Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 2. november 2005 Sags nr.: 072.891.121 Samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, ungdom og kultur) den 14. - 15. november 2005. Punkter ad uddannelse og ungdom. 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et integreret program for livslang læring   (KOM (2004) 474) endelig (side 3) - delvis politisk enighed 6. Udkast til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for med- lemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om mobilisering af Eu- ropas intellektuelle ressourcer: Hvordan de videregående uddannel- sers bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres (side 16) - vedtagelse 7. Udkast til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om udvikling af ev- ner og kompetencer i forbindelse med fremme af Lissabon- strategiens mål (side 24) - vedtagelse 8. Rådets og Kommissionens 2. fælles interimsrapport om arbejds- programmet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” (side 26) - debat 9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et ”Unge i aktion”-program for perioden 2007 – 2013 (side 28) (KOM (2004) 471) endelig - delvis politisk enighed 10.    Udkast til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for med- lemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om unge europæeres bekymringer – implementering af den europæiske ungdomspagt og fremme af aktivt borgerskab (side 34)

2 - vedtagelse 11.    Bringe Europa tættere på dets unge borgere (side 35) - debat 12.     Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets henstilling om yderlige- re europæisk samarbejde om kvalitetssikring inden for videregåen- de uddannelse (KOM(2004) 642 endelig) (side 37) - A-punkt

3 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et integreret program for livslang læring   (KOM (2004) 474) endelig - delvis politisk enighed Resumé Kommissionen har den 14. juli  2004 ved KOM (2004) 474 endelig vedtaget forslag til Rådet og Parlamentets beslutning om vedtagelsen af et nyt integreret program for livslang læring. Formandskabet foreslår, at der vedtages en delvis politisk enighed om forslagets indholdsmæssige dimensioner. Budgetrelaterede spørgsmål afventer enighed for fællesskabets samlede finansielle rammer for perioden 2007-2013. A. Baggrund og indhold Kommissionen vedtog på sit møde den 14. juli 2004 bl.a. ovennævnte nye programforslag på uddannelsesområdet for perioden 2007 - 2013. Forslaget afløser størstedelen af den eksisterende vifte af programmer på uddannelsesområdet. Kommissionen foreslår, at beslutningen baseres på artikel 149 og 150 i EF traktaten. Det fremgår af disse artikler, at uddannelse og erhvervsud- dannelse er national kompetence og at Fællesskabet kan støtte og supple- re medlemsstaternes egen indsats. Afgørelser baseret på artikel 149 og 150 skal træffes med hjemmel i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Parlamentet Et integreret program for livslang læring skal bygge på de nuværende Sokrates og Leonardo da Vinci programmer, eLearning programmet, Europass initiativet samt de aktiviteter, der finansieres via handlingspro- grammet for organisationer, der er aktive på europæisk niveau. Yderlige- re mere vil Erasmus Mundus programmet blive indarbejdet som et ekstra program i det integrerede program fra 2009. Med forslaget vil fællesskabet imødekomme udfordringer: fra den opmærksomhed, der i stigende grad er på livslang læring, som et svar på udfordringer knyttet til videnssamfundet samt de demografiske forandringer, der er knyttet til den rolle, som uddannelse og erhvervsuddannel- se har i forhold til Lissabon strategien, samt Bologna og Køben- havner processerne, der er knyttet til behovet for at imødekommende den mangel på synergi, der er i forhold til den eksisterende programstruktur, der er knyttet til behovet for at simplificere og rationalisere Fæl- lesskabs lovgivningen ved at skabe et integreret ramme for finan- siering af en bred vifte af aktiviteter. Overordnede målsætninger for det nye program:

4 at bidrage til udvikling af kvalitet i forhold til livslang læring og fremme af innovationer og en europæisk dimension i systemer og praksis på området, at hjælpe til at forbedre kvalitet, attraktivitet og adgang til livslang læring i medlemsstaterne, at styrke bidraget fra livslang læring til den personlige tilfredsstil- lelse, samfundsmæssig samhørighed, aktivt medborgerskab, lige- stilling mellem kønnene og deltagelse af personer med særlige behov, at bidrage til at fremme kreativitet, konkurrencedygtighed, be- skæftigelsesdygtighed og iværksætterånd, at fremme fremmedsprogsindlæring og sproglig diversitet, at forstærke den rolle, som livslang læring kan spille for dannelse af fornemmelsen af et europæisk statsborgerskab samt opfordre til tolerance og respekt for andre mennesker og kulturer, at fremme samarbejde om kvalitetssikring i alle uddannelses- og erhvervsuddannelsessektorer i Europa, at udnytte resultater, innovative produkter og processer og ud- veksle god praksis inden for de områder, der dækkes af pro- grammet. Programmet foreslås at omfatte følgende aktiviteter: Comenius programmet (skole- og gymnasieområdet), som skal dække samme områder som for nærværende samt ”school-twinnings” aktiviteter fra det nuværende eLearning program, Erasmus programmet (området for de videregående uddannelser), som dels skal dække de samme områder som for nærværende og dels mo- bilitet fra videregående uddannelser til virksomheder (p.t. del af Leonardo da Vinci-programmet), Leonardo da Vinci programmet (området for erhvervsuddannelser), som skal dække de samme områder som for nærværende, minus mo- bilitet fra videregående uddannelser til virksomheder, og udvikle nye partnerskabs aktioner bestående af mindre projekter, der til- lader erhvervsuddannelsesinstitutioner at samarbejde om temaer af fælles interesser Grundtvig programmet (området for almen voksenuddannelse), som skal dække de samme områder som for nærværende, samt styrke mo- biliteten på området. Et tværgående program, der skal bestå af fire nøgleaktiviteter, herun- der Arion og Cedefop-studiebesøg samt aktiviteter knyttet til po- licy-udvikling, tværgående sprogaktioner, nye innovative (eLear- ning) baserede tilgange til at undervise og lære, udnytte og over- føre gode projektresultater til institutioner på europæisk, natio- nalt, regionalt og lokalt niveau. Jean Monnet programmet (støtte til undersøgelser og studier), der skal dække samme områder som for nærværende samt støtte til insti-

5 tutioner og organisationer, der er aktive inden for uddannelse og erhvervsuddannelse på europæisk niveau. Det foreslås desuden, at programmet administrativt gøres mere simpelt ved bl.a. at indføre en proportionalitet mellem administrative og regn- skabsmæssige krav og tilskuddets størrelse. Til gennemførelse heraf vil Kommissionen på et passende tidspunkt præsenterer ændringer i det finansielle regulativ.   Det foreslås ydermere, at programmet får en mere decentral struktur, hvor flere aktiviteter skal styres på nationalt niveau af de nationale agen- turer. Disse skal administrere mobilitets aktiviteter, mindre partnerskaber mellem institutioner, overførsel af innovative projekter inden for er- hvervsmæssig uddannelse samt opgaver vedrørende spredning og udnyt- telse af resultater. Den delvise politiske enighed vedrører de dele af forslaget til det nye program, som ikke omhandler de finansielle forhold. Kommissionen har foreslået et budget på EUR 13,62 mia. svarende til ca. 102 mia. danske kroner til gennemførelsen af programmet. B.   Nærhedsprincippet Kommissionen har anført, at forslaget er i overensstemmelse med nær- hedsprincippet, da formålene med den foreslåede foranstaltning i forbindelse med det europæiske samarbejdes bidrag til uddannelse af høj kvalitet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for multilaterale partnerskaber, tværnational mobilitet samt udvekslinger af oplysninger mellem medlemslandene.   Fra dansk side er man enig i Kommissionens betragtninger og finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. C.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Den delvise politiske enighed vedrører ikke umiddelbart de finansielle forhold. I forbindelse med implementeringen af forslaget vil der skulle afholdes udgifter til national administration m.v. Størrelsen heraf vil afhænge af såvel programmets samledes finansielle størrelse samt af graden af decentralisering. Disse udgifter vil blive afholdt inden for de kommende rammer. D.   Høring Forslaget har været til høring i EU-specialudvalget.   Undervisningsministeriet har modtaget høringssvar fra: - Dansk Arbejdsgiverforening - Danmarks Farmaceutiske Universitet

6 - Danmarks Pædagogiske Universitet - Danmarks Tekniske Universitet - Danske Studerendes Fællesråd - Danske Lærerorganisationer International (ingen bemærkninger – henholder sig til FTF’s svar) - Frie Grundskolers Fællesråd (ingen bemærkninger) - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - Kommunernes Landsforening (ingen bemærkninger) - Københavns Universitet - Landsorganisationen i Danmark - Roskilde Universitetscenter - Syddansk Universitet - Aalborg Universitet Dansk Arbejdsgiverforening DA finder det afgørende, at de nye programmer fungerer i sammenhæng med  Lissabon-strategien  og  de  processer,  der  er  vedtaget  på  uddannel- sesområdet. Programmerne skal gennem innovative projekter både akti- vere  og  initiere  disse  politikker.  De  skal  således  medvirke  til  at  skabe sammenhæng mellem de overordnede mål og de eksisterende politikker – både nationalt og europæisk. DA mener, at prioriteterne for programmerne bør være i overensstem- melse med de fastlagte mål for bl.a. processen om de konkrete fremtidige mål og Københavner-processen.   DA finder, at Kommissionens forslag til uddannelsesprogrammer er et væsentligt skridt i den ønskede retning. På den anden side synes pro- grammernes mål ikke at være i fuld overensstemmelse med Lissabon- strategien og processernes mål, idet der lægges stor vægt på mobilitet og samarbejde over grænserne og mindre på understøttelse af de fælles mål, som er fastlagt i de 5 europæiske benchmarks. Det medfører ifølge DA samtidig, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på virksomhedernes behov – og dermed manglende understøttelse af mål- sætningen om virksomhedernes konkurrenceevne og uddannelsespolitik- kens medvirken hertil. Det understreges af, at arbejdsmarkedets parter ikke synes tilstrækkeligt indtænkt i programmernes design. Et integreret program DA er tilfreds med, at de programmerne samles under en fælles over- skrift, og at der nedsættes en overordnet programkomite, der skal fast- lægge fælles aktioner og procedurer.   Til gengæld er det ifølge DA ikke tilfredsstillende, at den overordnede programkomite ikke får til opgave at fastlægge en fælles strategi. Da pro- grammerne skal fungere fra 2007 til 2013 er det vigtigt, at der ud fra de overordnede prioriteter gives mulighed for at udvikle programmernes mål i løbet af perioden, så der er synergi mellem de løbende europæiske udfordringer og programmernes aktioner.  

7 DA mener, at det tilsvarende må være naturligt, at arbejdsmarkedets par- ter er repræsenteret i en sådan overordnet programkomite. DA er tilfreds med, at de hidtidige enkeltprogrammer fastholdes men udformes med en bedre afgrænsning (flytningen af en del af Leonardo til Erasmus), så indsatsen bliver sammenhængende på de enkelte uddannel- sesområder. Et styrket program DA er tilfreds med, at programmerne får en bred virkning men sætter spørgsmålstegn ved forudsætningen om, at mobiliteten har effekt på både individer og institutioner. Det er ifølge DA langt vigtigere, at ud- dannelsesområdernes internationale og globale erfaring bringes i over- ensstemmelse med virksomhedernes behov f.eks. inden for Leonardo da Vinci programmet. Hvis ikke det sker, mener DA, at programmerne ikke vil kunne leve op til Lissabon-strategien. Samtidig mener DA ikke at målene for mobilitet alene er kvantitative, og påpeger at der ikke opstilles mål for hvilket sigte, der skal være med hen- holdsvis mobiliteten og samarbejdet. Desuden afspejler de kvantitative mål ikke programmernes overordnede sigte, så der er risiko for, at aktivi- teten ikke er relevant i forhold til de overordnede målsætninger. Et enklere program DA er enig i, at forenklinger i administrationen er nødvendige, hvis pro- grammerne skal have en effekt. Mange ansøgere på virksomheder har undladt at søge Leonardo da Vinci programmet, fordi administrationen langt har oversteget det udbytte, der måtte komme af ansøgningen.   DA ser derfor frem til Kommissionens forslag på dette punkt og kan kun understøtte synspunktet om, at det er en forudsætning for pro- grammernes succes. Samtidig mener DA at midlerne har været så små, at sandsynligheden for at opnå støtte har været ringe. DA håber derfor på, at Leonardo da Vinci programmet vægtes højt, så det reelt er muligt at understøtte udviklingen af erhvervsuddannelser. Et mere decentralt program DA er enig i, at flere aktioner skal gennemføres nationalt frem for gen- nem fælles europæiske programkomiteer. Dels er den nationale viden om projekternes relevans afgørende, og sammenhængen til øvrige nationale projektaktiviteter er vigtig for projekternes effekt. DA forstår ikke formuleringen om, at disse aktioner skal rettes mod in- divider eller være i lille skala. Det er klart, at aktionerne skal være af rele- vans for medlemslandene. Men det er ifølge DA en uheldig formulering, at der gives eksempler som mindre partnerskaber mellem institutioner, overførsel af innovative projekter og udbredelse af viden om projekter.  

8 DA påpeger, at hverken virksomheder eller arbejdsmarkedets parter nævnes. Derfor er der ifølge DA ikke tale om en reel decentralisering eller en imødekommelse af de overordnede målsætninger om, at uddan- nelsespolitikken skal understøtte vækst og konkurrenceevne. Det giver ifølge DA ikke den ønskede sammenhæng til beskæftigelsesstrategien. DA mener, at disse formuleringer ikke i tilstrækkelig grad vil gøre det muligt nationalt at imødekomme hverken Lissabon-strategien eller un- derstøtte processerne på uddannelsesområdet. DA mener, at indsatsen vil være begrænset og ikke have sammenhæng med de nationale frem- gangsmåder for at opfylde de 5 benchmarks og de mere overordnede mål i Lissabon-strategien. Danmarks Farmaceutiske Universitet DFU noterer sig med glæde, at det planlægges at inkorporerer Erasmus Mundus  i  det  integrerede  program  fra  2009.  DFU  mener,  at  Erasmus Mundus åbner for interessante samarbejdsmuligheder for universiteterne rundt i og udenfor EU. DFU  velkommer  den  nye  mulighed  for  at  udveksle  studerende  til  er- hvervsvirksomheder   på   praktikophold   under   Erasmus   programmet. Denne mulighed tror DFU vil virke fremmende for udvekslingsaktivite- ten hos vores studerende. DFU mener, at det nye tværgående program specielt med hensyn til mu- ligheden for udvikling af ’policy’ og tværgående sprogaktioner synes me- get interessante og velkomne. Endelig ser DFU med stor glæde på forslaget om at gøre administratio- nen af programmerne mere decentralt og på forslaget om at indføre en proportionalitet  mellem  administrative/regnskabsmæssige  krav  og  til- skuddets størrelse. Danmarks Pædagogiske Universitet DPU  er  positiv  over  for  kommissionens  udspil,  idet  fællesskabspro- grammerne inden for mobilitet og samarbejde på uddannelses- og ung- domsområdet  yder  værdifuld  støtte  til  institutionernes  internationale samarbejde. DPU mener, at på et område præget af varierende begrebsbrug er forslagets artikel 3 med definitioner af centrale begreber på området et værdifuldt bi- drag til de nationale afklaringsprocesser.   Den foreslåede harmonisering og forenkling af procedurerne for de centrale aktioner i de forskellige programmer vurderer DPU som særdeles hensigts- mæssig, idet der er behov for større synergieffekt mellem programmer og aktioner mhp. at fremme et attraktivt og sammenhængende europæisk områ- de for videregående uddannelse (EHEA).    DPU støtter oprettelsen af et tværgående program med fokus på politisk udvikling som del af det integrerede program for livslang læring, idet der er

9 behov for øget fokus på de igangværende reformprocesser og tilpasning af national lovgivning.   DPU er positiv over for det signal, en øget budgetramme repræsenterer, og den forslåede forøgelse af mobilitetsstipendiers størrelse udgør et vigtigt inci- tament for realiseringen af den betragtelige stigning i antallet af mobilitetsak- tioner. Samtidig anfører DPU, at de meget ambitiøse mål for mobilitet kræ- ver fuld implementering af Lissabon konventionens målsætning om gensidig anerkendelse af kvalifikationer.   DPU ser ligeledes positivt på udsigten til en lettelse af institutionernes admi- nistrative byrde. DPU er enig i, at institutionernes finansielle og administrati- ve forpligtelser bør stå i rimeligt forhold til tilskuddenes størrelse, idet en højere grad af fleksibilitet vil forbedre institutionernes vilkår for at leve op til Bologna processens målsætninger. Danmarks Tekniske Universitet DTU  mener,  at  de  overordnede  målsætninger  for  det  nye  program  er velvalgte, men antallet er så stort, at programmet virker uafgrænset. DTU mener, at for mange aktiviteter vil kunne påberåbe sig at høre til inden for  programmets  målsætninger.  DTU  foreslå  derfor,  at  Kommissionen fokuserer  yderligere  på  målet  om  at  øge  konkurrencekraften  gennem innovation, kvalitet, kreativitet, konkurrencedygtighed og kvalitetssikring, så  hovedmålet  bliver  livslang  læring  i  forhold  til  oparbejdelse  af  er- hvervskompetencer.   Derudover mener DTU, at det væsentligt at sikre: at  relevante  parter  –  herunder  særligt  universiteterne  –  har  ad- gang til programmerne, idet det er afgørende, at det bliver forsk- ningsbaserede kompetencer, der udvikles og tilbydes som efter- og videreuddannelse.   at mulighederne og rammerne for programmet bliver meget kla- re. DTU vil gerne bistå med rådgivning omkring, hvorledes pro- grammerne bedst udformes, så de matcher den danske erhvervs-, forsknings-, og uddannelsesstruktur. Ifølge DTU indeholder det integrerede program for livslang læring man- ge elementer, der er hensigtsmæssige for DTU i arbejdet med at fremme internationaliseringen. DTU hæfter sig særligt ved: en mere decentral struktur, der vil lette sagsbehandlingen betyde- ligt. Dog kræver det en koordinering de nationale agenturer imel- lem  for  eksempel  i  form  af  et  netværk,  og  at  netværket  plejes. Det er vigtigt, at der er konsensus mellem de nationale agenturers praksis,  da  en  decentralisering  kan  resultere  i  udsving  i  ansøg- ningsvilkårene i medlemslandene. Det bliver afgørende, hvordan programmets aktiviteter operationaliseres, og hvilke krav der op- stilles for deltagende parter. Så snart mere konkrete dokumenter foreligger omkring dette, vil DTU meget gerne deltage i en hø- ring/arbejdsproces herom.           simplificeringen  af  programmerne.  En  øget  gennemskuelighed for  både  institutionen  og  den  enkelte ansøger  vil på  sigt  kunne

10 føre til flere brugere af programmerne. Den lettere administrati- on og større ensretning af stipendierne er særdeles positivt for in- stitutionerne,  da  programmerne  på  nuværende  tidspunkt  er  ad- ministrativt tunge, og der bruges meget tid på behandling af de studerendes ansøgninger uanset stipendiets størrelse. flytningen af mobilitet i forbindelse med praktik for studerende fra videregående uddannelser fra Leonardo til Erasmus, hvilket er særdeles relevant for DTU’s studerende, da det giver større flek- sibilitet i valg af udrejsetidspunkt i uddannelsesforløbet samt gi- ver mulighed for den studerende for at deltage i projektoriente- rede forløb i tilknytning til en virksomhed. Øget fokus på samar- bejdet mellem de højere læreanstalter og virksomheder giver bed- re  muligheder  for  tilpasning  af  uddannelsen  i  forhold  til  efter- spørgslen på arbejdsmarkedet.   udvidelsen  af  det  nuværende  Erasmus  lærermobilitetsprogram med  undervisningsperioder  på  minimum  et  semester  og  maksi- mum  et  år  (Erasmus  orlov).  Underviserne  er  afgørende  for,  at uddannelsen  får  en  international  orientering,  så  lærerudveksling vil i høj grad være en måde at promovere udlandsophold overfor de studerende. Lærermobilitet vil også fremme den sproglige di- mension, da det resulterer i en øgning i antallet af engelsksproge- de kurser på institutionerne. samarbejde  organiseret  i  tematiske  netværk  og  joint  degrees  vil udvikle  den  europæiske  dimension  i  programmet  og  fremme samarbejdet  om  kvalitetssikring  i  uddannelsessystemet.    Det  er vigtigt, at mulighederne bliver gode for, at nye koncepter kan af- prøves i samarbejde mellem parter fra flere forskellige medlems- stater. Danske Studerendes Fællesråd DSF er generelt glade for at der nu bliver ryddet op i programfamilien og tilført flere midler. DSF mener, at mobilitet er en vigtig brik i spillet om at forbedre de europæiske uddannelsessystemer – under hensyntagen til nationale forskelligheder.   DSF mener, at mobilitetsprogrammerne hidtil har været noget af et vild- nis  at  finde  rundt  i,  og  håber  derfor  at  den  nye  generation  vil  fremme overskueligheden og dermed tilgængeligheden.   DSF understreger, er også et meget positivt træk at administrationen af programmerne bliver yderligere decentraliseret til nationale enheder. Transparens vs. konvergens Den eneste virkelig store problematik i forslaget er ifølge DSF sprogbru- gen omkring hvorvidt det nye integrerede program støtter op om "kom- petence-konvergens" eller "kompetence-transparens".   Det er ifølge DSF helt afgørende, at holde fast i, at der på uddannelses- området  skal  være  transparens  via  kompetencebeskrivelser,  men  at  EU ikke arbejder mod ensretning/harmonisering/ konvergens af indhold og uddannelsesmetoder/-systemer. Generelt kan DSF ikke finde en entydig

11 definition af begrebet konvergens ift. uddannelse, og er derfor skeptiske over for brugen af det. Ifølge DSF slås det indledningsvis i det medfølgende memorandum fast, at der ikke arbejdes på at regulere indhold af uddannelser eller uddannel- sessystemer: p. 8: Afsnit 4. "[&] the new programme continues, as with the past generations  of  Community  action,  to  focus  on  promoting and  optimising  cooperation between  Member  States  in  all  the  fields  of  lifelong  learning.  It  does  not  attempt  to intervene in the structure and content of education and training systems, but focuses on areas where European added value can be engendered." DSF peger på, at der på side 17 i det integredede Transversal Program- me's specifikke målsætninger, hvor der i Artikel 2.4,(e) (i) på side 17 står, at det integrerede program har som specifik målsætning at arbejde for: p. 17: ”to promote the convergence of Member States' education and training systems” Problemet optræder ifølge DSF igen i papiret på side 31 i Artikel 23(c), hvor der opremses yderligere specifikke målsætninger for HE-delen af det integrerede program, nemlig ERASMUS. ERASMUS-programmet skal: ”… increase the degree of convergence of higher education and advanced vocatio- nal education qualifications gained in Europe”. Her bruges ordet "konvergens", som klinger helt forkert i DFSs ører.   DSF spørger, om der virkelig menes "kompetence-konvergens" jf. over- sættelsen af Qualifications Framework som en dansk kvalifikationsnøgle? Hvis det er tilfældet, så står der ifølge DSF, at EU’s programmer arbejder for ensretning af slutkompetencer i uddannelser. Dette er ifølge DSF i strid med indledningens kommentar om programmets tilsigtede målsæt- ninger, der ikke skulle pille ved indhold og uddannelsessystemer. På side 41 i Artikel 38,(e) er der ifølge DSF igen overensstemmelse med memorandummets indledende bemærkninger, idet det her specificeres, at det integrerede program (transversal programme) skal arbejde for: p. 41: (e) ”action to support transparency and recognition of qualifications and competences including those acquired through non formal and informal learning”.   Sammenholdes  dette  med  Artikel  2,  afsnit  4,  punkt  (e),  romertal  (i)  på side 17, står der så vidt DSF læser teksten, at det integrerede transversal programme  både  går  ind  for  konvergens  i  EU's  uddannelses-  og  træ- ningssystemer og arbejder for at fremme gensidig anerkendelse af kvali- fikationer og dermed gennemskuelighed i de (højere) uddannelsessyste- mer i medlemslandene. Der er ifølge DSF enten tale om et paradoks eller om en problematisk formulering, der gør meningen uklar Side 14, artikel 1.2: DSF mener at EU-programmernes vigtigste formål er at fremme Bolog- na-processen. Derfor mener DSF, at det er forkert at skrive Lissabon- målsætningerne (for EU) ind i programdokumentet. Side 19, artikel 3(23): DSF  mener,  at  de  falder ind  under  betegnelsen  social  partners.  Derfor mener DSF at studenterorganisationer på nationalt og europæisk niveau bør indskrives i definitionen af social partners. I artikel 11) står at social partners har adgang til den hemmelige EU-komité som observatører.  I

12 artikel  38  nævnes  det  endvidere,  at  social  partners  kan  opnå  støtte  til study  visits.  DSF  mener,  at  studenterorganisationerne  bør  have adgang her. Erasmus DSF er meget glade for, at der i det nye program bliver indført stipendier til international praktik. DSF bider endvidere mærke i, at det fra europæisk hold forventes at man kan være mobil allerede efter ét års studier. Dette er DSF glade for, men   påpeger  at  nogle  institutioner  satser  meget  ensidigt  på  at  mobilitet  er noget, der fx kun foregår på kandidatdelen af en universitetsuddannelse. Det  bør  efter  DSFs  mening  også  være  muligt  på  bachelorniveau  eller tidligt på andre videregående uddannelser, således at fleksibilitet i syste- met bliver sikret.   DSF  påpeger, at  der  blandt  danske  studerende  er en  stigende  interesse for at bevæge sig uden for Europa, hvilket sikkert også er tilfældet i man- ge andre lande. Derfor så DSF gerne, at der fx i tilknytning til Erasmus Mundus var bedre muligheder for at europæiske studerende kan rejse ud af Europa, så der bliver tale om reel udveksling ind og ud af Europa og ikke et systematiseret brain gain-program.   Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF ser forslaget som udtryk for en klar forbedring set i forhold til de nuværende uddannelsesprogrammer. Kommissionens forslag skaber ifølge FTF en større overskuelighed og mindsker bureaukratiet i ansøg- ningsprocedurerne. Udvidelsen af samarbejdsmulighederne i Ungdoms- programmet er ligeledes positivt. Også den øgede økonomiske priorite- ring af programmer bør støttes i den danske holdning. FTF er derimod kritisk overfor omtalen af målet om skabelsen af et europæisk statsborgerskab. Uddannelsesprogrammernes målsætninger skal efter FTFs opfattelse ligge indenfor de generelle mål om gensidig inspiration, fremme af mobilitet mm. FTF opfordrer til, at der i forbindelse med implementeringen af de vedtagne programmer tilrettelægges en bred informationskampagne, der involverer alle programmernes interessenter. Københavns Universitet KU  støtter  at  de  nuværende  selvstændige  programpakker  kendt  som Sokrates og Leonardo samles i et integreret program for livslang læring.   Hermed mener KU, at der kan skabes større synergi og sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelse i en livslang kontekst samt at knyt- te uddannelse tættere op på de overordnede målsætninger i EU, specielt Lissabon strategien.   KU støtter at de nye uddannelsesprogram med dets smidigere og mere decentrale struktur forsøger at ændre den hidtidige til tider alt for bu- reaukratiske og centralistisk måde at organisere programmerne på. KU er

13 tilfreds med at dets kommentarer fra evalueringen er medtaget i bilagene til Kommissionens forslag.   KU støtter således fuldt intentionerne og de fastlagte mål. KU er dog bekymret for om de kommende forhandlinger vil udvande forslaget f.eks. forslaget om mere end fordobling af budgettet for programmet.   KU støtter de specifikke tiltag i specielt Erasmus programmet, ligesom indførslen af væsentlige mindre (og derved proportionale) omkostnings- krævende administrative rutiner og en øget decentralisering støttes. Dette vil ifølge KU sandsynligvis kunne medføre øget synergi, sammenhæng og fleksibilitet, hvilket er påkrævet.   KU gør specielt opmærksom på nødvendigheden af at gennemføre for- enklinger i programmet, hvis det fortsat skal være attraktivt for lærere og studerende. Desuden gør KU opmærksom på behovet for at tilføre pro- grammet instrumenter til sikring af kvaliteten. KU havde gerne set dette formål højere prioriteret og mere direkte tematiseret i det ellers udmær- kede forslag. Erasmus programmet KU støtter fuldt ud forslaget og specielt de nye muligheder (praktikop- hold, udveksling af administrativt personel og stigning i budget), men finder ikke at man alene herigennem sikrer en forbedring af kvaliteten og en højere grad af konvergens af uddannelsesmæssige kvalifikationer, som også er eksplicitte mål i forslaget. Det tværgående program KU støtter at det tværgående program skal være med til at sikre og un- derstøtte bedre dataindsamling samt statistik bl.a. i regi af Eurydice.   Jean Monnet programmet KU finder det positivt at Jean Monnet programmet påtænkes videreført. Landsorganisationen i Danmark LO kan generelt tilslutte sig intentionerne om at samle og gøre uddan- nelsesprogrammerne mere overskuelige gennem det integrerede program for livslang læring. LO hilser især velkomment   at programmet gøres mere simpelt ved bl.a. at indføre en propor- tionalitet mellem de administrative krav og tilskuddets størrelse.   at programmet får en mere decentral struktur, hvor flere aktivite- ter skal styres på af de nationale agenturer.   Roskilde Universitetscenter Artikel 24, s.32 RUC påpeger, at teksten placerer OM-midlerne mellem punkterne (a) og (b).  Det  fremgår  ifølge  RUC  ikke  klart,  om  OM-midlerne  hører  under mobilitet eller ej. Dette punkt er ifølge RUC vigtigt at få afklaret, da der i artikel 25 fastsættes en grænse for, hvor stor del af den samlede bevilling, der skal gå til mobilitet (85%).  

14 RUC mener, det er vigtigt, at de danske universiteter får mulighed for at bruge en del midler på OM, da det ikke, først og fremmest, er stipendi- ernes størrelse, der begrænser danske studerendes muligheder for at rejse ud  i  Europa,  men  derimod  manglende  seriøs  promovering  af  udveks- lingsprogrammerne  og  usikkerhed  vedrørende  kvaliteten  på  partneruni- versiteterne. RUC hilser velkommen, at der overordnet lægges op til store forenklin- ger vedrørende administrationen af programmerne, samt flere penge. Legislative Financial Statement, 5.2.1, s.65-67 RUC hilser større stipendier til studerende og lærere på udveksling vel- kommen. RUC mener dog ikke, det vil have den helt store effekt på dan- ske studerendes rejselyst – jævnfør kommentar til artikel 24. Til gengæl- der mener RUC at det vil betyde, at flere studerende kommer til Dan- mark, da de høje priser (især på bolig) afholder eller besværliggør ophold.   RUC savner, at forslaget eksplicit giver det enkelte universitet mulighed for at afstemme de individuelle stipendier efter værtslandets leveomkost- ninger.    5.2.1, s.66 Teksten  foreslår,  at  praktikanter  modtager  dobbelt  så  stort  stipendium som  studerende  på  udveksling.  Begrundelse  er  at  studerende  skulle  bo billigt og i det hele taget, gennem madordninger o.lign. have lavere leve- omkostninger end andre. Ifølge RUC holder denne begrundelse ikke stik i Danmark, hvor studenterboliger ikke er specielt billige, og hvor stude- rende ikke har adgang til billigere kost o.lign. and andre unge.   RUC  mener  derfor  at  et  dobbelt  så  stort  stipendium  til  praktikanter  i unødig grad favoriserer praktik frem for universitetsstudier. 5.2.1, s.68 Teksten opremser udgifter, der kan dækkes af OM-midlerne. Der nævner ifølge RUC ikke muligheden for at bruge OM-midlerne på de udrejsende studerende. RUC mener, at den mulighed er vigtig, da en del midler med fordel kunne bruges til at promovere og kvalitetssikre programmerne, og tilbyde de danske studerende flere services i forbindelse med udrejse end tilfældet er nu f.eks. i form af støtte til sprogkurser (i DK og udlandet) o.lign. Syddansk Universitet SU mener at det vil være hensigtsmæssigt at programmet administrativt gøres mere simpelt i form af enklere ansøgningsskemaer og kontrakter, samt  ved  at  indføre  en  proportionalitet  mellem  administrative/  regn- skabsmæssige krav og tilskuddets størrelse. Det  er  SUs  opfattelse  generelt  set,  at  ethvert  tiltag,  der  øger  graden  af fleksibilitet  og  minimerer  graden  af  unødig  administrativ  kontrol  (igen bevillingens  størrelse  taget  i  betragtning),  vil  være  ønskeligt.  Ifølge  SU lægges efter alt at dømme op til forbedringer på dette område.

15 SU påpeger, at den annoncerede stigning i både stipendie- og bevillings- størrelser  med  sikkerhed  vil  blive  godt  modtaget.  Blot  skal  man  være opmærksom   på,   at   den   bevilling,   der   tildeles   institutionerne   via EU/CIRIUS i forbindelse med "organising of mobility" (s. 67-68 ø.) ikke kun beregnes ud fra antallet af udgående studerende (hvilket sker i dag), men også på basis af antallet af indkommende studerende.                                                                              Aalborg Universitet Generelt finder AAU forslaget positivt. AAU understreger, at det er en god ide med et integreret program, som er mere enkelt, og med ansøg- ningsprocedurer, kontrakter mm som også er forenklede. Det kan dog undre AAU, at andre EU programmer ikke er integreret mere tydeligt – herunder EU-Kina, EU-Canada, EU-USA, EU-Japan, mm. AAU bifalder en decentralisering af programhåndteringen. AAUs erfa- ringer med Cirius er, at en national håndtering gør programmerne mere forståelige og mere nærværende for de involverede institutioner. AAU  bifalder  endvidere  en  stigning  i  legater  til  studerende  og  lærere, herunder at Erasmus-delen vil komme til at  inkludere praktikophold.   Det undrer AAU, at OM bliver udbetalt i henhold til det antal studeren- de, lærere m.m., der sendes ud. AAU spørger til om OM ikke også burde udbetales i henhold til det antal, der modtages, da arbejdsbyrden er lige stor, hvad enten der er tale om udgående eller indkommende studerende. - - - o 0 o - - - Forslaget har endvidere været drøftet på møde den 3. november 2004 i EU-specialudvalget. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:   Dansk Arbejdsgiverforening fandt, at arbejdsmarkedsparternes ekspertise også kunne bruges i komité sammenhængen. - - - o 0 o - - - Forslaget har endvidere været behandlet på mødet den 1. november 2005 i EU–specialudvalget. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:   Danske Lærerorganisationer International ville vide, hvornår program- met tidligst kunne vedtages. Undervisningsministeriet oplyste som svar herpå, at dette formodentligt tidligst kunne ske i november 2006. E. Europa-Parlamentets udtalelse Europa-Parlamentet har den 25. oktober 2005 vedtaget 71 ændringsfor- slag, hvoraf 34 er helt eller delvist indarbejdet i formandskabets kom- promisforslag. Ændringsforslag knyttet til forslagets finansielle forhold vil blive behandlet på et senere tidspunkt. F. Holdning

16 Foreløbig generel dansk holdning Fra dansk side er man generelt positiv overfor såvel forslagets målsæt- ninger som dets struktur, herunder etableringen af en horisontal aktion. Fra dansk side kan man tilslutte sig den delvise politiske enighed om forslaget. Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande Det forventes, at samtlige medlemsstater kan principielt tilslutte sig for- mandskabets forslag til delvis politisk enighed, som det foreligger, dog har enkelte medlemsstater et par reservationer på mindre væsentlige om- råder.   G.     Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen ved grundnotat af 21. september 2004 samt ved samlenotat af 4. november 2004. 6. Udkast til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om mobilise- ring af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan de videre- gående uddannelsers bidrag til Lissabon-strategien kan mak- simeres - vedtagelse Resumé: Formandskabet har foreslået, at der vedtages en blandet resolution som opfølgning på Kommissionens meddelelse om mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan de videregående uddannelsers bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres (Kom (2005) 152 endelig). Med vedtagelsen af resolutionen lægges der op til, at der etableres peer-learning aktiviteter for interesserede lande samt at samarbejdet med videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande styrkes. A. Baggrund og indhold Med udgangspunkt i ”Kommissionens meddelelse om mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan de videregående uddannelsers bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres (Kom (2005) 152 ende- lig)”, har formandskabet udarbejdet et udkast til resolution om dette emne. I udkastet understreges bl.a. vigtigheden af: at gøre de videregående uddannelser mere attraktive for studerende gennem faciliteter af høj kvalitet, bedre informationsvirksomhed, større diversitet i undervisning og indlæring – særligt ved anvendelse af IKT, høj kvalitet og bedre forberedelse af den enkelte med henblik på at sikre en succesfuld akademisk karriere, bedre integrering på ar- bejdsmarkedet og aktiv deltagelse i samfundslivet, at opfordre videregående uddannelsesinstitutioner til at udvikle part- nerskaber med det øvrige samfund og erhvervslivet med henblik på

17 at kunne imødekomme arbejdsmarkedets og samfundets skiftende behov, at involvere alle aktører i forberedelsen og implementeringen af re- former, at betragte investeringer i videregående uddannelse som en investe- ring i det fremtidige samfund, at skabe tilskyndelse for reformer ved, f.eks., målrettede investeringer med henblik på at forbedre kvaliteten i undervisningen, indlæringen, forskningen, innovationen, ledelsen og studenter servicefunktioner- ne, Endvidere opfordres medlemsstaterne til at redegøre for initiativer på området i forbindelse med forberedelsen af fælles interimsrapport, som Rådet og Kommissionen vil udarbejde i 2008 om status for arbejdspro- grammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”. Endelig opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at organisere peer learning aktiviteter på området, at bruge en bred vifte af fællesskabs- instrumenter hvor dette er hensigtsmæssigt (programmer, strukturfonde, Den Europæiske Investeringsbank) samt at styrke samarbejdet med vide- regående uddannelsesinstitutioner i tredjelande gennem fællesskabspro- grammer som Tempus og Erasmus Mundus. B.   Nærhedsprincippet Der er tale om et formandskabsinitiativ, hvorfor der ikke er redegjort for nærhedsprincippet.   Efter regeringens opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nær- hedsprincippet. C.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. D.   Høring Kommissionens meddelelse var i sommeren 2005 i høring i EU- specialudvalget. Undervisningsministeriet modtog i denne forbindelse følgende høringssvar: Rektorkollegiets Rektorkollegiet konstaterer, at meddelelsen sætter fokus på en række problemstillinger, som også er relevante for danske universiteter. Man ser frem til, at der udarbejdes en overordnet handlingsplan på området. Samtidig advares der imod en ensretning og homogenisering af hele det europæiske universitetssystem

18 Københavns Universitet (KU) KU konstaterer, at der i meddelelsen på den ene side tales om mangfol- dighed som et grundvilkår for europæiske uddannelser, og på den anden side argumenteres for indførsel af grundlæggende fælles standarder. KU finder, at netop den sproglige, kulturelle og politiske mangfoldighed er krumtappen i europæisk videregående uddannelse, og at mangfoldig- heden udgør et vigtigt argument for at trække studerende fra tredjelande. En mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer kan udmærket ske bl.a. gennem udviklingen af de instrumenter som er nævnt i Kommissio- nens meddelelse, og forudsætter også nyetablerede ”Oversættelsesmulig- heder” mellem de forskelle systemer, men denne mobilisering bør under ingen omstændigheder medføre en demobilisering af mangfoldigheden. Aalborg Universitet  (AAU) AAU er generelt enig i, at der kan ske en styrkelse af uddannelse, forsk- ning og innovation og at universiteterne spiller en stor og vigtig rolle for alle disse områder. Det er vigtigt, at der sker en større investering i om- råderne under forudsætning af, at der udarbejdes strategier og planer for, hvordan universiteterne bedst kan håndtere de fremtidige udfordringer. AAU er enig i, at problemerne er forskellige og mere eller mindre udtalte i de forskellige EU lande, og universitetet finder, at Kommissionen har en række relevante forslag til handling. AAU tilføjer hertil, at de forskel- lige lande og deres universiteter kan drage nytte af at lære af hinandens erfaringer og planer, og at der via overførsel af know-how og via best practise ligger mange løsningsmodeller ud over de, der er angivet i med- delelsen. Roskilde Universitetscenter (RUC) RUC er principielt enig i de mere almene betragtninger om nødvendig- heden af at sikre vidensamfundets forankring. Samtidig påpeges, at tek- sten nogle steder er tyndbenet og uklar samt har en række tvetydige for- muleringer. Man peger på, at overregulering er en væsentlig hæmsko, og at dette problem ikke kan understreges tydeligt nok. Desuden nævnes, at der forekommer at være en modsætning mellem standardisering og ensartet- hed på den ene side, og bibeholdelsen af universitære særtræk, herunder mangfoldighed, egenart og særlige styrkepositioner. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) DPU tilslutter sig bestræbelserne på at gøre universiteterne i stand til at yde deres fulde bidrag til realiseringen af Lissabon-målsætningen.  

19 DPU tilslutter sig udkastets bemærkninger vedrørende overregulering af universiteternes aktiviteter. Hvis danske universiteter skal gives optimale muligheder for at agere på det internationale uddannelsesmarked og den globale konkurrence om talenter, prestige og ressourcer, er det nødven- digt, at universiteterne får udvidet deres beføjelser. Der peges eksempelvis på universiteternes uddannelsesudbud, hvor den eksisterende overregulering og forhåndskontrol lægger hindringer i vejen for, at universiteterne udnytter deres fulde potentiale i overensstemmelse med deres egne styrker og strategiske prioriteringer. Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) DFU finder, at initiativet er meget vigtigt og bakker det op, men at fuld implementering kræver tilførsel af betydelige ressourcer til universiteter- ne. Det påpeges, at det er vigtigt, at der skabes en høj grad af mobilitet mel- lem universiteterne og industrien samt at der arbejdes for at skabe en reduktion af de barrierer, der findes mellem landene, bl.a. ved fuld har- monisering af uddannelsesstrukturen (Bologna-strukturen) samt, at der i endnu højere grad end nu bliver undervist på engelsk. Danske Lærerorganisationer International (DLI) DLI erklærer sig enig i, at videregående uddannelser og forskning har en yderst central placering i forhold til Lissabon-strategiens formål. Det understreges dog samtidig, at det billede, som meddelelsen tegner af de videregående uddannelser som et stivnet system, som hindrer enhver form for modernisering og effektivitet, ikke passer med realiteterne da billedet er langt mere nuanceret. Det påpeges, at det er en central opgave for uddannelsessystemerne at sikre den bredest mulige rekruttering til mellemlande og videregående uddannelser. DLI finder derfor, at det er en offentlig opgave at sikre fri adgang til uddannelse. Man stiller sig derfor skeptisk overfor det syns- punkt, at privat finansiering skulle øge tilgangen af studerende.. Man er derimod enig i, at et varieret og differentieret udbud er forudsætningen for, at alle studerende kan erhverve kompetencer på højst mulige niveau. DLI anfører, at den tætte dialog og samarbejde med erhvervslivet skal balanceres, da der ellers kan være frygt for, at ”overregulering” erstattes af ”aftagerstyring”. DLI er enig i, at der er behov for stærkt øgede investeringer i de videre- gående uddannelsesinstitutioners uddannelse og forskning. Dette kræver ikke blot medvirken fra erhvervslivet samt øget brug af fællesskabsin- strumenter, men også øgede offentlige investeringer.

20 Akademikernes Centralorganisation (AC) AC finder det derfor overordentlig vigtigt, at princippet om lige adgang til de videregående uddannelser sikres og ikke bringes i spil i et ønske om at supplere universiteternes eksisterende finansieringskilder. AC finder det væsentligt, at meddelelsen peger på etablering af et euro- pæisk netværk af kvalitetssikringsagenturer som en nødvendig forudsæt- ning for gensidig anerkendelse af uddannelser og erhvervsmæssige kvali- fikationer. Endvidere bifalder AC Kommissionens konstatering af fælles referencer og grundlæggende standarder, som afgørende for at sikre en anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne. I meddelelsen fremhæves det, at velfærden i stigende grad vil afhænge af vidensintensive erhverv. Der hersker efter AC’s opfattelse ikke tvivl om, at et højere uddannelsesniveau er en af de mest effektive måder at øge værditilvæksten i samfundet. AC kan derfor tilslutte sig, at der i årene fremover ydes støtte til opbyg- ning og styrkelse af en forskningsbaseret (viden)industrien i Europa, herunder universiteterne på samme måde, som EU tidligere har ydet støtte til udvalgte industrier, f.eks. stålindustrien.   I Danmark udbydes forskningsbaseret undervisning på universiteterne. Det er en tradition, AC finder værdifuld og værd at værne om.  Den in- ternationale dimension er i forskningen synlig og klar i form af merite- ring og karriereveje. Det samme gælder ikke inden for undervisningen. AC skal dog pege på, at der tilsvarende bør udvikles incitamenter, der fremmer udvikling af universitetsundervisning i international topklasse. Endelig ønsker AC, at udtrykke sin støtte til den del af meddelelsen, der handler om større grad af selvstyre til universiteterne. CVU_Rektorkollegiet CVU-Rektorkollegiet påpeger, at den måde som Kommissionen anven- der begrebet ”universitet” på er misvisende, da forskelle, der faktisk eksi- sterer og fortsat vil eksistere mellem de traditionelle universiteter og de nye University Colleges og deres uddannelsesudbud og –indsats, sløres. Der peges på, at forskellighed, mangfoldighed og diversitet er de centrale veje  frem  for  at  frigøre  potentialer  i  den  europæiske  videregående  ud- dannelsesindsats.   CVU-Rektorkollegiet  opfordrer  derfor  Undervisningsministeriet  til  at påpege overfor Kommissionen, at den mangfoldighed, som Kommissio- nen efterspørger, allerede findes i den europæiske uddannelses- og insti- tutionsstruktur, og at det derfor er en central opgave for de nationale og europæiske myndigheder på uddannelsesområdet at formulere en politik, der tager udgangspunkt i og indeholder mål for, hvordan potentialerne i disse forskelle kan udnyttes.

21 CVU-Rektorkollegiet peger i den sammenhæng på, at en central indsats kunne være at sikre, at begge søjler i den videregående uddannelsesstruk- tur, de forskningsbaserede på den ene side og de praksis- og professi- onsorienterede på den anden, kan udbyde uddannelser til højeste niveau, således at skillelinen mellem de to typer videregående uddannelse ikke går på niveauet men på profilen. Dansk Industri (DI) DI finder, at det er meget vigtigt, at der skabes de rette forudsætninger for varige og udbytterige partnerskaber mellem de videregående uddan- nelsesinstitutioner og erhvervslivet. For at opnå varige partnerskaber med erhvervslivet er det vigtigt, at de videregående institutioner har et stærkt fokus på at uddanne egnede kandidater og forskere, som modsva- rer erhvervslivets behov. DI anbefaler derfor, at det i resolutionen vedrørende "Mobilisering af Europas intellektuelles ressourcer" kommer til at fremgå, at den overve- jende del af offentlige forskningsmidler bør udmøntes til universiteter og øvrige forskningsinstitutioner som konkurrence- og resultatorienterede bevillinger inden for de akademiske discipliner, der modsvarer erhvervs- livets behov DI er enig med Kommissionen i, at der er behov for en større fleksibili- tet og mangfoldighed på det videregående uddannelsesområde, både hvad angår målgruppe, adgang, anerkendelse og opbygning af uddannel- ser og studieretninger. Et øget fokus på erhvervslivets behov må nød- vendigvis også blive et fokus på behovet for mange forskellige videregå- ende kompetencer og kvalifikationer, og med et stigende behov for spe- cialiserede kompetenceprofiler i takt med den øgede specialisering i er- hvervslivet.   Endelig finder DI, at der er mange spændende perspektiver i Kommissi- onens tanker om en forbedret kvalitetssikring/akkreditering på området, om end det ikke fremgår ganske klart om der er tale om en egentlig fælles europæisk akkreditering af videregående uddannelser eller om der blot er tale om et samarbejde mellem nationale akkrediteringsordninger.    DI er generelt meget positive overfor akkrediteringsordninger, som med- virker til at sikre kvaliteten på uddannelserne, men det er væsentligt at sådanne akkrediteringsordninger ikke bliver begrænsende for den fleksi- bilitet og mangfoldighed som der er stort behov for på det videregående uddannelsesområde.   Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) FTF finder, at selvom Kommissionen i en note bemærker, at begrebet ’universitet’ anvendes i Meddelelsen som en samlebetegnelse for alle videregående uddannelser og institutioner, er fokus, problemstillinger og anbefalinger i meget stor udstrækning set med udgangspunkt i universite- ternes vilkår. Der mangler helt særlige overvejelser og forslag, der kan styrke den ikke-universitære del af de videregående uddannelser. Sådanne fokuspunkter kunne være at skabe bedre rammer for disse institutioner-

22 nes egen videnudvikling, herunder samspil med offentlige og private virksomheder, bedre muligheder for samspil med forskningsmiljøerne, styrke institutionernes attraktivitet gennem kvalitetssikring og anerken- delse – ikke mindst internationalt, samt opprioritere deres rolle på områ- det livslang læring. FTF foreslår derfor, at den danske holdning derfor i særlig grad bør un- derstrege vigtigheden af, at alle former for videregående uddannelse ind- drages i Lissabon-strategien. FTF er enig i, at det er vigtigt at fastholde og tiltrække særligt gode stu- derende og forskere, og at det kræver en indsats for at skabe attraktive studie- og forskningsmiljøer. En sådan indsats må imidlertid gå hånd i hånd med den brede indsats for at sikre kvalitet i uddannelsessystemet og forskningen generelt.   FTF noterer sig, at der argumenteres for i højere grad at give institutio- nerne autonomi og tilsvarende slække på statslige rammer og bindinger. Dermed lægges der op til en forskydning af balancen mellem central og decentral styring af de videregående uddannelser. Generelt er det imidlertid FTF’s opfattelse, at der ikke er behov for en radikal omlægning af styringen af uddannelsesområdet med det mål at give uddannelsesinstitutionerne yderligere autonomi. Der bør derfor fastholdes et centralt (statsligt) styringselement, bl.a. med det formål at sikre opnåelsen af de politisk fastsatte nationale mål. Det er FTF’s opfattelse, at der fortsat skal være et offentligt finansielt ansvar for grunduddannelserne på alle niveauer. Målsætningen om, at flere opnår en videregående uddannelse, skal fortsat understøttes af et fuldt skattefinansieret videregående uddannelsessystem. Denne høje grad af offentlig finansiering bør imidlertid følges af en styrket indsats for at kvalitetssikre uddannelserne. Det kan ske gennem en mere bevidst mål- retning af midlerne, samt ved anvendelse af en kombination af evaluerin- ger og akkreditering. Dansk Byggeri Dansk Byggeri kan fuldt ud tilslutte sig ønsket om at skabe gennemsig- tighed, sammenhæng og kvalitet på de videregående uddannelser og at der tilvejebringes redskaber og strukturer, der fremmer dette mål. Sammenhæng mellem uddannelse, forskning og innovation bør være prioriteret og bør også hænge sammen med etablering af viden- og kom- petencecentre. Til de tre hovedhjørnestene uddannelse, forskning og innovation kan med fordel føjes erhvervspraksis som den fjerde sten. Regulering i form af faste skabeloner for uddannelsernes form og til dels indhold bør ikke være reglen, hvis man ønsker både dynamiske og udvik- lingsorienterede uddannelsesmiljøer og et større engagement fra er- hvervslivets side, da en sådan regulering vil kunne gå ud over de profes- sionsrettede elementer i uddannelserne, ligesom det kan gøre uddannel-

23 serne mindre målrettede og derfor mindre attraktive at gå i gang med for de relevante målgrupper. På visse områder er der i dag en regulering på nogle uddannelser, hvor det ”strammer” i forhold til erhvervslivets efterspørgsel. Det gælder f.eks. adgangskrav til de videregående uddannelser, hvor der er en uhel- dig ubalance mellem studenter og faglærte inden for bl.a. uddannelser rettet mod bygge- og anlægsområdet.   Et andet eksempel på stramme regler vil være et generelt krav om aka- demisk uddannede undervisere. Af hensyn til erhvervsrelevans og er- hvervspraksis bør der også være mulighed for at ansætte undervisere med en f.eks. en relevant professionsbacheloruddannelse. Endelig ønsker Dansk Byggeri at pege på mulighederne for at tilgodese både stimulerende undervisningsmetoder og elementer af erhvervsprak- sis ved at tilrettelægge undervisningen efter karakteristika i det pågælden- de erhverv.   Civiløkonomerne Civiløkonomerne påpeger, at fftersom de fleste universiteter er stærkt afhængige af staterne og dårligt forberedte på den globale konkurrence om talenter, ressourcer og prestige, vil det være nødvendigt at udvikle langt større mangfoldighed end hidtil, når det gælder målgrupper, under- visningsmetoder, optagelse, afgang, fagkombinationer, etc. - samt ikke mindst universiteternes finansiering og samarbejde med erhvervslivet. Etablering af varige partnerskaber er en forudsætning for en struktureret udveksling af personale og udvikling af studieordninger, som modsvarer erhvervslivets behov for akademikere og forskere. En sådan udvikling kræver flerårige investeringer. Eftersom det står klart at de europæiske universiteter er nødt til at til- trække en meget større andel af ressourcer fra erhvervslivet, må det er- kendes at dette kun kan ske gennem partnerskaber, som begge parter har interesse i. Udviklingen af bæredygtige partnerskaber mellem universiteter og er- hvervsliv vil være afhængig af, om der findes attraktive incitamenter, eksempelvis i form af skattefordele. Civiløkonomerne opfordrer endvidere til, at der med udgangspunkt i det aktuelle regeringsgrundlag træffes forberedelser til at udnytte mulighe- derne for en nærmere tilknytning af uddannelsesmidlerne til den enkelte studerende. - - - o 0 o - - - Spørgsmålene har været drøftet på møde i EU-specialudvalget den 1. november 2005, hvor der fremkom følgende synspunkter:

24 Danske Studerendes Fællesråd (DSF) fandt det vigtigt at styrke samar- bejdet med kandidatlandene samt randstaterne. Havde man for nuvæ- rende konkrete erfaringer med peer to peer reviews (herunder taxameter- systemet)? Undervisningsministeriet nævnte, at kun de lande, der følger Lissabon-strategien ville blive inddraget. Det blev endvidere oplyst, at i det pågældende tilfælde var sagen forankret i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) fandt Kommis- sionens analyse for snæver, idet den primært retter sig mod universiteter- ne. Udtalelsen burde have reflekteret lidt mere over uddannelser uden for universiteterne, fx de erhvervsrettede videregående uddannelser. DLF ønskede, at de relevante aktører blev inddraget – også set i lyset af VTU’s konference om taxametersystemet. Dette ønske ville Undervis- ningsministeriet videreformidle til VTU.   Rektorkollegiets Sekretariat (RKS) ville vide, hvad der sker på instituti- onsniveau, når resolutionen bliver vedtaget. Hertil svarede Undervis- ningsministeriet, at man fx kunne forestille sig et samarbejde omkring institutionsbesøg, udarbejdelse af rapporter etc. E.    Europa-Parlamentets udtalelse Europa-Parlamentet skal ikke høres.   F. Holdning Foreløbig generel dansk holdning Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande Det forventes, at de øvrige medlemslande vil kunne støtte forslaget G.     Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen. 7. Udkast til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om udvik- ling af kvalifikationer og kompetencer i forbindelse med fremme af Lissabon-strategiens mål - vedtagelse Resumé: Formandskabet har foreslået, at der vedtages en blandet konklusion om udvikling af kvalifikationer og kompetencer i forbindelse med fremme af Lissabon-strategiens mål. Formålet er bl.a. at opfordre til, at der i medlemsstaterne opbygges et samarbejde mellem alle relevante aktører på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet samt at