Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 28. februar 2006 Sags nr.: 142.301.021 Referat til Folketingets Europaudvalg af møde i Rådet (uddannel- se, ungdom og kultur) den 23. februar 2006 UDDANNELSE 3. Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde "Fuld fart fremad - Det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse" – Forelæggelse ved Kommissionen 4. "Modernisering af almen uddannelse og erhvervsuddannelse: et afgørende bidrag til velstand og social samhørighed i Europa" Rådets og Kommissionens fælles interimsrapport 2006 om fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 – Vedtagelse af den fælles rapport – Centrale budskaber med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde Formandskabet behandlede punkt 3 og 4 sammen. Kommissær Jan Figel præsenterede både Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårstopmøde ’fuld fart frem’, som er baseret på de nationale Lissabonrapporter, og Rådets og Kommissionens fælles inte- rimsrapport 2006 om fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Jan Figel konstaterede at rapporten havde været relativ nem at forhandle, og det så han som et udtryk for voksende konsensus om centrale pro- blemer, samt at de europæiske lande i høj grad deler prioriteter inden for uddannelsesområdet. Efter roserne konkluderede Jan Figel, at der skal mere fart på, hvis man skal nå 2010 målene. Han fremhævede følgende områder, som kræver mere fokus:   – Innovation, som skal gå hånd i hånd med social inklusion

2 – Øgede investeringer – specielt flere private midler, hvor EU er langt efter USA   – Modernisering af videregående uddannelsesinstitutioner – Udbygge nøglekompetencer til alle – Gøre erhvervsuddannelser mere attraktive Til trods for kommissærens opbakning talte flere lande imod et 2% mål inden for videregående uddannelser. Der var desuden stor enighed om fokus på livslang læring. Endvidere understregede flere lande balancen mellem vækst/beskæftigelse og social inklusion. Danmark fremhævede sammen med et andet medlemsland betydningen af forskning og uddan- nelse. Et medlemsland forslog med succes at fremhæve sprogfærdighe- der i de centrale budskaber til DER. Formandskabet konkluderede, at interimsrapporten og de central bud- skaber til DER var vedtaget. 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring – Udveksling af synspunkter Formandskabet orienterede om, at Europa-Parlamentet først ville kom- me med sin udtalelse sidst i maj, hvilket betyder at man ikke når frem til en løsning i først læsning. Jan Figel understregede, at man siden Lissabon i 2000 har arbejdet på at definere nye  nøglekompetencer, og man har haft en gruppe eksperter til at arbejde på definitionerne. Baggrunden er, at vidensamfundet skaber løbende behov for udvikling af kompetencer – f.eks. inden for IT. Målene er, bl.a. at alle unge får have mulighed for at udvikle deres kompetencer, at der udvikles en infrastruktur for livslang læring, at man sikrer deltagelse af sociale parter og andre interessenter. Udvekslingen af synspunkter viste en generel tilfredshed med de 8 kompetencer, som flere lande understregede var et referenceværktøj for medlemslandene. Det blev desuden fremført, at man ikke ønskede en omfangsrig afrapportering om henstillingen eller et stort bureaukrati i det hele taget. Formandskabet oplyste, at man forventer at vedtage henstillingen om nøglekompetencerne på Rådsmødet 19. maj.   6. Meddelelse fra Kommissionen "Den europæiske indikator for sprogkundskaber" – Orienterende debat   Formandskabet understregede, at DER i Barcelona 2002 havde bedt om, at der blev udviklet en indikator for sprog.   Jan Figel understregede, at der ikke før er blevet udviklet en sprogindika- tor, og at det er vigtig at kende status for sprogniveauet i EU. Han un-

3 derstregede, at man skal udvikle en metodologi via nedsættelsen af en ’advisory board’ med sprogeksperter fra landene. Kommissionen forslår af pragmatiske grunde at starte med 5 sprog, men med tiden vil testen blive udviklet på alle EU sprog. I starten vil man af økonomiske grunde ikke teste mundtligt, hvilket blev støttet af flere lande. Jan Figel under- stregede, at målet med indikatoren er at lære hvilke sproglæringssyste- mer, som er mest brugbare til at undervise i, så landene kan lære af hin- anden. Debatten viste, at et flertal af landene støttede Kommissionens tilgang med 5 sprog i startfasen og 20 EU sprog på sigt. Flere lande, herunder Danmark, ønskede 2 faser: Først en pilotfase og derefter stillingtagen til fuldskala projekt. Jan Figel opsummerede, at der syntes at være konsensus om oprettelsen af et ’advisory board’, hvor Kommissionen foretrækker at deltagerne er sprogeksperter. 7. Meddelelse fra Kommissionen "En ny rammestrategi for flersprogethed" – Forelæggelse ved Kommissionen Jan Figel præsenterede kort meddelelsen, og fremhævede 3 fokusområ- der: 1.   Samfundet: Målet er at tilskynde til sprogindlæring og sproglig mangfoldighed. 2.   Flersproglig økonomi: Flersproglighed er ikke en barriere for økonomisk udvikling, tværtimod. 3.   Sprog inden for Europæiske institutioner: Adgang for borgere til EU på eget sprog. Kommissionen afholder til foråret en konference om regionale sprog og minoritetssprog. Derudover er der planer om at udvikle en europæisk terminologi database. UNGDOM 8. Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde "Fuld fart fremad - Det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse" – Udveksling af synspunkter Formandskabet henviste til, at ungdomspagten er omtalt i ca. halvdelen af de nationale Lissabon rapporter, og resten af landene har omtalt for- skellige tiltag inden for ungdomsområdet. Kommissær Jan Figel understregede, at unge består af mange forskellige grupper. Pagten beskæftiger sig bl.a. med unge, der forlader skolen tid- ligt, dårligt stillede unge, unge uden beskæftigelse. Han mente, at der er skabet en ny legitimitet for arbejdet med unge via pagten. Hovedmålene

4 var ifølge Jan Figel, at inddrage unge i processen og koordinere ung- domspolitik på tværs af områder. En række medlemslande støttede en horisontal tilgang til unge på tværs af områder. Udvekslingen af synspunkter satte bl.a. fokus på unges muligheder på arbejdsmarkedet, frivilligt arbejde, anerkendelse af værdien af uformel og ikke-formel læring, samt pagtens udbredelse på tværs af politikområder. Formandskabet opsummerede, at nogle lande bl.a. havde sat fokus på best practise, adgang for svage unge til arbejdsmarkedet, involvering af alle interessenter, mobilitet, at frivillige aktiviteter kan motivere til livs- lang læring og aktivt borgerskab. Derudover henviste Formandskabet til det uformelle ungdomsministermøde, som finder sted i Østrig i slutnin- gen af marts.   9. Bidrag fra Rådet til Det Europæiske Råds forårsmøde om gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt – Vedtagelse af Rådets konklusioner   Formandskabet henviste til konklusionerne om implementeringen af ungdomspagten. De fremhævede specielt, at konklusionerne satte fokus på at sikre unges mobilitet, sociale inklusion samt at sikre et link mellem de forskellige ungdomsområder. Jan Figel understregede, at han var glad for landenes store engagement inden for ungdomspagten. Han fremhævede behovet for at link mellem de forskellige politikområder samt en systematisk og synlig rapportering om pagten. Derudover ønskede han, at de unge og andre interessenter blev inddraget i det fremtidige arbejde med implementeringen af pagten. Formandskabet konstaterede, at konklusionerne var vedtaget, og håbede at DER i marts vil genkonfirmere arbejdet med ungdomspagten.