Fremsat den {FREMSAT} af Undervisningsminister Bertel Haarder
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion
(Forhøjelse af arbejdsgiverbidraget)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »1.090« til »1.440« og »2006« ændres til »2007«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Bidragssatsen i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion § 18, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning fra og med beregning af bidrag fra 1. kvartal 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Baggrunden for forslaget er, at satsen for det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag pr. fuldtidsbeskæftiget, der er fastsat i AER-loven til finansiering af udgifter til lønrefusion, befordring af elever m.v., ikke vil kunne dække de fremtidige udgifter på området.
Udgifterne til lønrefusion m.v. stiger som følge af en forhøjelse af lønrefusionssatserne for 2007, den gradvise opfyldelse af regeringens målsætning om at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 samt forslaget om at øge antallet af voksenlærlinge med yderligere 2.000 voksenlærlingepladser årligt i velfærdsaftalen. Udgiftsstigningen vil ikke kunne dækkes af indtægterne ved den lovbestemte p/l-regulering af det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag, og det er derfor nødvendigt at forhøje det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag ud over den lovbestemte regulering. Det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag er i den gældende lov fastsat til 1.090 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2006 pris- og lønniveau, og bidraget skal i henhold til lovens § 18, stk. 1, reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 procent tillagt tilpasningsprocenten og afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Tilpasningsprocenten plus 2 for 2007 forventes på nuværende tidspunkt fastsat til 2,7 pct., hvorved det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag for 2007 vil udgøre 1.119 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget ved gældende lov.
Denne lovbestemte p/l-regulering af det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag kan ikke dække den forventede stigning i AER-udgifterne. AER’s underskud i AER’s såkaldte dispositionsfond vil vokse fra et underskud i størrelsesordenen 80 mio. kr. ved udgangen af 2006 til over 1 mia. kr. i 2010, jf. oversigten over de økonomiske konsekvenser for AER i perioden 2007 til 2010 ved regulering af AER-bidraget efter gældende lov i tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over de økonomiske konsekvenser for AER ved regulering af AER-bidraget efter gældende lov 1)
2007-prisniveau (mio. kr.) |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
Indtægter i alt ved et AER-bidrag på 1.649 kr. |
|
3.265 |
3.265 |
3.265 |
3.265 |
Udgifter i alt |
|
3.487 |
3.533 |
3.559 |
3.586 |
I alt ved et AER-bidrag på 1.649 kr. |
|
-222 |
-268 |
-294 |
-321 |
Likviditet i AER’s dispositionsfond ultimo året |
-81 |
-303 |
-571 |
-865 |
-1.186 |
1) Ekskl. udgiftsstigningen som følge af forhøjelse af lønrefusionssatserne i 2007, den gradvise opfyldelse af regeringens 95 pct.-målsætning samt oprettelse af yderligere 2.000 voksenlærlingepladser årligt.
2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag, der primært finansierer ydelser til arbejdsgiverne, reguleres fra 1.090 kr. til 1.440 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder fra 2007. Det samlede AER-bidrag for 2007 vil derved udgøre 1.970 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget inkl. det faste bidrag på 530 kr. til finansiering af VEU-godtgørelse.
Den foreslåede regulering af AER-bidraget med 350 kr. fra 1.620 kr. til 1.970 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget forventes at medføre årlige indtægter til AER på knap 700 mio. kr. Stigningen i AER’s indtægter skal dække det forventede årlige underskud, jf. tabel 1, og kan derudover dække de forventede merudgifter som følge af en forhøjelse af lønrefusionssatserne i 2007, den gradvise opfyldelse af regeringens 95 pct.-målsætning samt oprettelse af yderligere 2.000 voksenlærlingepladser årligt. AER’s underskud i AER’s dispositionsfond på ca. 80 mio. kr. ved udgangen af 2006 vil vende til et overskud i AER’s dispositionsfond på knap 300 mio. kr. i 2010, jf. oversigten over de økonomiske konsekvenser for AER ved en forhøjelse af AER-bidraget med 350 kr. fra 1.620 kr. til 1.970 kr. i tabel 2.
Tabel 2. Oversigt over de økonomiske konsekvenser for AER ved en forhøjelse af AER-bidraget med 350 kr. fra 1.620 kr. til 1.970 kr.(1)
2007-prisniveau (mio. kr.) |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
Indtægter i alt ved et AER-bidrag på 1.620 kr. |
|
3.210 |
3.210 |
3.210 |
3.210 |
Udgifter i alt |
|
3.487 |
3.533 |
3.559 |
3.586 |
I alt ved et AER-bidrag på 1.620 kr. |
|
-277 |
-323 |
-349 |
-376 |
Likviditet i AER’s dispositionsfond ultimo året ved et AER-bidrag på 1.620 kr. |
-81 |
-358 |
-681 |
-1.030 |
-1.406 |
|
|
|
|
|
|
Udgifter til lønrefusion ved: |
|
|
|
|
|
- forhøjelse af lønrefusionssatser for 2007 |
|
58 |
58 |
58 |
58 |
- gradvis opfyldelse af 95 pct.-målsætning |
|
37 |
74 |
108 |
145 |
- yderligere 2.000 voksenlærlingepladser |
|
124 |
124 |
124 |
124 |
|
|
|
|
|
|
Indtægter ved forhøjelse af AER-bidraget med 350 kr. til 1.970 kr. |
|
693 |
693 |
693 |
693 |
Likviditet i AER’s dispositionsfond ultimo året ved et AER-bidrag på 1.970 kr. (2) |
-81 |
116 |
230 |
284 |
274 |
(1)Forhøjelsen på 350 kr. i 2007 træder i stedet for den sædvanlige regulering af det formålsbestemte arbejdsgiver bidrag med tillægsprocenten plus 2. Fra 2008 og frem reguleres det formålsbestemte arbejdsgiver bidrag som hidtil.
(2) Likviditeten i AER’s dispositionsfond forventes at være i balance ultimo 2012.
Bidraget på 530 kr. til VEU-godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse berøres ikke og videreføres uændret.
3. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om forhøjelse af AER-bidraget medfører øgede statslige udgifter til arbejdsgiverbidrag på ca. 50 mio. kr. årligt og øgede indtægter i form af lønrefusion m.v. på ca. 7 mio. kr. i 2007 stigende til ca. 10 mio. kr. i 2010. Forslaget vil medføre øgede udgifter for kommunerne og regionerne på ca. 180 mio. kr. årligt og øgede indtægter på ca. 65 mio. kr. i 2007 stigende til ca. 100 mio. kr. i 2010.
4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om forhøjelse af AER-bidraget medfører øgede udgifter til arbejdsgiverbidrag på godt 460 mio. kr. årligt og øgede indtægter i form af lønrefusion m.v. på knap 150 mio. kr. i 2007 stigende til ca. 220 mio. kr. i 2010.
5. Administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Høring
Lovforslaget sendes i høring hos Arbejdsgivernes Elevrefusion, Rigsrevisionen og Beskæftigelsesministeriet.
9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
|
Positive konsekvenser/mindre udgifter |
Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
Stat, kommuner og regioner forventes at få en merindtægt på 72-110 mio. kr. (øget lønrefusion). |
Det forhøjede AER-bidrag medfører merudgifter for stat, kommuner og regioner på ca. 230 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
Ingen |
Ingen |
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet |
De private arbejdsgivere forventes at få en merindtægt på 150-220 mio. kr. (øget lønrefusion). |
Det forhøjede AER-bidrag medfører merudgifter for private arbejdsgivere på godt 460 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Miljømæssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
Forholdet til EU-retten |
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag, der primært finansierer ydelser til arbejdsgiverne, reguleres fra 1.090 kr. til 1.440 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
Til § 2
Det foreslås, at forhøjelsen af bidragssatsen har virkning fra og med beregning af bidrag fra 1. kvartal 2007.
Gældende formulering |
|
Lovforslaget |
|
|
§ 1 I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006, foretages følgende ændringer: |
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2, bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 3, 4 og 6, herunder administrationsudgifter. Bidraget udgør 1.090 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2006-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsregulering nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
|
|
1. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »1.090« til »1.440« og »2006« ændres til »2007«. |