Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren UDKAST af 17. oktober 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt   obligatoriske prøver  mv.) § 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved § 73 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005 og lov nr. 594 af 24. juni 2005, foretages fø l- gende ændringer: 1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »§ 14  ,«: »§ 14 a,«. 2. I § 5, stk. 7, indsættes efter »8  ,«: »§ 13, stk. 3, § 14«. 3. I § 8, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 2« til: »§ 14 a, stk. 1«. 4. I § 13, stk.1,   indsættes   som 2. pkt.: »Forældrene skal underrettes skriftligt om resu  ltaterne af test, jf. § 13, stk. 3.« 5. §13, stk. 2,     affattes således:   » Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin  - og slutmål, jf. § 10. Evalu eringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18 , samt for underretning af foræ  l- drene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.« 6. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klas setrin der skal afholdes test, afviklingen af disse, om gennemføre l- se af test på særlige vilkår for elever med særlige behov  ,samt at visse elever kan fritages for at a  f-

lægge test.   Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan   anvende te- stene. Stk. 4. Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan undervi  s- ningsministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pål i- delighed mv.« Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9. 7. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »§ 14, stk. 1  -4« til: »§ 14, stk. 1-3, og § 14 a, stk. 1-2«. 8. I   § 13, stk. 4,der bliver stk. 6,   indsættes i 1. pkt. efter   »standpunktskarakterer«: »og i faget idræt en udtalelse«. 9. I § 13, stk. 4,der bliver stk. 6,   indsættes   efter 1. pkt. : »Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen    i fa- get.« 10. § 13, stk. 7, 2. og 3. pkt., der bliver stk. 9, 2. og 3. pkt., affattes således: »Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer, samt om den sidste udtalelse i faget idræt.   Afgangsbeviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med  prøver ne, jf. § 14, stk. 1 -3     og § 14 a.« 11. § 14 affattes således: »§ 14. Ved afslutningen af undervisningen i 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangsprø- ver, der kan gennemføres i følgende fag: 1)    Dansk. 2)    Engelsk. 3)    Kristendomskundskab. 4)    Historie. 5)    Samfundsfag 6)    Matematik. 7)    Geografi. 8)    Biologi. 9)    Fysik/kemi. 10)  Tysk eller fransk som tilbudsfag, jf. § 5, stk. 3 og 4. Stk. 2. Hver elev skal aflægge 2 prøver i faget dansk og 1 prøve i hver af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev aflægge 2 prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-10 nævnte fag, henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og fagblokken naturfag jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske fagblok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.   Stk. 3. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2, kan eleven ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse aflægge folkeskolens afgangsprøver i valgfagene tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkund- skab, hvis eleven har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndarbejde, sløjd, og

hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elever- ne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøve- fag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen.   Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens afgangsprøver, herunder om tids- punktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver, der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om afgangsbevisernes udformning, om syge- prøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge folkeskolens afgangsprøve for visse elever. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens af- gangsprøver samt foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som på prøvetidspunktet ikke er indskrevet som elev i en folkeskole eller en af de i § 22, stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoleformer. Kommunalbestyrelsen kan henvise den unge til en folkeskole, hvor den unge kan gå til prøve i de fag, som er udtrukket. Undervisningsministeren kan fastsætte regler her- om.« 12. Efter § 14 indsættes: »§ 14 a. Ved afslutningen af 10. klasse kan eleverne indstille sig til 10. klasse-prøve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, jf. § 8, eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14, stk. 1 og 3. En elev kan dog kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår. Stk. 2. I faget latin kan eleverne indstille sig til prøve ved undervisningens afslutning. Stk. 3. Afgørelsen om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om 10. klasse-prøve, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om indstilling til prøverne, om prøver- nes gennemførelse, om hvilke prøver, der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om afgangsbevisernes udformning samt om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov. Stk. 5. § 14, stk. 5, gælder tilsvarende for 10. klasse-prøve.« 13. I   § 18, stk. 1, indsættes efter »formål«: », mål for fag og emner«. 14. § 18, stk. 3, affattes således:    »Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. §§ 14 og 14 a, skal undervisningens indhold desuden fastlæg- ges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.«    15. I § 36, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7« til: »§ 5, stk. 8«. 16. § 54, stk. 1, affattes således: »Forældrenes rettigheder efter   §§ 12 - 14, 14 a, 20, 22, 27, 33, 34, 36 - 38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Elever, der ikke er undergivet forældremyndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, stk. 1 og 3, § 14, stk. 3, § 14, a, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4 og § 27, stk. 1.« 17. Efter § 55 a indsættes: »§ 55 b. Testresultater, jf. § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner, bortset fra opgørelser  på lan dsplan, samt testopgaver er fortrolige. Stk. 2.   Skoler og andre jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«   »§ 55 c.Undervisningsminis  teren kan tilbyde skoler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2  -6, eller en ung- domsskole som nævnt i § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. § 13, stk. 3.   Undervisningsministeren kan fastsætte regler om afviklingen af test for d  isse skoler .« § 2 I lov nr. 594 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen (styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end di- striktsskolen) foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 1, indsættes som   2. pkt    .: »Uanset 1. pkt. gælder § 1, nr. 2  –4, for elever, der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovt    i- dende af lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt flere timer mv.) optages   i folkeskolen til skoleåret 2005/06, he runder for skoleskift.«     § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2006, jf. dog stk. 2  -5. Stk. 2. Kravet om udarbejdelse af og anvendelse af test i den løbende evaluering i  medfør af folk e- skolelovens § 13, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,sættes i kraft ved undervisningsmin i- sterens bestemmelse. Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 3, 7, 8, 9, 10 , 11, 12 og 14, træder i kraft 1. august 200  6. Stk. 4. § 2, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti   dende. Stk. 5. § 55 b, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 17, omfatter tillige testresultater for amtskommuner.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrund for lovforslaget Lovforslaget udgør et  blandt flere elementer i den fornyelse af folkeskolen, som ønske s iværks  at for at for- bedre det faglige niveau i folkeskolen. Undersøgelser viser, at de fleste elever trives i skolen , er motiverede for at lære,   er positive over for kon- kurrence og samarbejde, og at forældrene værdsæ tter børnene s trygge hverdag og samarbejdet med skolen. Det  er  vigtigt  at  fastholde  denne  styrke  i  skolens  arbejde.  Imidlertid  viser  de  seneste  undersøgelser,  at  de faglige resultater fortsat er utilfredsstillende. Fremgang på det faglige område kræver efter OECD’s og an- dres vurderinger en særlig indsats og fremadrettede initiativer.   Med lovforslaget styrkes evalueringskulturen som et vigtigt element til at løfte det faglige niveau, uden at det sker på bekostning af de mange andre kval  i- teter,  som  folkeskolen  også  har.   Folkeskolen  skal  blive  bedre  til  at  følge  med  i,  hvordan  det  enkelte  barn klarer sig. Der skal sættes ind i tide i forhold til den enkelte elevs behov, hvis elevens udbytte af u  ndervis- ningen ikke lever op til de faglige forudsætninger  , ligesom der skal gives særlige tilbud til de dygtige børn. Det er eksempelvis en alt for stor gruppe af de unge, som forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdi g- heder.  Udbyttet  af  undervisningen  afhænger  i  mange  fag  af  netop  disse  færdigheder.  Fra  begyndelsen  af elevernes skolegang skal læsning derfor prioriteres højt, og der skal gennem hele skoleforløbet arbejdes med at  udvikle  disse  færdigheder.  Men  også  i  andre  af  folkeskolens  fag  skal  der  ske  en  væsentlig indsats. Det kræver et højt fagligt niveau og målrettet anvendelse af undervisningsdifferentiering at give alle elever mu- lighed for at opnå sikre kundskaber og færdigheder, som sætter dem i stand til at gennemføre en ungdom s- uddannelse, når de har afsluttet folkeskolen. Fra flere sider er der peget på, at evalueringskultu ren i Danmark er utilstrækkelig. Der savnes dokument  a- tion  af  folkeskolens  arbejde  og  elevernes udbytte af undervisningen.  Danmarks Evalueringsinstitut har of- fentliggjort to evalueringsrapporter om folkeskolen henholdsvis om undervisningsdifferentiering (2004) og om den løbende evaluering af el evernes udbytte af undervisningen (2004). Også disse rapporter understøtter behovet for at styrke evalueringskulturen. Med forslaget styrkes den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i skolen , og det sik- res,  at der tilvejebringes  pædagogiske  værktøjer, der understøtter en evaluering med et indhold, der dok u- menterer elevernes udbytte af undervisningen. Derved skaber der et bedre grundlag for den videre planlæ  g- ning af undervisningen. Det er i dag frivilligt at deltage i folkeskolens afgangsprøver.  Som yderligere incitament til at alle unge har en  god  faglig  ballast,  når  de  forlader  folkeskolen,  og  dermed  bedre  forudsætninger  for  at  gennemføre  en ungdomsuddannelse, indeholder forslaget endvidere, at der indføres obligatoriske afgangsprøver ved afslu  t- ningen  af  undervisningen  i  9.  klasse.  Rækken  af  prøvefag  udvides  med  historie,  samfundsfag  og  kriste   n- domskundskab. Lovforslaget bygger på aftale af 23. september 2005 mellem regeringen (Venstre og Det Konse rvative Fol- keparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om ændring af folkeskoleloven. Der følger af aftalen, at undervisningsministeren 3 år efter lovens ikrafttræden vil give Folketinget en redegørelse om virkningerne

af loven for så vidt angår forsl  aget om obligatoriske test i udvalgte fag på bestemte klassetrin med en vurd e- ring af behovet for eventuelle ændringer.      2. Lovforslagets indhold Med den foreslåede ændring kommer det udtrykkeligt til at fremgå, at den løbende evaluering af elevernes udbytte  af  undervisningen  skal  inddrage  de  bindende  trin-  og  slutmål,  og  det  præciseres,  at  evalueringen også danner grundlag for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen.  Den løbende ev a- luering skal omfatte alle aspekter af elevens udbytte af undervisningen. Med  henblik  på  at  følge  den  enkelte  elevs  tilegnelse  af  kundskaber  og  færdigheder,  herunder  styrker, svagheder  og  potentialer,  foreslås  det,  at  der  som  led  i  evalueringen  af  elevens  udbytte  af  undervisningen skal anvendes centralt udarbejdede test i udvalgte fag på  bestemte klassetrin. Testene  er  et  pædagogisk  værktøj.  De  skal anvendes  sammen  med  resultaterne  af  evalueringen  i  øvrigt fremadrettet til brug for den videre planlægning af undervisningen  , i vejledningen af den enkelte elev, og i underretningen af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter el even bedst muligt. Med forslaget bestemmes det endvidere, at oplysninger om testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser,  skoler,  kommuner og regioner  er fortrolige. Som følge heraf vil oplysningerne heller ikke være omfattet af offentlighedslovens adgang til at få aktindsigt i resultaterne. Det samme gør sig gæ l- dende for testopgaver. Det findes på d enne måde hensigtsmæssigt at tavshedsbelægge de nævnte oplysninger, således at fx resu l- taterne af de obligatoriske test ikke kan offentliggøres og derved danne grundlag for rangordning af skoler. I OECD-rapporten om grundskolen i Danmark – 2004 anføres sål edes en række uheldige erfaringer med ran  g- ordning som følge af  offentliggørelse af testresultater fra test i skoleforløbet  . For det nærmere indhold af og begrundelsen for forslagets bestemmelse om fortrolighed om visse oplysninger henvises til bemærkninger  ne til § 1, nr. 17 . Med forslaget gøres folkeskolens afgangsprøver ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse obligator  i- ske. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11. Desuden vil en vedtagelse af lovforslaget medføre, at   den fælles   prøve i fysik/kemi , biologi og geografi afskaffes. Der henvises herom til bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 3. Endelig indeholder forslaget en ændring af ikrafttrædelsen af lov nr. 594 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvi- se tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen). Der henvises herom til bemærkningerne til §   3, stk. 4.

3. Henvisning til relevante numre af Folketingstidende 4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner 5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet 8. Miljømæssige konsekvenser 9. Administrative konsekvenser for borgerne 10. Høring   11. Sammenfattende skema Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Forslagets tilføjelse af muligheden for at fravige § 14 a sker som konsekvens af forslagets  udskillelse af 10. klasses prøve bestemmelser til en selvstændig bestemmelse. Med indførelse af obligatoriske     test og prø- ver i folkeskolen, jf. forslagets § 1, nr. 6 og 11, vil der være mulighed for, at undervisningsministeren kan fritage visse elever for deltagelse i en eller flere af prøverne. Der henvises nærmere herom     til bemærkni  n- gerne til forslagets § 1, nr. 6 og 11. Til nr. 2 Forslagets tilføjelse af muligheden for at fravige § 13, stk. 3 og § 14 sker som konsekvens af forslagets § 1,  nr.  6  og  11, om  obligatoriske test  og  prøver. Der henvises nærmere herom  til bemærkningerne til disse bestemmelser. Til nr. 3 Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 1   2, hvor de prøver, som kan aflægges i 10.klasse  , udskilles til en selvstændig bestemmelse i § 14 a  . Til nr. 4 Underretning af hjemmet Med forslaget foreslås  det, at forældrene skal orienteres skriftligt om resultaterne af test, jf. forslagets § 1, nr. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 5 Den løbende  evaluering Med den foreslåede ændring af bestemmelsen præciseres det, at den løbende evaluering skal inddrage de bindende trin- og slutmål, når vurderingen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen foretages, og det præciseres endvidere, at evaluering  en også danner grundlag for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. I medfør af den gældende bestemmelse skal der, ud over den evaluering, der kommer til udtryk i stand   s- punktskarakterer og prøvekarakterer i de ældste klasser, på alle klassetrin som en integreret del af undervis- ningen foretages en løbende evaluering af eleve rnes udbytte af undervisningen. Den løbende evaluering skal omfatte alle aspekter af elevens udbytte af undervisningen. Det foreslås, at der som led i evalueringen  i udvalgte fag og på bestemte klassetrin skal anvendes test, som udarbejdes  af  undervisningsministeren.  Testene  skal  anvendes  af  alle  folkeskoler.  Der  henvises  nærmere herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.   6. Indførelse af de nationale test ændr   er ikke ved formålet med den løbende evaluering.  Formålet  med testene er at skabe et pædagogisk evalueringsredskab, der kan bidrage  til  en  nuanceret  vurdering  af  den  enkelte  elevs  udbytte  af  udvalgte  undervisningsemner  inden  for udvalgte fag på bestemte kl assetrin. For at sikre, at de nationale test, jf. forslagets § 1, nr. 6, bliver anvendt efter deres formål samt for at u n- derstøtte og udvikle  evalueringskulturen på de enkelte skoler, vil undervisningsministeren desuden tilvej  e- bringe en evalueringsportal, en generel vejledning om evaluering samt fagspecifikke inspirationsmaterialer om evaluering og opfølgning i fagene . Der vil endvidere blive iværksat en kampagne   for at informere om og fremme evalueringskulturen i folkeskolen. Til nr. 6 Med forslagets vedtagelse indføres obligatoriske test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin. Testene skal anvendes som led i den løbende evaluering. Undervisningsministeren bemyndiges ifølge forslaget til at fas  t- sætte nærmere regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, afviklingen af testene, om gennemførelse af test på særlige vilkår, samt at visse elever kan fritages for at deltage i test. Udmøntningen vil resultere i indførelse af obligatoriske test i dansk med fokus på læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse,  matematik  i  3.  og  6.  klasse,  engelsk  i  7.  klasse og naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi i 8. klasse. Antallet af test, fag og klassetrin vil kunne blive ændret, hvis der viser sig behov herfor. Testene skal udgøre et værktøj, der kan me dvirke til et godt overblik over den enkelte elevs faglige niveau og derigennem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisni n- gen til elevens behov og forudsætninger. Testene anvendes sammen med andre element  er som led i den lø- bende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlægning af unde  r- visningen og underretning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresa m- arbejde, der understøtter  eleven bedst muligt. Der er, som Folketingets Uddannelsesudvalg er orienteret om i brev af 30. juni 2005, iværksat EU  -udbud om  fremme af evalueringskulturen i folkeskolen. Heri indgår bl.a. udarbejdelse af test mv. Undervisning s- ministeriet  har  udarbejdet  en  kravspecifikation,  der  beskriver  ministeriets  ønsker  og  forventninger  til  de kommende  test.  Det  er  i  kravspecifikationen  forudsat,  at  der  vil  ske  en  faglig  drøftelse  mellem  Undervi s- ningsministeriet  og  tjenesteyderen.  Det  forventes  på  den  baggrund,  at  u dmøntningen  af  en  kommende  b e- kendtgøre lse og implementeringen af de obligatoriske test vil ske således:

Der vil blive tale om it-baserede test, som skal udgøre et pædagogisk værktøj. Testene forudsættes   at være baseret  på   et  forskningsmæssigt  grundlag    og  de  nyeste  nationale  og  internationale  erfaringer.  Testene  vil være   adaptive, således at prøvernes sværhedsgrad løbende tilpasses i forhold til elevens besvarelser af opg a- verne. Det vil sige, at det er forskellige testspørgsmål, som eleverne vil komme til at   svare på, alt efter  ele- vernes faglige niveau. Den enkelte test vil derfor som regel variere fra elev til elev. Dette muliggør en mere differentieret evaluering af elevens styrker og svagheder. De adaptive test er baseret på et antal opg aver i en opgavebank. Hver test vil bestå af en række af disse opgaver, som udvælges maskinelt. Der vil blive etabl e- ret en evalueringsportal, hvorigennem skolerne har adgang til testene via adgangskoder. Testene vil blive udarbejdet med udgangspunkt i trinmål for fagene. E levens svar vil blive indplaceret på en trinskala. Der vil blive givet en tilbagemelding om elevens standpunkt, der samlet giver en beskrivelse af den enkelte elevs stærke og svage sider inden for de faglige omr  å der, som testen inddrager. Det vil sige, at tilbagemeldingen fra testene vil ske i form af en verbal profil, hvor elevens standpunkt beskrives. For at sikre, at testresultaterne anvendes som påtænkt, dvs. som et arbejdsredskab i evalueringen og sål e- des, at de ses i sammenhæng med de øvrige eleme   nter i lærerens evaluering af eleven, vil tilbagemeldingen på resultatet af testen blive givet til læreren. Det påhviler herefter læreren hurtigst muligt efter testens afvi k- ling at formidle resultatet til eleven, således at der kan planlægges en opfølgning sammen med denne. Der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale om, hvordan resultaterne af de it-baserede test kan anvendes som grundlag for vejledningen af den enkelte elev og den videre planlægning   af undervisningen. Testresultaterne vil kunne danne grundlag for en orientering af skolens ledelse, kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriet inden for rammerne af den foreslåede  § 55 b. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17.   Der vil endvidere blive fastsat regler om, inden for hvilken tidsperiode i skoleåret de obligatoriske test skal gennemføres. Denne påtænkes , når alle testene er indfaset,  at være i perioden fra 1. april til skoleårets ophø r. Der vil blive fastsat regler om reservation af tid til at aflægge testene.   Det er således ikke  hensigten, at sko- lerne skal aflægge de obligatoriske test på samme tidspunkt. Der lægges derfor ikke op til en national tes t- dag, men således  at testene skal kunne gennemføres, som det passer i forhold til undervisningen.  Det er hen- sigten, at den første ver sion af testen i matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse samt læsetesten inden for faget dansk i 8. klasse skal være klar senest 1. maj 2006. De øvrige obligatoriske test skal være klar 1. april 2007. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at de obligatoriske test gennemføres. Undervisningsminist e- riet vil i forbindelse med implementeringen af testene i god tid forinden ibrugtagningen informere om, hvil- ke  krav  afviklingen  af  testene  stiller  til  skolens it-kapacitet (computere, programmel, netværk,  internetfo  r- bindelser m.v.). Testene vil, som det fremgår af ovenstående, ikke skulle afvikles over en dag, men over en længere  periode.  For  de  sk  oler,  som  ikke  har  tilstrækkelig  it  -kapacitet  til,  at  hele  klasser  kan  gennemføre testen på samme tid, vil  det derfor være m  uligt at dele eleverne op, så  grupper af elever gennemfører testene på  skift  eller  over  flere  dage.  Det  påhviler  kommunalbestyrelsen  at  anvise  løsninger,  såfremt  skolen  ikke selv råder over den nødvendige it  -kapacitet. Det skal bemærkes,   at der som led i programmet ”it i folkesk o- len” i 2005, 2006 og 2007  forventes at ske en kraftig tilvækst og fornyelse af computerbestanden på landets folkeskoler. Efter forslaget kan undervisningsministeren fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan   anvende testene i undervisningen. Ud over den obligatoriske anvendelse af testene er det også hensigten, i takt med opgav e- bankens opbygning, at skolerne skal kunne bruge testene løbende som et evalueringsredskab  i løbet af skol e-

året . Hver enkelt elev skal kunne aflægge testen   – før den obligatoriske aflæggelse – e   n eller flere gange. Af hensyn til it-kapaciteten og opgavebanken vil det være nødvendigt at    begrænse   antallet. Undervisningsministeren fastsætter efter forslaget regler om, at elever med særlig e behov kan gennemføre testene på særlige vilkår. Det er hensigten, at regler herom vil følge de regler, der gælder herom for folk e- skolens afsluttende prøver. Undervisningsministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om, at visse elever kan fri  tages for at deltage i en eller flere af testene. Da testene er adaptive, og dermed tilpasser sig den enkelte elevs niveau, er det forventningen, at fritagelse kun vil være påkrævet i ganske få tilfælde. Der vil blive fastsat regler om, at skolens leder kan beslutte, at elever, for hvem testgennemførelse ikke vil kunne bidrage til kvalificering af den løbende interne evaluering, fritages. Her tænkes eksempelvis på fritagelse af elever med multiple fun k- tionsnedsættelser  uden  verbalt  sprog,  elever  med  svære  g enerelle  indlæringsvanskeligheder  og  elever,  der lige  er  ankommet  til  landet,  og  som  ikke taler eller forstår dansk i et omfang, så deltagelse giver mening. Elever, som fritages for en eller flere test, vil naturligvis være omfattet af den øvrige del af de   n løbende ev a- luering af elevernes udbytte af  undervisningen, jf. § 13, stk. 2. Ved fritagelse for test skal skolens leder – efter  samråd  med  forældrene  og  så  vidt  muligt  eleven – sikre,  at der i stedet  fastlægges andre  metoder til evaluering, der træder i   stedet for de obligatoriske test. Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, vil der skulle ske en afprøvning på en større gruppe af elever, som er repræsentativt sammensat i forhold til landets elever på klassetrinnet. Disse elevers resultater skal danne grundlag for en standardisering af hver test med henblik på at bestemme den enkelte opgaves tyngde og sværhedsgrad. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at skoler, hvis elever udp  e- ges til denne afprøvning, deltager heri. Til nr. 7 Ændringen sker som konsekvens af forslagets § 1, nr. 11 og 12. Til nr. 8 og 9 Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 8, om at der gives en udtalelse i faget idræt, ligestilles denne udtale  l- se  med  standpunktskaraktererne,  der  gives  to  gange  om  året  på    8. -   10.  klassetrin.  Det  vil  sige,  at  der  også gives en udtalelse i faget idræt, hvis eleven har valgt dette    som tilbudsfag i 10. klasse. Endvidere skal der gives  karakterer  på  10.  klassetrin,  hvis  eleven   har  valgt  tilbudsfagene  samfundsfag  og  kristendomskund- skab/religion samt de prøveforberedende valgfag tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab. Til nr. 10 Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 8 og 9 foreslås det, at afgangsbeviset skal indeholde oplysninger om den  senest  afgivne  udtalelse  i  faget  idræt.  Den  øvrige  del  af  ændringen  er  en  konsekvens  af  indførelse  af obligatoriske prøver samt udskillelsen af muligheden for at aflægge prøver i 10. klasse til en selvstændig § 14 a, jf. forslagets § 1, nr. 11 og 12. For tilbudsfagene idræt, samfundsfag og   kristendomskundskab/religion i 10. klasse samt valgfagene tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 9. Til nr. 11

Med forslaget indføres  obligatoriske  afgangsprøver i folkeskolen. Efter gældende lov er d et frivilligt for eleven, om den pågældende vil indstille sig til prøve . Til stk. 1 og 2 Efter forslaget skal eleverne ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse aflægge folkeskolens afgang  s- prøver, der kan gennemføres i fagene dansk, engelsk, kristend  omskundskab, historie, samfundsfag, matema- tik, geografi, biologi, fysik/kemi og tilbudsfagene tysk og fransk. I forhold til den gældende lov bliver hist  o- rie, samfundsfag og kristendomskundskab prøvefag. Hver elev skal aflægge i alt syv prøver inden for de    nævnte fag, heraf mindst fem inden for fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Prøverne vil være skriftlige eller mundtlige. I nogle fag vil der være én prøve, mens der i andre fag vil v æ- re to prøver, dvs. både en skriftlig og en mundtlig.   Efter forslaget vil undervisningsministeren – som i dag    - være   bemyndiget til at fastsætte næ rmere regler herom. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4. Efter forslaget er det fastsat direkte i loven, at alle elever skal aflægge   2 prøver  i dansk og desuden 1 prøve i  matematik,  i  engelsk  og  i  fysik/kemi.  Udmøntningen  af   bemyndigelsen,  jf. stk. 4, vil  ske således, at alle elever skal aflægge skriftlig  prøve i     dansk og i matematik samt mundtlig  prøve i   dansk, i engelsk og i fy- sik/kemi. Det vil sige 5 prøver i al t. Herudover skal den enkelte elev aflægge   2 prøver, som udvælges ved udtræk inden for henholdsvis fagblokken    naturfag og fagblokken humanistiske fag, bortset fra dansk, hvor alle elever jf. ovenfor skal aflægge såvel en mundtlig som en skriftlig prøve. Inddelingen fremgår af lovens § 5 stk. 2.  Tilbudsfagene tysk og fransk henhører r under den humanistiske blok. Udtrækningen   vil blive fore- taget af Undervisningsministeriet i klasser og hold. Tilbudsfaget tysk/fransk vælges i dag af de fleste elever. Såfrem   t tilbudsfaget tysk eller fransk udtrækkes for klassen, henholdsvis holdet, skal elever, der ikke har valgt tilbudsfag, aflægge en   anden prøve i nden for den humanistiske fagblok. Det samme gælder for elever, der er fritaget for faget kristendomskundskab, o  g derfor ikke har fulgt undervisningen heri. Til stk. 3 Med forslaget kan eleverne ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse - ud over de i stk. 1 og 2 nævnte obligatoriske prøvefag   – frivilligt aflægge folkeskolens afgangsprøver i   valgfag, som eleven har fulgt. Det drejer sig om fransk/tysk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.    Det svarer til de muligheder, der er, for at indstille sig til afgangsprø Det står kommunerne frit  for, hvilke valgfag de vil tilbyde eleverne, herunder om de vil tilbyde de fire nævnte valgfag, som alle er med prøve, eller andre valgfag, som er uden prøve. Prøverne i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin. Det er skolelederens beslutning efter vurdering af, om eleverne ved afslutningen af 8. klassetrin har fulgt undervis- ningen i et omfang, således at prøvekravene i faget kan opfyldes. Den gældende bestemmelse om, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre prak tisk be- tonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag, opretholdes. Bemyndigelsen er ikke udnyttet for øjeblikket, og der er ikke planer om at ændre herpå for nærværende. Til stk. 4.

Der foreslås , at undervisningsministeren som i dag  bemyndiges til at fastsætte regler om folkeskolens a  f- gangsprøve r, herunder om antal prøver i de enkelte fag, og om prøverne er skriftlige, mundtlige eller prakt  i- ske/mundtlige. Der vil kunne fastsættes regler om, ved hvilke prøver der stilles ce   ntralt udarbejdede opgaver. Opgaver til skriftlige prøver udarbejdes således af Undervisningsministeriet, mens opgaverne til øvrige prøver stilles af skolelederen  efter  de  nærmere  bestemmelser  om  prøverne.  Efter  gældende  §  14,  stk.  5,  i  folkeskoleloven stilles opgaverne til de skriftlige prøver af undervisningsministeren og de øvrige opgaver af læreren eller af censor efter ministerens nærmere bestemmelse. Udtrækningen vil blive foretaget af Undervisningsministeriet  . Afgangsprøverne vil fortsat blive bedømt med en karak  ter. Undervisningsministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at visse elever kan fritages for at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Der påtænkes fastsat regler om, at skolens leder i særlige tilfælde kan beslutte, at elever, for hvem prøve aflæggelsen ikke er skønnes hensigtsmæssig, vil kunne fritages. Her tæ n- kes eksempelvis på fritagelse af elever med multiple funktionsnedsættelser    uden verbalt sprog, elever med svære  generelle  indlæringsvanskeligheder og  elever,  der  lige  er  ankommet  til  Danmark,  og  som  ikke  taler eller forstår dansk i et omfang så deltagelse giver mening. Pøvefritagelsen sker efter samråd med forældrene, og  således  at  der  samtidig  tages  stilling til hvordan elevens udbytte af undervi sningen evalueres på anden vis. Det kan fx ske gennem en lokalt fastsat prøve, der er tilpasset en eller flere elever, eller det kan ske ved en skriftlig udtalelse. Undervisningsministeren vil desuden fortsat være bemyndiget til at fastsætte regler om, at visse elever kan aflægge prøver på særli ge vilkår. Til stk. 5 Der er tale om en videreførelse af gældende lovs § 14, stk. 7, om privatister. Det præciseres, at kommuna l- bestyrelsens forpligtelse består i at afholde prøver for unge, der ikke er indskrevet i folkeskolen eller en a  n- den skoleform, hvor undervisningspligten kan opfyldes. En elev vil således  i de fag, der foregår ved udtræ   k- ning, alene kunne aflægge prøve i     de fag, der er udtrukket på den skole (inden for klassen/holdet), hvortil eleven er henvist af kommunen til at aflægge prøve   /r. Til nr. 12 Der er tale om en videreførelse af de gældende bestemmelser om 10. klasse   -prøven med de ændringer,    som ændringer i prøverækken i  grundskolen medfører. En elev i 10. klasse vil kunne indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisning en i det pågældende skoleår. Indstillingen vil enten kunne være til 10. klasse-prøven i fagene, dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller til folkeskolens afgang s- prøve r. Eleven vil kunne indstille sig til prøver i samtlige de fag, hvor el even har fulgt undervisningen. Det vil sige efter læseplanerne for 10. klasse.   Til nr. 13 Bestemmelsen præciserer, at  undervisningens tilrettelæggelse og tilpasning til den enkelte elev skal leve op til såvel lovens overordnede formål som formål, slut   - o g trinmål for de enkelte fag og emner.

Til nr. 14 Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 12. Til nr. 15   Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lov nr. 594 af 24. juni 2005, der indføjede § 5, stk. 8. Henvisningen i § 36, stk. 2, ændres fra stk. 7 til 8, som konsekvens heraf. Til nr. 16 Der er alene tale om en konsekvensændring. Til nr. 17 Til § 55 b Til stk. 1 Bestemmelsens stk. 1 fastlægger, at oplysninger om testresultater for den enkelte elev,   grupper af elever, hold,  klasser,  skoler,  kommuner  og  regioner, bortset fra opgørelser   på landsplan,  er  fortrolige. Det gælder såvel testresultater fra den løbende   frivillige anvendelse af testene som det resultat, der vedrører den oblig a- toriske aflæggelse af testen. Der h  envises herom til bemærkningerne til § 1, nr.   6. Endvidere er oplysninger om  testopgaver  fortrolige.  Der  er  ikke  med  forslaget  taget  stilling  til,  om  der  skal  ske  offentliggørelse  af testresultaterne på landsplan. At oplysningerne i medfør af bestemmelsen   er fortrolige indebærer, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, i medfør af  forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom har tavshedspligt om oplysningerne og derved er begrænset i adgangen til at videregive sådanne oplysni   nger. Endvidere vil de nævnte  oplysninger    (testresultater  og  testopgaver)  som  følge  af  at  de  er  fortrolige,  ikke  være  omfattet     af adgangen til at få aktindsigt i disse i medfør af offentlighedslovens   § 14, hvorefter pligten til at give aktind- sigt er begræn  set af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov.    Tilsvarende har en elev ikke ret til   indsigt   efter   persondatalovens   bestemmelser   om   registreredes   indsigtsret   i,   hvilke   oplysninger   der behandles om eleven. Efter persondatalovens § 32, stk. 2, kan oplysningerne undtages i samme omfang som efter offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11 og 14.   En eventuel privat tjenesteyder og dennes ansatte m.fl. vil være beskæftiget med opgaver, som udføres e f- ter aftale med en offentlig myndighed. De pågældende v   il derfor være pålagt tavshedspligt om de i beste   m- melsen nævnte oplysninger og vil ved uberettiget videregivelse af oplysningerne kunne straffes efter straff  e- lovens bestemmelser herom. At de i bestemmelsen nævnte oplysninger er fortrolige  , udelukker ikke en berettiget videregivelse af op- lysningerne efter bestemmelserne herom i forvaltningsloven. Som led i en nødvendig opgavevaretagelse vil der derfor bl.a. blive tale om, at der vil kunne ske en berettiget videregivelse af de nævnte oplysninger eller dele heraf. De it-baserede test vil udgå fra en ”opgavebank”, der rummer samtlige opgaver, der anvendes i testningen af eleverne og elevbesvarelserne. Skoler, kommuner og Undervisningsministeriet m.fl. vil derfra kunne  trække  bl.a.  resultater  af  testene    –  opgjor   t  på  forskellige  niveauer  afhængig  af  opgavevaretagelsen. Der vil i øvrigt blive tale om, at der berettiget vil kunne videregives oplysninger til ansatte i kommunale og

regionale forvaltninger, medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd, ansatte i folk eskolen, medlem- mer  af  skolebestyrelser,  ansatte i  Undervisningsministeriet med tilhørende styrelser og undervisningsmin i- steren. Forældrene skal i medfør af forslagets § 1, nr. 4 underrettes skriftligt om testresultaterne. Det vil ske i form af en verbal profilbeskrivelse. Derimod forudsættes det, at indholdet af opgaverne, herunder de opg  a- ver der er givet den enkelte elev og elevens besvarelse, ikke udleveres til eleven eller forældrene. Dette sker for at beskytte indholdet af opgavebanken, som indeholder testopgaver, der skal benyttes i en årrække. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne nedenfor. Undervisningsministeriet vil efter anmodning kunne give forskere adgang til de omhandlede oplysninger i forbindelse  med  gennemførelse  af  forskningsprojekter .  I  den  forbindelse  vil  de  pågældende  blive  pålagt tavshedspligt, og der vil i nødvendigt omfang skulle udarbejdes retningslinjer for behandling af data. For så vidt angår spørgsmålet om , i hvilken udstrækning der kan ske udveksling af de nævnte oplysning er inden for den enkelte forvaltningsmyndighed, fx den enkelte skole, vil dette afhænge af, om de pågældende medarbejdere har brug for oplysningen i deres arbejde. Fx kan det være berettiget, at de lærere, som unde r- viser  i  en  klasse,  får  adgang  til  testres ultaterne  –  især  hvis  lærerne  arbejder  i  team.  Det  vil  desuden  være klart, at skolelederen som den pædagogisk ansvarlige for skolen vil kunne få alle de omhandlede oplysni   n- ger. Oplysninger om testresultater, der vedrører den enkelte elev , må allerede som f ølge af, at de vedrører pr  i- vate forhold, antages at være omfattet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven. For at udelukke e  n- hver tvivl herom omfattes disse oplysninger dog af forslaget. Begrundelsen for også at undtage resultaterne af test fra de  almindelige regler om offentlighed i forvalt- ningen, når de foreligger i anonymiseret eller aggregeret form, herunder for klasser, hold, skoler , kommuner og regioner mv., er oplysningernes særlige karakter   og er desuden en følge af den aftale, som er indgå  et den 23.  september  2005  mellem  regeringen  (Venstre  og  Det  Konservative  Folkeparti),  Socialdemokraterne  og Dansk Folkeparti om ændring af folkeskoleloven  . De obligatoriske test, som indføres med forslagets § 1, nr.  6, udgør således et element i den løben   de evalu- ering  af  elevernes  udbytte  af  undervisningen.  Denne  evaluering  er  et  internt  arbejdsredskab,  som  foregår løbende som en integreret del af undervisningen. Testene udgør, som nævnt under bemærkningerne til § 1, nr. 6, en afprøvning af elevens kundska ber og færdigheder set i forhold til udvalgte trinmål inden for faget. Testene anvendes sammen med andre elementer, der afdækker udbyttet af de øvrige trinmål, som led i den løbende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den enkelte elev, den v idere planlægning af unde  r- visningen og et forældresamarbejde, d  er understøtter eleven bedst muligt. Det er derfor afgørende, at skolerne kan foretage denne evaluering i tillid til, at testresultaterne ikke vid e- regives, bortset fra, når det sker berettiget . Derved sikres det, at testene alene udgør et element i den samlede evaluering og ikke ved offentliggørelse kan danne grundlag for rangordning af de enkelte skoler .  I OECD- rapporten om grundskolen i Danmark – 2004 anføres således en række uheldige erfarin ger med rangordning som følge af  offentliggørelse af testresultater fra test i skoleforløbet  . Resultaterne  af  testene  udgør  således  i  kraft  af  deres  karakter  et  internt  pædagogisk  arbejdsredskab,  der sammen med andre dele anvendes i den løbende undervisni ngsproces, et værktøj, der adskiller sig fra oply   s- ninger om afsluttende karakterer, der dækker et samlet fag. Sids  tnævnte offentliggøres i medfør af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. De opgaver, der indgår i testene, herunder indholdet  af opgavebanken, gøres også til fortrolige oplysninger af hensyn til at sikre, at opgaver, som indgår i opgavebanken, ikke bliver alment kendte og dermed mister

deres værdi som evalueringsredskab. Selvom testbanken indeholder mange opgaver, og det ikke er   de sam- me opgaver, som gives til eleverne, jf. bemærkningerne til § 1, nr.   6, vil opgavebankens størrelse og krav til genanvendelsen i nogle år kræve dette hensyn. Der vil foreligge en krænkelse af tavshedspligten, hvis oplysninger af den nævnte karakter u berettiget vi- deregives.  Det  bemærkes  herved,  at  der  vil  være  tale  om  en  uberettiget  videregivelse,  hvis  oplysningerne videregives  til fx journalister.  Uberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysninger vil kunne straffes i medfør af straffelovens re gler om tavshedspligt. Oplysninger, der vedrører de repræsentative grupper af elever, som skal forestå afprøvning af testene, jf. forslagets § 1, nr. 6, vil også være omfattet af bestemmelsen. Til stk. 2 Frie grundskoler m.fl. Testene vil, jf. forslagets § 55  c, blive stillet til rådighed for statsskoler, anmeldte frie grundskoler, go d- kendte  efterskoler,  godkendte  husholdningsskoler,  godkendte  håndarbejdsskoler  og  ungdomsskoler.  Såvel oplysninger om testresultater for egne elever som oplysninger om testopgaver vil derfor kunne videregives til disse skoler, hvis skolen ønsker at gøre brug af testene. For så vidt angår de frie skoler og kostskoler, er disse skoler selvejende institutioner. Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler og lov om frie kostskoler, at forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt mv. gælder for   bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de foræ  l- drevalgte eksterne tilsynsførende ved frie grundskoler.  De omhandlede vil derfor være under  givet den sam- me tavshedspligt som nævnt i stk.1. Der vil kunne ske en berettiget videregivelse af oplysninger til forældr e- ne af elevens testresultater, men ikke af de opgaver der er indgået i elevens test. Der henvises til bemær   k- ningerne til stk. 1. Forholdet til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Ifølge § 2, stk. 1, nr.  5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. skal kommunerne sikre, at  oplysninger om gennemførte  aktuelle evalueringer af kvaliteten af skolens undervisn ing  er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens hjemmeside på internettet. Resultaterne af testene er ikke i denne sammenhæng at betragte som evalueringer af kvaliteten af folkesk  o- lens undervisning, men er først og fremmest et redskab, som skal bruges i nternt på skolen af skolelederen og elevens lærere til den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen og i skole -hjemsamarbejdet. Oplysninger herom omfattes således ikke af § 2, stk. 1, nr.  5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i udda n- nelserne mv. Til § 55 c Testene vil blive stillet til rådighed for statsskoler, anmeldte frie grundskoler, godkendte efterskoler, go d- kendte  husholdningsskoler,  godkendte  håndarbejdsskoler  og  ungdomsskoler.   Med  forslaget  kan  undervis- ningsministeren fastsætte re  gler om afviklingen af test på disse skoler, når de vælger at benytte sig af tilbu d- det om at anvende folkeskolens test. Der forventes fastsat regler om, i hvilke perioder og i hvilket omfang skolerne kan anvende testene. Afviklingen vil ske efter samme retningslinjer, som fastsættes for folkeskole  r- ne. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.  

Til § 2   Lov nr. 594 af 24. juni 2005 trådte i kraft den 1. oktober 2005 med virkning for optagelse, herunder sk o- leskift, fra skoleåret 2006/07. D enne ikrafttræden skyldes blandt andet, at det af nogle kommuner over for Undervisningsministeriet var fremhævet, at det var nødvendigt, at kommunerne fik tid til at indrette sig på den  nye ordning. Efterfølgende  har  det vist sig, at behovet for forberedel sestid har været over  vurderet, og det er fra kommunal side blevet fremhævet, at det er ønskeligt, at kommunerne kan anvende den nye ordning allerede i indeværende skoleår i forhold til elever, der starter skolen i løbet af skoleåret eller skifter skole. Æn   dringen tilsigter at imødekomme dette ønske i videst muligt omfang. Til § 3 Det foreslås, at l oven træder i kraft 1. januar 2006   med de undtagelser, der følger af stk. 2 -5. Til stk. 2 Undervisningsministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen om obliga  toriske test i kraft. Det er hensig- ten at testen i matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse samt læs  etesten inden for faget dansk i 8. klasse sættes i kraft i skoleåret 2005/06, og at de øvrige test sættes i kraft i sk oleåret 2006/07. Der  er  som,  Folketingets  Uddannelsesudvalg  er  orienteret  om  i  brev  af  30.  juni  2005,  iværksat  et  EU  - udbud om fremme af evalueringskulturen i folkeskolen. Heri indgår blandt andet udarbejdelse a f test. Da det er nødvendigt at tage hensyn til uforudsete forhold i forbindels e med implementeringen og idriftsættelsen af testene, er undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte ikraf  ttrædelsen. Til stk. 3 De obligatoriske prøver i folkeskolen får første gang virkning fra foråret 2007. Ved lov nr. 300 af 30. april 2003 om lov om ændring af lov om folkeskolen (Om bedre indskoling og sty  r- kelse af fagligheden i folkeskolens undervisning) blev der med virkning fra 1. august 2005 indført undervi s- ning i biologi på 9. klassetrin. Med lovens  affattelse af § 14 i folkeskoleloven blev afgangsprøven efter 9. klasse udvidet med en prøve, der var fælles for fysik/kemi og biologi. Ved lov nr. 360 af 19. maj 2004 om ændring af lov om folkeskolen (Geografi som prøvefag, procedurere   g- ler  i  forbindelse  med  fritagelse  for  undervisning  i  kristendomskundskab  mv.)  blev  den  fælles  tværfaglige afgangsprøve i fysik/kemi og biologi yderligere tilført faget geografi med virkning fra 1. august 2006. Der er siden lovens vedtagelse rejst kritik af de forudsætninger, der er givet for undervisningsminist  erens udmøntning i en bekendtgørelse af reglerne for prøven i fysik/kemi og biologi og fra skoleåret 2006/07 en d- videre for geografi. Kritikken vedrører primært den praktiske/mundtlige del af den fælles prøve i fysik/kemi og biologi og er navnlig begrundet i faglige hensyn. De forudsætninger for udmøntningen, der blev givet ved de ovenfor nævnte lovændringer, modificeres derfor, således at der i 2005/06 vil blive muli ghed for, at den enkelte skole tilrettelægger og beslutter, hvordan de naturfaglige praktiske/m  undtlige prøver i fysik/kemi og biologi tilrettelægges på skolen. Af hensyn til de skoler, som allerede måtte have tilrettelagt den kommende prøve,  kan  skolen  beslutte  sig  til  enten  en  prøve  alene  i  fysik/kemi  samt  en  prøve  alene  i  biologi  eller  en prøve  f ælles  for  fysik/kemi  og  biologi.  Eleverne  vil  kun  kunne  indstille  sig  til  den  prøve,  som  skolen  har

tilrettelagt og besluttet at gennemføre på skolen. Undervisningsministeren vil efter en vedtagelse af lovfor  s- laget snarest ændre bekendtg  ø lens prøver i overensstemmelse hermed. Til stk. 4 Bestemmelsen sættes i kraft således,    at kommunerne kan anvende den udvidede adgang til at henvise to- sprogede elever med sprogstøttebehov til andre skoler end distriktsskolen ved optagelse, herunder skolesk ift, der finder sted i indeværende skoleår efter tidspunktet for offentliggørelsen i Lovtidende. Bekendtg ø om  folkeskolens  undervisning  i  dansk  som  andetsprog  vil  hurtigst  muligt  herefter  blive  ændret  i  overen  s- stemmelse hermed. Der vil fortsat gælde   overgangsregler for allerede optagne elever. Til stk. 5 Bestemmelsen regulerer, at også testresultater for amtskommuner er fortrolige i medfør af forlagets § 55 b, som affattet ved denne lovs § 1 nr. 17. Dette gælder såvel i perioden frem til omlægningen t il regioner som offentliggørelse af oplysningerne i perioden herefter.