Forslag
til
Lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) Â
Kapitel 1
Skolerne og kurserne
§ 1. Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i henhold til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven). Undervisningsministeren kan fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen eller kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder bestemmelserne i gymnasieloven, henholdsvis hf-loven, eller meddelte påbud.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet i § 2, stk. 3, om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om
1)  skolen eller kurset indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler eller kurser, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller kurset styres af andre,
2)  skolens eller kursets midler anvendes til formål uden for skolen eller kurset,
3)  skolens eller kursets ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller
4)  skolens elever eller kursets kursister udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.
Stk. 4. I tilfælde af nedlæggelse af en skole eller et kursus har undervisningsministeren ansvaret for sikring af elevernes eller kursisternes fortsatte skolegang.
§ 2. Skolen eller kurset skal være en selvejende institution, hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren, jf. dog § 32. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold, herunder om i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende. Ministeren kan fastsætte tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der skal ændres.
Stk. 2. Skolen eller kurset skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.
Stk. 3. Skolen eller kurset skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens eller kursets midler må alene komme skolens eller kursets skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan undlade at godkende en skole eller et kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1-4.
Stk. 4. Skoler og kurser med kostafdeling, der ikke modtog tilskud i 1996, og skoler og kurser, der ikke modtog tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens eller kursets bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.
§ 3. Til gymnasieskoler kan være knyttet en grundskoleafdeling, der tilbyder undervisning efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., en hf-afdeling, der tilbyder undervisning efter bestemmelserne i hf-loven og en efterskole, der tilbyder undervisning efter bestemmelserne i loven om frie kostskoler. En grundskoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin. Gymnasieskolen og grundskoleafdelingen, hf-afdelingen eller efterskolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.
Kapitel 2
Ledelse m.v.
§ 4. Den overordnede ledelse af en skole eller et kursus varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for skolens eller kursets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.Â
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisningsministeren.
Stk. 3. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen for skolen eller kurset:
1)Â Â Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kurset.
2)Â Â Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kurset, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen eller kurset.
3)  Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.
4)Â Â Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.
5)Â Â Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.
Stk. 4. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.
Stk. 5. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, rektor og andre ansatte ved skolen eller kurset.
Stk. 6. Elevrådet eller kursistrådet, jf. § 7, udpeger en repræsentant til skolens eller kursets bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.
§ 5. Rektor har den daglige ledelse af skolen eller kurset. Rektor er ansvarlig for skolens eller kursets virksomhed over for bestyrelsen. Rektor skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf´s fagrække.
§ 6. Ved hver skole og kursus nedsættes et pædagogisk råd, der omfatter rektor og skolens eller kursets lærere. Rådet er rådgivende for rektor. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.
§ 7. Ved hver skole og kursus har eleverne, henholdsvis kursisterne ret til at danne et elevråd, henholdsvis et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for eleverne og kursisterne til udvalg m.v., som skolen eller kurset har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne og kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes og kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd og kursistråd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for rådene.
Kapitel 3
Tilskud
Driftstilskud
§ 8. Staten yder et generelt driftstilskud til skolerne og kurserne ud fra antal årselever ved skolerne og kurserne. Staten kan herunder yde generelt driftstilskud til undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Stk. 2. Antal årselever beregnes som 7/12 af antal elever og kursister opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal elever og kursister pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregningen af antal årselever ved enkeltfagsundervisning.
Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.
§ 9. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingerne efter § 8. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem skolerne og kurserne af en vikarkasse, hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren.
Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen, der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.
Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af skolerne og kurserne. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, jf. § 8, stk. 2, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen eller kurset. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen, herunder på hvilken måde elever og kursister ved uddannelser, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt., skal medregnes.
Stk. 4. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever og kursister pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole og det enkelte kursus ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 8, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.
Stk. 5. I det finansår, hvor en skole eller et kursus oprettes, opgøres antal årselever forholdsmæssigt, jf. § 8, stk. 2, og der tildeles skolen eller kurset et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 8, stk. 3.
§ 10. Skolerne og kurserne skal hvert år sende en fortegnelse til Undervisningsministeriet over alle elever og kursister, som pr. 5. september er tilmeldt skolen eller kurset, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter § 8. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om elevernes og kursisternes personnumre.
Stk. 2. Undervisningsministeren indkalder revisorattesterede oplysninger fra skolerne og kurserne til brug for fastlæggelsen af tilskud og fastsætter regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger.
Bygningstilskud
§ 11. Staten yder bygningstilskud til skolerne og kurserne ud fra antal elever og kursister pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev og kursist fastsættes på de årlige finanslove.
Tilskud til kostafdelinger
§ 12. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved skolerne og kurserne ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes ikke børn af lærere og andre ansatte på skolen eller kurset eller på andre skoler eller kurser og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen eller kurset. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 8, stk. 2, om beregningen af antal årselever.
Specielle tilskud
§ 13. Staten yder tilskud til skoler og kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever og kursister med svære handicap, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om administration af tilskuddet i stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og kurserne og tilbagebetaling fra skolerne og kurserne. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler eller kurser skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling.
§ 14. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren.
Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årselev under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret. Skolen eller kurset træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for elever eller kursister under 18 år.
§ 15. Undervisningsministeren betaler undervisningsafgiften for elever og kursister, som er henvist til private gymnasieskoler og hf-kurser af fordelingsudvalget, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og for kursister på private studenterkurser, hvis der ikke er et studenterkursus inden for den offentlige forvaltning mindre end 20 km fra det private kursus. Undervisningsministeren fastsætter regler om betalingen, herunder om et maksimalt beløb.
Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.
§ 16. Skolen eller kurset disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt.
Stk. 2. En institution, der består både af et privat gymnasium og en fri grundskole, et privat hf-kursus eller en fri kostskole, disponerer frit over tilskud, som den i medfør af lovene for de enkelte skoleformer kan anvende frit under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt. Det samme gælder for en institution, der består af et privat studenterkursus og et privat hf-kursus eller en fri grundskole.
Stk. 3. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen eller kurset end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 3.
Stk. 5. For skoler og kurser, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 6. Skolerne og kurserne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole-, kursus- og undervisningsvirksomhed.
§ 17. Tilskud til skoler eller kurser i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler eller kurser, som opfylder følgende betingelser:
1)  Skolen eller kurset skal have haft mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af elevtallet eller kursisttallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som elevtallet eller kursisttallet den 5. september året før finansåret.
2)  For skolens eller kursets rektor og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
3)  Skolens eller kursets bestyrelse opfylder habilitetskravene i § 5.
4)  Skolen eller kurset skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Hvis en skole eller et kursus ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, ophører tilskuddet ved finansårets begyndelse. Undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om udbetaling af taxametertilskud efter § 9, stk. 3, bygningstilskud efter § 11 og evt. tilskud til kostafdelinger efter § 12 til en skole eller et kursus i perioden fra finansårets begyndelse og til skoleårets slutning.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk. 1, nr. 1, forudsat at skolen eller kurset har haft mindst 12 elever eller kursister pr. årgang. I disse tilfælde ydes et tilskud pr. årselev svarende til det gennemsnitlige tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 8, stk. 3.
§ 18. Skolens eller kursets midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen eller kurset.
Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens eller kursets daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:
1)  Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
2)Â Â I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner og Regioner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3)  I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
4)  I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 3. Skolen eller kurset kan uanset bestemmelsen i stk. 2 under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.
§ 19. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.
§ 20. Skoler eller kurser, der overtager samtlige elever eller kursister eller hele klasser fra en nedlagt privat gymnasieskole, studenterkursus eller hf-kursus, således at eleverne eller kursisterne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles eller det lukkede kursus elevtal eller kursisttal henholdsvis klassens elevtal eller kursisttal pr. den seneste 5. september ved beregning af taxametertilskud efter § 9, bygningstilskud efter § 11, og evt. tilskud til kostafdelinger efter § 12.
§ 21. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både en privat gymnasieskole og et privat kursus, en privat kostafdeling, en fri kostskole eller en fri grundskole.
Kapitel 4
Regnskab og revision
§ 22. Skolernes og kursernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen eller kurset anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift.
Stk. 2. I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 4.
Stk. 3. Den i § 9, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 14, stk.1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 9 og § 14. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.
Kapitel 5
Sanktioner og oplysninger m.v.
§ 23. Finder undervisningsministeren, at en skoles eller et kursus virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til bestyrelsen om at ændre den pågældende virksomhed.
§ 24. Undervisningsministeren kan for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 23, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven og hf-loven eller regler fastsat i medfør heraf eller undervisningsministerens pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-loven. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler eller kurser, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles eller et kursus virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 2. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 1, tilfalder staten.
Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
§ 25. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne om uddannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan endvidere indkalde oplysninger fra de kasser, der er nævnt i §§ 9, stk. 1 og 14, stk. 1, om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne og kurserne eller grupper af skoler eller kurser skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 26. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne, kurserne og Undervisningsministeriet, samt mellem skolerne og kurserne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne og kurserne og brugerne af disse, herunder om anvendelse af digital signatur.
Kapitel 6
Sociale klausuler
§ 27. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne og kurserne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Kapitel 7
Klageadgang
§ 28. Afgørelser, som er truffet af skolerne og kurserne, den i § 9,stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 14, stk. 1,  nævnte særlige kasse, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.
§ 29. Afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om fordeling af tilskud til ekstraudgifter til svært handicappede elever og kursister, jf. § 13, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 31, stk. 2, træder i kraft den 1. august 2006.
Stk. 3. § 8, stk. 3, har først virkning for tilskudsberegningen for finansåret 2009. Hidtil gældende § 18 a, stk. 3, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, og § 30 a, stk. 3, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, forbliver i kraft for finansårene 2007 og 2008.
§ 31. Undervisningsministeren kan for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole fravige loven i en overgangsperiode.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole fravige lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, indtil den 31. december 2006.
§ 32. Skoler og kurser, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status.
§ 33.  Regler, der er fastsat med hjemmel i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
 Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget er en sammenskrivning af de bestemmelser om private gymnasier, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), der hidtil har været indeholdt i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005. Sammenskrivningen er justeret på baggrund af de ændringer, som er en konsekvens af, at amterne nedlægges pr. 1. januar 2007, jf. § 1 og 3 i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Lov nr. 590 af 24. juni 2005 indeholder de overordnede rammer for de selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning for de nuværende amtskommunale gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kursers overgang til selvejestatus pr. 1. januar 2007. I forhold til de private skoler og kurer er der ikke sket ændringer i retstilstanden bortset fra, at reglerne om amtskommunale bidrag er ændret.
Det er ikke hensigten at ændre retstilstanden for de private skoler og kurser med nærværende lovforslag.
For at skabe en mere klar lovstruktur samles de private skolers og kursers forhold i én lov og forholdene for de selvejende gymnasier og kurser inden for den offentlige forvaltning i en anden lov.Â
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Lovforslaget indeholder ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeholder ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
|
|
Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) |
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) |
|
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner |
Ingen |
Ingen |
|
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
|
Administrative konsekvenser for borgerne |
Ingen |
Ingen
|
|
Miljømæssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
|
Forholdet til EU-retten |
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter |
|
Høring
Et lovudkast har inden fremsættelsen været sendt til høring hos følgende: Foreningen af private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser, Frie Grundskolers Fællesråd, Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Rigsrevisionen, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, KL, Amtsrådsforeningen og Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole.
Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen er en justeret videreførelse af § 7, stk. 1, 2 og 7, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005 (LB 1070 2005) og § 18, stk. 1, 2 og 7, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005 (LB 1071 2005).
Det fremgår af bestemmelsen, at undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. De private skoler og kurser skal ikke opfylde et uddannelsesmæssigt behov i et område. Med principperne for tildeling af tilskud er det sikret, at det offentliges udgifter til gymnasie- og hf-formål ikke øges i forbindelse med oprettelse af private skoler eller kurser frem for offentlige. Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.
Bemyndigelsen i stk. 3, der indførtes ved lov nr. 506 af 12. juni 1996, til at tilbagekalde en godkendelse, tænkes anvendt for skoler eller kurser, der efter Undervisningsministeriets vurdering ikke på tilstrækkelig måde kan sandsynliggøre, at lovens krav om uafhængighed og forvaltning af midler til gavn for skolens eller kursets elever eller kursister og undervisning er opfyldt. Det afgørende for anvendelsen af denne bestemmelse er, at skolen eller kurset ved sin adfærd afgørende svigter den tillid, som tilskudslovgivningen hviler på. Det er ikke en betingelse for anvendelsen af hjemmelen, at der kan påvises konkrete overtrædelser, men det er tilstrækkeligt, at ministeren vurderer, at skolen ved sin adfærd efter en samlet vurdering har udvist forhold, der i den grad skaber mistanke om overtrædelser, at der skønnes at være behov for indgreb af denne art. Regelen vil kun blive anvendt i særligt grove tilfælde.
Efter bestemmelsen i stk. 4 har undervisningsministeren ansvaret for sikring af elevernes og kursisternes fortsatte skolegang i tilfælde af nedlæggelse af en privat skole eller et privat kursus. Dette kan ske ved, at ministeren pålægger en institution for almengymnasiale uddannelser at optage alle de elever fra det nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. § 9 i forslaget til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Til § 2
Bestemmelsen er en videreførelse af § 7, stk. 5, 6 og 8, i LB 1070 2005 og § 18, stk. 5, 6 og 8, i LB 1071 2005.
Bestemmelsen i stk. 1 angiver, at de private skoler og kurser skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter skal være godkendt af undervisningsministeren. Undervisningsministeren har hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende. Ministeriet har udstedt en bekendtgørelse om vedtægter, hvori det klargøres, hvilke beføjelser der er tillagt eller kan tillægges hvilke organer på skolerne og kurserne. Reglerne indebærer en præcisering af, hvad der forstås ved, at bestyrelsen er den øverste ansvarlige for den uafhængige institution, som en privat skole og et privat kursus skal være. Efter reglerne har bestyrelsen som hovedregel ansvaret for fx at udarbejde skolens eller kursets regnskab, at beslutte køb, salg og pantsætning af fast ejendom og at fastsætte størrelsen for skolepenge. Selv om der i reglerne er fastsat visse beføjelser for bestyrelsen, vil det ikke hindre en vedtægtsbestemmelse om, at en generalforsamling eller lignende tillægges høringsret i andre spørgsmål. Reglerne muliggør i visse spørgsmål en fælles beslutningskompetence mellem bestyrelse og generalforsamling. Ministeren har også hjemmel til at fastsætte tidsfrister for indsendelse til godkendelse af vedtægter, der skal ændres. Det kan være på grund af ændringer i skolens eller kursets egne forhold eller på grund af, at skolens eller kursets allerede godkendte vedtægter ikke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i henhold til denne.
Bestemmelsen i stk. 2 om, at skolerne og kurserne skal udgøre en bygningsmæssig og geografisk enhed, indebærer, at der ikke kan oprettes filialer, der ikke opfylder kravene til antal elever eller kursister i de tilfælde, hvor der i realiteten er tale om oprettelse af en â€parallelskoleâ€. Det er derimod ikke hensigten at hindre en naturlig udvidelse og gradvis udflytning af en skole eller et kursus.
 Bestemmelsen i stk. 3, der blev gennemført ved lov nr. 506 af 12. juni 1996, præciserer, at skolen eller kurset skal være uafhængig, dvs. uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, institutioner, selskaber, foreninger m.v., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende. Skolen eller kurset må alene styres af interesser for at drive den pågældende skole eller det pågældende kursus til gavn for egne elever eller kursister. Midlerne, herunder offentlige tilskud, må alene anvendes til egne formål, dvs. skole- eller kursusformål. Skolerne og kurserne må ikke indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser. Bestemmelsen har ikke til formål at hindre normalt gensidigt primært pædagogisk begrundet samarbejde skolerne eller kurserne imellem. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, stk. 3.
Det bestemmes i stk. 4, at skoler og kurser med kostafdeling, der ikke modtog tilskud i 1996, og skoler og kurser, der ikke modtog tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens eller kursets bygninger eller hovedparten heraf og ikke må eje bygninger sammen med andre. Det findes bedst stemmende med princippet om selveje, at skolen eller kurset er den direkte ejer af bygningen. I praksis betyder det, at bygningen ikke kan ejes af et aktieselskab eller på tilsvarende måde, idet hver skole og hvert kursus efter lovgivningen skal være en selvejende institution. Skolen eller kurset skal være eneejer, dvs. at der ikke kan være tale om, at bygninger ejes i et ideelt sameje eller lignende. For kostafdelingerne gælder, at deres boligbehov er af meget speciel karakter, hvilket betyder, at der er tale om specielle lejemål, der let kan give udlejer en monopolagtig fordel til skade for skolen eller kurset. Lejemål for en lille del af skolens eller kursets bygninger eller arealer vil være acceptabelt. Det vil typisk dreje sig om lejemål til idrætsformål og lignende.
 Â
Til § 3
Bestemmelsen er en videreførelse af § 7, stk. 9, i LB 1070 2005.
Der kan til en privat gymnasieskole være tilknyttet en grundskoleafdeling, der tilbyder undervisning i henhold til lov om friskoler og private grundskoler, en hf-afdeling, der tilbyder undervisning efter lov bestemmelserne i hf-loven og en efterskole, der tilbyder undervisning efter bestemmelserne i loven om frie kostskoler. Efter bestemmelsen skal private gymnasieskoler med sÃ¥danne afdelinger udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren har beføjelse til i særlige tilfælde at fravige kravet, ogsÃ¥ sÃ¥dan at den anden afdelings undervisning kan foregÃ¥ pÃ¥ fysisk og geografisk adskilte omrÃ¥der. Beføjelsen til at fravige kravet tager fx sigte pÃ¥ tilfælde, hvor undervisningen foregÃ¥r sideløbende med, at eleverne deltager i andre tidskrævende aktiviteter, som det offentlige ogsÃ¥ ønsker at tilgodese, og som kræver en særlig hensyntagen.Â
Til § 4
Bestemmelsen er en videreførelse af § 10 a og § 11 i LB 1070 2005 og § 24 i LB 1071 2005.
Bestemmelsen angiver, at den overordnede ledelse af en skole og et kursus varetages af en bestyrelse.
Bestemmelsen i stk. 2 omhandler kravene til bestyrelsesmedlemmernes habilitet. Bestemmelsen sikrer, at der ikke udpeges personer til bestyrelsen, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kurset eller som samtidig via bestyrelsespost eller på anden måde må antages ikke med sikkerhed at være i stand til at fungere uafhængigt af udlejer af ejendomme, herunder en del af ejendommen, skibe og lignende rammer for skolevirksomheden. Bestemmelsen gælder uanset på hvilken måde, udlejer er organiseret, det kan være en forening, en privatejet virksomhed, et selskab eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Ordet fonde skal forstås bredt, omfattende såvel erhvervsdrivende som ikke erhvervsdrivende fonde. Som eksempel på ikke-erhvervsdrivende selvejende institutioner kan nævnes andre godkendte skoler eller kurser, herunder højskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Ansatte i ledende stillinger i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, må heller ikke sidde i bestyrelsen. Med ansatte i ledende stillinger tænkes på personer, der har fuldmagt til at handle på udlejers vegne eller som i øvrigt som følge af ansættelsesforholdet har indflydelse på udlejers dispositioner i forhold til lejer. Følgelig vil fx servicemedarbejdere på rengørings- eller kantineområdet ikke være omfattet af forbudet.
Habilitetskravene i forhold til udlejer omfatter ikke kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer samt kommunalt udpegede personer.
Kommuner kan udpege bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen, selv om kommunen er udlejer af ejendomme m.m. til skolen eller kurset. Tilsvarende gælder kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke er udpeget af kommunen. Det forudsættes dog, at de almindelige habilitetsregler i forvaltningslovens kapitel 2 finder anvendelse i tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om de kommunale deltageres og repræsentanters habilitet, fx i sager om kommunale lejemål o. lign.
Advokater, revisorer, rådgivere m.fl. for personer og ledere ansat hos personer, der ejer skolens eller kursets bygninger, må ikke sidde i bestyrelsen.
Med bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, om at man ikke må være medlem af bestyrelsen inden for samme skoleform, tænkes fx på, at bestyrelsesmedlemmer i en privat gymnasieskole ikke må sidde i en anden offentlig eller privat gymnasieskoles bestyrelse.
Der er hjemmel for ministeren til at fastsætte en bagatelgrænse med hensyn til udlejningsaktivitets betydning for bestyrelsesmedlemmers inhabilitet, da det antages, at udlejning af lokaler m.v. i meget begrænset omfang ikke indebærer en risiko for, at bestyrelsesmedlemmerne ikke varetager skolens tarv. I dette tilfælde må det pågældende bestyrelsesmedlems habilitet vurderes efter forvaltningsloven, når spørgsmål om udlejningsforholdet behandles i bestyrelsen. Bagatelgrænsen vil udgøre en ubetydelig del af skolens eller kursets lokaler og af skolens eller kursets lejeudgift. Bagatelgrænsen vil blive fastlagt i relation til skolens størrelse og hertil svarende lokaleforbrug.
Bestyrelsesmedlemmer, rektor og andre ansatte er omfattet af de almindelige regler om inhabilitet i forvaltningslovens kapitel 2 og tavshedspligt m.v. i forvaltningslovens kapitel 8.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2.
Til § 5
Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 2, i LB 1070 2005 og § 19, stk. 2, og § 24, stk. 7, i LB 1071 2005.
Rektor har kompetencen til at lede og fordele det pædagogiske arbejde mellem de ansatte. Rektor skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets henholdsvis hf´s fagrække.
Til § 6
Bestemmelsen er en videreførelse af § 13 i LB 1070 2005 og § 22 i LB 1071 2005.
Der etableres et pædagogisk råd bestående af rektor og alle skolens lærere. Rådet er alene et rådgivende organ. Der er ingen bestemmelser om mødeledelse. Enten kan rektor være mødeleder, eller mødeleder kan vælges af det pædagogiske råd. I sidstnævnte tilfælde får den pågældende ingen andre udførende funktioner og indgår ikke i ledelsesstrukturen.
Til § 7
Bestemmelsen er en videreførelse af § 14 i LB 1070 2005 og § 23 i LB 1071 2005.
Med bestemmelsen får eleverne og kursisterne ret til at danne elevråd, henholdsvis kursistråd. Tager eleverne eller kursisterne ikke selv initiativ til at danne rådet, opfordrer rektor hertil. Eleverne og kursisterne sikres repræsentation i skolens eller kursets udvalg m.v. Bestemmelsen gælder både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på skolens eller kursets eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om elevrepræsentation og kursistrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at elever eller kursister ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er stillet betingelser for medlemskab, som elevernes eller kursisternes repræsentanter ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for eleverne og kursisterne i almindelighed. Hermed vil eleverne og kursisterne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én elev eller én kursist eller enkelte elever eller kursister, eller som slet ikke vedrører eleverne eller kursisterne.
Bestemmelsen giver undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om elevrådenes og kursistrådenes virksomhed. I lov om institutioner for uddannelse til studentereksamen og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, som foreslås ophævet ved nærværende lov, er en tilsvarende hjemmel udmøntet i en bekendtgørelse, der forbliver i kraft, jf. § 33.
Til § 8
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 a i LB 1070 2005 og § 30 a i LB 1071 2005.
For så vidt angår bestemmelsen om, at staten kan yde generelt tilskud til undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, fx International Baccalaureate (IB), er der tale om præcisering af den hidtidige lovgivning.
Efter stk. 1 bestemmes den samlede bevilling ud fra antallet af årselever.
I stk. 2 angives, at antallet af årselever beregnes ud fra antallet af elever og kursister pr. 5. september forud for finansåret og ud fra antallet af elever og kursister pr. 5. september i finansåret. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregningen af antal årselever ved enkeltfagsundervisning. Denne bestemmelse indebærer, at der er almindelig tilskudsdækning til enkeltfagskursister, herunder også til enkeltfagshold, der begynder på skæve tidspunkter af året, således at eleverne og kursisterne på disse enkeltfagshold ikke optræder ved opgørelsen af elevtallet eller kursisttallet pr. 5. september.
Af stk. 3 fremgår, at det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove. Hidtil har beregning af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev været afhængig af de senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgifter til gymnasier, studenterkurser og hf-kurser. Kommunalreformen indebærer, at dette ikke kan lade sig gøre med virkning fra finansåret 2009. Der henvises til § 30, stk. 3, og bemærkningerne dertil.
Tilskuddet til undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, tænkes som hidtil fastsat på samme måde som tilskud til private hf-kurser.
Til § 9
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 b i LB 1070 2005 og § 30 b i LB 1071 2005.
Bestemmelsen omhandler fordelingen af den samlede bevilling til generelle driftstilskud.
Til § 10
Bestemmelsen er en justeret videreførelse af § 18 t i LB 1070 2005 og § 30 u i LB 1071 2005.
Bestemmelsen i stk. 1 tilsigter en forhåndskontrol af de elevtal og kursisttal, der udløser tilskud. Bestemmelsen i stk. 2 om revisorkontrollerede oplysninger til brug for fastlæggelsen af tilskud for finansåret omfatter elevtal og kursisttal pr. 5. september i året før finansåret og skemaer med opgørelse af lærernes løntrinsfordeling pr. 5. september året før finansåret. Undervisningsministeren fastsætter regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger. Hvis en skole eller et kursus ikke indsender oplysninger inden tidsfristens udløb, vil skolen eller kurset ikke kunne modtage tilskud for de første 7 måneder af finansåret. Ministeriet vil ikke ved tilskudsberegningen til skolen eller kurset kunne tage hensyn til fejlagtige oplysninger om lærernes løntrinsfordeling, der er til ulempe for skolen. Det skal herved tages i betragtning, at skolernes og kursernes indberetning til tilskudssystemet skal være revisorattesterede.
Til § 11
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 c i LB 1070 2005 og § 30 c i LB 1071 2005.
Til § 12
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 d i LB 1070 2005 og § 30 d i LB 1071 2005.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke gives tilskud til kostafdelinger for børn af lærere og andre ansatte ved skolen, kurset eller på skoler eller kurser og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen eller kurset. Med uddannelsesinstitutioner tænkes på højskoler, seminarer m.v.
Det er ikke rimeligt at udbetale statstilskud for kostophold for børn af lærere eller andre ansatte på skolen m.v.
Til § 13
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 e i LB 1070 2005 og § 30 e i LB 1071 2005.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer statens tilskud til skoler eller kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever og kursister med svære handicap. Styrelsens afgørelser kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtte. Ved behandlingen af klager tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.
Til § 14
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 f i LB 1070 2005 og § 30 f i LB 1071 2005.
Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. (fripladstilskud) og til nedbringelse af betalingen for ophold på en kostafdeling (opholdsstøtte) inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.
Fripladstilskud administreres af en særlig kasse, hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren. Kassen får udbetalt bevillingen ved finansårets begyndelse. Eleverne og kursisterne sender ansøgning om tilskud til kassen.
Opholdsstøtte ydes med et beløb for elever og kursister, der er under 18 år den 5. september året før finansåret (7/12 af årseleverne) sammenlagt med et beløb for elever og kursister, der er under 18 år i finansåret (5/12 af årseleverne).  Den enkelte skole og det enkelte kursus graduerer selv opholdsudgiften for elever og kursister under 18 år, således at hele tilskuddet til opholdsstøtte anvendes til dette formål.
Til § 15
Bestemmelsen er en justeret videreførelse af § 18 r i LB 1070 2005 og § 30 s i LB 1071 2005.
Det følger af bestemmelsen, at undervisningsministeren betaler undervisningsafgift for elever og kursister, der er henvist til skolerne eller hf-kurserne af fordelingsudvalgene, jf. lov institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og for kursister på studenterkurser, hvis der ikke er et studenterkursus inden for den offentlige forvaltning mindre end 20 km fra det private kursus. For så vidt angår undervisningsafgiften for kursister på studenterkurser er bestemmelsen en præcisering af praksis. Hidtil har amtskommunerne betalt undervisningsafgiften for kursister, som de har henvist til private studenterkurser, fordi de ikke selv har et studenterkursus. Afstanden på 20 km mellem private studenterkurser og studenterkurser inden for den offentlige forvaltning er indsat af administrative grunde. Forskellen mellem gymnasieelever og hf-kursister på den ene side og studenterkursuskursister på den anden side beror på, at kursister på studenterkurser optages direkte på det enkelte kursus, medens gymnasieelever og hf-kursister fordeles via fordelingsudvalgene.
Bestemmelsen giver ministeren beføjelse til at fastsætte regler om betaling af undervisningsafgift, herunder om at fastsætte et maksimum for det beløb, som skolen eller kurset kan få.
Til § 16
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 h i LB 1070 2005 og § 30 i i LB 1071 2005.
Bestemmelsen fastsætter, at skolerne og kurserne disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, det såkaldte bloktilskudsprincip. Af stk. 2 fremgår, at bloktilskudsprincippet også gælder for institutioner, der består af både et privat gymnasium og en fri grundskole, en fri kostskole eller et privat hf-kursus, for så vidt angår alle tilskud, institutionen modtager efter de respektive love. Den enkelte afdeling skal naturligvis undervise det antal elever, hvortil der gives tilskud, og undervisningen skal opfylde lovgivningens krav.
Til § 17
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 i i LB 1070 2005 og § 30 k i LB 1071 2005.
Bestemmelsen fastsætter betingelser for, at skolerne og kurserne kan være tilskudsberettigede, herunder om et mindste antal elever pr. klasse. Hvis en skole ikke opfylder betingelserne til elevtal, ophører tilskuddet ved finansårets begyndelse. Der er hjemmel til at ministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskud i perioden fra finansårets begyndelse til skoleårets slutning, hvor en skole eller et kursus ikke kan opfylde kravet til elevtal.
Efter stk. 2 kan fastsættes særlige betingelser med hensyn til elevtallet, som en nyoprettet skole eller et nyoprettet kursus skal opfylde som betingelse for at få tilskud allerede i det første år.
Til § 18
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 kk i LB 1070 2005 og § 30 ll i LB 1071 2005.
Bestemmelsen sikrer langsigtede institutions- og uddannelseshensyn, idet risikobetonede pengeanbringelser vil kunne bringe skolens eller kursets økonomi i fare, herunder også betyde tab af offentlige tilskud. Der er således ikke hjemmel til at investere i aktier, dog er det muligt for skolen eller kurset, som led i den daglige drift for at opnå en bedre bankrente for indestående af driftsmidler i en bank (f.eks. på en kassekredit), at købe en bankaktie/bankaktier (andelsbevis i en bank) efter de sædvanlige tilbud herom inden for bankvæsenet, dog ikke flere end det er nødvendigt for at opnå fordelen.
Investering i værdipapirer skal ske på en sådan måde, at risikoen for tab minimeres bedst muligt. Skolen eller kurset skal foretage en økonomisk risikovurdering af det pågældende værdipapir, før pengene placeres. Det skal vurderes, om der kan opnå en bedre forrentning af skolens eller kursets indeståender på kort og lang sigt, og om man kan opnå gebyrfrihed eller -nedsættelse i forhold til, hvad andre kunder i pengeinstitutter kan opnå for den tilsvarende ydelse, samt den fordel der kan være i det forhold, at man er en fast og kendt kunde.
På tilsvarende måde får skolen eller kurset mulighed for som led i den daglige drift at binde et forholdsmæssigt lille beløb i et værk eller lignende, f.eks. en vindmølle, der leverer elektricitet til skolen eller kurset, såfremt investeringen giver skolen eller kurset en bedre pris for nødvendige leverancer eller andre ydelser til dækning af den almindelige drift. For at minimere risikoen ved en eventuel gældsforpligtelse er det alene muligt for skolen eller kurset at anbringe likvide midler i andelsbeviser i pengeinstitutter og forsyningsvirksomheder m.m., der er organiseret med begrænset hæftelse.
Det forudsættes, at der alene anskaffes det antal aktier eller andele, der er nødvendige for at opnå fordelen.
Til § 19
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 l, stk. 1, i LB 1070 2005 og § 30 m, stk. 1, i LB 1071 2005.
Bestemmelsen fastlægger, at tilskuddene efter loven udbetales endeligt inden for det enkelte finansår, når beregningsgrundlaget ligger fast. For så vidt angår tilskuddet til generelle driftsudgifter, ligger beregningsgrundlaget for de første 7 måneder fast allerede ved udbetalingen af tilskuddet, da antal årselever for disse måneder følger antallet af elever eller kursister pr. 5. september året før finansåret. Beregningsgrundlaget for de sidste 5 måneder ligger først fast, når antallet af årselever for hele finansåret er endeligt opgjort. Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at udstede regler om udbetaling forskud, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.
Til § 20
Bestemmelsen er en videreførelse af § 7, stk. 3, i LB 1070 2005 og § 18, stk. 3, i LB 1071 2005.
Bestemmelsen betyder, at en skole eller et kursus, der i løbet af et undervisningsår overtager alle elever eller kursister eller hele klasser eller hold fra en nedlagt privat skole eller kursus, fra overtagelsestidspunktet kan få beregnet taxametertilskud, bygningstilskud og evt. kosttilskud på baggrund af den lukkede skoles elever, henholdsvis det lukkede kursus kursister den forudgående 5. september.
Til § 21
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 m i LB 1070 2005 og § 30 n i LB 1071 2005.
Bestemmelsen skal sikre, at statstilskud kun ydes efter én lov for skoler, som er kombinationer af flere skoleformer, fx skoler der både består af en privat gymnasieskole og en fri grundskole eller en fri kostskole.
Til § 22
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 n i LB 1070 2005 og § 30 o i LB 1071 2005.
Efter bestemmelsen skal bestyrelsen løbende påse revisors uafhængighed, jf. § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, og at revisor blandt andet ikke er udlejer eller har en nærmere angiven tilknytning til udlejere af skolens eller kursets bygninger m.m., medmindre der er tale om uvæsentlige dele af de samlede ejendomsudgifter.
Revisor må ikke samtidig være revisor for udlejer af skolens eller kursets faste ejendomme, dele af en ejendom, skibe og lignende fysiske rammer for skole- eller kursusvirksomheden eller for selskaber, fonde m.fl., der kontrollerer udlejer af den faste ejendom m.m. Revisor må heller ikke selv være udlejer af skolens eller kursets ejendomme. Hvis lejen udgør 2 pct. eller derunder af skolens eller kursets samlede ejendomsudgifter, inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inklusiv installationer, gælder forbudet dog ikke.
Bestyrelsen kan fx sikre sig ved jævnligt at indhente en erklæring eller redegørelse fra revisor om grundlaget for revisors vurdering af sin uafhængighed.
Bestemmelsen udelukker ikke, at en revisor er revisor for skolen eller kurset, selv om en anden selvstændig revisor i samme (landsdækkende) revisorfirma er revisor for udlejer. Det vil være afgørende for forbudet, om udlejers revisor har instruktionsbeføjelse over for skolens eller kursets revisor, og er det tilfældet, må revisor ikke være revisor for skolen eller kurset.
Kravene hænger sammen med, at det er meget centralt for Undervisningsministeriet, at revisorerne er uafhængige af modstående hensyn, da de er ministeriets garanter for, at skolerne og kurserne økonomiserer med de betydelige statslige tilskud, der ydes. Revisor må ved sin revision alene vurdere en disposition ud fra skolens eller kursets interesser. Kravet gælder også i forhold til offentlige udlejere.
Endvidere skal revisor påse, at institutionens aftaler af økonomisk betydning er indgået på markedsvilkår.
Bestemmelsen indebærer, at det er bestyrelsen, der skal påse, at revisor overholder lovgivningens krav vedrørende revisor, revision mv. Der kan være tale om overtrædelse af denne lovs krav til revisor og revision, regler udstedt i medfør heraf, revisorlovgivningens krav, eller regler udstedt i medfør heraf og andre krav til revision og revisors arbejde. Bestemmelsen kan ligeledes benyttes, hvis kvaliteten af revisors arbejde er klart utilfredsstillende.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer ministeriets påbud om at skifte revisor, kan Undervisningsministeriet benytte lovens forskellige sanktionsbestemmelser, herunder bestemmelsen om at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt i tilfælde af regelovertrædelser eller ved at sætte bestyrelsen under administration, for så vidt angår spørgsmålet om at udskifte revisor.
Til § 23
Bestemmelsen er en videreførelse af § 15 a i LB 1070 2005 og § 26 a i LB 1071 2005.
Bestemmelsen giver undervisningsministeren hjemmel til at udstede påbud til en skole og et kursus, hvis ministeriet finder, at skolen eller kurset ikke følger loven, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven. Det er i overensstemmelse med ministeriets hidtidige praksis ved tilsynsførelsen i de mindre grove tilfælde, hvor sanktioner efter lovens § 24, ikke straks bør bringes i anvendelse, at pålægge en skole eller et kursus, som ikke følger bestemmelser i loven, regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, at ændre skolens eller kursets praksis, så denne er i overensstemmelse med reglerne.
Til § 24
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 l, stk. 2- 4, i LB 1070 2005 og § 30 m, stk. 2-4, i LB 1071 2005.
Hvis en skole eller et kursus ikke følger loven, de regler eller aftaler, der fastsat eller indgået i henhold til loven, herunder om løn- og ansættelsesforhold, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 23, om at lovliggøre et forhold, kan der rejses krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvist, og hele tilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes, indtil regler, aftaler eller påbud følges. Endelig kan adgangen til tilskud bortfalde helt eller delvis. Der kan evt. fastsættes frist for skolen eller kurset til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses, når fristen er udløbet. Der vil i disse tilfælde også kunne blive tale om, at tilskuddet bortfalder helt eller delvis.
Der vil i meget grove og gentagne tilfælde kunne blive tale om, at tilskuddet bortfalder helt. Genoptagelse af tilskud vil da kunne finde sted, når bestyrelsen klart har dokumenteret, at alle forhold er bragt i orden på betryggende vis.
I mindre grove tilfælde vil Undervisningsministeriet ikke straks tilbageholde eller lade tilskud bortfalder helt eller delvis, men udstede et påbud efter § 23. Derimod vil tilskud, der er oppebåret uretmæssigt altid blive krævet tilbagebetalt. Efterkommes påbudet ikke, kan tilskud tilbageholdes, bortfalde og eventuelt blive krævet tilbagebetalt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis skolen eller kurset efter at have modtaget påbud fortsat ikke overholder aftaler eller regler om løn- og ansættelsesforhold.
Det er præciseret - i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper - at staten kan foretage modregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud til en skole eller et kursus. Modregningen gennemføres hurtigst muligt. Retten til modregning påvirker ikke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på anden måde, fx øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette skønnes mest rigtigt, eller i form af anmeldelse af kravet i skolens eller kursets konkursbo. Reglen gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra skolen eller kurset eller fra statens side. Skolerne og kurserne er forpligtet til at have nøje kendskab til tilskudsreglerne, og det findes derfor rimeligt, at de normalt må tilbagebetale (som regel via modregning) beløb, selv om fejlen for udbetalingen ikke kan henføres til dem. Tilskuddene beregnes efter regelfastlagte taxametersystemer, dvs. at der ydes et tilskud pr. årselev på grundlag af takster (angivet som kronebeløb), der er fastlagt på de årlige finanslove og aktivitetsoplysninger fra skolerne og kurserne, der muliggør, at de selv kan beregne og kontrollere Undervisningsministeriets tilskudsudbetalinger. Der er ikke hjemmel til at udbetale eller bevilge yderligere tilskud end fastlagt i lovgivningen. Med udbetalingen af så store beløb kan det ikke undgås, at der engang imellem sker tekniske beregnings- eller udbetalingsfejl. Disse fejl rettes op hurtigst muligt, det gælder selvfølgelig også, hvis skolen eller kurset har modtaget for lidt i tilskud. Dette er helt fast rutine i ministeriets tilskudsadministration. Såfremt der foreligger særlige forhold på skolen eller kurset, vil ministeriet søge at tage hensyn hertil. Statens tilbagebetalingskrav er omfattet af den almindelige forældelsesordning. Modregning kan gennemføres for alle krav, der er omfattet af § 24.
Til § 25
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 ll, stk. 1 og 2, i LB 1070 2005 og § 30 mm, stk. 1 og 2, i LB 1071 2005.
Bestemmelsen fastslår skolernes og kursernes oplysningspligt over for Undervisningsministeriet.
Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med skolernes og kursernes undervisning og eksamen (det pædagogiske tilsyn).
Til § 26
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 ll, stk. 3, i LB 1070 2005 og § 30 mm, stk. 3, i LB 1071 2005.
Efter bestemmelsen er skolerne og kurserne omfattet af samme ordning, som gælder for alle offentlige myndigheder med hensyn til at have ret til indbyrdes at sende dokumenter digitalt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om brug af digital signatur og kryptering (krav til sikkerhed i kommunikationen), mellem skolerne og kurserne og elever og kursister og andre brugere af skolens eller kursets service. Der vil ved implementeringen blive taget hensyn til skolernes og kursernes eventuelle særlige forhold.
Til § 27
Bestemmelsen er en videreførelse af § 18 mm i LB 1070 2005 og § 30 nn i LB 1071 2005.
Efter bestemmelsen kan undervisningsministeren ved ydelse af tilskud til skolerne og kurserne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). En social klausul er et krav om, at tilskudsmodtageren påtager sig en nærmere angiven social forpligtigelse. Sociale klausuler vedrører forebyggelse, fastholdelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Sociale klausuler kan således være med til at mindske risikoen for, at tilskudsmodtagerens egne medarbejdere bliver udstødt, og bidrage til, at udsatte grupper finder fodfæste på arbejdsmarkedet.
Til § 28
Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen afskærer klageadgang til undervisningsministeren for afgørelser, der er truffet af skolerne og kurserne, vikarkassen og kassen, der administrerer fripladstilskud. Dette svarer til, hvad der gælder for de frie grundskoler.
Til § 29
Bestemmelsen er en videreførelse af § 22 a i LB 1070 2005 og § 33 i LB 1071 2005.
Der henvises til bemærkningerne til § 13.
Til § 30
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, hvilket er samme dato, som lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. træder i kraft.
I stk. 2 bestemmes dog, at § 31 træder i kraft den 1. august 2006. der henvises til bemærkningerne til § 31.
Efter stk. 3 vil det gennemsnitlige tilskud pr. Ã¥rselev i Ã¥rene 2007 og 2008 blive beregnet pÃ¥ baggrund af regnskabsopgjorte amtskommunale udgifter i henholdsvis 2004 og 2005, idet tilskuddet som hidtil fastsættes som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, pÃ¥ studenterkurser og pÃ¥ 2-Ã¥rige forløb til højere forberedelseseksamen, pris- og lønreguleret frem til henholdsvis 2007 og 2008. De amtskommunale udgifter i 2006 forventes at være atypiske og derfor ikke egnede til at lægge til grund for tilskudsberegningen for de private gymnasier, studenterkurser og hf- kurser i 2009. Fra og med 2009 vil tilskudssystemet blive indrettet sÃ¥dan, at det i udgangspunktet kommer til at svare til det hidtil gældende tilskudsniveau. Â
Til § 31
Der henvises til § 3, nr. 42, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, hvoraf det i bemærkningerne hertil fremgår, at undervisningsministeren vil godkende hf-kurset på Høng Gymnasium som et selvejende kursus inden for den offentlige forvaltning, hvis institutionens bestyrelse ønsker dette. Den selvejende institution Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole er i dag godkendt som en kombineret institution efter lov om frie kostskoler og stx- og hf-lovgivningen. Efter § 30 s i LB 1071 2005 har institutionen særstatus med hensyn til kursisternes deltagerbetaling, idet amtskommunen har afholdt denne udgift. Institutionens bestyrelse ønsker nu, at institutionen overgår til at være et selvejende gymnasium og hf-kursus inden for den offentlige forvaltning. Institutionens bygninger forbliver privat ejendom. Der henvises til § 60 i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Efter bestemmelsen får undervisningsministeren bemyndigelse til at fravige lovens bestemmelser i en overgangsperiode for at lette overgangen for gymnasium og hf-kursus på Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole til at være en statslig selvejende institution.
Efter bestemmelsen i stk. 2 får undervisningsministeren bemyndigelse til at fravige bestemmelser i LB 1070 2005 og LB 1071 2005 indtil den 31. december 2006 for så vidt angår gymnasium og hf-kursus på Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fravige bestemmelserne i § 18 k i LB 1070 2005 og § 30 l i LB 1071 2005 om, at skolerne og kurserne skal have andre indtægter end statstilskuddene.
Til § 32
Bestemmelsen er en videreførelse af § 31 i LB 1070 2005.
De skoler eller kurser, der ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, bevarer deres status. Det gælder fx Sønderjyske Studenterkursus- og Kostskole og Herlufsholm Skole og Gods.
Til § 33
Det fremgår, at regler fastsat i henhold til lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.