Til regeringens uddannelsesordførere og som orientering til uddannelsesordførerne i de øvrige partier

 

Vedr. Folkeskolens afgangsprøver -   

Hvad vil I med dem? - Hvad er målet? - Hvorfor skifter I hele tiden kurs? - Hvorfor laver I ikke et grundigt forarbejde inden lovændringer sættes i søen? - Hvordan sammenholder I ændringerne i Folkeskolen med de øvrige uddannelsesområder?

Uden mål og med eller Som vinden blæser - er vendinger, der helt af sig selv dukker op i mit hoved, når jeg som garvet underviser i folkeskolens afgangsklasser skal agere i det totale kaos, der hersker fra regeringsside vedrørende ændrede prøvebestemmelser. Jeg vil her undlade at bore væsentligt i den pludselige afskaffelse af gruppeeksamen i matematik og fysik, da den allerede har fået ganske mange ord/aktioner med på vejen. Trods min store uenighed med regeringen i denne brutale skrinlægning af mange års kvalificeret udviklingsarbejde, kan denne handling vel tolkes som bevidst liberalistisk politik.

Noget sværere bliver det at få øje på det politiske sigte i, hvad der ellers sker. Hvis målet er at score højere i PISA-undersøgelser, må jeg desværre klart melde, at regeringens manglende orientering og skiftende kursretning for lærere og elever nok næppe fremmer et sådan sigte.

Mine fagområder og interesser går på tværs af humanistiske og naturvidenskabelige områder, og sådan er det for mange lærere i den danske folkeskole. En særegenhed i det danske folkeskolesystem, der netop gør, at vi kvalificeret kan arbejde tværfagligt og har stor anerkendelse internationalt. Personligt er mine arbejdsområder blevet berørt i henholdsvis biologi og sprogfag af de sidste års hurtigt skiftende beslutninger vedr. afgangsprøver.

Den første prøvelse, vi blev udsat for, var tankerne om at gøre biologi til et prøvefag sammen med fysik. I virkelighedens folkeskoleverden foregår der hvert forår et stort planlægningsarbejde af kommende skoleår samtidig med det daglige arbejde. Snæver økonomi på skoleområdet bevirker, at al arbejdstid skal være ”timet og tilrettelagt” for et helt skoleår for at undgå dyr overarbejdstidsbetaling. Skolelederne, tillidsrepræsentanterne og medarbejderne forsøger derfor hvert ”forsømte forår” at forudse ALT for kommende skoleår. Når vi så, for ca. 3 år siden, får en ikke nærmere beskrevet melding om, at biologi og fysik nu snarest skal slås sammen som prøvefag, forsøger vi at agere derefter. Der kalkuleres med kurser for involverede lærere og ændringer i fagfordeling trods manglende konkrete ministerielle udmeldinger. På mange skoler, inklusiv min egen, blev konsekvensen i sidste ende, at fysiklærerne fik biologi med på programmet, da få skoler havde råd til at betale både en fysik- og biologilærer for at afvikle prøven. Jeg måtte således sidste år ”trække” mig som biologilærer fra vores nuværende 9. klasse på den ”konto”. Som et lokalt udviklingsprojekt har klassens fysik-/”biologilærer” afviklet prøverne før jul og gjort det glimrende på trods af svære odds og med hjælp fra lidt fattig kursustid.

Nu er der så bare det lille men, at allerede før den nye prøve på landsplan for første gang er afprøvet endeligt i år, er en ændring af den ændrede prøveordning vedtaget – det var kun en døgnflue!

Evaluering er et nøgleord i dagens Danmark, men åbenbart ikke grundlaget for regeringens beslutninger.

Hvor står vi så nu i dette forår?  - Forvirringen er mere end total. Som tillidsrepræsentant skal jeg sammen med min leder lave en lokal arbejdstidsaftale. Han og jeg har under vores forhandlinger ikke anet spor om, hvordan vi skulle agere i forhold til kommende års prøveafvikling - vi savner klare ministerielle udmeldinger. Sidste udmelding, vi har fået, handler om en indskrænkning i de nuværende afgangsprøver, herunder tysk/fransk og matematik og samtidig skal flere fag indgå som mulige mundtlige prøvefag via lodtrækning; men da man har glemt, at der også skal tages hensyn til overordnede arbejdstidsaftaler, laves der en forventet etårig overgangsløsning, hvor de mundtlige prøver gøres skriftlige. Hvorvidt der eksisterer en målrettet, langsigtet plan, som vi blot ikke har hørt om, er jo naturligvis en mulighed.

Med baggrund i disse overvejelser forventer jeg svar fra de ansvarlige politikere på følgende:

 

 

-         Er det korrekt, at I pÃ¥ baggrund af manglende indgÃ¥else af arbejdstidsaftale mellem LC og KL har besluttet, at tiltænkte mundtlige udtrækningsprøver gøres skriftlige i kommende skoleÃ¥r?

-         Skal disse skriftlige prøver kun eksistere et enkelt skoleÃ¥r, da man forventer en aftale pÃ¥ plads for efterfølgende skoleÃ¥r?

-         Hvem skal udvikle og udføre disse prøver og hvordan skal de evalueres?

-         Har I overvejet den mulighed, at man gÃ¥r i tænkeboks og udskyder ændringerne til I har noget solidt at bygge dem pÃ¥.

-         Hvordan placeres specifikt tysk/fransk, da indholdet i Fælles MÃ¥l ikke er rettet mod en skriftlig prøve – udgÃ¥r disse fag helt som prøvefag, eller skal de med som skriftlige fag pÃ¥ trods af Fælles MÃ¥l i et enkelt skoleÃ¥r?

-         Hvad skal jeg fortælle mine 18 entusiastiske franskelever i 8.klasse, der for 2. Ã¥r siden startede franskundervisningen med forventning om en afgangsprøve i faget pÃ¥ lige fod med FA i tysk?

-         Kan I henvise til en mÃ¥lrettet nedskrevet politik for udvikling af afgangsprøver?

-         Skal vi glemme alt om mÃ¥l og evaluering i folkeskolen og som marionetdukker blot indrette os efter skiftende politiske vindretninger?

 

Født og opvokset ved Vesterhavet er jeg vant til hård modvind og glæden ved medvinden tilbage. At vinden ind imellem snyder, kender jeg. Som sådan føler jeg mig godt rustet til forandringer, og går med glæde foran for at skabe disse. MEN – alvorlige forandringer i Folkeskolen bør nok ikke bygges på lunefulde vinde.

 

Med venlig hilsen

Lærer og TR, Jette Winther Jensen

Virupskolen

Virupvej 75

8530 Hjortshøj