Pressemeddelelse
København, den 27. marts ’06
Læreruddannelsens sociologiske og historiske elementer skal
bevares
I forbindelse med reformen af læreruddannelsen har faget
Skolen i Samfundet været diskuteret. Lærerstuderendes Landskreds mener, det er
essentielt at faget, som læreruddannelsens eneste obligatoriske sociologiske
fag, bevares på læreruddannelsen.
â€Det er altafgørende for lærernes virke i den danske
folkeskole, at de er bevidste om de sociologiske aspekter af børnenes virke i
en moderne verden, og bevidste om skolens rolle i det danske samfund. Fjernes
faget Skolen i Samfundet, risikerer vi, at kommende folkeskolelærere ikke er
teoretisk funderet til at kunne følge med i den takt, samfundet og elevernes
virkelighed og reaktionsmønster ændres i.†udtaler formanden for Lærerstuderendes Landskreds Jakob Andersen
Skolen i Samfundet har som fornemmeste opgave at sætte
lærernes og skolens virke i perspektiv i forhold til samfundsmæssige
betingelser og den samfundsmæssige udvikling. Disse elementer er centrale i en
læreruddannelse, der er udviklingsorienteret og forholder sig til den
virkelighed den skal agere i – disse elementer skal bevares også efter en
reform af læreruddannelsen.
Faget Skolen i Samfundet har en markant profil som
introducerende fag til skolens placering i danske samfund, både i et
fremtidsperspektiv og historisk perspektiv. Skolen i Samfundet sætter
udviklingen af den danske folkeskole i perspektiv i forhold til udviklingen af
det danske samfund. â€Fjernes faget Skolen i Samfundet fra læreruddannelsens
fagrække, risikerer vi at de studerende ikke for overblik over skolens
placering i det danske samfund, og hvorfor skolen ser ud som den gør i dag.â€
udtaler Jakob Andersen
Skolen i Samfundet placerer folkeskolen i en national,
historisk og kulturel kontekst, hvor skolens udvikling ses i et historisk og
politisk perspektiv. Som kommende lærere er det afgørende, at vi kender den
danske skoletradition og kan sætte den i forbindelse med udvikling af det
danske samfund.
Lærerstuderendes Landskreds mener,
det vil være katastrofalt for sammenhængskraften i hele læreruddannelsen, hvis dens
sociologiske og historiske grundsten, med fjernelsen af Skolen i Samfundet, går
tabt.
For
yderligere informationer kontakt formand, Jakob Andersen på 2033 2227.