TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning

Åbent samråd

Titel

Spørgsmål Å-AJ

MÃ¥lgruppe

Folketingets Uddannelsesudvalg

Arrangør

Folketingets Uddannelsesudvalg

Taletid

 

Tid og sted

Tirsdag den 30. maj 2006 kl. 14.00

 


Disposition

1.     SpørgsmÃ¥l A om nyskabelser i forslaget om fremtidssikring af de professionsbaserede videregÃ¥ende uddannelser og behovet for ny lovgivning.

 

2.     SpørgsmÃ¥l AA om den indholdsmæssige vision og det konkrete løft for uddannelserne ved en centralisering af CVU-miljøerne.

 

3.     SpørgsmÃ¥l AB om de kvalitetsmæssige effekter af fusionsbølgen fra 2000 og antallet af professionshøjskoler.

 

4.     SpørgsmÃ¥l AC om faglige synergieffekter i store, tværfaglige professionshøjskoler.

 

5.     SpørgsmÃ¥l AD om regionale krav i forhold til landsdækkende udbud.

 

6.     SpørgsmÃ¥l AE om varetagelsen af den uddannelsesmæssige opgave i bestyrelserne.

 

7.     SpørgsmÃ¥l AF om betegnelsen ”professionsuniversitet” over for ”professionshøjskoler”.

 

8.     SpørgsmÃ¥l AG om styrkelse af forskningstilknytning mv. og den økonomiske ramme herfor.

 

9.     SpørgsmÃ¥l AH om udvikling af erhvervsakademier i forhold til professionshøjskoler.

 

10. Spørgsmål AI om mulighederne for samarbejde med universiteter og i tværgående netværk mv.

 

11. Spørgsmål AJ om den videre proces.


1. Spørgsmål A

Spørgsmål:

”Hvad er de væsentligste nyskabelser i regeringens forslag om fremtidssikring af de professionsbaserede videregående uddannelser, jf. alm. del – bilag 364, i forhold til de nuværende CVU’ere, og hvorfor kræver det en ny lov om professionsuddannelser i stedet for at gennemføre det som en videreudvikling og eventuelt skærpelse af CVU-loven?”

Svar:

§        Indledningsvis vil jeg som baggrundsoplysning for mine svar pÃ¥ de stillede samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l gerne henlede udvalgets opmærksomhed pÃ¥, at jeg i begyndelsen af maj har udsendt et brev til samtlige bestyrelser for de mellemlange videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner om regeringens planer for sektoren.

§        I brevet har jeg bedt bestyrelserne om at indsende deres bud pÃ¥, hvordan de kan bidrage til at realisere mÃ¥lsætningen om dannelse af 6-8 professionshøjskoler

§        Sammen med brevet er udsendt et notat med overskriften: ”Fremtidssikring af de professionsbaserede videregÃ¥ende uddannelser”. Heri beskrives, hvad regeringen vil opnÃ¥ med dannelsen af professionshøjskoler og baggrunden herfor.

§        Notatet besvarer mere fyldigt, end jeg kan gøre det her, en del af udvalgets spørgsmÃ¥l. Jeg kan derfor generelt anbefale udvalgets medlemmer at søge nærmere informationer om regeringens forslag i dette notat. Brevet er sendt til Uddannelsesudvalget den 3. maj 2006.

§        Med brevet og notatet er igangsat en lokal beslutningsproces i og mellem de enkelte institutioner om regeringens forslag.

§        Herefter kan jeg som svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l Ã… oplyse, at de væsentligste institutionelle nyskabelser i regeringens forslag er følgende:

o       For det første bliver de nuværende 22 Centre for VideregÃ¥ende Uddannelser og en række enkeltstÃ¥ende MVU-institutioner efter forslaget samlet til 6-8 flerfaglige, regionalt baserede professionshøjskoler.

o       For det andet fÃ¥r de nye institutioner en énstrenget ledelsesstruktur. Bestyrelse og lederen fÃ¥r det fulde ansvar for og den fulde kompetence over alle uddannelserne og øvrige forhold pÃ¥ institutionerne.

o       For det tredje vil professionshøjskolernes uddannelsesudbud skulle fastsættes pÃ¥ grundlag af uafhængige og regelmæssige akkrediteringer

o       For det fjerde skal professionshøjskolerne have udviklingskontrakter med undervisningsministeren om de overordnede, strategiske mÃ¥lsætninger.

§        Regeringen sigter efter at fÃ¥ erstattet den gældende, komplekse og noget uoverskuelige selvejelov med en ny lov for de nye professionshøjskoler.

§        Baggrunden for ønsket om en ny lov er, at der er behov for nye regler for styringen af de nye professionshøjskoler, som bÃ¥de kvantitativt og kvalitativt vil fÃ¥ ændrede opgaver i forhold til CVU’erne. Der er endvidere behov for en særlig regulering af institutionernes overgang til de nye professionshøjskoler.

§        Tilsammen er der tale om omfattende og sine steder grundlæggende ændringer i forhold til den gældende lovgivning, som derfor ikke bør gennemføres ved ændringer af den gældende selvejelov.

 

2. Spørgsmål AA

Spørgsmål:

”Hvad er den indholdsmæssige vision og det konkrete indholdsmæssige løft for uddannelserne ved den kraftige centralisering af CVU-miljøerne?”

Svar:

§        Jeg mÃ¥ først gøre det klart, at regeringens forslag om at etablere 6 – 8 professionshøjskoler ikke – som spørgsmÃ¥let synes at forudsætte - gÃ¥r ud pÃ¥ at gennemføre en kraftig centralisering af CVU-miljøerne.

§        FormÃ¥let med at etablere de nye professionshøjskoler er at skabe regionale uddannelseskraftcentre med ansvar for at dække de enkelte regioner med uddannelse, udviklings- og videncenteraktiviteter.

§        FormÃ¥let er derfor ikke at centralisere uddannelsesudbuddet i de store uddannelsesbyer: København, Ã…rhus, Odense og Aalborg.

§        Den indholdsmæssige vision er at sikre kvalitet og relevans for de professionsbaserede videregÃ¥ende uddannelser – for at kunne opfylde regeringens mÃ¥l om, at mindst 50 pct. af en Ã¥rgang skal gennemføre en videregÃ¥ende uddannelse i 2015. 

§        En fremtidssikring er nødvendig. Der stilles nye krav til vores viden og kunnen pÃ¥ arbejdsmarkedet, og efterspørgslen efter videregÃ¥ende uddannede øges - bÃ¥de i den offentlige og private sektor.

§        Vi skal have dygtigere lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører og sÃ¥ videre, hvis vi skal sikre og udbygge vores velstand og velfærd. 

§        Udvikling af kvalitet og relevans er ogsÃ¥ en forudsætning for, at uddannelserne bliver mere attraktive i forhold til de unges ønsker om uddannelse og jobmuligheder.

§        Disse krav om kvalitet og relevans forudsætter, at vi ændrer de institutionelle rammer for uddannelserne, og at vi skaber stærkere uddannelsesmiljøer, som har faglig tyngde og ledelsesmæssig kapacitet til at udvikle uddannelserne i bÃ¥de i bredden og dybden.

§        Jeg kan henvise til det tidligere omtalte notat, hvor det fremgÃ¥r, at der vil være følgende fordele ved professionshøjskolerne:

1.      Større faglige miljøer og bedre rammer for faglig kvalitet og specialisering, udviklingsarbejde, forskningstilknytning og udvikling af videncentre.

 

2.      Mere tæt og forpligtende samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutioner.

 

3.     Grundlag for udvikling af nye professionsbacheloruddannelser som især retter sig mod det private erhvervsliv.

 

4.      Fastholdelse og udvikling af attraktive studiemiljøer regionalt, der sikre tilgang af studerende i hele landet (og ikke kun i de store universitetsbyer).

 

5.      Stærkere regionale udviklingsaktører gennem dannelse af regionale portaler for uddannelse, efteruddannelse og viden.

 

6.      Bedre arbejdsdeling mellem institutionerne og klarere profiler.

 

7.      Styrkelse af nyuddannede professionsbachelorers tværgÃ¥ende kompetencer.

 

 

3. Spørgsmål AB

 

Spørgsmål:

”Har fusionsbølgen fra ca. 120 institutioner i 2000 til ca. 35 i dag givet et kvalitetsløft og på hvilke områder, og hvordan er ministeren nået frem til, at det lige præcis er 6-8 professionshøjskoler, der er brug for?”

Svar:

§        Som svar pÃ¥ første del af spørgsmÃ¥let, kan jeg oplyses følgende:

§        Det er min vurdering, at de seneste Ã¥rs udvikling i institutionsstrukturen generelt har medvirket til et kvalitetsløft af de mellemlange videregÃ¥ende uddannelser.

§        Der er forskelle pÃ¥, hvor langt institutionerne er nÃ¥et i deres arbejde med at realisere visionerne, der lÃ¥ CVU-lovgivningen.

§        Det kan skyldes flere forhold.

o       En forklaring kan være de særlige ledelsesmæssige udfordringer, der er opstÃ¥et pÃ¥ visse institutioner som følge af uklar rolle- og ansvarsfordeling mellem flere bestyrelsesniveauer.

o       En anden forklaring kan være, at institutionerne internt har valgt organisere sig forskelligt.

o       En tredje forklaring kan være forskellige strategiske valg.

§        Jeg baserer min vurdering pÃ¥ resultaterne af University College akkrediteringerne, der jo ogsÃ¥ er en efterprøvning af, hvor langt institutionerne er kommet med realiseringen af CVU-visionen. Status for University College-processen er herefter, at 17 af de i alt 22 CVU’er har været eller aktuelt er igennem en akkreditering.

§        University College akkrediteringerne skal ses i tæt sammenhæng med akkrediteringerne af professionsbacheloruddannelserne, hvor der er opstillet parallelle kriterier for kvalitetsvurdering af uddannelserne.

§        Samlet set giver resultaterne af disse akkrediteringer indtryk af, at institutionerne arbejder seriøst med at kvalitetsudvikle bÃ¥de uddannelser og institutioner, og at der er nÃ¥et væsentlige resultater. Arbejdes skal understøttes og fortsættes parallelt med dannelsen af professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne vil give bedre rammer for dette arbejde.

§        EVA har netop offentliggjort en rapport om erfaringerne fra og resultaterne af University College- akkrediteringerne pÃ¥ sin hjemmeside. Rapporten bekræfter indtrykket af, at der er sket et kvalitetsløft, men at der fortsat skal arbejdes med kvalitetssikring og -udvikling.

§        Som svar pÃ¥ anden del af spørgsmÃ¥let kan jeg oplyse følgende:

§        Der er flere Ã¥rsager til regeringens forslag om, at antallet af nye professionshøjskoler bør være 6–8.

§        Etableringen af stærke institutioner med stor faglig bredde og høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at kunne fremtidssikre og udvikle uddannelserne.

§        Det er ogsÃ¥ vigtigt at fÃ¥ etableret et mere overskueligt institutionslandskab med en tydelig struktur. De nye institutioner skal være sÃ¥ store, at de kan fungere som kraft­centre og som attraktive og ligeværdige samarbejdspartnere i forhold til regionale vækstfora, universiteter, erhvervsliv og offentlige institutioner.

§        Professionshøjskolerne skal have en regional forankring og samle uddannelsesinstitutionerne inden for samme geografiske omrÃ¥de. Med kommunalreformen er der nu etableret 5 regioner. Tages der pÃ¥ den ovennævnte baggrund udgangspunkt i, at der bør være 1 eller 2 professionshøjskoler i hver region til at sikre en regional forsyning af uddannelse, har regeringen fundet, at der bør sigtes efter et antal professionshøjskoler pÃ¥ 6–8.

§        Jeg vil i den forbindelse nævne initiativerne til samarbejde mellem institutionerne i den kommende midtjyske region og til dannelse af CVU-Lillebælt. Begge initiativer, som ikke er fremkaldt af regeringen, peger i retning af, at dannelsen af 6-8 professionshøjskoler er en rigtig løsning.

 

4. Spørgsmål AC

Spørgsmål:

”På hvilken måde skal meget forskellige uddannelsesområder kunne give hinanden faglig synergieffekt, når der påtænkes meget store, tværfaglige professionshøjskoler?”

Svar:

§        Der stilles stadig højere krav til de enkelte uddannelsers kvalitet og mulighederne for specialisering.

§        Eksempler herpÃ¥ er lærer- og pædagoguddannelsen, hvor større institutioner er en forudsætning for at kunne tilbud de studerende muligheder for større faglig og fagdidaktisk fordybelse inden for alle fag.

§        Etablering af professionshøjskoler vil give mulighed for udvikling af faglige profiler og spydspidskompetencer.

§        Vi mÃ¥ regne med, at der fremover i stigende grad bliver efterspurgt uddannelser med bredere kompetenceprofiler, der gÃ¥r pÃ¥ tværs af de traditionelle fagomrÃ¥der.

§        Professionshøjskolerne kan gøre de mellemlange videregÃ¥ende uddannelser til et nyt og stærkt vækstlag gennem udvikling af nye uddannelser.

§        Der sker en opblødning mellem det offentlige og private arbejdsmarked, og udviklingen i opgavernes kompleksitet kræver nye løsninger og samarbejdsformer pÃ¥ tværs af eksisterende professioner og fagligheder.

§        Udvikling af de studerendes evner til at samarbejde pÃ¥ tværs af professioner kræver, at de uddannes i faglige miljøer, hvor der er samlet flere professionsuddannelser.

§        Større enheder vil give ledelsen bedre muligheder for at prioritere udviklingsarbejde, forskningstilknytning og udvikling af videncentre, der sikrer, at uddannelserne er baseret pÃ¥ den nyeste viden.

§        Lærerne vil fÃ¥ bedre muligheder for at deltage i systematisk forsøgs- og udviklingsarbejde med offentlige og private virksomheder.

§        Størrelsen og flerfagligheden kan ogsÃ¥ medvirke til at sikre, at kvalitetsudviklingen ikke alene foregÃ¥r pÃ¥ den enkelte uddannelse, men at der ogsÃ¥ skabes synergi og resultater gennem samarbejde pÃ¥ tværs af uddannelser og mellem forskellige uddannelsesniveauer.

 

5. Spørgsmål AD

Spørgsmål:

”På hvilken måde vil ministerens forslag kunne udvikle CVU’erne, så de både kan matche regionale krav og fastholde landsdækkende udbud af centrale professionsuddannelser?”

Svar:

§        Regeringens forslag gÃ¥r ud pÃ¥, at professionshøjskolerne skal være regionalt forankrede.

§        Det betyder, at de skal have en forpligtelse til at sikre attraktive uddannelsestilbud af høj kvalitet i regionen eller inden for et omrÃ¥de af regionen, sÃ¥ledes at der sikres regional uddannelsesdækning.

§        Samtidig skal udbudet af de centrale professionsuddannelser finde sted i fagligt stærke miljøer, der kan sikre kvaliteten ogsÃ¥ pÃ¥ de mindre uddannelsessteder.

§        Professionshøjskolerne skal være stærke kraftcentre for uddannelse, efteruddannelse og videncenterfunktioner for offentlige og private virksomheder regionalt.

§        De vil dermed kunne blive vigtige medspillere i forhold til de regionale vækstfora og formulering og implementering af regionale vækststrategier.

§        Jeg vil fremhæve professionshøjskolernes udviklingskontrakter med undervisningsministeren som et væsentligt redskab til at sikre og fastholde de ovennævnte hensyn.

 

6. Spørgsmål AE

Spørgsmål:

”Hvordan forestiller ministeren sig, at den uddannelsesmæssige opgave skal sættes i højsædet, når der kun er en eller to uddannelseskyndige i den snævre bestyrelse for professionshøjskolen?”

Svar:

§        Det er ikke korrekt, at der kun skal være plads til 1 eller 2 uddannelseskyndige i professionshøjskolernes bestyrelser.

§        Regeringen lægger op til, at der – parallelt med, hvad sker der i forbindelse med kommunalreformen - foretages ændringer i rammerne for bestyrelsesarbejdet.

§        Med hensyn til størrelsen af bestyrelserne for de nye professionshøjskoler sigter regeringen mod, at de kommer til at bestÃ¥ af 6-10 medlemmer.

§        Samtidig ønsker regeringen, at bestyrelsernes medlemmer i højere grad udpeges ud fra deres kompetencer. Dette skal sikre, at der i den samlede bestyrelsesprofil indgÃ¥r bÃ¥de uddannelsesfaglige kompetencer og kompetencer inden for ledelse, organisation og økonomi samt viden om behovet for uddannelse.

§        Den enkelte bestyrelse skal som samlet gruppe dække strategiske, ledelsesmæssige, uddannelsesfaglige og økonomiske kompetencer, der matcher institutionens samlede virksomhed.

§        Udgangspunktet er i øvrigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har en grundlæggende interesse og indsigt i uddannelsesspørgsmÃ¥l og samfundsmæssige behov for uddannelse.

§        Regeringen lægger ogsÃ¥ meget vægt pÃ¥, at der i styringen af professionshøjskolerne er sikret fokus pÃ¥ uddannelsernes faglige indhold, kvalitet og relevans.

§        Bestyrelserne kan derfor rÃ¥dgives af faglige organer i spørgsmÃ¥l om sikring og udvikling af de enkelte uddannelsers kvalitet. De faglige organer kan sammensættes af personer med særlige kompetencer inden for især kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelser, og herunder for vurdering af behovet for uddannelserne.

§        Fokus pÃ¥ fagligheden kan ogsÃ¥ sikres gennem udviklingsrÃ¥d, der fÃ¥r til opgave at rÃ¥dgive bestyrelsen om udviklingsarbejde, videncenteropgaver og forskningstilknytning, samt efter- og videreuddannelsesudvalg. Disse organer kendes ogsÃ¥ fra CVU-omrÃ¥det i dag.

 

7. Spørgsmål AF

Spørgsmål:

”Hvorfor har ministeren valgt betegnelsen ”professionshøjskole” i stedet for ”professionsuniversitet”, især når man tager den engelske betegnelse for CVU’erne ”University College” i betragtning?”

Svar:

§        Jeg kan oplyse, at betegnelsen ”professionsuniversitet” har været en af de mange mulige betegnelser for de nye institutioner, som har indgÃ¥et i mine overvejelser.

§        En sÃ¥dan betegnelse kunne have til formÃ¥l at skabe en stærkere profil og gøre det mere attraktivt for de mellemlange videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner at indgÃ¥ i en regionalt baseret uddannelsesinstitution for mellemlange videregÃ¥ende uddannelser.

§        Men jeg ser ogsÃ¥ ulemper ved at anvende betegnelsen ”professionsuniversitet”. Universitetsbegrebet er knyttet til forskning. Professionshøjskolerne kendetegn er praksis- og professionsorientering. Der kan være risiko for misforstÃ¥elser, herunder for, at de studerende tiltrækkes til uddannelserne pÃ¥ et misvisende grundlag.

§        Vi skal ikke give afkald pÃ¥ de kvaliteter, der særligt er kendetegnende for de mellemlange videregÃ¥ende uddannelser, nemlig deres klare praksis- og professionsorientering.

§        Jeg foretrækker derfor indtil videre at anvende betegnelsen ”professionshøjskoler” for at markere en klar opgavefordeling mellem universiteterne og de mellemlange videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner. Jeg har dog ikke lagt mig endeligt fast pÃ¥ en betegnelse.

 

8. Spørgsmål AG

Spørgsmål:

”Hvordan vil forskningstilknytningen, udviklingsarbejdet samt efter- og videreuddannelse blive styrket ved ministerens model, og hvordan vil den økonomiske ramme være for at sikre dette kvalitetsløft?”

Svar:

§        En række faktorer har betydning for, at der sker en styrket inddragelse og anvendelse af ny viden og forskningsresultater i professionsbacheloruddannelserne, og at der etableres et mere systematisk samarbejde mellem professioner, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner.

§        Institutionsstrukturen for de mellemlange videregÃ¥ende uddannelser er én af disse faktorer.

§        Med etableringen af nye professionshøjskoler kan vi skabe større faglige miljøer og dermed bedre rammer for udviklingsarbejde, forskningstilknytning og udvikling af videncentre.

§        En samlet ledelse giver muligheder for at prioritere midlerne til udviklingsaktiviteter og opbygning af stærke faglige miljøer. Det kommer ogsÃ¥ efter- og videreuddannelserne til gavn.

§        Det fremgÃ¥r af regeringens globaliseringsstrategi, at regeringen foreslÃ¥r etablering af blandt andet et nyt strategisk forskningsprogram under Det Strategiske ForskningsrÃ¥d. Sigtet hermed er at udvikle viden af relevans for uddannelse og formidlingsopgaver for de kommende professionshøjskoler.

§        Det fremgÃ¥r ogsÃ¥, at der gennem udviklingsaktiviteter skal skabes en mere systematisk viden i forhold til uddannelsernes profession og praksis.

§        Og at der skal oprettes et samarbejdsprogram, som skal styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Det vil bidrage til, at udbuddet og indholdet af de videregÃ¥ende praksis- og professionsuddannelser, herunder efter- og videreuddannelsen, løbende tilpasses aftagernes behov.

§        Opgaverne for professionshøjskolerne vil overordnet blive styret gennem udviklingskontrakter med undervisningsministeren.

§        Professionshøjskolerne vil blive forpligtet i udviklingskontrakterne til at udarbejde strategiske planer for forskningstilknytningen og formidlingen af forskningsresultaterne.

§        Sidst, men ikke mindst, kan stærke institutioner bedre fungere som attraktive og ligeværdige samarbejdspartnere i forhold til universiteter, forskningsinstitutioner, erhvervsliv m.fl.

§        SpørgsmÃ¥let om de økonomiske rammer for de nye institutioner, herunder for de kvalitetsløft, som der er behov for, vil pÃ¥ sædvanligvis indgÃ¥ i forhandlingerne om de Ã¥rlige finanslove.

 

9. Spørgsmål AH

Spørgsmål:

”Hvordan skal erhvervsakademierne, de korte videregående uddannelser (KVU) samt erhvervsuddannelser, der i dag indgår i samarbejder med akademierne/KVU, udvikles i forhold til professionshøjskolerne?”

Svar:

§        Det indgÃ¥r i regeringens forslag om professionshøjskoler, at der skal ske en styrkelse af de tekniske og merkantile faglige miljøer pÃ¥ professionsbachelorniveau.

§        For at sikre dette er der efter regeringens opfattelse behov for, at et mindre antal erhvervsskoler med et væsentligt udbud af korte videregÃ¥ende uddannelser inddrages i og videreudvikles i regi af de nye professionshøjskoler.

§        Vitus Bering – CVU er et godt eksempel pÃ¥, at samme institution udbyder bÃ¥de erhvervsuddannelser, HTX, HF, AMU og videregÃ¥ende uddannelser.

§        Det forhold, at enkelte erhvervsskoler foreslÃ¥s inddraget i professionshøjskoler, vil ikke indebære, at udbudet af korte videregÃ¥ende uddannelser generelt skal overgÃ¥ til professionshøjskolerne.

§        Vi skal fortsat have en selvstændig erhvervsakademisektor som ramme om udbudet af korte videregÃ¥ende uddannelser. Hvordan vi konkret sikrer dette, overvejer vi endnu. NÃ¥r vi har overblik over dannelsen af professionshøjskolerne, vil jeg komme med et udspil, som skal drøftes KVU-sektoren.

§        Jeg vil i dag kun nævne, at regeringen lægger op til, at udbudet samles pÃ¥ færre, store erhvervsskoler (erhvervsakademier), hvor erhvervsakademierne skal sikre et regionalt dækkende udbud gennem et samarbejde med lokale erhvervsskoler.

§        Det vil være naturligt, at der er et tæt samarbejde mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, ligesom samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter bør blive et krav.

 

10. Spørgsmål AI

Spørgsmål:

”Hvordan ser ministeren muligheden for fortsatte tætte samarbejder mellem visse professionsuddannelser og universiteterne, f.eks. Aalborg Universitet, etablering af tværgående netværksmiljøer som f.eks. Campus Frederiksberg og andre fleksible sam­arbejdsmodeller under en højskoleoverbygning?”

Svar:

§        Regeringen ønsker tætte samarbejder mellem professionshøjskoler og universiteter.

§        Det fÃ¥r vi, som jeg har nævnt før, meget bedre mulighed for med dannelsen af professionshøjskolerne.

§        Det gælder ogsÃ¥ dannelsen af tværgÃ¥ende vækstmiljøer. Samling i en institution vil alt andet lige forbedre muligheder for samarbejde mellem og pÃ¥ tværs af uddannelserne.

§        Hvordan samarbejdes etableres, og om og hvordan, der skal opbygges campusser, mÃ¥ blive de kommende højskolers afgørelse.

 

11. Spørgsmål AJ

Spørgsmål:

”Vil ministeren beskrive den videre proces, herunder hvad der sker med de institutioner, der ikke foreslår samarbejder, der matcher med regeringens ønske om 6-8 professionshøjskoler?”

Svar:

§        Den videre proces i forhold til dannelsen af professionshøjskolerne er pÃ¥ nuværende tidspunkt vanskelig at tidsfastsætte præcist, men jeg kan skitsere de væsentligste faser i forløbet frem til fremsættelsen af et lovforslag.

§        Processen er søgt tilrettelagt ud fra hensynet til, at der hurtigst muligt skal skabes en afklaring i tæt dialog med institutionerne.

§        Jeg har som bekendt i begyndelsen af maj udsendt brev til samtlige mellemlange videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner om regeringens planer for sektoren.

§        I brevet har jeg bedt bestyrelserne om at indsende deres bud pÃ¥, hvordan de kan bidrage til at realisere mÃ¥lsætningen om dannelse af 6-8 professionshøjskoler

§        Bestyrelserne skal afgive deres bud senest den 5. juni i Ã¥r, og deres svar vil være afgørende for, hvor smidigt den videre proces kan forløbe.

§        PÃ¥ grundlag af institutionernes tilbagemeldinger vil der hurtigst muligt blive udarbejdet et forslag til nyt institutionslandskab. Dette forslag vil danne grundlag for de videre drøftelser med institutionerne.

§        Det er herefter hensigten, at der afholdes regionale møder med institutionerne med henblik pÃ¥ at drøfte forslaget til dannelse af 6-8 professionshøjskoler. Disse møder er indtil videre berammet til august. Der kan i den forbindelse ogsÃ¥ opstÃ¥ behov for bilaterale drøftelser med enkeltinstitutioner om særlige problemstillinger.

§        Jeg forventer, at lovforslaget kan sendes i høring senest i slutningen af september efter forudgÃ¥ende politiske drøftelser. Lovforslaget kan herefter fremsættes i oktober I eller II.

§        Jeg har med ovennævnte brev bedt bestyrelserne om at løse en konkret opgave, og det er min forventning, at bestyrelserne vil indgÃ¥ i en konstruktiv dialog. Om nødvendigt vil jeg fastholde dem pÃ¥ denne opgave og deres ansvar i den videre proces.