Produktionsskolernes bidrag til at alle unge skal have en ungdomsuddannelse
Produktionsskolerne vil gerne bidrage til at regeringens målsætning om at 95% af alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse.
Dette kan ske ved at produktionsskolerne selv i højere grad giver unge en kompetencegivende uddannelse eller ved at man øger mulighederne for at produktionsskolerne kan udsluse flere unge til gennemførelse af andre ungdomsuddannelser. Dette kræver at produktionsskolerne øger antallet af deltagere i erhvervsgrunduddannelsen (EGU) markant, at de basale forudsætninger for skolernes drift bevares, samt at vilkårene for et øget samarbejde mellem produktionsskolerne og de erhvervskompetence-givende ungdomsuddannelser forbedres.
Produktionsskoleforeningen skal derfor foreslå følgende:
· Forny Erhvervsgrunduddannelsen(EGU)
EGU’en skal ændres så flere unge får mulighed for at gennemføre en EGU eller mulighed for at bruge EGU’en som springbræt til en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse, og så produktionsskolerne får øgede incitamenter til at forøge antallet af unge der påbegynder en EGU.
· Styrk sammenhængen mellem produktionsskolerne og de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser - ja til statslig finansiering af produktionsskolerne
Ved at fastholde en statslig finansiering af produktionsskolerne bibeholdes mulighederne for et udvidet samarbejde mellem produktionsskolerne og de ordinære ungdomsuddannelser, herunder en forøgelse af formelt kompetencegivende uddannelseselementer i produktionsskolernes tilbud.
· Fasthold skoleydelsen til alle produktionsskolernes deltagere
Produktionsskolernes ønsker at fastholde de unge i et sammenhængende uddannelsesforløb der sluser dem videre i kompetencegivende uddannelse. Vi vil derfor bevare skoleydelsen til de unge under 18 år som et af de sidste positive incitamenter, som unge med personlige, sociale og/eller faglige problemer har for at indgå i en uddannelsesmæssig sammenhæng, der kan motivere dem til videre uddannelse.
Vejle maj 2006.Â
Hvis EGU’en skal fremstå som en del af det ordinære uddannelsessystem, bør EGU’en på linje med andre kompetencegivende ungdomsuddannelser fremover finansieres fuldt ud af staten.
EGU er en praktisk og individuel tilrettelagt uddannelse, hvorfor en entydig forankring af uddannelsen på produktionsskolerne vil være naturlig. Produktionsskolerne er den eneste skoleform der med sit specielle læringsmiljø på én gang lever op til kravene i lovgivningen om udvikling af de unges personlige, sociale eller faglige kvalifikationer.
PÃ¥ linie med etablering af grundforløb som indgang til en erhvervsuddannelse foreslÃ¥s mulighed for 12 ugers særligt forløb inden der etableres en uddannelsesplan, dvs. ud over de nuværende 40-ugers skoleophold. Det særlige forløb kan udmøntes som praktikforløb i en virksomhed eller introduktionskursus.Â
For at motivere flere virksomheder til at tage EGU-elever i lønnet praktik bør der etableres mulighed for praktik med udbetaling af skoleydelse i fx op til 12 uger. Her bør tillige overvejes direkte offentlige tilskud til oprettelse af flere praktikpladser, ligesom der bør oprettes flere offentlige praktikpladser. Muligheden for praktikplads bør ikke begrænses af at der i en virksomhed i forvejen er en erhvervsuddannelsespraktikplads.
EGU-elevers realkompetencer skal dokumenteres så de kan få godskrevet hele eller dele af grundforløbet ved start på erhvervsuddannelse i forlængelse af eller ved afbrydelse af EGU-forløbet.
Vejledningstilskuddet til produktionsskolerne bør revurderes, både med hensyn til hvordan det udbetales, og med henblik på en forhøjelse for at styrke vejledernes mulighed for at forbedre branchevejledningen og muligheden for praktikplads.
Der er brug for særlige støtteforanstaltninger i form af fx mentorordninger under virksomhedspraktik m.v.
UU-centrene er centralt placeret i forhold til visitering og vejledning af EGU-målgruppen. Der skal sikres en helhedsorienteret vejledning af den unge gennem gensidig orienteringspligt mellem skole og UU-center, både ved indgåelse og afslutning af EGU-uddannelsen.
· Produktionsskolerne hilser forslag til samarbejde med erhvervsskolerne velkommen. Opprioritering af EGU, mulighed for afholdelse af grundforløb og kvalificering af brobygning ser vi som spændende nytænkning inden for skoleområdet. Det er samtidig en understøtning af det store samarbejde med erhvervsskolerne der allerede er i udvikling mange steder i landet.
· Forslaget om fuld kommunal finansiering stÃ¥r i dyb modstrid med forslagene fra â€Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse†der anbefaler et tættere samarbejde med erhvervsskolerne om formelt kompetencegivende forløb.
· Mister vi statens garanti i form af statstilskud, vil produktionsskolerne ikke kunne fastholde og videreudvikle kvaliteten i skolernes arbejde. En kvalitet der er afgørende for at styrke samarbejdet med erhvervsskolerne gennem en forøgelse af de kompetencegivende uddannelseselementer i produktionsskolernes tilbud.
· Kommunalisering vil være et signal om at lovgiverne ser produktionsskolernes indsats som stærkere knyttet til traditionelle kommunale forpligtelser end til uddannelsesområdet.
· De unge og deres forældre vil igen opleve en statusforringelse – en ny klientgørelse.
Fasthold skoleydelsen til alle produktionsskolernes deltagere
· Kravet om at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal målgruppevurdere de unge inden de kan optages på en produktionsskole, sikrer at de unge ikke optages på produktionsskolen alene p.gr.a. muligheden for at få skoleydelse.
Â
· Med afskaffelsen af skoleydelsen for unge under 18 år vil restgruppen ikke længere betragte produktionsskolerne som et reelt interessant tilbud. Selv om kommunen sender dem af sted, vil mange af de unge, der har størst behov, ikke have incitamenter til at møde op og bidrage til produktionen, når de ikke får noget kontant (skoleydelsen) for det.
· 20 % af de unge produktionsskoleelever under 18 er udeboende og har dermed behov for at kunne forsørge sig selv.
· Hvis skoleydelsen for de unge under 18 år falder bort vil skolerne miste et vigtigt konsekvens- og motivationsredskab som er en integreret del af produktionsskolernes særlige pædagogik.
· Hvis 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vil der fortsat være et stort behov for et selvstændigt tilbud til de unge, som det konventionelle uddannelsessystem ikke formår at optage eller fastholde – et tilbud med de særlige virkemidler som produktionsskoler som skoleform har arbejdet med og udviklet over de sidste 25 år.
Vejle maj 2006