Fra: Anders Bondo Christensen [mailto:[email protected]]
Sendt: 15. maj 2006 14:07
Til: Carina Christensen
Cc: Jakob Munk Jensen
Emne: møde mellem uddannelsesudvalget og DUS
Kære Carina
Som formand for Danmarks Lærerforening har jeg en del kasketter blandt andet en som formand for DUS, Danske Underviserorganisationers Samråd. DUS er et samarbejde mellem samtlige underviserorganisationer i Danmark fra børnehave til universitet.
I foråret forsøgte DUS, at få et møde med uddannelsesudvalget vedrørende Globaliseringsrådets arbejde/anbefalinger. Da kalenderen kun tillod et udvidet samråd, valgte vi at takke nej, da vi ikke mener, at en halv time med så mange mennesker har nogen værdi.
Vi har imidlertid fortsat et ønske om at få en grundigere samlet debat om perspektiverne for uddannelsespolitikken i Danmark med uddannelsesudvalget.
Jeg vil derfor spørge, om du ser nogen mulighed for at lave et arrangement af lidt længere varighed eksempelvis i slutningen af september. Vi forestiller os minimum 2 timer men gerne længere. DUS vil gerne være vært ved en frokost eller efterfølgende middag. Vi står naturligvis også gerne for udarbejdelse af et program, men laver også gerne programmet i samarbejde med dig eller andre repræsentanter fra udvalget.
Når vi synes, at der er en stor værdi i et fælles møde, skyldes det at vi ser nogle fælles udfordringer for det samlede uddannelsessystem i relation til globaliseringen og de øvrige udviklingstendenser i samfundet.
Jeg uddyber naturligvis gerne ovenstående.
Mange hilsner
Anders