17.3.2006

 

Pressemeddelelse om regeringens planer om unges uddannelse

 

Danmarks Vejlederforening ser en række spændende og konstruktive vinklinger i de planer, som er fremsat i forbindelse med regeringens og Globaliseringsrådets arbejde om unges uddannelse.

 

Foreningen har med tilfredshed noteret sig, at vejledningen af de unge generelt forventes at kunne spille en langt mere central rolle i tilknytning til at sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Foreningen vil i den forbindelse gerne pege på etablering af en mentorordning, hvor en ung i risiko for at falde fra en uddannelse, i en periode får tilknyttet en mentor, der følger og rådgiver den unge, til dennes uddannelsesvalg er afklaret.

 

Danmarks Vejlederforening nærer frygt for, at en kommende ungdomsklasse – til erstatning af 10. klasse – i al for høj grad orienteres mod erhvervsuddannelserne på bekostning af de gymnasiale uddannelser. Det kan føre til, at endnu flere, end det kendes i dag, vil føle sig presset ud i at udskyde det egentlige valg af ungdomsuddannelse og så vælge en gymnasial vej efter 9. klasse med risiko for afbrydelse undervejs i forløbet.

 

Elever, der falder fra en påbegyndt gymnasial uddannelse, vil – efter regeringens oplæg - i en kommende ungdomsklasse ikke kunne lave brobygning til gymnasiet. Eleven er vel netop faldet fra, fordi kravene har været for store, eller eleven er blevet usikker og uafklaret på valg af ungdomsuddannelse. Derfor anser Danmarks Vejlederforening det for særdeles formålstjenligt og anbefaler meget, at også gymnasieskolerne indføjes som en naturlig del af muligheden for brobygning i ungdomsklassen. – Man kunne jo også meget vel forestille sig, at ikke alle unge har brug for obligatorisk brobygning, men i et 10. skoleår ”blot” har brug for at gennemgå en modningsproces, der kan være med til at udvikle den unge i faglig, social og personlig retning. Et sådant valg vil næppe være muligt for en elev, der går i ungdomsklassen.

 

Det er svært i bund og grund at se, at forslaget lægger op til en reel ungdomsklasse. Der lurer en latent fare i, at den skitserede ungdomsklasse bliver en selektiv og sorterende ungdomsklasse, fordi den ikke retter sig mod hele den ungdomsgruppe, der af forskellige grunde har brug for et 10. skoleår som en kvalificerende forberedelse til noget nyt – en ungdomsuddannelse!

 

Danmarks Vejlederforening vil derfor meget gerne opfordre til, at planlægningen af brobygningen i en kommende ungdomsklasse ikke kun sker på erhvervsskolernes præmisser, men ses i en langt bredere sammenhæng, så alle grupper af uafklarede unge tilgodeses. Det bør samtidig bemærkes, at der allerede i dag i stort omfang etableres masser af præsentationskurser på ungdomsuddannelserne. Disse kunne jo gøres obligatoriske fx i 8. og 9. klasse.

 

Og vigtigst af alt: det er uhyre afgørende, at ungdomsklassen ikke bliver et ophold, der stempler unge som ”de svage”, der var nødt til at tage dette skoleår med.

 

I debatten har der slet ikke været drøftet, hvad der skal ske med elever, der ønsker at frekventere HF. Her er pt. krav om 10. klasse med øgede faglige kompetencer. Men hvad bliver de fremtidige adgangskrav til HF, når/hvis 10. klasse erstattes af en ungdomsklasse med fokus et helt andet sted?

 

Hvis frafald på en ungdomsuddannelse eller manglende boglige ressourcer bliver de egentlige kriterier for at frekventere en ungdomsklasse, vil en sådan klasse i værste fald risikere at miste en stor del af sin værdi som en hjælp til unge, der vil modnes og afklares med hensyn til uddannelse. Og skal ”frafaldne” gymnasieelever så tilrådes et midlertidigt ophold på en produktionsskole eller tvinges til at overgå til en erhvervsuddannelse – eller gå ledig frem til næste optag?

 

Danmarks Vejlederforening anser efterskole og private friskoler for særdeles gode alternativer for de unge på vej ud af grundskolen.

 

Danmarks Vejlederforening kan fuldt ud tilslutte sig planerne om målrettet at arbejde frem mod, at endnu flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og foreningen finder, at der ligger mange fornuftige tanker i de 7 strategipunkter, som er opstillet i den forbindelse. Endvidere finder foreningen det nyttigt, at der tillægges kommunerne et klart og entydigt ansvar med at sikre, at de unge får en god vejledning samt gennemfører en ungdomsuddannelse. Foreningen tilslutter sig helt påpegningen af, at også forældrene skal forstå betydningen af en ungdomsuddannelse, og foreningen anser også samarbejdet med klasselærerne for vigtigt.

 

Forslaget anfører, at eleverne skal have bedre forudsætninger med fra folkeskolen. Det vil bl.a. kunne ske ved, at skolerne i endnu større omfang end nu tillægger det obligatoriske, timeløse emne om uddannnelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering større vægt helt fra skolestart, og til eleverne forlader skolen. En høj kvalitet i dette arbejde vil kunne opnås gennem et nært samarbejde med de 46 centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er i denne fase også vigtigt at have opmærksomheden rettet dels mod integrationsarbejdet og mod unge med forskellige handicap, for hvem det at gennemføre en ungdomsuddannelse kan være forbundet med ekstra svære muligheder.

 

Foreningen kan også tilslutte sig forslaget om at tillægge elevernes uddannelsesplan større betydning. Det fordrer samtidig, at de modtagende uddannelsesinstitutioner virkelig benytter planen som udgangspunkt for elevernes fortsættelse på ungdomsuddannelsen. Da det drejer sig om elevernes fremtid, bør det måske overvejes at lade planlægningen omfatte flere aspekter for den unges fremtid og ændre betegnelsen fra uddannelsesplan / handlingsplan til fremtidsplan?

 

Venlig hilsen

 

Per Rye

formand for Danmarks Vejlederforening

tlf. 98467910, 24286370, 98462501