216071

Bilag 0 Det nationale reformprogram 2005 Danmarks nationale reformprogram Bilag

Bilag Det nationale reformprogram 2005 1 Bilag 2. Danmark som vidensamfund................................................................. 2 Bilag 2.1. Investeringer i forskning og udvikling................................................. 2 Bilag 2.2. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)............................... 8 Bilag 2.3. Iværksætteri ..................................................................................... 15 Bilag 2.4. Uddannelse...................................................................................... 17 3. Det indre marked og effektiv konkurrence.......................................... 21 Bilag 3.1. Brancher med tegn på konkurrenceproblemer................................. 21 Bilag 3.2. De danske nettoforbrugerpriser ....................................................... 26 Bilag 3.3. Uddybning af regeringens konkurrencepolitiske initiativer ............... 28 5. Den danske beskæftigelsespolitik ...................................................... 30 Bilag 5.1. Bemær kninger til Rådets henstillinger (2004) til Danmark............... 30 Bilag 5.2. Udvalgte fællesskabsindikatorer ..................................................... 32 Bilag 5.3. Nationale indikatorer, jf. Beskæftigelseskomiteens (EMCO’s) beslutning ........................................................................................................ 34 6. Fortsatte forbedringer af den offentlige sektor ................................... 43 Bilag 6.1. Yderligere initiativer til udvikling af den offentlige sektor.................. 43 Øvrige bilag .............................................................................................. 46 Bilag 7. Anvendelse af strukturfonde ............................................................... 46 Bilag 8. De samlede bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter ...... 54

Bilag 2 Det nationale reformprogram 2005 2. Danmark som vidensamfund Bilag 2.1 til 2.4 beskriver mere uddybende, i forhold til afsnit 2 i det nationale re- formprogram, de tiltag regeringen har indført for at sikre både det investeringsmæs- sige og kvalitetsmæssige fokus. Bilag 2.1. Investeringer i forskning og udvikling Initiativer på forsknings - og udviklingsområdet Reform af det forskningsrådsgivende system Regeringen har i 2003 med en omfattende reform af det forskningsrådsgivende sy- stem taget initiativ til at sikre en større grad af sammenhæng i prioriteringen af de of- fentlige forskningsbevillinger. Herudover er formålet med reformen at styrke forsk- ningskvaliteten, øge koordinationen og internationaliseringen af dansk forskning samt øge formidling og anvendelse af dansk forskning. En række instrumenter skal sikre, at de samlede danske forskningsressourcer udnyt- tes bedst muligt. Der skal endvidere sikres en passende balance mellem 1) priorite- ringer foretaget af forskerverdenen og 2) politiske prioriteringer: 1. Prioriteringer foretaget af forskerverdenen Forskningscentre af international klasse Siden 1991 har Danmarks Grundforskningsfond investeret betydelige midler i etable- ringen af nye forskningscentre af høj international standard på grundlag af forslag fra eksisterende forskningsmiljøer. Den gennemførte reform vil sikre, at Grundforsk- ningsfonden kan videreføres i en ny periode og medvirke til fortsat fornyelse af dan- ske forskningsmiljøer. Reformen af forskningsrådssystemet førte til, at rådene blev opdelt i to kategorier nemlig forskningsråd, der støtter fri grundforskning og forskningsråd, der støtter po- litisk prioriteret strategisk forskning. Grundforskning Det Frie Forskningsråd (DFF) har til opgave at støtte forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer. DFF består af fem videnskabelige komitéer, der uddeler støtte til forskning af høj kvalitet inden for alle faglige discipliner. Denne støtte vide- refører en dansk tradition, hvor man på grundlag af ansøgninger fra forskerne i åben konkurrence støtter forskning af højeste kvalitet. 2. Politiske forskningsprioriteringer Strategisk forskning

Bilag Det nationale reformprogram 2005 3 Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har til opgave at støtte forskning inden for po- litisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder, samt at styrke det of- fentlig-private forskningssamarbejde. DSF skal sikre, at strategisk udvalgte forsk- ningsemner fremmes på en måde, som sikrer, at der kun gives støtte til forskning af højeste kvalitet. Det Strategiske Forskningsråd præsenterede i foråret 2005 sit første større initiativ med forslag til 10 forskningsområder, der vurderes at have de største vækstpotentialer for Danmark. Højteknologifonden For at fremme den strategiske forskning og prioritering af forskning med betydelige erhvervsmæssige perspektiver har regeringen oprettet Højteknologifonden. Formålet med fonden er at styrke vækst og beskæftigelse ved at støtte strategiske og højtekno- logiske forsknings- og innovationsprojekter af international klasse. En særlig målsæt- ning herunder er at fremme forskning og innovation i SMV’er. Afkastet af fondens grundkapital skal anvendes til at støtte nye strategiske projekter inden for f.eks. nano- teknologi, bioteknologi og IKT. Modernisering af institutionerne Universiteterne Formålet med en reform af universiteterne har været at forbedre rammerne og betin- gelserne for, at universiteterne i højere grad kan styrke deres internationale konkur- renceevne gennem kvalitetsudvikling, strategiske satsninger og prioriteringer. Den nye ledelsesstruktur indebærer, at de kollegiale organer bestående af internt valgte medlemmer erstattes af en uafhængig bestyrelse med en majoritet af eksterne medlemmer, der udpeger rektoren. Universiteterne skal som noget nyt aktivt med- virke til, at den nyeste viden spredes til det omkringliggende samfund. Der lægges i den nye universitetslov vægt på, at universiteterne både internt og på tværs af institutionsgrænserne stræber mod øget specialisering og mere bindende former for samarbejde og konsortiedannelser for at opbygge nødvendig videnskabe- lig kritisk masse. Sektorforskningsinstitutionerne Sektorforskningsinstitutionernes hovedopgave består i at levere forskningsbaseret viden og rådgivning til relevante ministerier og myndigheder samt til det private er- hvervsliv. Formålet med reformen har været at gøre sektorforskningsinstitutionerne fagligt uafhængige af de relevante ressortministerier, så deres forskning og videnop- bygning gennemføres på grundlagt af alment accepterede videnskabelige kriterier. Menneskelige ressourcer Flere ph.d.’ere Regeringen besluttede i 2004 at øge bevillingerne til forskeruddannelse fra 2005, så- ledes at det bliver muligt at øge det årlige optag fra 1.000 til 1.500 studerende i 2006. Regeringen vil fremlægge planer for en gradvis fordobling af antallet af ph.d.-

Bilag 4 Det nationale reformprogram 2005 studerende. Forøgelsen i antallet af ph.d.-studerende skal hovedsagelig ske inden for det naturvidenskabelig, tekniskvidenskabelig og sundhedsvidenskabelige område. Desuden skal der uddannes flere erhvervs-ph.d.’ere. Talentpleje Regeringen planlægger et særligt initiativ EliteForsk, der skal være et varemærke for såvel eksisterende som nye initiativer inden for talentpleje af unge forskere. De nær- mere retningslinier for initiativet er under udarbejdelse. Mobilitet og internationalisering Regeringen lægger vægt på at kunne tiltrække de bedste forskere – såvel danske som udenlandske. Regeringen har med støtte fra EU, foreløbig for en treårig periode, etableret et mobilitetscenter, der skal hjælpe udenlandske forskere, virksomheder og forskningsinstitutioner med at skabe kontakt til danske forskningsmiljøer. Regeringen planlægger også at lancere et særligt program, der giver mulighed for, at særligt højt kvalificerede forskere kan ansættes på vilkår, der ligger uden for statens almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Endvidere blev der i maj 2005 gennemført en ændring af den nye universitetslov, der sikrer øget internationalisering af universiteternes uddannelsesprogrammer, herunder bedre mulighed for øget studentermobilitet. Videnoverførsel og innovation De nyetablerede højteknologiske og mellem-højteknologiske virksomheder har tradi- tionelt udgjort under 2 pct. af de samlede nyetablerede virksomheder, og de danske virksomheder innoverer i mindre grad end en række andre europæiske lande, jf. figur 2.1. Danske virksomheder skal derfor blive bedre til at omsætte viden i nye produk- ter og ny service.

Bilag Det nationale reformprogram 2005 5 Kilde: EU-Kommissionen: "Innovation in Europe. Results for the EU, Iceland and Norway", publiceret i 2004. Øget vægt på innovation og udvikling i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren EU’s landdistriktsforordning for 2007-2013, som der er opnået politisk enighed om, sætter fokus på øget konkurrenceevne og innovation og dermed vækst og beskæfti- gelse, jf. Lissabon-strategien. Med forordningen bliver det blandt andet på dansk op- fordring muligt at yde støtte til innovation til små og mellemstore virksomheder, og i visse tilfælde også til store virksomheders deltagelse i innovationsprojekter. Det er landdistriktsprogrammets primære mål, at der skabes det bedst mulige grund- lag for levevilkårene og udviklingsmulighederne i landdistrikterne med særlig fokus på yderområderne. De overordnede indsatsområder er udviklings- og erhvervsrettede ordninger, miljø- og naturrettede ordninger, samt ordninger rettet mod landdistrikts- udvikling generelt. Regeringen har udstukket rammerne for det danske landdistrikts- program for 2006 og ser i efteråret 2005 se på rammerne for perioden 2007-2013, se i øvrigt bilag 7. Regeringen agter endvidere at ændre lov om tilskud til fremme af innovation, forsk- ning og udvikling i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren med det formål at styrke den markedsdrevne innovation samt bringe forskningsresultater hurtigere frem til kommerciel udnyttelse. Regeringen vil dermed gøre innovationsloven endnu bedre til at fremme innovationslyst i fødevaresektoren. En sammenhængende plan for offentlig-privat samspil Regeringen iværksatte i 2003 en handlingsplan med flere end 20 initiativer rettet mod at skabe øget samspil mellem de offentlige forskningsinstitutioner og det private er- hvervsliv. I lyset af indhøstede erfaringer er der blevet igangsat en række yderligere nye initiativer som f.eks.:

Bilag 6 Det nationale reformprogram 2005 Højteknologiske netværk I 2004 igangsatte regeringen et nyt initiativ, der skal fremme partnerskaber mellem private virksomheder og videninstitutioner. Netværkene skal give virksomheder og institutioner bedre mulighed for at udvikle og sprede forskningsbaseret viden til brug for udvikling af højteknologiske løsninger. Regionalisering I september 2004 lanceredes handlingsplanen ”Viden flytter ud – Vejen til højtekno- logiske regioner”. Handlingsplanen understøtter en række eksisterende regionale ini- tiativer, og indeholder derudover to nye: ”Regionale teknologicentre”, der skal styrke de regionale kompetencer der er vigtige for regionens erhvervsliv, samt ”Regionale videnpiloter”, der skal fremme ansættelsen af højtuddannede i de små og mellemstore virksomheder. Teknologioverførsel fra offentlige forskningsinstitutioner I 1999 ændrede Danmark sin lovgivning, således at det i dag er institutionerne, der ejer rettighederne til de opfindelser, der gøres af personalet. Internationale sammen- ligner viser imidlertid, at Danmark fortsat kommercialiserer offentlig forskning i mindre grad end lande, der har længere erfaring på området. I 2004 vedtog Folketinget en lov, der giver de offentlige forskningsinstitutioner lov til at etablere og investere i kommercielle selskaber, som har til opgave at kommercialisere offentlig forskning, med henblik på øget teknologioverførsel. Der er i perioden 2004-2008 afsat midler på Finansloven til at styrke indsatsen for teknologioverførsel fra offentlige forskningsinstitutioner. Skatteincitamenter 150 pct. fradragsordning Siden 2002 har virksomheder haft mulighed for et fradrag på 150 pct. ved støtte til forskning og forskerskoler på universiteter og sektorforskningsinstitutter. Denne ordning blev udvidet i 2004, således at små og mellemstore virksomheder fik mulig- hed for at få et fradrag på 150 pct. for egne afholdte forsknings- og udviklingsudgif- ter ved samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner. Beskatning af gæsteforskere For at tiltrække højtuddannede nøglemedarbejdere til danske virksomheder og forskningsinstitutioner er der mulighed for at give skatterabat for udenlandske eks- perter.

Bilag Det nationale reformprogram 2005 7 Straksafskrivninger Straksfradrag for udgifter til forskning. Dette initiativ medfører en skattemæssig be- gunstigelse sammenlignet med aktivering og afskrivning af udgiften over en årrække (svarende til en investering).

Bilag 8 Det nationale reformprogram 2005 Bilag 2.2. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Nationale IKT politiske initiativer Digital forvaltning, Standardisering, eDage og Digital Signatur Regeringen har udviklet retningslinier for standardisering i den offentlige sektor for at sikre, at investeringer i IKT er målrettede på grundlag af fælles principper. Som storindkøber af IKT-produkter bruger den offentlige sektor sin indkøbskraft til at fremme brugen af åbne standarder. Standardisering er en løbende proces, der indtil nu har ført til fælles beslutninger om brugen af en lang række standarder vedrørende den offentlige sektors arbejdsgange og samspil med erhvervsliv og borgere. Som konkrete eksempler på offentlige initiativer til at fremme brugen af IKT kan nævnes: Ny strategi for digital forvaltning. Regeringen og de kommunale parter offentliggjor- de den 17. februar 2004 en ny strategi for digital forvaltning. Strategien med til- hørende handlingsplan udstikker retningslinierne for digitalisering frem til 2006. I strategien fremlægger regeringen og de kommunale parter en vision for digitali- seringens rolle i at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum. eDage: 2003¹ og 2005. Den første eDag er iværksat for at sikre, at digital kommu- nikation mere er reglen end undtagelsen, når offentlige myndigheder kommuni- kerer med hinanden. eDag2 bygger videre på den første eDag og sikrer, at bor- gere, virksomheder og offentlige myndigheder får mulighed for at kommunikere sikkert med hinanden, så også dokumenter, der indeholder fortrolige informati- oner, kan udveksles digitalt. Fælles offentlig borgerportal. Den offentlige sektor er gået sammen om at vurdere mulighederne for en fælles offentlig borgerportal, der kan fungere som borger- nes samlede hovedindgang til hele den offentlige sektor, og hvor en lang række offentlige tjenester bliver digitalt tilgængelige for borgerne. Anvendelse af digitale signaturer. Siden februar 2003 har alle borgere kunnet få en gratis elektronisk underskrift til brug på internettet. Den digitale signatur baner vejen for en lettere og mere sikker kommunikation med den offentlige digitale forvaltning. Den digitale signatur binder således de offentlige selvbetjeningsløs- ninger sammen og sætter borgere og virksomheder i centrum. Visionen er, at ”én kode er nok”, når borgere og virksomheder skal i kontakt med det offentlige. Den løsning Danmark har valgt er tilmed en ”åben” løsning, så også private virksomheder kan benytte sig af infrastrukturen, når de har behov for sikker kommunikation. eFaktura. Pr. 1. februar 2005 skal alle offentlige myndigheder kunne modtage og sende regninger elektronisk. Alle virksomheder, der sælger til det offentlige, skal sende regningen i elektronisk form. Regningerne baseres på en fælles offentlig standard og kan derfor aflæses af det offentliges økonomisystem. Der arbejdes ¹“Digital kommunikation i den offentlige sektor” http://e.gov.dk/offentlige_projekter/edag2/edag1/index.html.

Bilag Det nationale reformprogram 2005 9 videre med fælles standarder og retningslinier for eHandel, som skal understøtte offentlige indkøb via internettet. Stort anlagt digital forvaltningskampagne (efterår 2005). Ni offentlige myndigheder er gået sammen om at markedsføre digitale selvbetjeningsløsninger i en kampag- ne, hvor mere end 70 andre myndigheder også deltager. Det er helt unikt, at så mange myndigheder samarbejder om at få endnu flere danskere til at opdage de mange muligheder, der er for at bruge nettet i kommunikationen med det offent- lige. Kampagnen består af TV-reklamer, internetbannere, radiospots, avisannon- cer samt en række lokale kampagnetiltag. Sektorstrategier. Stat, amter og kommuner er på flere områder gået sammen om at lave fælles strategier for udvikling af digital forvaltning inden for en række sekto- rer. Strategierne sætter fokus på samarbejdet mellem de forskellige offentlige myndigheder og kombineres i flere tilfælde også med et fælles standardiserings- arbejde og etablering af en sektorportal. Det gælder f.eks. inden for vej-, miljø-, sundheds-, og socialområdet. Portalerne henvender sig til borgere, virksomheder og de offentlige myndigheder. I de kommende år forventes flere sektorer at ud- vikle fælles strategier og digitaliseringsprojekter. Anm: Ved "dokumenter" ses der bort fra uformel e-post (f.eks. korte meddelelser, svar m.m.). Kilde: Danmarks statistik, Den offentlige sektors brug af it.

Bilag 10 Det nationale reformprogram 2005 Anm: Elektronisk sags- og dokumenthåndtering er defineret nærmere i Statistiske efterretninger. Kilde: Danmarks Statistik, Den offentlige sektors brug af it. Anm: Figuren viser de fem mest betydningsfulde barrierer for digital forvaltning. Kilde: Danmarks Statistik, Den offentlige sektors brug af it.

Bilag Det nationale reformprogram 2005 11 Anm fig 2.5a: Opregnet baseret på virksomheder med 10+ ansatte i udvalgte brancher. Kilde: Danmarks Statistik, Virksomhedernes brug af it 2004, særkørsel. Kilde fig. 2.6a: Dansk Center for Forskningsanalyse, IKT forskning i Danmark. Kilde fig. 2.6b: Dansk Center for Forskningsanalyse, Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde - Forsknings- statistik 2003, særkørsel.

Bilag 12 Det nationale reformprogram 2005 IKT tillid og -sikkerhed Regeringen har formuleret følgende mål i den nationale it-sikkerhedsstategi: Udvikling af en dansk it-sikkerhedskultur. Sikring af en robust it- og teleinfrastruktur. Minimering af konsekvenser af it-sikkerhedshændelser. Begrænsning af nuværende og fremtidige it-sikkerhedsrisici. Anm fig. 2.7a: Der er tale om virusangreb med tab af data eller arbejdstab inden for de seneste 12 måneder. For virksomheder og offentlige myndigheder er virusangreb karakteriseret ved at være af "generende" eller "alvorlig" karakter. Anm fig. 2.7b: Estimater på baggrund af ugentlige tal. Certifikat til digital signatur er et program, der installeres på virksomheders eller privatpersoners computere. Digitale signaturer muliggør sikker kommunikation, dvs. med elektronisk identifikation, underskrift og kryptering. Eksempler på brug er selvangivelse, adgangskontrol på hjemmesider o.l.. Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningens brug af internet, Danske virksomheders brug af it, Den offentlige sektors brug af it og TDC, 2005. Infrastruktur - bredbånd Rammebetingelser, der fremmer konkurrencen på markedet, og hvor offentlig finan- siering undlades, anses som den mest effektive måde at sikre, at alle brugere får ad- gang til et bredt udvalg af bredbåndsservices til en lav pris. En hovedudfordring er bredbåndspriserne, der fortsat er relativt høje sammenlignet med resten af EU. Handlingsplaner er under forberedelse på følgende områder: Bredbåndsstrategi: en revideret bredbåndsstrategi forventes i 2005. Overgang fra analog til digital broadcasting i 2009. Undersøgelser og analyser er under udarbejdelse på følgende områder: Identifikation af barrierer på IKT infrastrukturmarkedet, etablering af en multi- platform infrastruktur og udbredelsen af nye teknologier. Udviklingen i telesektoren og konvergensen med andre sektorer.

Bilag Det nationale reformprogram 2005 13 Anm fig. 2.8a: Priser inklusive moms. Undersøgelsen omfatter alene den tidligere monopoludbyder i hvert land. Undersøgelsen tager ikke højde for dels forskelle i upstream-hastigheder, dels forskelle i landenes købekraft. I Østrig og UK (512 kbit/s) opkræves en variabel trafikafgift, når abonnenten overskrider et fastsat trafikforbrug pr. måned. I Belgien reduceres hastigheden til 64 kbit/s i den resterende del af en måned, såfremt abonnenten overskrider et fastsat trafikforbrug på 400 MB (512 kbit/s) og 15 GB (3,3 Mbit/s). Anm fig. 2.8b: For befolkningen forstås bredbånd som ADSL og anden fastnet-forbindelse (ex. kabelmodem). For virksomheder forstås bredbånd som ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse. Kilde a) Broadband Markets, Western European Tarifwatch, juni 2004 samt www.telenor.no og www.tdc.dk. og b) Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet og Virksomhedernes brug af it. IKT-færdigheder og eLæring Det højteknologiske samfund stiller krav til kompetencerne. Det er regeringens mål, at IKT-kompetencerne i samfundet skal styrkes for at understøtte IKT-anvendelsen. Det gælder både kompetencer til avancerede IKT-funktioner og de brede IKT- kompetencer i befolkningen. Et vigtigt indsatsområde er derfor udviklingen af fær- digheder i og ved hjælp af IKT.

Bilag 14 Det nationale reformprogram 2005 Anm: Opgørelsen er baseret på personer med fuldført it-uddannelse i perioden fra 1/10 til 1/10 i året (tværsnitsår). Kilde: Danmarks Statistik, Integrerede elevregister (INTE). Anm: Virksomhederne blev spurgt, hvorvidt de brugte internettet til oplæring og uddannelse af personale. For befolkningens vedkommende er der spurgt, om man i den seneste måned havde brugt internettet til kurser og uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it og internet..

Bilag Det nationale reformprogram 2005 15 Bilag 2.3. Iværksætteri De væsentligste iværksatte initiativer inden for det seneste år er især sket inden for områderne finansiering samt rådgivning og iværksætterkultur. Igangsatte initiativer Kom-i-gang-lån Regeringen lancerede i december 2004 en ny lånegarantiordning kaldet kom-i-gang- lån rettet mod iværksættere. Gennem ordningen kan iværksættere låne op til 500.000 kr. i udvalgte pengeinstitutter med en tilknyttet statslig kaution. Samtidig får iværks- ætterne tilbud om rådgivning. Ordningen er pilotprojekt og skal et supplement til den eksisterende lånegarantiordning (Vækstkaution). Iværksætterfonden Regeringen har sammen med private og finansielle investorer oprettet en venture- fond, der skal investere i nye virksomheder i de allertidligste faser. Fonden har en samlet grundkapital på ½ mia. kr. Heraf er over 300 mio. kr. reserveret til nye inve- steringer. Staten og Vækstfonden har indskudt i alt 150 mio. kr. i fonden. Handlingsplan for risikovillig kapital Regeringen fremlagde i januar 2005 en handlingsplan for risikovillig kapital. Den sig- ter mod, at investeringer i unoterede aktier løftes med 30 mia. kr. inden 2010. Blandt initiativerne i handlingsplanen kan nævnes: 1) En ny mulighed for etablering af alter- native markedspladser og 2) Enklere regler for erhvervsudviklingsforeninger. Rådgivning og iværksætterkultur Væksthuse (idéværksteder). Der er i 2004 og 2005 etableret tre væksthuse i tilknyt- ning til et universitet eller en videregående uddannelsesinstitution. Her kan studeren- de udvikle og afprøve en produkt- eller forretningsidé og få sparring fra erfarne er- hvervsfolk. It-væksthus Primo 2005 har regeringen sammen med Hovedstadens Udviklingsråd taget initiativ til etablering af et it-væksthus i Ørestaden. I væksthuset samles studerende, nye virk- somheder og udviklingsprojekter fra eksisterende virksomheder.

Bilag 16 Det nationale reformprogram 2005 Erhvervssparring Staten yder tilskud til etablering af 30 – 40 lokalt forankrede iværksætterklubber, hvor erfarne erhvervsfolk og succesfulde iværksættere gratis stiller op som mentorer for nye iværksættere. Der er hidtil etableret 6 klubber med 250 medlemmer. Planlagte initiativer Skattelempelse for vækstiværksættere Regeringen vil fremsætte forslag om, at innovative vækst-iværksættere får mulighed for 3 års lettelse i beskatningen efter det tidspunkt, hvor virksomheden har fået over- skud og dermed skal til at betale skat. Formålet er at tilskynde til yderligere vækst og investeringer. Regeringen vil afsætte en ramme på 200 mio. kr. årligt til ordningen. Nemmere at starte og drive ny virksomhed Regeringen vil lancere et program for afbureaukratisering, som skal sikre, at de ad- ministrative byrder ved virksomhedsstart og drift begrænses mest muligt.

Bilag Det nationale reformprogram 2005 17 Bilag 2.4. Uddannelse Planlagte initiativer for ungdomsuddannelserne Et forstærket fokus på erhvervsuddannelse Der er identificeret følgende 5 centrale udfordringer: Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Der skal være nok praktikpladser Erhvervsuddannelserne skal indrettes, så de er attraktive og kvaliteten i top – både i forhold til unge med gode faglige forudsætninger og unge med svage forudsætninger Der skal være den rette balance mellem hensynet til nutidens og fremtidens arbejdsmarked i erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne skal følge med udviklingen på arbejdsmarkedet, så nye brancher og jobområder dækkes af uddannelse. Regeringen vil nedsætte to udvalg, der skal fremkomme med forslag til, hvorledes udfordringerne imødekommes: Et udvalg, som skal fremlægge forslag til en handlingsplan for, hvordan man kan nå målet om, at mindst 85 pct. og mindst 95 pct. af en ungdomsårgang i hen- holdsvis 2010 og 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Et udvalg, der skal udarbejde en fremtidssikring af erhvervsuddannelsernes ind- hold, struktur og styring. Mesterlæreren genindføres Regeringen vil genindføre mesterlæren som et supplement til de eksisterende mulig- heder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser. Initiativet skal bidrage til, at der etab- leres 3.000 ekstra pladser praktikpladser med udgangen af 2006 samt at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Ordningen forventes indført pr. 1. juli 2006, hvorved en elev kan indgå en uddannel- sesaftale med en virksomhed og gennemføre praktisk oplæring i virksomheden i den første del af uddannelsesforløbet. Dette vil helt eller delvist erstatte grundforløbet. Omfanget af eventuel skoleundervisning som supplement til den praktiske oplæring aftales for hver enkelt elev af virksomhed, elev og skole i samarbejde. I nogle uddan- nelser og i nogle virksomheder vil der være et minimalt eller intet behov for supple- rende skoleundervisning, mens der i andre uddannelser og virksomheder kan være behov for enkelte, nødvendige elementer af skoleundervisning. Elevens forudgående kompetencer spiller også en rolle for behovet for en eventuel skoleundervisning.

Bilag 18 Det nationale reformprogram 2005 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Der indføres fra 1. januar 2007 en praktikadgangsvej til social- og sundhedsuddan- nelsen og den pædagogiske grunduddannelse ved siden af skoleadgangsvejen som en parallel til praktikadgangsvejen i erhvervsuddannelserne. Ordningen går ud på, at ele- ver kan optages til uddannelsen på grundlag af en ansættelsesaftale med vedkom- mende ansættelsesmyndighed eller private leverandør til en offentlig myndighed af personlig og praktisk hjælp. I dag kan elever kun optages af en skole, som efterfølgende placerer eleverne hos de arbejdsgivere, som stiller praktikpladser til rådighed. Ansættelsesmyndighederne kan som udgangspunkt ikke selv vælge hvilke elever, de vil ansætte. Fremover får skoler- ne pligt til at optage elever, der har indgået aftale om ansættelse på et praktiksted. For yderligere at styrke uddannelsesmulighederne for praktisk orienterede unge ind- går det i lovforslaget, at de to uddannelser fra 1. juli 2006 skal kunne påbegyndes en- ten med et praktikophold eller med et skoleophold efter elevens og praktikstedets fælles valg uanset om eleven er optaget ad praktik- eller skoleadgangsvejen. En ny ungdomsklasse Gennem en fremrykket og forstærket vejledning vil det blive hovedreglen, at unge i fremtiden påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Den mindre gruppe unge, som ikke er klar hertil på grund af manglende valgkompetence, utilstrækkelige faglige færdigheder og unge, som falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse, vil blive tilbudt undervisning i en ungdomsklasse. Undervisningen i ungdomsklassen vil i fremtiden være målrettet den gruppe unge, som har behov for et særligt undervisnings- og afklaringsforløb for at kunne vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Formålet er at opkvalificere de unge fagligt, således at de kan imødekomme kravene i ungdomsuddannelserne og blive sikre i deres uddannelsesvalg. Optagelsen i ungdomsklassen sker efter indgåen- de vejledning fra ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvis forudgående godkendelse ikke er forudsat. Igangsatte initiativer for de videregående uddannelser Udviklingskontrakter Universitetsloven giver universiteterne flere frihedsgrader. Universiteterne er blevet selvejende institutioner med bestyrelser med eksternt flertal, ekstern bestyrelsesfor- mand og ansatte ledere. Det centrale styringsredskab er udviklingskontrakterne, der skal beskrive universitetets strategiske mål, midler og indsatsområder og være centre- ret om universitetets kerneområder. Udviklingskontrakten skal indeholde kvantitative og målbare indikatorer. Udviklingskontrakterne for perioden 2006 – 2009 skal for- handles på plads i starten af næste år. Blandt regeringens målsætninger er, at sam- menhængen mellem uddannelser og aftageres behov skal styrkes i udviklingskontrak- ten.

Bilag Det nationale reformprogram 2005 19 Specifikke adgangskrav og nyt optagelsessystem Optagelsen på en universitetsuddannelse forudsætter en adgangsgivende gymnasial eksamen. Til de fleste uddannelser skal ansøgerne endvidere opfylde visse specifikke adgangskrav, f.eks. et gymnasialt B-niveau i engelsk, for at kunne læse engelsk på uni- versitetet eller matematik på gymnasialt A-niveau for kunne læse til civilingeniør. Fra optaget 2008 forenkles og skærpes de specifikke adgangskrav, så der skabes større sammenhæng mellem udgangsniveau på de gymnasiale uddannelser og indgangs- niveauet på universiteterne. Forenklingen giver sig blandt andet udtryk i, at samme uddannelse på forskellige universiteter får samme specifikke adgangskrav. Herudover medfører skærpelsen, at der vil blive krævet gymnasialt A-niveau i det valgte sprog for at kunne læse det på universitetet. Friplads og stipendieordning Ved en ændring af universitetsloven fra maj 2005 blev der etableret en friplads- og stipendieordning for de bedste udenlandske studerende på universiteterne, for bedre at kunne tiltrække højt kvalificerede studerende fra udlandet til relevante uddannel- ser. Med ordningen får universiteternes bestyrelser mulighed for at prioritere på hvil- ke faglige områder, de vil tiltrække dygtige studerende uden for EU/EØS. Ordnin- gen er gældende fra 2006. Flere og bedre ingeniører Regeringen fremlagde i maj 2005 ”Flere og bedre ingeniører”, der giver en række konkrete bud på, hvordan søgningen til ingeniøruddannelser kan forbedre og hvor- dan ingeniøruddannelserne kan styrkes. Konkret vil der i løbet af foråret 2006 blive igangsat en imagekampagne, der skal stimulere søgningen allerede fra optaget som- meren 2006. Der vil også blive nedsat et internationalt panel af udenlandske eksper- ter, der skal give gode råd og inspiration til de danske ingeniøruddannelser, der kan styrke den samlede uddannelsesindsats. Styrke udviklingen af den videregående uddannelsessektor udenfor universi- teterne Regeringen har allerede styrket udviklingen af den videregående uddannelsessektor udenfor universiteterne, blandt andet ved at styrke erhvervsakademierne og etablere stærke og fagligt brede centre for mellemlange videregående uddannelser. Der lægges vægt på et tæt og dynamisk samspil mellem teori og praksis i fremadrettede og attrak- tive korte og mellemlange videregående uddannelser. Folketinget vedtog i 2004, at Centrene for videregående uddannelse skal kunne få betegnelsen University College, forudsat de opfylder betingelserne om at samle en større kapacitet. Betegnelsen har præciseret krav til og grundlag for institutionernes videnomsætning.

Bilag 20 Det nationale reformprogram 2005 Planlagte initiativer for de videregåen de uddannelser Evaluering af ph.d. uddannelse Regeringen har planlagt en udvidelse af ph.d.-optaget med 50 pct., og i regerings- grundlaget fremgår det således, at rekrutteringen årligt skal fordobles fra de nuvæ- rende ca. 1.200 ph.d.er.. Dansk forskeruddannelse blev sidst evalueret i 1999, og der er netop igangsat en ny evaluering, hvis formål er at undersøge den danske ph.d.- uddannelses organisering, struktur og kvalitet. Resultatet af evalueringen skal forelig- ge i februar 2006. Oplevelsesøkonomi En arbejdsgruppe under videnskabsministeriet om ”Uddannelser til oplevelsesøko- nomien” betegner det aktuelle uddannelsesbillede inden for oplevelsesøkonomien som flimrende og præget af for meget spredt fægtning og for lidt samarbejde og ko- ordination. Arbejdsgruppen peger på behovet for et markant kompetenceløft i ople- velsessektoren forstået som professionalisering af ledelse og organisation og en mere systematik uddannelsesmæssig sammentænkning af merkantile, humanistiske og kreative uddannelser. Som opfølgning på arbejdsgruppens arbejde med at afdække behovet for nye uddannelser inden for oplevelsesøkonomien planlægger ministeriet at igangsætte en udbudsrunde vedr. nye kandidatuddannelser inden for oplevelses- økonomi i efteråret 2005 med henblik på, at der udvikles en række kandidatuddan- nelser, som målrettes oplevelsesøkonomiens kompetencebehov. Målrettet uddannelsesforskning Det er besluttet at oprette et nationalt forum for uddannelsesforskning. Der afholdes en konference herom i efteråret 2005. På konferencen skal man blandt andet drøfte etableringen af en professionel videncenterfunktion om uddannelsesforskning, så vi får samlet de vigtigste trends indenfor dansk og international forskning på området og kan sørge for en effektiv videnpredning. Et sådant videncenter, der også kaldes et clearinghouse, skal blandt andet opsamle, vurdere og formidle vigtige danske og udenlandske forskningsresultater.

Bilag Det nationale reformprogram 2005 21 3. Det indre marked og effektiv konkurrence Bilag 3.1. Brancher med tegn på konkurrenceproblemer Udpegning af brancher med konkurrenceproblemer Konkurrencestyrelsen udpeger brancherne med konkurrenceproblemer ud fra en ba- gatelgrænse, et sæt af konkurrenceindikatorer og Konkurrencestyrelsens vurdering af konkurrencen i branchen. Bagatelgrænsen er todelt. Den ene del går på branchens samlede omsætning. Den anden del går på antal ansatte i branchen. Minimumskravet til branchens samlede omsætning er 500 mio. kr. pr. år. Det samlede antal ansatte skal minimum udgøre 600. Udpegningen af brancherne med konkurrenceproblemer sker i første omgang helt kvantitativt. Det sker ud fra et antal konkurrenceindikatorer, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Konkurrenceindikatorer i udpegning af brancher med konkurrenceproblemer Kriterium for markering i tabel 3.2 Forkortelse i tabel 3.2 Antal point i udpegning Offentlig regulering Konkurrence begræ nset af offentlig regulering, JA=1, NEJ=0. O 3 Koncentration Fire største virkso mheder andel af omsæ tning (CR4)>80 pct. K 2 Importkorrigeret koncentration Importkorrigeret CR4>50 pct. IK 1 Tilgangsrate Årlig tilgangsrate lav ere end 3 pct. i fremstilling og 8 pct. i andre erhverv T 2 Mobilitet af markedsandele Mobilitet lavere end 10 pct. pr. år M 2 Spredning i produktivitet Spredning i produktivitet 25 pct. større end ge nnemsnit over brancher i Danmark SP 2 Lønpræmier Lønpræmien 15 pct. h ø jere end lønpræmie i møbelind u- strien i Danmark L 1 Afkastningsgrad Afkastningsgrad 50 pct. høj e- re end gennemsnit over brancher i Danmark A 2 Prisniveau Prisindeks 3 pct. point højere end EU9-gennemsnit P 3 Konkurrencestyrelsens vurdering Konkret vurdering V –

Bilag 22 Det nationale reformprogram 2005 I forhold til sidste år er der kun sket marginale justeringer i konkurrenceindikatorer- ne. En indikator for afkastningsgraden i Danmark i pct. af gennemsnittet for EU9 er udgået. Årsagen er manglende data. Desuden er de danske importkvoter ikke blevet opdateret. Det sidste betyder, at im- portkorrektionen af koncentrationen fortsat sker med branchernes importkvoter for 2000. Årsagen er her, at Danmarks Statistik ikke har lavet branchefordelte import- kvoter for senere år. Fælles for de enkelte kvantitative konkurrenceindikatorer er, at de ofte, men ikke al- tid, siger noget om konkurrencen i branchen. Når alle indikatorer vurderes i sam- menhæng, giver de imidlertid som regel et godt grundlag for at vurdere konkurren- cen i en branche. F.eks. er en høj koncentration ikke altid udtryk for ringe konkurrence. En høj kon- centration er blandt andet helt naturlig i brancher med store skalafordele. Men hvis branchen også har en lav mobilitet, en høj indtjening, en lav tilgangsrate og en høj lønpræmie, tyder det på, at konkurrencen er slap. Konkurrenceindikatorerne indgår i et pointsystem, hvor brancherne opnår en marke- ring, hvis en given konkurrenceindikator er større end en vis grænse. Hver markering giver et, to eller tre point. Summen af pointene udgør branchens samlede konkurren- ceevne. Flere point udtrykker således større konkurrenceproblemer (svagere konkur- rence). En branche er kvantitativt udpeget, hvis branchen opnår en samlet konkurrencescore på mindst 60 pct. af det mulige antal point. Endelig indgår der en vurdering i udpegningen, som i nogle tilfælde er udslagsgiven- de for branchens placering. Vurderingen bygger primært på, om styrelsen, Konkur- rencerådet eller EU Kommissionen har haft konkurrencesager i den pågældende branche. Antal brancher med konkurrenceproblemer Antallet af brancher med tegn på konkurrenceproblemer er i år faldet til 53. De ud- pegede brancher, og årsagerne til at brancherne er udpeget, fremgår af tabel 3.2. På Konkurrencestyrelsens hjemmeside findes en beskrivelse af, hvilke brancher der er udgået, og hvilke der er nye i forhold til sidste års udpegning. Tabel 3.2 Brancher med tegn på konkurrenceproblemer, 2005 O K IK T M SP L A P V Råstofudvinding

Bilag Det nationale reformprogram 2005 23 Udvinding af råolie og naturgas X X X X X X Nærings - og nydelsesmidler Svine- og kreaturslagterier X X X X Fjerkræslagterier X X X X X Forarbejdning og konservering af kartofler X X X X Sukkerfabrikker og - raffinaderier X X X X X X Bryggerier X X X X Mineralvandsfabrikker m.v. X X X X X Mejerier X X X X X X Tobaksfabrikker X X X X X X Papir og grafisk virksomhed Udgivelse af bø ger, brochurer m.v. X X X X X X Udgivelse af dagblade X X X Kemisk industri Fremstilling af raffinerede mine- ralolieprodukter X X X X X Fremstilling af industrigasser X X X X X Byggematerialer og lerin- dustri Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast X X Cementfabrikker X X X X X Asfalt-, tagpap- og stenuldsfa- brikker m.v. X X X X X Fremstilling af låse og metalbe- slag X X X X Afbrydere, relæer og sikringer X X X X Detailhandel Apoteker X X X X Forsyningsvirksomhed Elforsyning X X X X Gasforsyning X X X X X Varmeforsyning X X X X Vandforsyning X X X Transport Jernbaner X X Taxikørsel X X Ruteflyvning X X X