Undervisningsministeriet

                                                                                                                                          8. maj 2006

 

Orientering til Folketingets partier vedr. høring af bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

 

 

Undervisningsministeren orienterede den 2. marts 2006 videnskabs- og uddannelsesordførerne for Folketingets partier om regeringens overvejelser og forslag vedrørende indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen. Efter mødet kunne det konstateres, at regeringen kunne gå videre med de processer, der er nødvendige for at realisere beslutningen om en ny 7-trins karakterskala.

 

Undervisningsministeriet sendte derfor den 10. marts 2006 et udkast til bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse til høring med frist til den 31. marts 2006.

 

Hermed gives en orientering om resultaterne af denne høring, om konsekvenserne heraf samt om den videre proces.

 

Høringens resultater

Af de i alt 125 høringsberettigede har 67 ikke svaret. Af de resterende 58 har 29 svaret, at man ikke har bemærkninger. Opfølgningen på høringen omfatter således 29 svar, hvortil kommer 7 tilkendegivelser fra ikke-høringsberettigede. Når i alt 96 enten ikke har svaret eller ikke har bemærkninger, kan det forsigtigt tages som udtryk for en generelt positiv indstilling til den nye karakterskala.

 

I de modtagne svar med bemærkninger er der mange positive tilkendegivelser om, at det anses for fornuftigt og hensigtsmæssigt at udskifte 13-skalaen. Herudover har mange fundet det positivt, at den foreslåede skala er mere internationalt anvendelig end 13-skalaen, samt at man overgår til en skala, der forudsætter absolutte vurderinger. Gymnasieskolernes Rektorforening finder det positivt, at der med indførelse af en ny skala tages hensyn til dens internationale anvendelighed og finder det hensigtsmæssigt, at den nye skala indføres parallelt med første årgang i det nye gymnasium og hf.

 

Ud over tekniske og formelle bemærkninger og indvendinger, der ikke har generel betydning for den kommende anvendelse af 7-trinsskalaen, kan der være grund til at fremhæve følgende 2 punkter, hvor der er bemærkninger af mere principiel karakter, som derfor kan påkalde sig politisk interesse:

 

Forekomsten af den negative karakter -3

Svar fra bl.a. AC, BUPL, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, FTF, GL, Gymnasieskolernes Rektorforening og LO peger på uheldige konsekvenser af en negativ karakter med hensyn til indsats, motivation og stigmatisering.

 

Hertil bemærkes, at Karakterkommissionen grundigt har overvejet andre muligheder – herunder en forskydning af skalaen med 3. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, idet de fleste nye karakterværdier derved vil være sammenfaldende med 13-skalaens karakterværdier. Den laveste karakter i enhver skala vil under alle omstændigheder være et klart signal, uanset om værdien er negativ eller positiv. I betragtning af, at kun meget få må forventes at få en negativ karakter, og at lige netop disse måske har behov for en særlig markering af, at de ikke lever op til målene, er det ikke hensigten at foretage ændringer i den foreslåede skala.

 

Skalaens spring mellem karaktererne 10, 7 og 4

Svar fra bl.a. AC, BUPL, Danmarks Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, FTF, GL, Gymnasieskolernes Rektorforening, Lærerseminariernes Bestyrelsesforening og Rektorkollegiet peger på, at springene vanskeliggør mulighed for nuancering og for at tilgodese blot små forbedringer. De hævder, at skalaens anvendelse i den løbende evaluering derved forringes.

 

Hertil bemærkes, at springene i skalaen er en direkte konsekvens af de fastlagte procentfordelinger i ECTS-skalaen og dermed har betydning for skalaens internationale anvendelse. Skalaen skal benyttes ved den endelige vurdering (den summative evaluering ved afsluttende prøver og eksamener). I den løbende evaluering (den formativ evaluering) viser al erfaring, at der i praksis udvikles muligheder for mere detaljeret at signalere fremgang eller tilbagegang. Det vil sige vurderinger, der ligger mellem de fastlagte karakterværdier, uden at karakterskalaen som sådan anfægtes. Det er derfor ikke opfattelsen, at der er behov for en mere finmasket skala.

 

Høringens konsekvenser

Der foreslås ikke ændringer i de mere principielle dele af karakterskalabekendtgørelsen. Der foreslås mindre ændringer i udkastet vedr.:

 

Den videre proces

Bekendtgørelsen forventes udstedt senest ultimo maj og træder i kraft den 1. august 2006. Fra denne dato har den virkning alene for de gymnasiale uddannelser, mens samtlige øvrige uddannelsesområder følger efter fra 1. august 2007.

 

Der gennemføres en oplysningskampagne vedr. den nye karakterskala og dens anvendelse, ligesom der inden for de enkelte uddannelsesområder tilrettelægges den fornødne vejledning af de kommende brugere af karakterskalaen. Der forudsættes ikke en ressourcekrævende efteruddannelsesindsats, men udarbejdelse af skriftligt vejledningsmateriale evt. suppleret med regionale informationsmøder finansieret inden for de bestående rammer. I første omgang koncentreres vejledningen om brugerne inden for de gymnasiale uddannelser.

 

Oplysningskampagnen målrettes særskilt mod brugerne af karakterskalaen, dvs. undervisningsinstitutioner, elever, studerende med flere. Der udarbejdes et informativt skriftlig materiale, der beskriver den ny karakterskala, hensigten med skalaen, dens anvendelse, overgangsordninger inklusiv oversættelsesskala (enkeltkarakterer) og omsætningstabel (karaktergennemsnit) samt oplysning om, hvor der kan søges yderligere information på Internettet.

 

Herudover er det hensigten at udarbejde en generel pjece til den brede offentlighed til fremlæggelse på tilgængelige steder som biblioteker og Internettet.

 

Oplysningskampagnen koordineres med de involverede ministerier, og der træffes aftaler med hensyn til selve kampagneforløbet i efteråret 2006 og foråret 2007.