år og tilrettelægges således, at der veksles mellem undervisning på i    n- stitutionen, jf. § 6, og praktik. Stk. 2. Undervisningen på institutionen omfatter for alle studerende følgende fag: Pædagogik, psykologi, sociale fag, sundhedsfag, dansk, musik, bevægelsesfag, værkstedsfag, drama, naturfag og faget kommunikation, organisation og ledelse. Fagene kan samles i følgende faggrupper: Pæd   a- gogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag og aktivitets- og kulturfag. Stk. 3. Herudover kan institutionens underv    isning omfatte andre studieaktiviteter. Stk. 4. I uddannelsen indgår arbejde med et eller flere specialer. Stk. 5. Praktikken omfatter øvelsespraktik og lønnet praktik. Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen, herunder om d e stude- rendes pligt til at deltage i undervisningen ved institutionen og øvelsespraktikken og om uddanne l- sens afslutning. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om: 1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen. 2) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver. § 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende med særlige uddannelses - el- ler beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen. Mi nisteren kan endvide- re fastsætte regler om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at den lønnede praktik, jf. § 2, stk. 5, for handicappede studerende og for studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i udlandet, helt eller delvis kan erstattes af ulønnet praktik. § 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forslag fra praktikpladsudvalgene, jf. §   19, antallet af uddannelsespladser på institutionerne.

Stk. 2. Ministeren k    an fastsætte regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på institut   i- onerne. § 5. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs - og udviklingsarbejde. Kapitel 2 Institutionerne § 6. Undervisningen foregår på statsseminarier, på private seminarier eller på Centre for Vider    e- gående Uddannelse (CVU’er), der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædag   o- ger. Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren. Stk. 3. For de godkendte CVU’er gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videregående U d- dannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et statsseminarium kan undervisningsministeren be- slutte, at seminariet overgår til at blive en selvejende institution. Stk. 2. Bestemmelserne i    ¹⁾lov om selvejende institutioner for videregående u ddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder ti  l- svarende anvendelse. § 7. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfa    t- tende planlægning til opfyldelse   af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen. Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg. Go   d- kendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skø   n- nes uegnet til at fortsætte sin virksomhed. § 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er  behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse. § 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse. § 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de ud   dannede pæ- dagogers arbejdsområder og fra lokalsamfundet. De studerendes råd , jf. §   13, udpeger to repræse  n- tanter til seminariets bestyrelse. Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtæ g- ter og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisningsministeren. Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden. § 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelses- institution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private sem    inarier ansætter og afskediger bestyrelsen seminariets rektor og efter fo  r- slag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere. Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bes    tyrelsen indstilling til ministeren om ansættelse og afsked  i- gelse af seminariets rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige me darbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen. Bestyrelse n kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer. § 11. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud eller bevillinger. Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte, 1) at bestyrelsens opgave eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af mini- steren, eller 2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut. Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan unde r- visningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsæ t- te et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut. § 12. Rektor er seminariets pædagogiske   leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet. § 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse. Stk. 2. De s    tuderendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som semin   a- riet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gæ l- der dog ikke udvalg m.v., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Under- visningsmini steren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerendes råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd. Stk. 3. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre et fæ l- les råd. § 14. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videreg  å- ende Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. §  5 om for- muens anvendelse ved seminariets ophør, §  5 a om sammenlægning og spaltning, § 8, stk. 3  -5, om habilitet m.v., kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapita   l- forvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed og kapitel 9 a om tilsyn m.v. Kapitel 3 Tilvejebringelse af praktikpladser § 15. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal i samarbejde stille egnede praktikpladser til r å- dighed for uddannelsen i overensstemmelse med det fastsatte antal uddannelsespladser, jf. § 4, stk. 1, og med de regler, der er fastsat i medfør af §  2, stk. 6. Stk. 2. Statslige institutioner og private institutioner, der modtager statstilskud, er forpligtet til at stille egnede praktikpladser til rådighed for øvelsespraktikken.

§ 16. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Bornholms, Fred  e- riksberg  og Københavns Kommuner. § 17. Der nedsættes praktikpladsudvalg for pædagoguddannelsen af et eller flere amtsråd efter u n- dervisningsministerens bestemmelse. Ministeren bestemmer, hvilke uddannelsesinstitutioner der helt eller delvis hører under det enkelte udvalg. Hvis et udvalg alene nedsættes af ét amtsråd, udp   e- ges udvalget således: Amtsrådet ............................................ 1 Kommunalbestyrelserne i amtsråd s- kredsen ................................................ 3 De færdiguddannedes organisationer  .. 2 Stk. 2. Hvis udvalget nedsættes af flere amtsråd i fællesskab, fastsættes antallet af medlemmer i samme forhold som efter stk. 1. Stk. 3. Rektorerne for de institutioner, der i henhold til stk. 1 hører under praktikpladsudvalget, e l- ler den, de bemyndiger hertil, er tilforordnet praktikpladsudvalget. Stk. 4. Praktikpladsudvalgets formand vælges af og blandt de kommunale medlemmer. Stk. 5. Praktikpladsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 6. Amtsråd, der er repræsenteret i udvalget, stiller sekretari atsbistand til rådighed for prakti k- pladsudvalget. § 18. (Ophævet). § 19. Ud fra en vurdering af det fremtidige behov for færdiguddannede pædagoger i området og muligheden for at skaffe praktikpladser på institutionerne afgiver praktikpladsudvalget forslag  til undervisningsministeren om antallet af uddannelsespladser på institutionerne. Stk. 2. Praktikpladsudvalget koordinerer arbejdet med at tilvejebringe praktikpladser. Udvalget træffer beslutning om fordeling af praktikpladserne mellem institutionerne, de  r har pligt til at udnyt- te dem. Stk. 3. Et praktikpladsudvalg kan indgå aftale med et andet praktikpladsudvalg om at udnytte praktikpladser, der er tilvejebragt af det andet praktikpladsudvalg. § 20. Institutionerne fordeler de studerende mellem de anviste praktiksteder, der har pligt til at modtage dem. § 21. Diakonhøjskolen i Århus har efter nærmere aftale med praktikpladsudvalg, der fordeler praktikpladser mellem institutioner, der udbyder pædagoguddannelsen i Århus Amtskommune, ret til at få stillet pra ktikpladser til rådighed for diakonelever. Kapitel 4 § 22. (Ophævet) Kapitel 5 Efter- og videreuddannelse § 23. (Ophævet) § 23 a. (Ophævet)

§ 23 b. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben uddan nelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Kapitel 6 Klage § 24. Seminariernes afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan p  å- klages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter næ rmere regler om adgangen til at klage og kan herun- der bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klag  e- nævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for u n- dervisningsministeren. Kapitel 7 Ikrafttrædelses  - og overgangsbestemmelser § 25. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i kapitel 2   - 5 træder dog i kraft den 1. august 1991. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsregler for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1992. § 26. Undervisningsministeren kan for perioden indtil den 31. januar 1996 fastsætte regler om særligt tilrettelag  te uddannelsesforløb for personer med særlige uddannelses   - og beskæftigelse  s- mæssige forudsætninger. Ministeren kan i denne forbindelse fravige reglerne i lov om åben udda n- nelse. § 27. Lov om uddannelse af børnehave - og fritidspædagoger, jf. lovbekendtgørel   se nr. 769 af 10. november 1986, ophæves. Stk. 2. (Udeladt). Stk. 3. (Udeladt). § 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1139 af 21. december 1994, hvis § 1 indsatte § 3, stk. 2, samt ændrede affattelsen af §   10, trå dte i kraft den 23. december 1994. § 3, stk. 2, havde dog først virkning fra den 1. februar 1995. Lov nr. 312 af 24. april 1996, som tilføjede §  2, stk. 7, § 6 a, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 7 a, ændrede §11, stk. 1, tilføjede §  11, stk. 3, og ændrede §   14 og § 24, træder i kraft de  n 1. januar 1997 og in- deholder i § 5 følgende overgangsbestemmelser: »Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgøre l- se nr. 677 af 29. juli 1992, ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestø   tteloven, for- bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende institutioner for videregående u d- dannelser m.v. finder tilsvarende anvendelse: 1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse, 2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav, 3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997 eller ved senere overgang til selveje og 4) § 34 om overdragelse af statens udstyr mv.«

Lov nr. 415 af 22. maj 1996, som ændrede §   22, stk. 2, kapitel 5 og § 24, stk. 1, træder i kraft den 1. august 1997 og indeholder i § 3 følgende overgangsbestemmelser: »Stk. 1. Tjenestemænd, der er ansat ved Socialpædagogisk Højsko le eller årskursus for Børneh  a- ve- og Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks Pædagoghøjskole, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af de to institutioners  nedlæggelse, men kan ved overgang til tjeneste ved Danmarks P  æ- dagoghøjskole vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole afholder udgifterne til løn og pensionsbidrag for de i stk. 1 næv  nte tjenestemæ  nd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. U dgifterne til aktuel pension afholdes af staten.« Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 16 ændrede §   1, stk. 2, § 9, stk. 1, og § 13, træder i kraft den 1. januar 2001. Lov nr. 478 af 31. maj 2000, hvis § 10 ændrede § 14, trådte i kraft den 1. juli 2000. Lov nr. 482 af 31. maj 2000, hvis § 4 ændrede §   2, stk. 1, stk. 2, stk. 3, stk. 6 og stk. 7, § 4, stk. 1 og 2, § 6, § 14, og § 17, ophævede §   18 og ændrede §   19, § 20, § 21 og § 22, stk. 1 og stk. 2, trådte i kraft den 1. juli 2000. Lov nr. 483 af 31. maj 2000, hvis § 28 ændrede §   22, stk. 2, ophævede §§   23 og 23 a og ændrede § 23 b og § 24, stk. 1, trådte i kraft den 1. juli 2000. 1) Lovens titel ændret ved § 1 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående m.v. og en række andre love. (Etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelser (CVU’er)).