TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning |
Åbent samråd |
Titel |
Spørgsmål Å-AJ |
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
Taletid |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Spørgsmål A om nyskabelser i forslaget om fremtidssikring af de professionsbaserede videregående uddannelser og behovet for ny lovgivning.
2. Spørgsmål AA om den indholdsmæssige vision og det konkrete løft for uddannelserne ved en centralisering af CVU-miljøerne.
3. Spørgsmål AB om de kvalitetsmæssige effekter af fusionsbølgen fra 2000 og antallet af professionshøjskoler.
4. Spørgsmål AC om faglige synergieffekter i store, tværfaglige professionshøjskoler.
5. Spørgsmål AD om regionale krav i forhold til landsdækkende udbud.
6. Spørgsmål AE om varetagelsen af den uddannelsesmæssige opgave i bestyrelserne.
7. SpørgsmÃ¥l AF om betegnelsen â€professionsuniversitet†over for â€professionshøjskolerâ€.
8. Spørgsmål AG om styrkelse af forskningstilknytning mv. og den økonomiske ramme herfor.
9. Spørgsmål AH om udvikling af erhvervsakademier i forhold til professionshøjskoler.
10. Spørgsmål AI om mulighederne for samarbejde med universiteter og i tværgående netværk mv.
11. Spørgsmål AJ om den videre proces.
Spørgsmål:
â€Hvad er de væsentligste nyskabelser i regeringens forslag om fremtidssikring af de professionsbaserede videregÃ¥ende uddannelser, jf. alm. del – bilag 364, i forhold til de nuværende CVU’ere, og hvorfor kræver det en ny lov om professionsuddannelser i stedet for at gennemføre det som en videreudvikling og eventuelt skærpelse af CVU-loven?â€
Svar:
§ Indledningsvis vil jeg som baggrundsoplysning for mine svar på de stillede samrådsspørgsmål gerne henlede udvalgets opmærksomhed på, at jeg i begyndelsen af maj har udsendt et brev til samtlige bestyrelser for de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner om regeringens planer for sektoren.
§ I brevet har jeg bedt bestyrelserne om at indsende deres bud på, hvordan de kan bidrage til at realisere målsætningen om dannelse af 6-8 professionshøjskoler
§ Sammen med brevet er udsendt et notat med overskriften: â€Fremtidssikring af de professionsbaserede videregÃ¥ende uddannelserâ€. Heri beskrives, hvad regeringen vil opnÃ¥ med dannelsen af professionshøjskoler og baggrunden herfor.
§ Notatet besvarer mere fyldigt, end jeg kan gøre det her, en del af udvalgets spørgsmål. Jeg kan derfor generelt anbefale udvalgets medlemmer at søge nærmere informationer om regeringens forslag i dette notat. Brevet er sendt til Uddannelsesudvalget den 3. maj 2006.
§ Med brevet og notatet er igangsat en lokal beslutningsproces i og mellem de enkelte institutioner om regeringens forslag.
§ Herefter kan jeg som svar på spørgsmål Å oplyse, at de væsentligste institutionelle nyskabelser i regeringens forslag er følgende:
o For det første bliver de nuværende 22 Centre for Videregående Uddannelser og en række enkeltstående MVU-institutioner efter forslaget samlet til 6-8 flerfaglige, regionalt baserede professionshøjskoler.
o For det andet får de nye institutioner en énstrenget ledelsesstruktur. Bestyrelse og lederen får det fulde ansvar for og den fulde kompetence over alle uddannelserne og øvrige forhold på institutionerne.
o For det tredje vil professionshøjskolernes uddannelsesudbud skulle fastsættes på grundlag af uafhængige og regelmæssige akkrediteringer
o For det fjerde skal professionshøjskolerne have udviklingskontrakter med undervisningsministeren om de overordnede, strategiske målsætninger.
§ Regeringen sigter efter at få erstattet den gældende, komplekse og noget uoverskuelige selvejelov med en ny lov for de nye professionshøjskoler.
§ Baggrunden for ønsket om en ny lov er, at der er behov for nye regler for styringen af de nye professionshøjskoler, som både kvantitativt og kvalitativt vil få ændrede opgaver i forhold til CVU’erne. Der er endvidere behov for en særlig regulering af institutionernes overgang til de nye professionshøjskoler.
§ Tilsammen er der tale om omfattende og sine steder grundlæggende ændringer i forhold til den gældende lovgivning, som derfor ikke bør gennemføres ved ændringer af den gældende selvejelov.
2. Spørgsmål AA
Spørgsmål:
â€Hvad er den indholdsmæssige vision og det konkrete indholdsmæssige løft for uddannelserne ved den kraftige centralisering af CVU-miljøerne?â€
Svar:
§ Jeg må først gøre det klart, at regeringens forslag om at etablere 6 – 8 professionshøjskoler ikke – som spørgsmålet synes at forudsætte - går ud på at gennemføre en kraftig centralisering af CVU-miljøerne.
§ Formålet med at etablere de nye professionshøjskoler er at skabe regionale uddannelseskraftcentre med ansvar for at dække de enkelte regioner med uddannelse, udviklings- og videncenteraktiviteter.
§ Formålet er derfor ikke at centralisere uddannelsesudbuddet i de store uddannelsesbyer: København, Århus, Odense og Aalborg.
§ Den indholdsmæssige vision er at sikre kvalitet og relevans for de professionsbaserede videregÃ¥ende uddannelser – for at kunne opfylde regeringens mÃ¥l om, at mindst 50 pct. af en Ã¥rgang skal gennemføre en videregÃ¥ende uddannelse i 2015.Â
§ En fremtidssikring er nødvendig. Der stilles nye krav til vores viden og kunnen på arbejdsmarkedet, og efterspørgslen efter videregående uddannede øges - både i den offentlige og private sektor.
§ Vi skal have dygtigere lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører og sÃ¥ videre, hvis vi skal sikre og udbygge vores velstand og velfærd.Â
§ Udvikling af kvalitet og relevans er også en forudsætning for, at uddannelserne bliver mere attraktive i forhold til de unges ønsker om uddannelse og jobmuligheder.
§ Disse krav om kvalitet og relevans forudsætter, at vi ændrer de institutionelle rammer for uddannelserne, og at vi skaber stærkere uddannelsesmiljøer, som har faglig tyngde og ledelsesmæssig kapacitet til at udvikle uddannelserne i både i bredden og dybden.
§ Jeg kan henvise til det tidligere omtalte notat, hvor det fremgår, at der vil være følgende fordele ved professionshøjskolerne:
1. Større faglige miljøer og bedre rammer for faglig kvalitet og specialisering, udviklingsarbejde, forskningstilknytning og udvikling af videncentre.
2. Mere tæt og forpligtende samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutioner.
3. Grundlag for udvikling af nye professionsbacheloruddannelser som især retter sig mod det private erhvervsliv.
4. Fastholdelse og udvikling af attraktive studiemiljøer regionalt, der sikre tilgang af studerende i hele landet (og ikke kun i de store universitetsbyer).
5. Stærkere regionale udviklingsaktører gennem dannelse af regionale portaler for uddannelse, efteruddannelse og viden.
6. Bedre arbejdsdeling mellem institutionerne og klarere profiler.
7. Styrkelse af nyuddannede professionsbachelorers tværgående kompetencer.
3. Spørgsmål AB
Spørgsmål:
â€Har fusionsbølgen fra ca. 120 institutioner i 2000 til ca. 35 i dag givet et kvalitetsløft og pÃ¥ hvilke omrÃ¥der, og hvordan er ministeren nÃ¥et frem til, at det lige præcis er 6-8 professionshøjskoler, der er brug for?â€
Svar:
§ Som svar på første del af spørgsmålet, kan jeg oplyses følgende:
§ Det er min vurdering, at de seneste års udvikling i institutionsstrukturen generelt har medvirket til et kvalitetsløft af de mellemlange videregående uddannelser.
§ Der er forskelle på, hvor langt institutionerne er nået i deres arbejde med at realisere visionerne, der lå CVU-lovgivningen.
§ Det kan skyldes flere forhold.
o En forklaring kan være de særlige ledelsesmæssige udfordringer, der er opstået på visse institutioner som følge af uklar rolle- og ansvarsfordeling mellem flere bestyrelsesniveauer.
o En anden forklaring kan være, at institutionerne internt har valgt organisere sig forskelligt.
o En tredje forklaring kan være forskellige strategiske valg.
§ Jeg baserer min vurdering på resultaterne af University College akkrediteringerne, der jo også er en efterprøvning af, hvor langt institutionerne er kommet med realiseringen af CVU-visionen. Status for University College-processen er herefter, at 17 af de i alt 22 CVU’er har været eller aktuelt er igennem en akkreditering.
§ University College akkrediteringerne skal ses i tæt sammenhæng med akkrediteringerne af professionsbacheloruddannelserne, hvor der er opstillet parallelle kriterier for kvalitetsvurdering af uddannelserne.
§ Samlet set giver resultaterne af disse akkrediteringer indtryk af, at institutionerne arbejder seriøst med at kvalitetsudvikle både uddannelser og institutioner, og at der er nået væsentlige resultater. Arbejdes skal understøttes og fortsættes parallelt med dannelsen af professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne vil give bedre rammer for dette arbejde.
§ EVA har netop offentliggjort en rapport om erfaringerne fra og resultaterne af University College- akkrediteringerne på sin hjemmeside. Rapporten bekræfter indtrykket af, at der er sket et kvalitetsløft, men at der fortsat skal arbejdes med kvalitetssikring og -udvikling.
§ Som svar på anden del af spørgsmålet kan jeg oplyse følgende:
§ Der er flere årsager til regeringens forslag om, at antallet af nye professionshøjskoler bør være 6–8.
§ Etableringen af stærke institutioner med stor faglig bredde og høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at kunne fremtidssikre og udvikle uddannelserne.
§ Det er ogsÃ¥ vigtigt at fÃ¥ etableret et mere overskueligt institutionslandskab med en tydelig struktur. De nye institutioner skal være sÃ¥ store, at de kan fungere som kraftÂcentre og som attraktive og ligeværdige samarbejdspartnere i forhold til regionale vækstfora, universiteter, erhvervsliv og offentlige institutioner.
§ Professionshøjskolerne skal have en regional forankring og samle uddannelsesinstitutionerne inden for samme geografiske område. Med kommunalreformen er der nu etableret 5 regioner. Tages der på den ovennævnte baggrund udgangspunkt i, at der bør være 1 eller 2 professionshøjskoler i hver region til at sikre en regional forsyning af uddannelse, har regeringen fundet, at der bør sigtes efter et antal professionshøjskoler på 6–8.
§ Jeg vil i den forbindelse nævne initiativerne til samarbejde mellem institutionerne i den kommende midtjyske region og til dannelse af CVU-Lillebælt. Begge initiativer, som ikke er fremkaldt af regeringen, peger i retning af, at dannelsen af 6-8 professionshøjskoler er en rigtig løsning.
4. Spørgsmål AC
Spørgsmål:
â€PÃ¥ hvilken mÃ¥de skal meget forskellige uddannelsesomrÃ¥der kunne give hinanden faglig synergieffekt, nÃ¥r der pÃ¥tænkes meget store, tværfaglige professionshøjskoler?â€
Svar:
§ Der stilles stadig højere krav til de enkelte uddannelsers kvalitet og mulighederne for specialisering.
§ Eksempler herpå er lærer- og pædagoguddannelsen, hvor større institutioner er en forudsætning for at kunne tilbud de studerende muligheder for større faglig og fagdidaktisk fordybelse inden for alle fag.
§ Etablering af professionshøjskoler vil give mulighed for udvikling af faglige profiler og spydspidskompetencer.
§ Vi må regne med, at der fremover i stigende grad bliver efterspurgt uddannelser med bredere kompetenceprofiler, der går på tværs af de traditionelle fagområder.
§ Professionshøjskolerne kan gøre de mellemlange videregående uddannelser til et nyt og stærkt vækstlag gennem udvikling af nye uddannelser.
§ Der sker en opblødning mellem det offentlige og private arbejdsmarked, og udviklingen i opgavernes kompleksitet kræver nye løsninger og samarbejdsformer på tværs af eksisterende professioner og fagligheder.
§ Udvikling af de studerendes evner til at samarbejde på tværs af professioner kræver, at de uddannes i faglige miljøer, hvor der er samlet flere professionsuddannelser.
§ Større enheder vil give ledelsen bedre muligheder for at prioritere udviklingsarbejde, forskningstilknytning og udvikling af videncentre, der sikrer, at uddannelserne er baseret på den nyeste viden.
§ Lærerne vil få bedre muligheder for at deltage i systematisk forsøgs- og udviklingsarbejde med offentlige og private virksomheder.
§ Størrelsen og flerfagligheden kan også medvirke til at sikre, at kvalitetsudviklingen ikke alene foregår på den enkelte uddannelse, men at der også skabes synergi og resultater gennem samarbejde på tværs af uddannelser og mellem forskellige uddannelsesniveauer.
5. Spørgsmål AD
Spørgsmål:
â€PÃ¥ hvilken mÃ¥de vil ministerens forslag kunne udvikle CVU’erne, sÃ¥ de bÃ¥de kan matche regionale krav og fastholde landsdækkende udbud af centrale professionsuddannelser?â€
Svar:
§ Regeringens forslag går ud på, at professionshøjskolerne skal være regionalt forankrede.
§ Det betyder, at de skal have en forpligtelse til at sikre attraktive uddannelsestilbud af høj kvalitet i regionen eller inden for et område af regionen, således at der sikres regional uddannelsesdækning.
§ Samtidig skal udbudet af de centrale professionsuddannelser finde sted i fagligt stærke miljøer, der kan sikre kvaliteten også på de mindre uddannelsessteder.
§ Professionshøjskolerne skal være stærke kraftcentre for uddannelse, efteruddannelse og videncenterfunktioner for offentlige og private virksomheder regionalt.
§ De vil dermed kunne blive vigtige medspillere i forhold til de regionale vækstfora og formulering og implementering af regionale vækststrategier.
§ Jeg vil fremhæve professionshøjskolernes udviklingskontrakter med undervisningsministeren som et væsentligt redskab til at sikre og fastholde de ovennævnte hensyn.
6. Spørgsmål AE
Spørgsmål:
â€Hvordan forestiller ministeren sig, at den uddannelsesmæssige opgave skal sættes i højsædet, nÃ¥r der kun er en eller to uddannelseskyndige i den snævre bestyrelse for professionshøjskolen?â€
Svar:
§ Det er ikke korrekt, at der kun skal være plads til 1 eller 2 uddannelseskyndige i professionshøjskolernes bestyrelser.
§ Regeringen lægger op til, at der – parallelt med, hvad sker der i forbindelse med kommunalreformen - foretages ændringer i rammerne for bestyrelsesarbejdet.
§ Med hensyn til størrelsen af bestyrelserne for de nye professionshøjskoler sigter regeringen mod, at de kommer til at bestå af 6-10 medlemmer.
§ Samtidig ønsker regeringen, at bestyrelsernes medlemmer i højere grad udpeges ud fra deres kompetencer. Dette skal sikre, at der i den samlede bestyrelsesprofil indgår både uddannelsesfaglige kompetencer og kompetencer inden for ledelse, organisation og økonomi samt viden om behovet for uddannelse.
§ Den enkelte bestyrelse skal som samlet gruppe dække strategiske, ledelsesmæssige, uddannelsesfaglige og økonomiske kompetencer, der matcher institutionens samlede virksomhed.
§ Udgangspunktet er i øvrigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har en grundlæggende interesse og indsigt i uddannelsesspørgsmål og samfundsmæssige behov for uddannelse.
§ Regeringen lægger også meget vægt på, at der i styringen af professionshøjskolerne er sikret fokus på uddannelsernes faglige indhold, kvalitet og relevans.
§ Bestyrelserne kan derfor rådgives af faglige organer i spørgsmål om sikring og udvikling af de enkelte uddannelsers kvalitet. De faglige organer kan sammensættes af personer med særlige kompetencer inden for især kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelser, og herunder for vurdering af behovet for uddannelserne.
§ Fokus på fagligheden kan også sikres gennem udviklingsråd, der får til opgave at rådgive bestyrelsen om udviklingsarbejde, videncenteropgaver og forskningstilknytning, samt efter- og videreuddannelsesudvalg. Disse organer kendes også fra CVU-området i dag.
7. Spørgsmål AF
Spørgsmål:
â€Hvorfor har ministeren valgt betegnelsen â€professionshøjskole†i stedet for â€professionsuniversitetâ€, især nÃ¥r man tager den engelske betegnelse for CVU’erne â€University College†i betragtning?â€
Svar:
§ Jeg kan oplyse, at betegnelsen â€professionsuniversitet†har været en af de mange mulige betegnelser for de nye institutioner, som har indgÃ¥et i mine overvejelser.
§ En sådan betegnelse kunne have til formål at skabe en stærkere profil og gøre det mere attraktivt for de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner at indgå i en regionalt baseret uddannelsesinstitution for mellemlange videregående uddannelser.
§ Men jeg ser ogsÃ¥ ulemper ved at anvende betegnelsen â€professionsuniversitetâ€. Universitetsbegrebet er knyttet til forskning. Professionshøjskolerne kendetegn er praksis- og professionsorientering. Der kan være risiko for misforstÃ¥elser, herunder for, at de studerende tiltrækkes til uddannelserne pÃ¥ et misvisende grundlag.
§ Vi skal ikke give afkald på de kvaliteter, der særligt er kendetegnende for de mellemlange videregående uddannelser, nemlig deres klare praksis- og professionsorientering.
§ Jeg foretrækker derfor indtil videre at anvende betegnelsen â€professionshøjskoler†for at markere en klar opgavefordeling mellem universiteterne og de mellemlange videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner. Jeg har dog ikke lagt mig endeligt fast pÃ¥ en betegnelse.
8. Spørgsmål AG
Spørgsmål:
â€Hvordan vil forskningstilknytningen, udviklingsarbejdet samt efter- og videreuddannelse blive styrket ved ministerens model, og hvordan vil den økonomiske ramme være for at sikre dette kvalitetsløft?â€
Svar:
§ En række faktorer har betydning for, at der sker en styrket inddragelse og anvendelse af ny viden og forskningsresultater i professionsbacheloruddannelserne, og at der etableres et mere systematisk samarbejde mellem professioner, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner.
§ Institutionsstrukturen for de mellemlange videregående uddannelser er én af disse faktorer.
§ Med etableringen af nye professionshøjskoler kan vi skabe større faglige miljøer og dermed bedre rammer for udviklingsarbejde, forskningstilknytning og udvikling af videncentre.
§ En samlet ledelse giver muligheder for at prioritere midlerne til udviklingsaktiviteter og opbygning af stærke faglige miljøer. Det kommer også efter- og videreuddannelserne til gavn.
§ Det fremgår af regeringens globaliseringsstrategi, at regeringen foreslår etablering af blandt andet et nyt strategisk forskningsprogram under Det Strategiske Forskningsråd. Sigtet hermed er at udvikle viden af relevans for uddannelse og formidlingsopgaver for de kommende professionshøjskoler.
§ Det fremgår også, at der gennem udviklingsaktiviteter skal skabes en mere systematisk viden i forhold til uddannelsernes profession og praksis.
§ Og at der skal oprettes et samarbejdsprogram, som skal styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Det vil bidrage til, at udbuddet og indholdet af de videregående praksis- og professionsuddannelser, herunder efter- og videreuddannelsen, løbende tilpasses aftagernes behov.
§ Opgaverne for professionshøjskolerne vil overordnet blive styret gennem udviklingskontrakter med undervisningsministeren.
§ Professionshøjskolerne vil blive forpligtet i udviklingskontrakterne til at udarbejde strategiske planer for forskningstilknytningen og formidlingen af forskningsresultaterne.
§ Sidst, men ikke mindst, kan stærke institutioner bedre fungere som attraktive og ligeværdige samarbejdspartnere i forhold til universiteter, forskningsinstitutioner, erhvervsliv m.fl.
§ Spørgsmålet om de økonomiske rammer for de nye institutioner, herunder for de kvalitetsløft, som der er behov for, vil på sædvanligvis indgå i forhandlingerne om de årlige finanslove.
9. Spørgsmål AH
Spørgsmål:
â€Hvordan skal erhvervsakademierne, de korte videregÃ¥ende uddannelser (KVU) samt erhvervsuddannelser, der i dag indgÃ¥r i samarbejder med akademierne/KVU, udvikles i forhold til professionshøjskolerne?â€
Svar:
§ Det indgår i regeringens forslag om professionshøjskoler, at der skal ske en styrkelse af de tekniske og merkantile faglige miljøer på professionsbachelorniveau.
§ For at sikre dette er der efter regeringens opfattelse behov for, at et mindre antal erhvervsskoler med et væsentligt udbud af korte videregående uddannelser inddrages i og videreudvikles i regi af de nye professionshøjskoler.
§ Vitus Bering – CVU er et godt eksempel på, at samme institution udbyder både erhvervsuddannelser, HTX, HF, AMU og videregående uddannelser.
§ Det forhold, at enkelte erhvervsskoler foreslås inddraget i professionshøjskoler, vil ikke indebære, at udbudet af korte videregående uddannelser generelt skal overgå til professionshøjskolerne.
§ Vi skal fortsat have en selvstændig erhvervsakademisektor som ramme om udbudet af korte videregående uddannelser. Hvordan vi konkret sikrer dette, overvejer vi endnu. Når vi har overblik over dannelsen af professionshøjskolerne, vil jeg komme med et udspil, som skal drøftes KVU-sektoren.
§ Jeg vil i dag kun nævne, at regeringen lægger op til, at udbudet samles på færre, store erhvervsskoler (erhvervsakademier), hvor erhvervsakademierne skal sikre et regionalt dækkende udbud gennem et samarbejde med lokale erhvervsskoler.
§ Det vil være naturligt, at der er et tæt samarbejde mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, ligesom samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter bør blive et krav.
10. Spørgsmål AI
Spørgsmål:
â€Hvordan ser ministeren muligheden for fortsatte tætte samarbejder mellem visse professionsuddannelser og universiteterne, f.eks. Aalborg Universitet, etablering af tværgÃ¥ende netværksmiljøer som f.eks. Campus Frederiksberg og andre fleksible samÂarbejdsmodeller under en højskoleoverbygning?â€
Svar:
§ Regeringen ønsker tætte samarbejder mellem professionshøjskoler og universiteter.
§ Det får vi, som jeg har nævnt før, meget bedre mulighed for med dannelsen af professionshøjskolerne.
§ Det gælder også dannelsen af tværgående vækstmiljøer. Samling i en institution vil alt andet lige forbedre muligheder for samarbejde mellem og på tværs af uddannelserne.
§ Hvordan samarbejdes etableres, og om og hvordan, der skal opbygges campusser, må blive de kommende højskolers afgørelse.
11. Spørgsmål AJ
Spørgsmål:
â€Vil ministeren beskrive den videre proces, herunder hvad der sker med de institutioner, der ikke foreslÃ¥r samarbejder, der matcher med regeringens ønske om 6-8 professionshøjskoler?â€
Svar:
§ Den videre proces i forhold til dannelsen af professionshøjskolerne er på nuværende tidspunkt vanskelig at tidsfastsætte præcist, men jeg kan skitsere de væsentligste faser i forløbet frem til fremsættelsen af et lovforslag.
§ Processen er søgt tilrettelagt ud fra hensynet til, at der hurtigst muligt skal skabes en afklaring i tæt dialog med institutionerne.
§ Jeg har som bekendt i begyndelsen af maj udsendt brev til samtlige mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner om regeringens planer for sektoren.
§ I brevet har jeg bedt bestyrelserne om at indsende deres bud på, hvordan de kan bidrage til at realisere målsætningen om dannelse af 6-8 professionshøjskoler
§ Bestyrelserne skal afgive deres bud senest den 5. juni i år, og deres svar vil være afgørende for, hvor smidigt den videre proces kan forløbe.
§ På grundlag af institutionernes tilbagemeldinger vil der hurtigst muligt blive udarbejdet et forslag til nyt institutionslandskab. Dette forslag vil danne grundlag for de videre drøftelser med institutionerne.
§ Det er herefter hensigten, at der afholdes regionale møder med institutionerne med henblik på at drøfte forslaget til dannelse af 6-8 professionshøjskoler. Disse møder er indtil videre berammet til august. Der kan i den forbindelse også opstå behov for bilaterale drøftelser med enkeltinstitutioner om særlige problemstillinger.
§ Jeg forventer, at lovforslaget kan sendes i høring senest i slutningen af september efter forudgående politiske drøftelser. Lovforslaget kan herefter fremsættes i oktober I eller II.
§ Jeg har med ovennævnte brev bedt bestyrelserne om at løse en konkret opgave, og det er min forventning, at bestyrelserne vil indgå i en konstruktiv dialog. Om nødvendigt vil jeg fastholde dem på denne opgave og deres ansvar i den videre proces.