Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (evalueringer på folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet)
Hermed sendes ovennævnte udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut i høring.
Lovforslaget planlægges fremsat i Folketinget i sidste halvdel af oktober måned 2006.
Høringssvar, der er modtaget senest tirsdag den 10. oktober 2006, vil indgå i det notat om resultatet af høringen, som Folketingets Uddannelsesudvalg skal have tilsendt i god tid, inden forslaget skal til første behandling.
Høringssvar, der modtages efter dette tidspunkt, vil blive sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg med henblik på, at svaret kan indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.
Bemærkninger og forslag bedes sendt til følgende mail-adresse:
[email protected] med angivelse af lovudkastets titel.
Lovudkastet vil også blive offentliggjort på Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).
Eventuelle spørgsmål til lovudkastet kan stilles til undertegnede.