Dansk Folkeparti                                                                                      18. august 2006
Det Konservative Folkeparti                                                                      2614
Det Radikale Venstre
Enhedslisten
Socialdemokraterne
Socialistisk Folkeparti
Venstre
Uddannelsesinstitutionernes afgift til COPY-DAN eksploderer
En række af de undertegnede foreninger og sammenslutninger, der repræsenterer de fleste af landets uddannelsesinstitutioner fra ungdomsuddannelsesniveau til universitetsniveau, står aktuelt over for – eller er i gang med – forhandlinger med COPY-DAN om fornyelse af aftaler om kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale og om den fremtidige betaling for anvendelsen af kopier i undervisningen. Under et betaler undertegnede institutionsområder p.t. ca. 50 mio. kr. årligt, men står over for en stigning til ca. 100 mio. kr.
Hertil kommer yderligere en forøgelse på 50% af afgiften til 150 mio. kr., såfremt uddannelsesinstitutioner vil benytte sig af teknologi i undervisningen og i denne forbindelse tegne en såkaldt indscanningsaftale med COPY-DAN, der lovliggør, at materialer og opgaver lægges på nettet.
Institutionerne har selvsagt ingen mulighed for at afholde denne udgift uden at foretage tilsvarende voldsomme besparelser på andre områder, og institutionerne har ikke mulighed for at overvælte merudgiften på de studerende.
Naturligvis skal rettighedshaverne skal have betaling for anvendelsen af deres værker, men de krav, uddannelsesinstitutionerne nu stilles over for, er uholdbare.
Forhandlingerne er ulige
COPY-DAN har en lovbeskyttet monopolstatus. Uddannelsesinstitutionerne kan ikke købe mulighed for at kopiere andre steder end hos COPY-DAN. En sådan monopolstatus skal forvaltes med balanceret hensyntagen til begge parter, men i praksis har uddannelsesinstitutionerne ikke anden mulighed end at betale, hvad COPY-DAN forlanger. Denne praksis benytter COPY-DAN i øjeblikket til generelt at stille krav om en stigning af betalingen på mellem 50 og 200% - og 300%, hvis indscanningsaftaler medregnes.
Endvidere er forhandlingerne ulige på det ressourcemæssige plan. De institutioner, der skal indgå aftalerne, møder et magtfuldt forhandlingsapparat. COPY-DAN kan som lobbyorganisation vælge at investere en hel del af de midler, den opkræver hos brugerne, i rådgivning, der stiller COPY-DAN ekstra stærkt over for de offentlige uddannelsesinstitutioner, der har langt færre ressourcer til rådighed for forhandlinger med COPY-DAN.
Institutionerne kan ikke påvirke betalingen
I modsætning til tidligere ønsker COPY-DAN fremover kun at indgå aftaler om kopiering, der afregnes i betaling pr. elev eller studerende. Dermed vil den enkelte institution miste muligheden for at prioritere informationsforbruget ved for eksempel indkøb af bøger frem for brug af kopier.
COPY-DAN har ensidigt fastsat prisen pr. beskyttet side. Denne pris pristalsreguleres, men kan i øvrigt ikke forhandles og er altså upåvirket fx af teknologiske forhold mv.
Det kan på flere områder konstateres, at en stigende andel af kopierne indeholder beskyttet materiale, hvilket udløser krav fra COPY-DAN om stigende betaling.
Endelig stiller COPY-DAN krav om betaling, som muligvis juridisk kan forsvares (eller i hvert fald diskuteres), men som ud fra en almindelig skatteydersynsvinkel ligner, at der skal betales to gange for den samme ydelse. Eksempelvis skal institutionerne betale for brug af eksamensopgaver, der er udarbejdet af ministeriet eller af institutionernes egne medarbejdere, for brug af lærernes undervisningsnoter i forhold til, hvor mange studerende der kigger på en given overhead osv. Endelig virker det påfaldende, at der med statsmidler skal betales for materiale udarbejdet af offentligt ansatte lærere og forskere i deres arbejdstid.
Uddannelsesinstitutionerne står således i en situation, hvor der forhandles med udgangspunkt i en forældet model for prisfastsættelse, hvor der ikke er alternative udbydere på markedet, og hvor man fremadrettet fratages muligheden for at påvirke størrelsen af sin betaling til COPY-DAN (forbruget). Endvidere medfører COPY-DAN’s politik, at det bliver dyrt at anvende ny teknologi fx i forbindelse med fjernundervisning.
Reglerne om COPY-DAN’s rettigheder er udformet ud fra et ønske om at støtte kulturen og visse erhverv. Vi ønsker med denne henvendelse at henlede opmærksomheden på, at COPY-DAN’s måde at forvalte rettigheder på i praksis har væsentlige uddannelsespolitiske konsekvenser og indebærer, at en stigende del af de midler, der bevilges til uddannelse, overføres til kultur- og erhvervsstøtte.
Vi skal derfor bede jer overveje, hvordan retten til at kopiere i forbindelse med uddannelse fremover bør forvaltes og afregnes. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at EU eksplicit i Infosoc-direktivet har givet medlemslandene mulighed for at fastsætte særlige regler i forbindelse med uddannelse og forskning, netop fordi der er særlige interesser inden for dette område. Denne mulighed har Danmark hidtil ikke udnyttet i særligt omfang.
Men hvis det ikke er politisk muligt eller ønskeligt at begrænse COPY-DAN’s prisstigninger, skal vi opfordre til, at institutionerne gennem øgede bevillinger holdes skadesløse, således at de stigende udgifter til COPY-DAN ikke betyder, at midlerne til uddannelserne – og dermed deres kvalitet – udhules.
Endvidere vil organisationerne opfordre ressortministerierne til at arbejde for, at der skabes større ligeværdighed i forhandlingerne mellem uddannelsesinstitutionerne og rettighedshaverne.
Med venlig hilsen
Ingo Østerskov                                                           Lars Mahler  Â
formand for HFI (Interesseorganisationen                       formand for FS (Foreningen af Skoleledere
for handelsskolernes ledelser)Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â ved de tekniske skoler)
Peter Kuhlman                                                             Inger Margrethe Jensen
formand for Gymnasieskolernes                                     formand for Sammenslutningen af SOSU-ledere
Rektorforening
Poul Møller Petersen                                                   Lone Severinsen
formand for Private Gymnasier                                      ordførende rektor for FSI (Foreningen af frie
og Studenterkurser                                                       samarbejdende MVU-institutioner)
Harald Mikkelsen                                                        Jens Oddershede
formand for CVU-Rektorkollegiet                                  formand for Rektorkollegiet
Knud Erik Hansen                                                       Niels Quist Jensen
formand for Forstanderforeningen                                  formand for Landbrugsskolernes Forening
for VUC
Lars Bo Breddam                                                         Sven Felding
formand for AMU-forstanderne                                     formand for KUR (Kulturministeriets Rektorer)