Høringsnotat vedrørende statusrapport over de foreløbige erfaringer med SU-handicaptillæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Generelt

Statusrapport over de foreløbige erfaringer med SU-handicaptillæg blev den 28. december 2005 sendt i høring hos de myndigheder og organisationer, der blev hørt i forbindelse med lovforslagets fremsættelse. Der er modtaget 10 høringssvar fra i alt 15 myndigheder og organisationer, hvoraf de 4 ikke havde nogen bemærkninger til status-rapporten. Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, er vedlagt som bilag.

 

I det følgende er de væsentlige bemærkninger til statusrapporten gengivet. Derefter følger kommentarer fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

 

Væsentlige bemærkninger til statusrapporten og styrelsens kommentarer

 

1. Information

Det fremgår af de modtagne høringssvar, at der ønskes mere information om ordningen. Styrelsen har det første år modtaget 581 ansøgninger om handicaptillæg, og der er en formodning om, at der er flere studerende på videregående uddannelse, der har en funktions-nedsættelse, som medfører  en væsentlig begrænsning af arbejdsevnen. Der henstilles til, at informationen målrettes til studievejlederne, sagsbehandlere i kommunerne, studerende ved de videregående uddannelser og sundhedsvæsenet.

 

Ad 1 Styrelsen har i det første år, ordningen har været gældende, truffet afgørelse i 581 ansøgninger om handicaptillæg. I forarbejderne skønnes det, at styrelsen skal træffe afgørelse i 600-800 ansøgninger om handicaptillæg om året.

 

Det er styrelsens vurdering, at ordningen i løbet af det første år er blevet mere kendt blandt studerende, i socialforvaltningerne og i sundhedsvæsenet, men at der muligvis kan være behov for en styrket informationsindsats overfor uddannelsesstederne. Styrelsen vil lade bemærkningerne indgå i den fremtidige informationspolitik.

 

 

 

2. Udvidelse af ordningen

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Det Centrale Handicapråd (DCH) henstiller, at ordningen også kommer til at omfatte udeboende elever i en ungdomsuddannelse.

 

Ad 2 Ministeren har bedt styrelsen om at se nærmere på, om der er grundlag for at yde handicaptillæg til udeboende unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse.

 

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget om SU-handicaptillæg i videregående uddannelse, at formålet med handicaptillægget var at afskaffe ”det dobbelte optag”, idet uddannelsessøgende med en begrænset erhvervsevne tidligere har været henvist til at ansøge kommunens socialforvaltning om hjælp efter revalideringsbestemmelserne. Her vurderes den uddannelsessøgende både udfra studieegnethed og efterfølgende mulighed for beskæftigelse, hvorved en del fik afslag på deres ønske om støtte til en videregående uddannelse. 

 

Spørgsmålet om ”det dobbelte optag” vurderes ikke at have samme betydning i forhold til ungdomsuddannelserne.

 

På ungdomsuddannelser, f.eks. gymnasium, hf-kursus og handelsskole, bor langt de fleste elever eller kursister hjemme og bliver forsørget af forældrene. De har derfor som udgangspunkt ikke det samme behov for støtte til leveomkostninger som studerende i videregående uddannelser.

 

Styrelsen skønner, at omkostningerne ved en udvidelse af ordningen til også at omfatte udeboende elever eller kursister på ungdomsuddannelser vil være i størrelsesordenen 20 – 40 mio. kr. årligt, afhængigt af støttesatser og ordningens omfang.

 

3. Ankesager og kriterier

Rektorkollegiet henstiller, at der offentliggøres en mere detaljeret liste over hvilke handicaps, der har udløst et tillægsstipendium. Derudover ønsker Rektorkollegiet, at det oplyses, i hvilke tilfælde læse/skrivevanskeligheder kan udløse et tillægsstipendium. Desuden ønsker DSF, at det oplyses hvilke typer handicap, der får afslag på ansøgning om handicaptillæg.

 

DSF, DCH og DSI henstiller i øvrigt til, at afgørelser fra Ankenævnet for Uddannelsesstøtten vedrørende klagesager om handicaptillæg offentliggøres i anonymiseret form på samme måde som i klagesager behandlet i de sociale nævn.

 

Ad 3 I Vejledning om tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig funktionsnedsættelse (VEJ nr. 62 af 03/06/2004) er der eksempler på hvilke funktionsnedsættelser, der kan udløse et handicaptillæg. Det er ikke muligt at lave en fuldstændig liste over hvilke typer lidelser, der kan udløse et tillægsstipendium. Alle typer af fysiske og psykiske handicap – og herunder også meget svære læse- og skrivevanskeligheder -  kan udløse et tillægsstipendium, hvis de har væsentlig betydning for arbejdsevnen i forhold til et studenterjob.

 

Ankenævnet har truffet afgørelse i 35 sager om handicaptillæg, hvoraf 31 af styrelsens afgørelser er stadfæstet. Det er styrelsens vurdering, at det begrænsede antal sager er af en sådan karakter, at der er risiko for, at hver enkelt studerende vil kunne genkendes ved offentliggørelse.

 

Styrelsen er dog indstillet på at imødekomme ønsket om offentliggørelse på et senere tidspunkt, når der foreligger så mange afgørelser, at de uden risiko for identifikation af enkeltsager kan danne grundlag for beskrivelsen af en praksis på de forskellige handicapområder.

 

4. Sagsbehandling

DSF, DCH og DSI henstiller, at der i sagsbehandlingen også tages hensyn til træthed og koncentrationsvanskeligheder som følge af den studerendes handicap, idet disse gener ofte medfører et øget tidsfor-brug under uddannelsen. Mange studerende med disse gener er i stand til at påtage sig et erhvervsarbejde i mindre omfang men ikke samtidig med et fuldtidsstudium. 

 

DSF og DSI henstiller, at den studerende har indflydelse på valg af læge ved indhentning af supplerende lægelige oplysninger.

 

Ad 4 Hvis smerter, træthed og koncentrationsbesvær er en væsentlig del af den studerendes handicap, kan disse vanskeligheder under visse forudsætninger indgå i vurderingen af ansøgningen. De skal være lægeligt dokumenteret og en del af symptomatologien i forbindelse med eksempelvis gigtlidelser, sclerose og epilepsi. Vanskelighederne skal være af et sådant omfang, at den studerende har en meget begrænset arbejdsevne, fordi pågældende som følge af udtrætning er helt ude af stand til varetage et arbejde ved siden af et fuldtidsstudium

 

Medfører generne alene et forøget tidsforbrug i forbindelse med uddannelsen, indgår de efter lovens forarbejder ikke i vurderingen af den studerendes arbejdsevne og berettiger derfor ikke til tillæg.