Udkast, 11. oktober 2005. Fremsat den {FREMSAT} af Undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser¹ (Justering af betingelserne for udenlandske statsborgeres ret til statens uddannelsesstøtte (SU), SU uden for klippekortet til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau efter fuldført gymnasial uddannelse, forenkling af rabatordning og elektronisk kommunikation m.v.) § 1 I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I titlen indsættes efter   » uddannelsesstøtte «: »(SU-loven)«. 2. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således: » 1) opfylder de betingelser, der er nævnt i § 2 a,  «. 3. I § 2, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter   » Det er en« : » yderligere« . 4. I § 2, stk. 8, 1. pkt., ændres nr.   » 1, 2, 4 og 5«  » til: nr. 2, 4 og 5« . 5. Efter § 2 indsættes i »§ 2 a. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte, når de er danske statsborgere. Stk. 2. Uddannelsessøgende, der er EU-statsborgere eller EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer, kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og i udlandet efter de forpligtelser, der påhviler Danmark som følge af EU-retten og EØS-aftalen. EU-statsborgere, der ikke er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og deres familiemedlemmer har dog først ret til uddannelsesstøtte efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark ,jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ved opgørelse af, om der er tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, kan der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger seks måneder om året, og fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst tolv på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som for eksempel graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller

erhvervsuddannelse eller udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnås først ret til uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå følgende sammenhængende ophold på 5 år. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udenlandske statsborgeres ret til SU til uddannelse i Danmark og udlandet.« 6. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige styrelsen til at udøve beføjelserne efter stk. 1-4.  « Stk. 5 bliver herefter stk. 6. 7. I § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter » gymnasial uddannelse« : » (GSK)«. 8. I § 13, stk. 1, indsættes som   nr. 4: » 4) Supplering af en gymnasial uddannelse i form af a) fagpakke hf (hf+), der har til formål at styrke den generelle studiekompetence for ansøgere med højere forberedelseseksamen gennem supplering i udvalgte fag på A-niveau, b) fagpakke hhx, der har til formål gennem supplering i enkelte fag at styrke den specifikke erhvervsrettede studiekompetence for ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere teknisk eksamen som teoretisk forberedelse forud for hovedforløbet i en erhvervsuddannelse inden for områderne finansiering, revision og logistik eller c) gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF), der har til formål gennem supplering i fagpakker at sidestille en gymnasial eksamen, der er aflagt i hjemlandet, med en dansk gymnasial, adgangsgivende eksamen.« 9. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Det i § 7, stk. 5, jf. § 11, nævnte månedlige supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning kan ikke gives for de i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og b, anførte gymnasiale suppleringsforløb. « Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 10. I § 24, stk. 3, nr. 3, ændres » § 2, nr. 1,«  til: » § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 a,«. 11. I § 29, stk. 3, indsættes efter   » §§ 2, « : » 2 a,« . 12. I § 39, stk. 1, ændres   »  beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold « til : » tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder indkomst- og formueforhold  samt opholdsgrundlag for ikke danske statsborgere«. 13. I § 45, stk. 1, indsættes efter   » godkendelse af, om«: »private uddannelser og«. § 2 I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 28. juni 2001, som ændret ved § 73 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 9 i lov nr. 593 af 24. juni

2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 3, 1. pkt., ændres   » § 5, stk. 1, nr. 1,«  til: » § 5, stk. 1, nr. 2, « . 2. § 1, stk. 4, 1. pkt., affattes således: » Studerende kan få befordringsrabat i indtil 12 måneder efter, at de har opbrugt deres muligheder for at få SU. « 3. § 2 affattes således: »§ 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) træffer afgørelse om, hvilke studerende der har ret til rabat efter § 1. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang afgørelsen træffes på grundlag af en ansøgning fra de studerende. Afgørelse om befordringsrabat efter § 1, stk. 4, træffes efter indstilling fra uddannelsesstedet. Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at uddannelsesstedet kan træffe afgørelse efter stk. 1 og regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 4. « 4. I § 3, stk. 2, udgår  » meddelelse fra styrelsen, jf. § 2, samt«. 5. Efter § 3, stk. 3, indsættes som   stk. 4: »Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår meddelelsen fra styrelsen eller uddannelsesstedet skal forevises ved anmodning om rabat.« 6. I § 5, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer: » 1) indhold og udformning af ansøgninger, herunder om ansøgninger i elektronisk form, og hvornår de studerende skal søge, «. Nr. 1-6 bliver herefter nr. 2-7. 7. I § 5, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 4, indsættes efter   » uden rabat,« : » idet rabatten dog ikke kan udbetales kontant, hvis den studerende har undladt at søge i tide, «. 8. § 5, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 6, affattes således: » 6) opgørelsen af, hvilke beløb der er ydet i rabat, frist for indsendelse af opgørelsen til styrelsen, indsendelse af opgørelsen i elektronisk form, og hvilke krav der stilles til attestation af opgørelsen, jf. § 4, stk. 4,«. 9. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres   » elektronisk form.«  til: » elektronisk form,«. 10. I § 5, stk. 1, indsættes som   nr. 8 og 9: » 8) elektronisk kommunikation mellem den studerende og uddannelsesstedet eller styrelsen, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om rabat og meddelelse om ret til rabat, jf. nr. 1 og 2, og 9) elektronisk kommunikation mellem de transportansvarlige, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller uddannelsesstedet og styrelsen, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation, bl.a. i forbindelse med indsendelse af opgørelse af, hvilke beløb der er ydet i rabat, og oplysninger om ordningen, jf. nr. 6 og 7.«

11. § 5, stk. 2, affattes således: . »Stk. 2. Reglerne efter stk. 1, nr. 5, og reglerne efter stk. 1, nr. 7, om styrelsens adgang til at indhente individbaserede oplysninger, herunder blandt andet frist for indsendelse af individbaserede oplysninger, fastsættes efter forhandling med de transportansvarlige.  « 12. Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Styrelsen kan til de transportansvarlige, der er nævnt i § 4, stk. 1, videregive oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for at yde rabat. Styrelsen kan stille de nævnte oplysninger elektronisk til rådighed for de transportansvarlige. « 13. § 6 affattes således: »§ 6. Afgørelser, som uddannelsesstedet træffer i medfør af § 2, stk. 2, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til uddannelsesstedet. Stk. 2. Styrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. « § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 2-5 og 10-12, har virkning fra den 30. april 2006 for ansøgninger fra ikke danske statsborgere om støtte, der er modtaget på uddannelsesinstitutionen den 30. april 2006 og senere. For ansøgninger om støtte, der er modtaget på uddannelsesinstitutionen før den 30. april 2006, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. § 2 har virkning for ret til befordringsrabat for juli måned 2006 og senere. Studerende, der har købt abonnementskort med rabat i medfør af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser i perioden fra den 1. januar til den 31. marts 2006 samt studerende, der ansøger om SU i perioden fra den 1. april til den 30. juni 2006, vil uden ansøgning få tilsendt en meddelelse om ret til befordringsrabat for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2006, hvis de opfylder betingelserne herfor. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan fravige lovens bestemmelser, herunder bestemmelsen i lovens § 5, stk. 1, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, for måneder i perioden fra den 1. juli  til den 31. december 2006. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet  med  lovforslaget  er  at  foretage  en  række  forenklinger  og  moderniseringer  i  lov  om  statens uddannelsesstøtte (SU-loven) og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (lov om befordringsrabat). Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

- Implementering  af  dele  af  Rådsdirektiv  2004/38/EF  af  29.  april  2004  om  unionsborgeres  og  deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet), bilag 1, og en forenkling og modernisering af reglerne om udenlandske statsborgeres ret til at opnå ret til statens uddannelsesstøtte (SU). - SU uden for klippekortet til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau efter fuldført gymnasial uddannelse, herunder fagpakke hf (hf+), fagpakke hhx og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF). - Bemyndigelse  til  undervisningsministeren  til  at  lade  Styrelsen  for  Statens  Uddannelsesstøtte  udøve beføjelserne om godkendelse af private erhvervsrettede uddannelser i Danmark som SU-berettigende. - Forenkling  af  befordringsrabatordningen  for  studerende  ved  videregående  uddannelser,  herunder forenkling af proceduren ved tildeling af befordringsrabat og elektronisk kommunikation. I de følgende 2 afsnit om lovforslagets baggrund og indhold behandles hovedpunkterne hver for sig. 2. Lovforslagets baggrund 2.1. Justering af betingelserne for udenlandske statsborgeres ret til SU Baggrunden for forslaget om en ændring af bestemmelserne om ligestilling af udenlandske statsborgere med danske statsborgere er implementering af dele af opholdsdirektivet (Rådsdirektiv 2004/38/EF af 29. april 2004). Forslaget  er  endvidere  begrundet  i  et  ønske  om  forenkling  og  modernisering  af  reglerne  om  udenlandske statsborgeres ret til SU. Med forslaget fastholdes det hidtidige tilknytningsprincip, hvorefter SU gives til danske statsborgere og andre med særlig tilknytning til landet. Det nye opholdsdirektiv skal være implementeret senest den 30. april 2006. Direktivet afløser blandt andet det tidligere studenteropholdsdirektiv. Studerende, der har ret til ophold på baggrund af studenteropholdsdirektivet, har ikke ret til studiestøtte fra værtslandet. Studenteropholdsdirektivet bortfalder imidlertid i forbindelse med, at det nye opholdsdirektiv træder i kraft. Artikel 24, stk. 2, i det nye direktiv åbner dog mulighed for at afskære adgangen til uddannelsesstøtte for ikke-økonomisk aktive, fx studerende og pensionister, indtil de opnår ret til tidsubegrænset ophold i Danmark, det vil sige efter 5 års ophold i Danmark, jf. artikel 16 i opholdsdirektivet. Behovet  for  forenkling  og  modernisering  af  reglerne  skal  ses  på  baggrund  af  den  stadig  øgede internationalisering af uddannelsesområdet, som har resulteret i en betydelig studentermobilitet. Dette har skabt øget pres på SU. Stadig flere danske uddannelser udbydes på engelsk, hvilket har tiltrukket uddannelsessøgende, der ikke i forvejen er knyttet til det danske samfund. Den gældende SU-lov bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om ligestilling af udenlandske  statsborgere  med  danske  statsborgere  i  adgangen  til  SU.  Ministeren  er  imidlertid  bundet  af lovbemærkninger  fra  1970  og  de  i  medfør  af  loven  udstedte  regler,  der  har  fastholdt  den  praksis,  der  var gældende  for  udenlandske  statsborgeres  ret  til  uddannelsesstøtte  fra  Ungdommens  Uddannelsesfond.  Det skønnes derfor nødvendigt at forny bemyndigelsen, så det bliver muligt at imødegå udfordringerne fra den øgede globalisering i udformningen af SU-bekendtgørelsens regler om udenlandske statsborgeres adgang til SU. 2.2. SU til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau I medfør af det hidtidige regelsæt i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, med  senere  ændringer,  og  lov  om  kursus  til  højere  forberedelseseksamen  og  om  studieforberedende enkeltfagsundervisning  for  voksne  m.v.,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  864  af  23.  oktober  2003,  med  senere ændringer, var det muligt at tage gymnasiale suppleringskurser (GSK), der havde til formål at give ansøgere med en gymnasial uddannelse mulighed for at opfylde adgangskravene til videregående uddannelse ved at tilbyde undervisning og prøve i gymnasiale fag og niveauer, der var adgangskrav til videregående uddannelser.

Ifølge SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, gives SU uden for klippekortet til supplering af en gymnasial uddannelse (GSK) i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau. Der er herudover i SU-reglerne fastsat betingelser om undervisningens omfang og varighed. I forbindelse med gymnasiereformen, der trådte i kraft den 1. august 2005, er der indført et nyt system for gymnasial  supplering  (GS),  jf.  lovforslag  nr.  L  33  til  lov  om  uddannelsen  til  studentereksamen  (stx) (gymnasieloven) (Folketingstidende 2003-04: Folketingets Forhandlinger spalte 846, 5246, 5346, tillæg A spalte 905, tillæg B spalte 879 og tillæg C spalte 307), fremsat den 9. oktober 2003, og vedtaget som lov nr. 95 af 18. februar 2004, og de samtidigt fremsatte lovforslag nr. L 34 til lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (Folketingstidende 2003-04: Folketingets Forhandlinger spalte 846, 5247 og 5346, tillæg A spalte 950, tillæg B spalte 888 og tillæg C spalte 316), vedtaget som lov nr. 96 af 18. februar 2004,  og  lovforslag  nr.  L  35  til  lov  om  uddannelsen  til  højere  forberedelseseksamen  (hf-loven) (Folketingstidende 2003-04: Folketingets Forhandlinger spalte 846, 5247 og 5346, tillæg A spalte 991, tillæg B spalte 894 og tillæg C spalte 324), vedtaget som lov nr. 97 af 18. februar 2004. Der er herved etableret et nyt sammenhængende  tilbud  af  suppleringskurser  mellem  gymnasiale  uddannelser  og  videregående  uddannelser med et fagtilbud og undervisningsforløb, der kan målrette og styrke overgangen til de videregående uddannelser. Det nye suppleringssystem omfatter: - Gymnasiale suppleringskurser (GSK), der har til formål at give ansøger med studentereksamen, højere forberedelseseksamen,  højere  handelseksamen,  højere  teknisk  eksamen,  eksamen  fra  Grønlands gymnasiale  Uddannelse  (GU)  eller  anden  tilsvarende  gymnasial  eksamen  mulighed  for  at  opfylde adgangskravene til videregående uddannelser ved at tilbyde undervisning og prøve i de gymnasiale fag og niveauer, der er adgangskrav til videregående uddannelser. - Fagpakke hf (hf+), der har til formål at styrke den generelle studiekompetence for ansøgere med højere forberedelseseksamen gennem supplering i udvalgte fag på A-niveau. - Fagpakke hhx, der har til formål gennem supplering i enkelte fag at styrke den specifikke erhvervsrettede studiekompetence for ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere teknisk eksamen som teoretisk forberedelse forud for hovedforløbet i en erhvervsuddannelse inden for områderne finansiering, revision og logistik. - Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF), der har til formål gennem supplering i  fagpakker  at  sidestille  en  gymnasial  eksamen,  aflagt  i  hjemlandet,  med  en  dansk  gymnasial, adgangsgivende eksamen. For så vidt angår finansåret 2005 følger det af bekendtgørelse nr. 719 af 5. juli 2005, at der fra den 1. august 2005 kan tildeles støtte svarende til reglerne for SU uden for klippekortet til fagpakke hhx og GIF. Reglerne er udstedt i medfør af tekstanmærkning nr. 176 ad 20.91 i aktstykke nr. 181, der er tiltrådt af Finansudvalget den 15. juni 2005. Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til at gøre fagpakke hf (hf+), fagpakke hhx og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF) berettigende til SU. 2.3. Godkendelse af private erhvervsrettede uddannelser i Danmark som SU berettigende Styrelsen  har  siden  1998  forud  for  ministerens  godkendelse  forestået  behandlingen  af  sager  om,  hvorvidt private erhvervsrettede uddannelser i Danmark, og som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, for en begrænset   periode   giver   ret   til   uddannelsesstøtte.   Det   vil   derfor   være   naturligt   at   placere godkendelseskompetencen  hos  styrelsen  på  tilsvarende  måde,  som  det  allerede  gælder  for  godkendelse  af udenlandske uddannelser til uddannelsesstøtte ifølge lovens § 4. 2.4. Forenkling af befordringsrabatordningen

Efter  den  gældende  lov  om  befordringsrabat  sender  Styrelsen  for  Statens  Uddannelsesstøtte  (styrelsen) meddelelse om ret til  rabat til alle studerende,  der opfylder betingelsen for  at få rabat. Rabatmeddelelserne sendes to gange årligt i december måned for månederne januar – juni og i juni måned for månederne juli – december.  Der  sendes  desuden  rabatmeddelelser  til  alle  studerende,  der  første  gang  søger  om  SU  til  en videregående uddannelse. De rabatmeddelelser, der sendes i december måned, sendes sammen med den årlige meddelelse om tildeling af SU, mens de øvrige sendes særskilt. Styrelsen sender hvert år rabatmeddelelser til ca. 185.000 studerende. Ca. 40.000 studerende, svarende til ca. 20 pct., benytter sig af retten til at  få rabat på befordring.  De  foreslåede  ændringer  af  loven  indebærer,  at  rabatmeddelelsen  sendes  til  de  studerende  efter ansøgning og ikke automatisk til alle studerende, der opfylder betingelsen for at få rabat. 3. Lovforslagets indhold 3.1 Justering af betingelserne for udenlandske statsborgeres ret til SU 3.1.1. Gældende regler De gældende regler om SU til udenlandske statsborgere fremgår af SU-loven og bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen). Efter SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan uddannelsessøgende efter ansøgning få SU, når de er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig   henseende   ved   uddannelser   i   Danmark   ligestilles   med   danske   statsborgere   af undervisningsministeren. Loven giver direkte adgang til SU til udenlandske uddannelsessøgende, hvis det følger af international  overenskomst,  for  eksempel  EF-traktaten  og  EØS-aftalen.  Det gælder  både  til  uddannelse  i Danmark og i udlandet. Loven giver herudover undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om at ligestille udenlandske statsborgere med danske statsborgere til uddannelse i Danmark. Ministeren har udmøntet denne hjemmel i SU-bekendtgørelsens kapitel 18, jf. bilag 2. 3.1.2. Implementering af dele af Rådsdirektiv 2004/38/EF Opholdsdirektivet  afløser  de  tidligere  sektoropdelte  opholdsdirektiver  for  henholdsvis  arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og studerende samt andre ikke erhvervsaktive personer. Det nye direktiv påvirker EU-statsborgeres adgang til SU forskelligt. Gruppen af økonomisk aktive EU-statsborgere og deres familiemedlemmer vil ikke blive påvirket af det nye opholdsdirektiv. De har nu som før samme rettigheder som danske statsborgere, så længe de opretholder deres status som økonomisk aktive. De ikke-økonomisk aktive EU-statsborgere kan blive påvirket af det nye opholdsdirektiv. Af direktivets artikel 24, stk. 2, fremgår:  ”Uanset stk. 1 er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til […] forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret   denne   status,   samt   deres   familiemedlemmer.”    Direktivet   giver   således   mulighed   for   ved implementeringen i dansk ret at bestemme, at uddannelsessøgende, der endnu ikke har tidsubegrænset ophold i Danmark, ikke har ret til uddannelsesstøtte. Efter opholdsdirektivets artikel 16 opnår EU-statsborgere ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter 5 års sammenhængende ophold i landet. Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som i 5 år i træk lovligt har boet sammen med unionsborgeren, har ligeledes ret til tidsubegrænset ophold i Danmark. Endvidere  fremgår  det  af  artikel  16,  at  retten  til  tidsubegrænset  ophold  fortabes  ved  fravær  fra værtsmedlemslandet af en varighed på to på hinanden følgende år. Da værtsmedlemslandet ikke er forpligtiget til at yde uddannelsesstøtte til ikke-økonomisk aktive forud for erhvervelsen af tidsubegrænset ophold, vil denne

gruppe ved implementeringen kunne afskæres fra at modtage SU under de første 5 års sammenhængende ophold i Danmark. Ved opgørelsen af 5 års sammenhængende ophold kan der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger seks måneder om året og fravær af længere varighed på grund af værnepligt, eller af ét fravær på højst tolv på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f. eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom,  studier  eller  erhvervsuddannelse  eller  udstationering  jf.  opholdsdirektivets  artikel  16.  Hvis  denne mulighed i opholdsdirektivet til at begrænse adgangen til uddannelsesstøtte ikke implementeres i dansk ret, vil EU-statsborgere umiddelbart have adgang til dansk uddannelsesstøtte på grundlag af unionsborgerskabet både til uddannelse i Danmark og i udlandet (herunder hjemlandet) på lige fod med danske statsborgere. EØS-statsborgere  vi  ifølge  lovforslaget  have  samme  rettigheder  som  hidtil.  Den  særlige  bestemmelse  i lovforslaget,  der  implementerer  dele  af  opholdsdirektivet,  omfatter  kun  EU-borgere,  der  på  baggrund  af unionsborgerskabet har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med værtslandets egne borgere. 3.1.3. Modernisering og regelforenkling De gældende regler har i Danmark i lighed med reglerne i de øvrige nordiske lande altid hvilet på princippet om, at det er hjemlandet, der betaler studiestøtten. Danske studerende, der tager en del af eller hele uddannelsen i udlandet, får som konsekvens heraf også SU med til udlandet, hvis uddannelsen i øvrigt kan godkendes som støtteberettigende. Princippet om, at hjemlandet betaler studiestøtten, agtes videreført uændret. Dette er særlig vigtigt i en tid, hvor Danmark tiltrækker mange udenlandske uddannelsessøgende, som naturligt også kunne føle sig tiltrukket af det – i internationalt sammenhæng – meget høje danske SU-niveau. Det vil dog fortsat være muligt for udenlandske uddannelsessøgende at få SU, når de har særlig tilknytning til Danmark. Med de foreslåede ændringer af SU-loven opretholdes kravet om, at SU gives til uddannelsessøgende, når de er danske statsborgere. Henvisningen i den gældende bestemmelse til de rettigheder, der følger af international overenskomst,  er  i  forslaget  erstattet  af  en  generel  bemyndigelse  til  ministeren  til  at  fastsætte  regler  om udenlandske statsborgeres ret til SU til uddannelse i Danmark og udlandet. Bemyndigelsen agtes umiddelbart alene anvendt til kodificering af EU-retten i SU-bekendtgørelsen samt til en modernisering og forenkling af reglerne om udenlandske statsborgeres ret til SU til uddannelse i Danmark. Herudover   implementeres   opholdsdirektivets   mulighed   for   at   begrænse   støttemulighederne   for EU-statsborgere,  der  ikke  er  økonomisk  aktive.  Samtidig  udvides  styrelsens  hjemmel  til  ved  afgørelse  af tildelingen  at  indhente  oplysninger  om  nationalitet  og  opholdsgrundlag  fra  flygtninge-,  indvandrer-  og integrationsmyndighederne. Afgørelser  om  EU-  og  EØS-statsborgeres  opholdsgrundlag  træffes  af  statsamterne  med  klageadgang  til Udlændingestyrelsen. For statsborgere fra   Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn   træffes   afgørelser   om   opholdsgrundlag   dog   af   Udlændingestyrelsen   med   klageadgang   til Integrationsministeriet.  Der  er  i  praksis  begrænset  mulighed  for  at  inddrage  eller  ændre  en  EU-borgers opholdsgrundlag, hvis den pågældendes forhold ændrer sig, og vedkommende fx bliver uddannelsessøgende. EU-statsborgere  og  EØS-statsborgere,  der  er  arbejdstagere  eller  selvstændige  erhvervsdrivende  har  ret  til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere, forudsat de bevarer status som arbejdstagere m.v. EU- og EØS-statsborgere kan, uanset de påbegynder en uddannelse, bevare status som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, hvis de bevarer deres ansættelse eller virksomhed, bliver ufrivilligt arbejdsløse og har behov for omskoling, eller hvor der er kontinuitet mellem deres tidligere arbejde i Danmark og den uddannelse, der søges støtte til. Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i SU-loven, hvorefter styrelsen kan kontrollere, om den uddannelsessøgende fortsat faktisk er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, eventuelt gennem et kommende indkomstregister. Ministeren  er  efter  de  gældende  regler  bemyndiget  til  at  fastsætte  nærmere  regler  om  udenlandske statsborgeres adgang til SU til uddannelse i Danmark, men er bundet af tidligere lovbemærkninger. Det  er  hensigten  med  en  ny  bemyndigelse  at  justere  reglerne  for  optjening  af  ret  til  SU  på  baggrund  af

erhvervsarbejde, der har vist sig vanskeligt i praksis at afgrænse. Begrebet erhvervsarbejde agtes præciseret i SU-bekendtgørelsen  blandt  andet  ved  at  stille  betingelse  om,  at  der  er  tale  om  ordinært  erhvervsarbejde, herunder ordinær aflønning. Heri ligger også, at der skal være tale om lovligt arbejde på grundlag af gyldig arbejdstilladelse. Det vil skabe klarere betingelser i en række forskelligartede enkeltsager, og vil blandt andet have betydning for personer med studenteropholdstilladelse med ret til 15 timers beskæftigelse om ugen, og personer med au-pair-ophold, idet en au-pair får opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse. Det agtes tillige præciseret,  at  lønnet  praktik  som  en  del  at  uddannelsen  eller  andre  uddannelsesperioder  med  løn  ikke  kan sidestilles  med  erhvervsarbejde.  SU-bekendtgørelsens  regel  om,  at  pasning  af  egne  børn  under  12  år  kan sidestilles med erhvervsarbejde, agtes ændret således, at orlov i forbindelse med fødsel eller adoption efter de regler, der gælder på arbejdsmarkedet, sidestilles med erhvervsarbejde. Der kan dog kun sidestilles perioder af op til 1 års varighed.. Den  nye  bemyndigelse  agtes  også  benyttet  til  at  bestemme,  at  udenlandske  statsborgere,  der  ikke  er EU-statsborgere  eller  EØS-statsborgere,  ved  mere  end  2  års  sammenhængende  fravær  fra  Danmark  i udgangspunktet ikke har ret til SU, før de på baggrund af et nyt ophold i Danmark opfylder betingelserne for at modtage SU på ny. Det  er  endvidere  hensigten  med  bemyndigelsen  at  fastsætte  regler  om,  at  sidestillelse  af  udenlandske statsborger med danske statsborgere som udgangspunkt kun gælder i forhold til den uddannelse, den studerende søger SU til. Endeligt agtes der fastsat regler om kontrol af, om betingelserne for at opnå ret til SU er opfyldt. 3.2. SU til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau Efter den gældende SU-lov kan der tildeles SU til gymnasial supplering (GSK) i det omfang det drejer sig om gymnasiale fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau. Med den foreslåede ændring af SU-loven vil der herudover kunne tildeles SU til supplering af en gymnasial uddannelse til fagpakke hf (hf+), fagpakke hhx og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF). Med  tekstanmærkning  nr. 176  ad  20.91 i  aktstykke  nr.  181, tiltrådt  af  Finansudvalget den  15.  juni 2005, bemyndiges  undervisningsministeren  til ”at  fastsætte  regler  for  bevillingens  anvendelse,  således  at  der  kan udbetales  støtte  svarende  til  SU  i  overensstemmelse  med  SU-lovgivningens  regler  til  studerende,  der  tager fagpakke hhx, og studerende ved gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF)”.    Herved skabes mulighed for at tildele støtte svarende til reglerne for SU uden for klippekortet til fagpakke hhx og GIF fra den 1. august 2005. 3.2.1 Fagpakke hf (hf+) For hf’ere er der fra den 1. august 2007 givet en ny og særskilt adgang til suppleringsforløb, som består af 2-3 hf-fag på A-niveau, der ikke nødvendigvis er krævet som adgang til videregående uddannelse. Formålet hermed er at give den enkelte hf’er mulighed for at styrke sin generelle studiekompetence i fag, som den pågældende ikke tidligere har fulgt eller aflagt prøve i på dette niveau. Undervisningen udbydes som et samlet forløb over et halvt år. 3.2.2. Fagpakke hhx Fagpakke  hhx  har  til  formål  gennem  supplering  i  enkelte  fag  at  styrke  den  specifikke  erhvervsrettede studiekompetence for ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen (hf) eller højere teknisk eksamen (htx) som teoretisk forberedelse forud for hovedforløbet i en erhvervsuddannelse inden for områderne finansiering, revision og logistik. Denne fagpakke varer et halvt år og afløser delvist den 1-årige hhx, som ophørte med udgangen af skoleåret

2004/2005. Det  var i lovforslag nr. L 33  2003 til lov om uddannelsen  til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) og lovforslag nr. L 34 2003 til lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) forudsat, at fagpakke hhx ville være SU-berettigende ligesom den etårige hhx, hvor uddannelsesstøtten blev tildelt efter reglerne om støtte uden for klippekortet. 3.2.3. Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF) GIF er et gymnasialt indslusningsforløb, som – i kombination med kursisternes eksamen fra hjemlandet og mindst 12 års skolegang – giver adgang til videregående uddannelse gennem kvote 1-optagelse. Optagelse på den videregående uddannelse sker på grundlag af eksamensresultatet fra GIF. Undervisningen tilrettelægges i to fagpakker,  som  betegnes  Mat-GIF  og  Hum-GIF,  som  ansøgeren  skal  vælge  imellem.  GIF  er  en  1-årig heltidsuddannelse og henvender sig til dem, der ikke umiddelbart ud fra deres eksamen i hjemlandet kan blive optaget på en videregående uddannelse. GIF har indtil den 1. august 2005 været en forsøgsordning. Normalt vil udlændinge, der kommer hertil med en gymnasial uddannelse fra hjemlandet, ikke kunne få SU til endnu en gymnasial uddannelse. Det kan de dog få, hvis deres gymnasiale uddannelse ikke kan sidestilles med en dansk gymnasial  eksamen, og  hvis det,  de tager her  i landet,  er en  hel gymnasial  uddannelse, herunder studieforberedende  enkeltfagsundervisning  for  voksne.  Efter  SU-reglerne  kan  uddannelsessøgende,  der  har gennemført en gymnasial uddannelse ikke få SU til endnu en gymnasial uddannelse. SUstyrelsen har hidtil ikke anset GIF for en selvstændig, SU-berettigende uddannelse. Der har imidlertid efter regler om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne været givet SU til kursister på GIF, når de pågældende ikke har haft en gymnasial uddannelse fra hjemlandet, der kunne sidestilles med en dansk gymnasial uddannelse. Dette har været muligt, fordi et GIF-forløb som hovedbestanddel omfatter fag udbudt i henhold til de gymnasiale bekendtgørelser. Da  GIF  fra  den  1.  august  2005  er  overgået  til  at  være  et  permanent  uddannelsestilbud  for  flygtninge  og indvandrere,  og  da  det  i  forbindelse  med  de  politiske  drøftelser  om  gymnasiereformen  er  forudsat,  at  GIF etableres som en selvstændig, SU-berettigende uddannelse, er der behov for, at der skabes en præcisering af hjemmelen. 3.2.4. Betaling for undervisning For ansøgere til GSK samt hf+ og fagpakke hhx er undervisningen gratis, hvis undervisningen er påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er 2 år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet.  Undervisningen  med  tilhørende  prøver  skal  være  afsluttet  senest  1  år,  efter  at  undervisningen  er påbegyndt. For ansøgere til GIF er undervisningen gratis, uanset at 2-års fristen ikke overholdes, jf. kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 459 af 10. juni 2005 om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen). Det  kan  derfor  forekomme,  at  uddannelsessøgende  på  GSK,  fagpakke  hhx  og  hf+  skal  betale  for undervisningen. Taksten for deltagerbetalingen fastsættes på de årlige finanslove. Der fastsættes et maksimalt beløb for henholdsvis enkelte fag og fagpakker. Med  lovforslaget  udelukkes  det  at  give  supplerende  stipendium  som  tilskud  til  dækning  af  betaling  for undervisning på GSK, hf+ og fagpakke hhx. Den tilskyndelse, der ligger i reglerne om, at undervisningen på GSK, hf+ og fagpakke hhx er gratis, hvis den gymnasiale supplering påbegyndes på et tidligt tidspunkt efter afslutningen  af  den  gymnasiale  uddannelse,  vil  blive  afsvækket,  hvis  der  skal  kunne  gives  supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen. 3.3. Godkendelse af private erhvervsrettede uddannelser i Danmark som SU-berettigende Det foreslås, at undervisningsministeren kan bemyndige styrelsen til at udøve beføjelserne i forbindelse med

godkendelser af private erhvervsrettede uddannelser i Danmark som SU-berettigende. Ministeren vil som hidtil fastsætte de nærmere regler for godkendelse af private uddannelser, så kravene til kvalitet, niveauer m.v. vil følge samme  praksis  som  nu.  Det foreslås  endvidere,  at  undervisningsministeren  bemyndiges til  at  afskære adgangen  til  at  klage  til  Undervisningsministeriet  over  styrelsens  afgørelser  om  godkendelse  af  private uddannelser  som  støtteberettigende.  Afgørelserne  baseres  i  meget  høj  grad  på  særlig  sagkyndighed,  som ministeriet ikke i realiteten har mulighed for at prøve. En tilsvarende adgang til klageafskæring gælder allerede for så vidt angår afgørelser om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Oplysninger om adgang til at søge godkendelse, procedurer i den forbindelse, godkendelsesbetingelser m.v. vil blive indlagt på styrelsens hjemmeside. 3.4. Forenkling af befordringsrabatordningen De foreslåede ændringer medfører ingen ændringer i betingelserne for at kunne få rabat, men indebærer en ændret ansøgningsprocedure, hvor rabatmeddelelsen sendes til de studerende efter ansøgning. Efter at have søgt første gang vil studerende, der opfylder betingelserne for at få rabat, og som løbende bruger rabatmeddelelsen,  automatisk  få  udløst  rabatmeddelelser  under  deres  uddannelse.  Dermed  kan  antallet  af udsendte rabatmeddelelser reduceres fra ca. 370.000 i 2004 til ca. 80.000-90.000 om året, hvorved der spares udgifter til porto, trykning og efterbehandling. Ordningen vil blive tilrettelagt, så de studerende kan søge om rabat samtidig med, at de første gang søger om SU  til  en  videregående  uddannelse.  De  studerende  får  en  nem  adgang  til  i  løbet  af  få  dage  at  udløse rabatmeddelelsen ved at gå ind på styrelsens selvbetjeningssystem minSU. Bl.a. for at give mulighed herfor foreslås der indsat en hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den studerende og uddannelsesstedet eller styrelsen. Ministeren får herunder mulighed for at fastsætte regler  om  anvendelse  af  digital  signatur  eller  anden  sikker  personidentifikation  bl.a.  i  forbindelse  med ansøgninger om rabat. Oplysningen om, at de studerende skal søge om rabat, vil komme til at fremgå af ansøgningsmaterialet om SU på styrelsens hjemmeside og ved information på uddannelsesstedet, blandt andet i form af opslag. Ansøgninger om befordringsrabat sker på samme måde som ansøgning om SU, hvor de studerende kan vælge mellem at benytte styrelsens selvbetjeningssystem minSU eller aflevere en papiransøgning på uddannelsesstedet. Elektroniske ansøgninger om befordringsrabat i styrelsens selvbetjeningssystem minSU vil på samme måde som ansøgninger om SU kræve enten en digital signatur eller Den Fælles Pinkode. For så vidt angår styrelsens kommunikation med uddannelsesstederne og de transportansvarlige foreslås en bemyndigelse  til  undervisningsministeren  til  at  fastsætte  regler  om,  at  al  kommunikation  eller  en  del  af kommunikationen  kan  eller  skal  foregå  elektronisk  og  med  brug  af  digital  signatur  eller  anden  sikker identifikation. Herudover foreslås det, at der gives mulighed for, at styrelsen kan videregive oplysninger om de studeredes  ret  til  rabat  og  stille  disse  oplysninger  elektronisk  til  rådighed  for  de  transportansvarlige.  De transportansvarlige vil fortsat yde rabat på grundlag af disse oplysninger og træffer således ikke afgørelse om de studerendes ret rabat. Det  foreslås  endvidere,  at  styrelsen  kan  bestemme,  at  uddannelsesstedet  kan  træffe  afgørelse  om,  hvilke studerende der har ret til rabat, hvorvidt der kan tildeles rabat efter at den studerende har opbrugt mulighederne for at få SU, og om at rabatten kan udbetales kontant. De nævnte afgørelser om rabat, som uddannelsesstedet træffer, vil de studerende kunne klage over til styrelsen. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget om implementering af dele af opholdsdirektivet, hvorved EU-statsborgeres adgang til SU begrænses, har ingen økonomiske konsekvenser. Implementeres opholdsdirektivet imidlertid ikke i forhold til SU-reglerne, vil det medføre en merudgift, idet EU-statsborgere alene på baggrund af unionsborgerskabet vil opnå ret til SU

på lige fod med danske statsborgere. Justering af retten til SU for udenlandske statsborgere vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser. Der er i de økonomiske beregninger i lovforslagene nr. L 33 og nr. L 34, fremsat af undervisningsministeren den 9. oktober 2003, forudsat udgifter til SU i forbindelse med fagpakke hhx og hf+, og der er i aktstykke nr. 181 af 15. juni 2005 etableret hjemmel til at yde støtte svarende til reglerne for SU uden for klippekortet til fagpakke hhx og GIF fra den 1. august 2005. Med udgangspunkt i de seneste aktivitetsskøn for antallet af årskursister på fagpakke hf+, fagpakke hhx og GIF kan udgiften til SU i 2005 og frem skønnes til følgende: Aktivitetsskøn Udgift til SU (mio. kr.) 2005 2006 2007 2008 2005 2006 2007 2008 Fagpakke hf+ - - 66 156 - - 3 6 Fagpakke hhx 348 720 720 720 13 27 27 27 Fagpakke GIF 29 52 52 52 1 2 2 2 Udgiften til fagpakke hf+ bliver først aktuel fra 2007, hvor de første hf’ere har bestået en eksamen efter de nye regler i medfør af gymnasiereformen. De samlede udgifter til SU skønnes således at udgøre ca. 15 mio. kr. i 2005 (afrundet) og ca. 35 mio. kr. i 2008 og årene fremover, hvor forslaget er fuldt indfaset. Der er for så vidt angår GIF-fagpakken ingen merudgifter forbundet med at gøre forsøgsordningen permanent, da GIF-kursister allerede i dag kan modtage SU efter reglerne om studieforberedende enkeltfagsundervisning. Udgiften er indbudgetteret på de afsatte bevillinger til statens uddannelsesstøtte på finansloven for 2005. For  så  vidt  angår  forslaget  om  forenkling  af  befordringsrabatordningen  for  studerende  ved  videregående uddannelser vil der kunne spares ca. 0,5 mio. kr. om året til porto, trykning og efterbehandling, når der kun sendes  rabatmeddelelser  til  de  studerende,  der  har  behov  for  det.  Der  vil  blive  tale  om  engangsudgifter  til udvikling af edb-programmer på ca. 0,1 mio. kr. Der  udsendes  kun  rabatmeddelelser,  når  de  studerende  har  brug  for  det.  Forslaget  har  ingen  yderligere administrative konsekvenser for det offentlige. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne De studerende ved videregående uddannelser vil skulle søge om at få befordringsrabat til uddannelsen. Efter at have  søgt  første  gang  –  eventuelt  i  forbindelse  med  deres  første  ansøgning  om  SU  til  uddannelsen  –  vil studerende, der opfylder betingelserne for at få rabat, og som løbende bruger rabatmeddelelsen, automatisk får udløst rabatmeddelelsen under uddannelsen. 7. Ligestillingsmæssige konsekvenser Forlaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser. 8. Miljømæssige konsekvenser Forslaget om befordringsrabat efter ansøgning vil medføre et mindre forbrug af papir. 9. Forholdet til EU-retten

Forslaget  implementerer  dele  af  Rådsdirektiv  2004/38/EF  af  29.  april  2004  om  unionsborgeres  og  deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). 10. Høring Lovforslaget   har   været   sendt   i   høring   hos:   Rigsrevisionen,   Datatilsynet,   SU-rådet,   Nævnet   for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Foreningen af Statsamtmænd,  DSB,  HUR,  Københavns  Kommune,  Frederiksberg  Kommune,  KMD,  Gymnasieskolernes Rektorforening, Rektorkollegiet, Rektorforsamlingen for Teknika, HFI (Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelse), Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelserne, Pædagogseminariernes rektorforsamling, Lærerseminarernes Rektorforsamling, Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler (FS), Foreningen af Universitets- og Handelsskolestuderende, Danske Studerendes Fællesråd, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Danske Gymnasieelevers sammenslutning (DGS), Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), Erhvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Akademikernes Centralorganisation, Cirius, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Magisterforening (DM), Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI), Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolernes Servicecenter, Foreningen af private, selvejende gymnasieskoler, studenterkurser og Hf-kurser, Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter i Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (Tandhjulsforeningen), Foreningen af studenterkursusrektorer, Forstanderforeningen for VUC, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grundskolerådet, Gymnasieskolernes Lærerforening, Indvandrernet, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK), Ledernes Hovedorganisation, MVU-rådet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Gymnasiale Uddannelser og Teknisk Skolefore n ing (TSF). Endvidere har lovforslaget været offentligt tilgængeligt på høringsportalen www.hoeringsportalen.dk. Vurdering af konsekvenser af lovforslag Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forventet besparelse på 0,5 mio. kr. årligt på befordringsrabatordningen

Merudgiften til SU til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau skønnes til 15 mio. kr. i 2005, 28 mio. kr. i 2006, 32 mio. kr. i 2007 og herefter 35 mio. kr. årligt. Hertil kommer en forventet engangsudgift på 0,1 mio. kr. til edb-udvikling vedrørende befordringsrabatordningen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Der udsendes kun rabatmeddelelser, når de studerende har brug for det Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen De studerende ved videregående uddannelser vil skulle søge om at få befordringsrabat. Efter at have søgt første gang – eventuelt i forbindelse med deres første ansøgning om SU til uddannelsen – vil studerende, der opfylder betingelserne for at få rabat, og som løbende bruger rabatmeddelelsen, automatisk får udløst rabatmeddelelsen under uddannelsen. Ligestillingsmæssige konsekvenser Ingen Ingen  Miljømæssige konsekvenser Forslaget om befordringsrabat efter ansøgning vil medføre et mindre forbrug af papir Ingen  Forholdet til EU-retten og international ret i øvrigt Forslaget  implementerer  dele  af  Rådsdirektiv  2004/38/EF  af  29.  april  2004  om  unionsborgeres  og  deres familiemedlemmers  ret  til  at  færdes  og  opholde  sig  frit  på  medlemsstaternes  område  (opholdsdirektivet) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Med den foreslåede ændring af titlen vil det være muligt at benyttede den i praksis anvendte titel »SU-loven« på lige fod med »lov om statens uddannelsesstøtte«. Til nr. 2 Den foreslåede ændring er en konsekvens af den under nr. 5 foreslåede nye § 2 a. Til nr. 3

Med  bestemmelsen  foreslås  gældende  praksis  præciseret,  så  uddannelsessøgende  ud  over  kravet  om sammenhængende ophold i Danmark i 2 år inden for de sidste 10 år også skal opfylde de almindelige betingelser for at modtage SU. Til nr. 4 Den foreslåede ændring er en konsekvens af nr. 5. Til nr. 5 Efter den gældende § 2, stk. 1, nr. 1, kan uddannelsessøgende få SU, når de er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til SU på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, svarer til den hidtil gældende § 2, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår danske statsborgeres ret til SU. Efter de foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2 og 3, der omhandler EU- og EØS-statsborgere, foretages der en implementering af dele af opholdsdirektivet, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.1. og 3.1.2. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1 og 3.1.3 for så vidt angår de ændringer i reglerne  for retten til SU til uddannelse i Danmark og udlandet for uddannelsessøgende, der er udenlandske statsborgere, som agtes gennemført i medfør af den foreslåede affattelse af § 2 a, stk. 4. Til nr. 6 Styrelsen godkender efter de gældende regler, hvorvidt offentligt anerkendte uddannelser, som foregår ved offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner, giver ret til uddannelsesstøtte. Endvidere har styrelsen siden 1998 forud  for  ministerens  godkendelse  forestået  behandlingen  af  sager  om,  hvorvidt  private  erhvervsrettede uddannelser i Danmark, som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, for en begrænset periode giver ret til uddannelsesstøtte. Det vil derfor være naturligt at placere godkendelseskompetencen hos styrelsen på tilsvarende måde som det allerede gælder for godkendelse af udenlandske uddannelser til uddannelsesstøtte ifølge lovens § 4. Det forslås derfor, at undervisningsministeren kan bemyndige styrelsen til at foretage godkendelsen af private erhvervsrettede uddannelser som SU-berettigende. Ministeren vil  som hidtil fastsætte de nærmere  regler for godkendelse af  private uddannelser,  så  kravene til  kvalitet,  niveauer m.v.  vil følge  samme  praksis som  nu. Oplysninger om ordningen vil kunne findes på styrelsens hjemmeside. Til nr. 7 Såvel den tidligere som den gældende bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen) giver mulighed for at supplere en gymnasial uddannelse med gymnasiale suppleringskurser (GSK) med det formål at opfylde adgangskravene til videregående uddannelse. Med den gældende GS-bekendtgørelse er mulighederne for at supplere en gymnasial uddannelse blevet udvidet med hf+, fagpakke hhx og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF), udover GSK. Med  den  foreslåede  tilføjelse,  indføres  en  parentes  (GSK),  hvis  formål  er  at  præcisere,  at  den  allerede gældende bestemmelse i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, om supplering af en gymnasial uddannelse i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau, svarer til betegnelsen gymnasiale suppleringskurser (GSK) i den gældende GS-bekendtgørelse. Til-  nr. 8 Den foreslåede bestemmelse angiver, hvilke former for gymnasial supplering, der kan gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet, udover GSK. Fra den 1. august 2007 har personer med en højere forberedelseseksamen mulighed for at supplere denne med fagpakke hf (hf+). Fagpakken har til formål at styrke den generelle studiekompetence for de pågældende

gennem supplering i 2-3 fag på A-niveau, som de pågældende ikke tidligere har fulgt eller aflagt prøve i på dette  niveau,  samt  et  stud- ieprojekt.  Suppleringen  er  ikke  nødvendigvis  krævet  som  adgang  til videregående uddannelse. Undervisningen udbydes som et samlet forløb over et halvt år. Fra den 1. august 2005 har personer med studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere teknisk eksamen mulighed for at supplere denne eksamen med to til tre udvalgte hhx-fag på niveauerne A/B, A/B/C, B/B/B eller B/B/C-niveau. Suppleringen har til formål at styrke den specifikke erhvervsrettede studiekompetence med henblik på forberedelse til erhvervsuddannelse inden for afgrænsede sektorer, som har langvarig praksis for ansættelse af elever, der har gennemført den 1-årige hhx. Fa- gpakke hhx afløser  delvist  den  1-årige  hhx, som  er  afviklet  med  sommereksamensterminen 2005.  Undervisningen udbydes som et samlet forløb over et halvt år Fra  den  1.  august  2005  er  de  gymnasiale  indslusningsforløb  for  flygtninge  og  indvandrere,  der  har opholdstilladelse i Danmark, overgået fra en forsøgsordning til permanente undervisningstilbud. Undervisningen er tilrettelagt i to fagpakker af hver et års varighed. Fagpakkerne betegnes Mat-GIF og Hum-GIF. Ansøgerne skal vælge en af de to fagpakker. Til nr. 9 Ifølge § 7, stk. 5, i den gældende SU-lov kan der sammen med stipendium og studielån gives et supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning. Det månedlige supplerende stipendium som tilskud  til  dækning  af  betaling  for  undervisning  udgør  højst  85  pct.  af  1/12  af  den  faktiske  betaling  for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst 1.802 kr. pr. støttemåned (2005-sats), jf. lovens § 11. Den gymnasiale supplering i form af GSK, fagpakke hf+ og fagpakke hhx er gratis, når undervisningen er påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er 2 år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende gymnasiale uddannelse er afsluttet. Endvidere skal undervisningen med tilhørende prøver være afsluttet senest 1 år efter, at suppleringen er påbegyndt. For ansøgere til GSK og fagpakke, hhx, hvis gymnasiale eksamen er fra før den 1. august 2005, og som påbegynder undervisningen før den 1. oktober 2007, er deltagelse i undervisning og prøver gratis. Endvidere er undervisningen på GIF gratis, uanset at toårsfristen ikke overholdes. Der kan således være tilfælde, hvor der skal betales for undervisningen på gymnasial supplering. Med  den  foreslåede  bestemmelse  kan  det  i  lovens  §  7,  stk.  5,  jf.  §  11,  nævnte  månedlige  supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning ikke gives til GSK, fagpakke hf+ og fagpakke hhx. Den tilskyndelse, der ligger i reglerne om, at undervisningen på GSK, hf+ og fagpakke hhx er gratis, hvis den gymnasiale supplering påbegyndes på et tidligt tidspunkt efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse, vil blive afsvækket,  hvis  der  skal  kunne  gives  supplerende  stipendium  som  tilskud  til  dækning  af  betaling  for undervisningen. Til nr. 10 Den foreslåede ændring er en konsekvens af nr. 5. Til nr. 11 Efter § 29, stk. 3, kan foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor betingelserne for tildeling af SU efter en række bestemmelser i SU-loven ikke er opfyldt, kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted efter støtteåret udløb. Som en konsekvens af den i nr. 5 affattede § 2 a, foreslås § 29, stk. 3, ændret, så der også bliver  mulighed  for  at  kræve  SU  tilbage,  før  den  endelige  tildeling  finder  sted,  hvis  betingelserne  i  den foreslåede § 2 a ikke er opfyldt. Med den foreslåede ændring af § 29, stk. 3, gives der som noget nyt mulighed for at standse udbetalingen af støtte og kræve støtte tilbage for måneder, hvor den uddannelsessøgendes status som arbejdstager bortfalder, så den uddannelsessøgende ikke længere opfylder betingelsen i § 2 a.

Til nr. 12 I den foreslåede bestemmelse præciseres det, at styrelsen ud over oplysninger, der er nødvendige for beregning af SU, kan indhente oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af SU. Der vil blandt andet blive tale om at indhente  oplysninger  fra  Udlændingestyrelsen  om  udenlandske  SU-ansøgeres  nuværende  og  forudgående opholdsgrundlag med henblik på at vurdere om ansøgerne opfylder SU-betingelserne. Til nr. 13 Det   foreslås,   at   undervisningsministeren   bemyndiges   til   at   afskære   adgangen   til   at   klage   til Undervisningsministeriet   over   styrelsens   afgørelser   om   godkendelse   af   private   uddannelser   som støtteberettigende.  Afgørelserne  baseres  i  meget  høj  grad  på  særlig  sagkyndighed,  som  ministeriet  ikke  i realiteten har mulighed for at prøve. En tilsvarende adgang til klageafskæring gælder allerede for så vidt angår afgørelser om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Til § 2 Til nr. 1 Den foreslåede ændring er en konsekvens af nr. 6. Til nr. 2 Den foreslåede ændring er en konsekvens af den under nr. 3 foreslåede affattelse af lovens § 2, stk. 2, hvorefter styrelsen kan bestemme, at uddannelsesstederne kan træffe afgørelse om rabatten. Til nr. 3 Bestemmelsen foreslås ændret, så der indsættes en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om, i hvilket omfang afgørelsen om ret til befordringsrabat træffes efter ansøgning fra de studerende. Det er hensigten, at der skal fastsættes regler, hvorefter rabatmeddelelsen første gang skal sendes til de studerende efter ansøgning. Ordningen vil indtil videre blive tilrettelagt, så de studerende kan søge om befordringsrabat samtidig med, at de søger om SU. De vil i den forbindelse blive gjort opmærksom på, at de fremover skal søge om befordringsrabat. De studerende vil også senere kunne søge om befordringsrabat. Ansøgning herom vil kunne sendes elektronisk. Langt de fleste af de studerende, der søger om befordringsrabat, vil under deres uddannelse fortsat få udløst rabatmeddelelsen automatisk, efter at de har søgt første gang. Det vil ifølge den administration, der vil blive tilrettelagt  straks  efter  lovens  ikrafttræden,  komme  til  at  dreje  sig  om  studerende,  som  løbende  bruger rabatmeddelelsen, og som fortsat opfylder betingelserne for at få rabat. Med  den foreslåede bestemmelse  i §  2, stk. 2,  indsættes der som  noget nyt  hjemmel til, at  styrelsen kan bestemme, at uddannelsesstedet kan træffe afgørelse, om de studerende har ret til rabat, kan få rabat efter at have opbrugt mulighederne for at få SU og kan få rabatten udbetalt kontant. Til nr. 4 og 5 Den foreslåede ændring er en konsekvens af nr. 12. Det er hensigten med den i nr. 12 foreslåede nye § 5 a, at give mulighed for en modernisering af ordningen, så de studerende i fremtiden som udgangspunkt ikke skal fremvise meddelelsen  om  ret  til  rabat  ved  anmodning  om rabat.  Det  vil  fremgår  af  meddelelsen  om  rabat, hvornår meddelelsen skal forevises. Til nr. 6 Med  den  foreslåede  ændring  bliver  der  mulighed  for  at  fastsætte  regler  om  indhold  og  udformning  af ansøgninger om  befordringsrabat,  herunder  om  ansøgninger  i  elektronisk  form. Bestemmelsen  omfatter  alle ansøgninger,  herunder  ansøgning  om  kontant  udbetaling  af  rabat.  Der  vil  også  kunne  fastsættes  regler  om, hvornår de studerende skal aflevere en ansøgning, jf. bemærkningerne herom under nr. 3.

Til nr. 7 Med den foreslåede ændring understreges det, at det ikke er hensigten, at studerende, der undlader at søge i tide, skal have adgang til at få rabatten udbetalt kontant. Til nr. 8 Med den foreslåede   ændring vil ministeren kunne fastsætte regler om, at de transportansvarlige kan sende opgørelse af, hvilke beløb der er ydet i rabat, i elektronisk form. Til nr. 9 Den foreslåede ændring er en konsekvens af nr. 10. Til nr. 10 Med de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 1, nr. 8, vil der blive hjemmel til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation med digital signatur eller anden sikker personidentifikation mellem den uddannelsessøgende og uddannelsesstedet eller styrelsen. Bestemmelsen omfatter al kommunikation i forhold til de studerende. De foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 1, nr. 9, omfatter al kommunikation mellem uddanne lsesstederne eller de transportansvarlige og  styrelsen, dvs. at  det for  de transportansvarlige bl.a.  drejer sig om  indsendelse af opgørelse af, hvilke beløb der er ydet i rabat, og oplysninger om ordningen. Til nr. 11 Bestemmelsen foreslås ændret, så det understreges, at styrelsen kan aftale en frist med de transportansvarlige for indsendelse af de individbaserede oplysninger, jf. lovens § 5, stk. 6, der bliver nr. 7. Det følger af § 8 i den gældende   bekendtgørelse   om   befordringsrabat   til   studerende   ved   videregående   uddannelser,   at   de transportansvarlige skal udarbejde  en opgørelse  af, hvilke  beløb der er  ydet i  rabat for  hvert kvartal,  og at styrelsen skal have opgørelsen i hænde senest 2 måneder efter udgangen af 1., 2. og 3. kvartal og senest den 20. januar efter  4.  kvartal.  Efter  aftale  med  de  transportansvarlige indsendes  de  individbaserede  oplysninger  til styrelsen sammen med opgørelserne af, hvilke beløb der er givet i rabat. Det er hensigten at ændre aftalen med de transportansvarlige, så styrelsen skal have de individbaserede oplysninger og opgørelsen af, hvilke beløb, der er givet i rabat i hænde tidligere end efter den gældende aftale. Formålet er, at styrelsen før udsendelsen af de halvårlige befordringsrabatmeddelelser kan nå at få registreret, hvem der fortsat benytter rabatmeddelelsen. Til nr. 12 Med  den  foreslåede  bestemmelse  gives  der  mulighed  for,  at  styrelsen  kan  videregive  oplysninger  om  de studerendes  ret  til  rabat  til  de  transportansvarlige  og  stille  oplysningerne  elektronisk  til  rådighed  for  de transportansvarlige.  Formålet  er,  at  de  transportansvarlige  i  salgssituationen  via  opslag  i  de  oplysninger, styrelsen stiller til rådighed, direkte kan kontrollere, at den pågældende studerende opfylder betingelserne for at få rabat. Til nr. 13 Der foreslås i et nyt stk. 1 i § 6 fastsat bestemmelser, hvorefter de studerende kan klage til styrelsen over afgørelser, som er truffet af de uddannelsessteder, der i henhold til den under nr. 3 foreslåede bestemmelse til lovens § 2, stk. 2, bemyndiges til at træffe afgørelse om rabatten. Der vil blive fastsat regler, hvorefter klagen stiles til styrelsen og sendes til uddannelsesstedet. Til § 3 Til stk. 1 Loven foreslås sat i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, og lovens § 1, nr. 7-9, om SU til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau har virkning straks fra lovens ikrafttrædelse. Det samme gælder

forslaget om, at undervisningsministeren kan bemyndige styrelsen til at udøve beføjelserne i forbindelse med godkendelse   af   private   erhvervsrettede   uddannelser   i   Danmark,   og   som   foregår   ved   en   bestemt uddannelsesinstitution, som berettigende til SU. Til stk. 2 Lovens § 1, nr. 2-5 og 10-12, der vedrører justeringer i udenlandske statsborgeres ret til SU, foreslås at have virkning fra den 30. april 2006, hvor opholdsdirektivet skal være implementeret. Bestemmelserne har virkning for ansøgning om SU, der er modtaget på uddannelsesinstitutionen den 30. april 2006 og senere. Ansøgninger om SU, der modtages på uddannelsesinstitutionen før denne dato, foreslås behandlet efter de hidtil gældende regler. Til stk. 3 Lovens § 2, der vedrører forenkling af befordringsrabatordningen, foreslås at have virkning fra den 1. juli 2006.  Det  foreslås,  at  studerende,  der  i  perioden  fra  den  1.  januar  til  den  31.  marts  2006  har  købt abonnementskort med rabat samt studerende, der ansøger om SU i perioden fra den 1. april til den 30. juni 2006, uden ansøgning får tilsendt en meddelelse om ret til befordringsrabat for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2006, hvis de opfylder betingelserne herfor. For at imødegå tilfælde, hvor studerende vil blive berørt i overgangsfasen, foreslås det, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtten  for  måneder  i  perioden  fra  den  1.  juli  til  den  31.  december  2006  kan  fravige  lovens bestemmelser, herunder om, at rabatten ikke kan udbetales kontant, hvis den studerende har undladt at søge i tide. Dette vil blandt andet kunne blive aktuelt i tilfælde, hvor den studerende ikke i perioden fra den 1. januar til den 31. marts 2006 har benyttet rabatordningen, men først gør brug af ordningen i perioden fra den 1. april til den 30. juni 2006, idetns og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EF-tidende 2004 L 158, side 77ff). ---NOTER--- +++Bilag+++Bilag 1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning   (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF. (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – und^etil traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 12, 18, 4 0nder henvisning til forslag fra Kommissionen/NREF/FN1 0henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Ø ^kociale Udvalg/NREF/FN103//, under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget/NREF/FN104//,

efter proceduren i traktatens artikel 251/NREF/FN105//, og ud fra følgende betragtninger: (1) Unionsborgerskabet giver med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaten og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, alle unionsborgere en primær og individuel ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. (2) Den frie bevægelighed for personer er en af de grundlæggende friheder i det indre marked, der indebærer et område uden indre grænser, hvor denne frihed sikres i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. (3) Unionsborgerskab bør være udgangspunktet for medlemsstaternes statsborgere, når de udøver deres ret til fri bevægelighed og ophold. Det er derfor nødvendigt at kodificere og foretage en gennemgang af eksisterende fællesskabsinstrumenter, der omhandler arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, samt studerende og andre ikke-erhvervsaktive personer med henblik på at forenkle og styrke unionsborgernes ret til fri bevægelighed og ophold. (4) For at komme bort fra den sektoropdelte og fragmentariske tilgang til retten til at færdes og opholde sig frit og for at lette udøvelsen af denne ret bør der ud^arbejdes en samlet retsakt, der ændrer Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet1, og ophæver følgende retsakter: Rådets direktiv 68/360/EØF ^af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer2, Rådets direktiv 73/148/EØF af 21. maj 1973 om ophæve ^lse af rejse- og opholdsbegrænsninger inden for Fællesskabet for statsborgere i medlemsstaterne med hensyn til etablering og udveksling af tjenesteydelser3, Rådets direktiv 90/364/EØF af 28. juni 1990 om opholdsret4, Rådets direktiv 90/365/EØF af 28. juni 1990 om opholds^ret for lønmodtagere og selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet5, og Rådets direktiv 93/96/EØF af 29. oktober 1993 om opholdsret for studerende.6 (5) For at unionsborgerne kan udøve deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område på objektive betingelser, der sikrer frihed og værdighed, bør denne ret også indrømmes familiemedlemmer uanset nationalitet. Med henblik på dette direktiv bør definitionen af "familiemedlemmer" udvides, således at den også omfatter registrerede partnere, såfremt registreret partnerskab i henhold til værtslandets lovgivning betragtes som sidestillet med ægteskab. (6) For at opretholde familien som en enhed i bredere betydning og uden at dette anfægter forbuddet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet bør situationen for de personer, der ikke er omfattet af dette direktivs definition af familiemedlemmer, og som derfor ikke automatisk har ret til indrejse og ophold i værtslandet, behandles af værtsmedlemsstaten på grundlag af deres nationale lovgivning med henblik på at afgøre, om de kan få tilladelse til indrejse og ophold under hensyntagen til deres tilknytning til unionsborgeren eller andre omstændigheder som f.eks. det, at de er økonomisk eller fysisk afhængige af unionsborgeren. (7) De formaliteter, der knytter sig til unionsborgeres frie bevægelighed på medlemsstaternes område,

bør nøje defineres, uden at dette berører de bestemmelser, der gælder for national grænsekontrol. (8) Med henblik på at lette den frie bevægelighed for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, bør de, der allerede har fået opholdskort, fritages for kravet om indrejsevisum som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvi^s statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav1, eller i den nationale lovgivning, der finder anvendelse. (9) Unionsborgere bør have ret til ophold i indtil tre måneder i værtsmedlemsstaten, uden at der stilles andre betingelser eller kræves andre formaliteter end besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, og uden at dette i øvrigt berører den gunstigere behandling af arbejdssøgende som anerkendt i EF-Domstolens praksis. (10) Det bør imidlertid undgås, at personer, der gør brug af retten til ophold, bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system i den første opholdsperiode. Unionsborgeres og deres familiemedlemmers udøvelse af retten til ophold i perioder af mere end tre måneders varighed bør derfor underkastes betingelser. (11) Unionsborgernes grundlæggende og personlige ret til at tage ophold i en anden medlemsstat følger direkte af traktaten og kræver ikke opfyldelse af administrative procedurer. (12) For ophold af mere end tre måneders varighed bør medlemsstaterne have mulighed for at kræve, at unionsborgere registreres hos de kompetente myndigheder på opholdsstedet, godtgjort ved et bevis for registrering, der er udstedt med henblik herpå. (13) Kravet om opholdskort bør være begrænset til familiemedlemmer til en unionsborger, som ikke er statsborgere i en medlemsstat til ophold af mere end tre måneders varighed. (14) De dokumenter, som de kompetente myndigheder kræver for at udstede et bevis for registrering eller et opholdskort, bør være klart defineret for at undgå forskellig administrativ praksis eller forskellige fortolkninger, der kan udgøre en urimelig hindring for unionsborgeres og deres familiemedlemmers udøvelse af opholdsretten. (15) Familiemedlemmer bør sikres retsbeskyttelse i tilfælde af unionsborgerens død, opløsning af ægteskab eller et registreret partnerskabs ophør. Af hensyn til familielivet og den menneskelige værdighed, samt på visse betingelser for at undgå misbrug, er det derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre, at familiemedlemmer, der allerede opholder sig på værtsmedlemsstatens område, i sådanne tilfælde bevarer deres opholdsret udelukkende på et personligt grundlag. (16) Så længe personer med opholdsret ikke er en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, bør de ikke udsendes, og udsendelse bør derfor ikke være en automatisk følge af, at vedkommende benytter det sociale system. Værtsmedlemsstaten bør undersøge, om der er tale om midlertidige vanskeligheder, og tage hensyn til opholdets varighed, unionsborgerens personlige forhold og størrelsen af den ydede støtte for at fastslå, om vedkommende er blevet en urimelig byrde for dens

sociale system, så der må træffes foranstaltninger til udsendelse. Der bør under ingen omstændigheder træffes udsendelsesforanstaltninger vedrørende arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdssøgende, således som disse er defineret af Domstolen, medmindre det sker af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. (17) Tidsubegrænset ophold for unionsborgere, der har valgt at slå sig varigt ned i værtsmedlemsstaten, styrker følelsen af unionsborgerskab og er en afgørende faktor med hensyn til at fremme den sociale samhørighed, der er et af Unionens grundlæggende mål. Alle unionsborgere og deres familiemedlemmer bør derfor sikres ret til tidsubegrænset ophold, når de har opholdt sig i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i dette direktiv i en uafbrudt periode på fem år, og der ikke er truffet nogen udsendelsesforanstaltning. (18) For at være et egentligt middel til integration i samfundet i den værtsmedlemsstat, hvor unionsborgeren har taget ophold, bør retten til tidsubegrænset ophold, når den én gang er opnået, ikke være underkastet betingelser. (19) Visse særlige fordele for unionsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende og for deres familiemedlemmer, som tillader disse personer at opnå ret til tidsubegrænset ophold, før de har opholdt sig fem år i værtsmedlemsstaten, bør bevares, da disse fordele udgør erhvervede rettigheder efter Kommission^ens forordning (EØF) nr. 1251/70 af 29. juni 1970 om arbejdstageres ret til at blive boende på en medlemsstats område efter at have haft beskæftigelse dér1 og Rådets direktiv 75/34/EØF af 17. december 1974 om retten for statsborgere i en medlemsstat til at blive boende på en anden medlemsstats område efter dér at have henholdsvis været arbejdstager og udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed2. (20) Forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet indebærer, at unionsborgere og deres familiemedlemmer, der er bosat i en medlemsstat på grundlag af dette direktiv, i værtsmedlemsstaten behandles på samme måde som medlemsstatens egne statsborgere på de områder, der er omfattet af traktaten, dog med forbehold for særlige bestemmelser, der udtrykkeligt er fastsat i traktaten og den afledte ret. (21) Værtsmedlemsstaten bør dog kunne bestemme, om den vil udbetale sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller for arbejdssøgendes vedkommende i en længere periode, eller studiestøtte, herunder til erhvervsuddannelse, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold til andre unionsborgere end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller personer, der har bevaret denne status, og deres familiemedlemmer . (22) Ifølge traktaten kan der indføres begrænsninger i udøvelsen af retten til fri bevægelighed og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. For at præcisere de betingelser og proceduremæssige garantier, der gælder for afgørelser om nægtelse af indrejse eller udsendelse af unionsborgere og deres familiemedlemmer, bør dette direktiv erstatte Rådets direktiv 64/221/EØF af 25. februar 1964 om samordning af de særlige fo^ranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til indrejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed1 . (23) Udsendelse af unionsborgere og deres familiemedlemmer af hensyn til den offentlige orden eller

sikkerhed er en foranstaltning, der kan være en alvorlig belastning for de personer, der har gjort brug af de traktatfæstede rettigheder og friheder, og som reelt er integreret i værtsmedlemsstaten. Omfanget af sådanne foranstaltninger bør derfor begrænses i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til graden af de pågældende personers integration, varigheden af deres ophold i værtsmedlemsstaten, deres alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt deres tilknytning til oprindelseslandet. (24) Følgelig gælder det, at jo stærkere unionsborgere og deres familiemedlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyttelsen mod udsendelse være. Kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør der kunne træffes foranstaltninger til udsendelse af unionsborgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv. Endvidere bør reglen om ekstraordinære tilfælde ligeledes gælde for foranstaltninger til udsendelse af mindreårige for at sikre deres tilknytning til deres familie i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder. (25) Der bør ligeledes nøje fastlægges proceduremæssige garantier for at sikre et højt beskyttelsesniveau for unionsborgere og deres familiemedlemmer i tilfælde af nægtelse af indrejse og ophold i en anden medlemsstat og for samtidig at sikre overholdelse af princippet om, at forvaltningsakter skal begrundes. (26) Unionsborgere og deres familiemedlemmer bør under alle omstændigheder have mulighed for domstolsprøvelse i tilfælde af nægtelse af indrejse og ophold i en anden medlemsstat. (27) Ifølge Domstolens praksis må medlemsstaterne ikke udstede livsvarige indrejseforbud for personer, der er omfattet af dette direktiv, hvorfor det bør bekræftes, at unionsborgere og deres familiemedlemmer, der har fået indrejseforbud på en medlemsstats område, har ret til at indgive ny ansøgning efter udløbet af en rimelig frist og under alle omstændigheder tre år efter at den endelige afgørelse om indrejseforbud er gennemført. (28) For at hindre misbrug og svig, især proformaægteskaber og andre former for forhold, der indgås udelukkende for at kunne udøve retten til fri bevægelighed og til ophold, bør medlemsstaterne have mulighed for at vedtage de nødvendige foranstaltninger. (29) Nationale regler, der er gunstigere, bør ikke berøres af dette direktiv. (30) Med henblik på at undersøge hvordan retten til fri bevægelighed og ophold yderligere kan lettes, bør Kommissionen udarbejde en rapport for at vurdere muligheden for at fremsætte forslag med henblik herpå, særligt hvad angår forlængelse af opholdsperioden uden betingelser. (31) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og friheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med det forbud med forskelsbehandling, som charteret indeholder, bør medlemsstaterne gennemføre dette direkti v uden at forskelsbehandle de omfattede personer på grund af

køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et  etnisk mindretal, formueforhold, fødsel, handica) ap, alder eller seksuel orientering – UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: KAPITEL I Almindelige bestemmelser Artikel 1 Område I dette b) direktiv fastlægges: betingelserne for udøvelse af retten til fri bevægelighed og ophold i medlemsstaterne for unionsborgere og deres familiemedlemmer unionsborgeres og deres familiemedc) lemmers ret til tidsubegrænset op  hold i medlemsstaterne begrænsningerne for ud1)   øvelse af rettighederne efter a) og b) af hensyn til den offentlige o2) rden, sikkerhed a. og sundhedb.   . Artikel 2 Definitioner I dette direktiv forstås ved: "unionsborger": enhver person, der er statsborger i en medlemsstat. "familiemedlem": ægtefælle partner, med hvem en unionsborger har indgået et registreret partnerskab i medfør af en medlemsstats lovgivning, hvis lovgivningen i væc. rtsmedlemsstaten sidestiller et registreret partnerskab med ægteskab, samt under overholdelse af betingelserne i værtsmedlemsstatens relevante lovgivning direkte efterd. kommere samt direkte efterkommere af ægtefællen eller partneren som defineret i litra b), som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af unionsborgeren, s3) lægtninge i opstigende linje samt slægtninge i opstigende linje til ægtefællen eller partneren som defineret i litra b), som forsør ges af unionsborgeren. "værtsmedlemsstat": den medlemsstat, hvortil unionsborgeren rejser med henblik på at udøve retten til fri bevægelighed og ophold. Artikel 3 Berettigede personer 1. Dette direktiv finder anvendelse på enhver unionsborger, der rejser til eller tager ophold i en anden