1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd UDU alm.  Del Titel Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering og uddannelse på arbejdsmarkedet   Målgruppe UDU Arrangør UDU Taletid Tid og sted Tirsdag den 28. februar kl. 14

2 Disposition 1.    Samrådsspørgsmål Z 2.    Rapportens baggrund og formål 3.    Trepartsudvalgets konklusioner og anbefalinger 4.    Det videre arbejde på baggrund af rapporten 1. Samrådsspørgsmål Z "Vil ministeren redegøre for konklusionerne i Trepartsudvalgets rapport ”L   ivslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet” fra februar 2006, hvordan regeringen forholder sig til konklusionerne, samt redegøre for hvorledes regeringen forestiller sig det videre arbejde på baggrund af rapporten ? ” 2. Rapportens baggrund og formål Trepartsudvalgets opgave har været at   analysere og vurdere den nuværende voksen  - og efteruddannelsesindsats i forhold til fremtidens udfordringer. Med udgangspunkt i analyserne skulle udvalget desuden opstille og vurdere forskellige modeller for at rea- lisere målsætningen    om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejd s- markedet. Hidtil har der generelt været god sammenhæng mellem krav ene til arbejdsstyrkens kompetencer og udviklingen på arbejdsmarkedet.  Men den teknologiske udvikling og globaliseringen stiller os over for nye udfordringer i forhold til at sikre, at arbejds- styrkens kompetencer også fremover matcher b ehovet. Efterspørgslen efter veluddannet arbejdskraft vil stige i de kommende år.   Dette kan ikke alene klares ved tilvæksten af unge, der efter endt uddannelse kommer ind på arbejdsmarkedet. Der er også behov for at fastholde de personer, som alle rede er på arbejdsmarkedet, gennem stadig kompetenceudvikling. Ellers er der risiko for uba- lancer på arbejdsmarkedet,  som vil påvirke samfundets sammenhængskraft og ko   n- kurrencesituation negativt. 3. Trepartsudvalgets konklusioner og anbefalinger

3 Styrker ved det nuværende danske VEU  -system Trepartsudvalgets analyser viser, at Danmark har et meget godt udgangspunkt for at realisere målet om  livslang opkvalificering og uddannelse. I internationale sammenligninger ligger voksen- og efteruddannelsesaktiviteten i Danmark helt i top. Danmark er et af de lande, der er bedst til at få personer med fx utilstrækkelige   læse  færdigheder   til at deltage i voksen- og efteruddannelse. Mere end 60 pct. af de beskæftigede og ledige deltog i 2004   en eller anden form for voksen- og efteruddannelse. Private og offentlige virksomheders samlede forbrug af voksen- og efteruddannel- se i 2004 kan anslås til godt 10 mia. kr. Det samlede udbud af voksen- og efteruddannelse er bredt og varieret, og virk- somheder og deltagere er godt tilfredse med udbuddet. Trepartsudvalget har blandt andet fået foretaget en undersøgelse af   effekten af vok- sen- og efteruddannelserne. Undersøgelsen viser , at et klart flertal af virksomhederne (ca. 60 pct.) vurderer udbyttet som positivt, at de fleste deltagere i voksen- og efteruddannelse (ca. 77 pct.) selv oplever, at de har få et et fagligt udbytte af uddannelsen, at erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse for faglærte og ufaglærte har en posi- tiv og vedvarende effekt på beskæft   igelsesgraden, at deltagelse i voksen- og efteruddannelse medfører en generel tendens til  at tage mere uddannelse i fremtiden. Særligt for   visse grupper af ufaglærte   kan et positivt forløb  være   ”nøglen” til   , at de uddanner sig videre. Svagheder i den nuværende indsats Men selv om vi således har et godt udgangspunkt for livslang opkvalificering og u d- dannelse, har udvalgsarbejdet også vist e n række svagheder i den nuværende in dsats. Der er især fem væsentlige probl emer. De mest udsatte grupper deltager systematisk mindre i voksen- og efteruddannelse end andre grupper på arbejdsmarkedet.  Fx deltager grupper af ufaglærte og   personer med læse  - og skriveproblemer i mindre omfang.

4 Det vurderes at op mod en fjerdedel af arbejdsstyrken i større eller mindre omfang har problemer med at læ  se, skrive eller regne. Ca. 150.000 personer vurderes at være meget dårlige læsere. De er overrepræsent  eret i gruppen af ufaglærte og faglærte. Især    mange  private  virksomheder  arbejder  ikke  i  tilstræ  kkeligt  omfang  systematisk med deres medarbejderes behov for kompetenceudvikling. Gruppen af ufaglærte får i mindst  omfang  vurderet  deres  uddannelsesbehov.  Det  er  typisk  virksomhedsinterne forhold og ikke mangler i udbuddet, som er årsag til  den manglende uddannelsesplan- lægning  . Der findes hverken på det offentlige eller det private område et samlet rådgivnings   - og vejledningssystem. Derfor kan det være svært for virksomhederne og deres med- arbejdere at få overblik over  de tilbud, der bedst matcher det aktuelle behov. Og endelig vurderes og anerkendes kompetencer, som den enkelte har erhvervet uden for det etablerede uddannelsessystem, kun i begrænset omfang. Anbefalinger og mulige løsningsforslag Trepartsudvalget er kommet med en række overordnede anbef  alinger. Derudover har udvalget stillet en lang række   mulige initiativer op, der eventuelt kan indgå  i de vide- re overvejelser med henblik på , at anbefalingerne og målsæt   ningerne vil blive op- fyldt. Trepartsudvalget anbefaler overordnet, at den samlede voksen- og efteruddannelses- indsats styrkes i et tæt samspil mellem det offentlige, arbejdsgivere og lønmodt   agere. Udvalget anbefaler særligt   en forbedret indsats over for de udsatte grupper. På  efterspørgselssiden  anbefaler Trepartsudvalget, at virksomhedernes arbejde med kompetenceudvikling kvalificeres for alle mål grupper, men især for de udsatte gru  p- per. Virksomhedernes skal stimuleres til at blive lærende og udviklende   arbejdsplad- ser, hvor kompetenceudvikling er naturlig for alle personalegrupper. Udvalget peger videre på , at mulige løsning er, som vil kunne styrke efterspørgsel en, kan være   forbedringer af vejledningen om voksen- og efteruddannelse og øget a n- vendelse af realkompetencevurderinger. Hvad angår  udbuddet af voksen- og efteruddannelse anbefaler Trepartsudvalget, at der sker en styrkelse og målretning af det offentlige udbud. Det kan for eksempel ske ved, at udbuddet på  en række områder gøres mere fleksibelt og praksisnært, så uddannelserne kan spille bedre sammen med den læring, der finder sted på a rbejdspladsen.

5 Analyserne viser, at et godt samspil mellem virksomhed og uddannelse især   er vigtigt for de ufaglærte  . De tillægger det   nemlig stor betydning, at voksen- og efteruddannel- se har umiddelbar nytte i forhold til deres job. Samtidig opsø ger gruppen af ufaglærte generelt ikke selv uddannelser og kurser. Ufaglærte   har brug for aktiv opbakning fra virksomheden, hvor især de  n nærmeste leder synes at spille   en central rolle for moti- vationen til uddannelse. En styrket indsats for særlige grupper Trepartsudvalget anbefaler, at styrke indsatsen for personer, der har problemer med at læse, skrive eller regne,    og indsatsen for flygtninge og indvandrere,  som mangler tilstrækkelige dansksproglige færdigh eder. For  de  læse  -,  skrive  og  regnesvage  peges  blandt  andet  på ,  at  en  styrket  indsats  kan ske  ved,  at  den  Forberedende  VoksenUndervisning  (FVU)  gøres  mere  fleksibel ,  og gennem  en bedre udnyttelse af  mulighederne  for  at  gennemføre   Forberedende  Vok- senUndervisning (FVU) i sammenhæng med   arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). For flygtninge og indvandrere, der har været her i landet i længere tid peger udvalget på , at indsatsen for eksempel kan styrkes ved, at der oprettes supplerende tilbud i In- tegrationsministeriets  danskuddannelsessystem,  og  gennem  en  styrkelse  af  det  eksi- sterende tilbud til målgruppen i AMU og almen vo ksenuddannelse (avu). Styring og finansiering Trepartsudvalget konkluderer, at der kan være behov fo  r at gennemføre ændringer i den nuværende styring af voksen  - og efteruddannelsesområdet . Det vil være i   tilfælde af, at udviklingen fremover giver anledning til en mærkbar stigning i efterspørgslen   . Det skyldes, at den nuværende styring og de økonomiske ra   mmer kan udgøre en ba r- riere for en mærkbar stigning i den offentlige VEU  -aktivitet. Udvalget  har  dog  ikke  taget  konkret  stilling  til  hverken  de  finansieringsmæssige aspekter eller til konkrete forslag om ændringer i styringen. Udvalget peger dog på , at  centrale elementer i forhold hertil kan være at se nærmere på sammenhængen mellem drifts   - og godtgørelsesudgifter. Endvidere har udvalget foretaget en række overvejelser om, hvorvidt en mere fleks  i- bel og differentieret deltagerbetaling og takstfastsætte  lse kan sikre en mere fleksibel tilpasning, der tilgodeser arbejdsmarkedets behov.

6 4. Det videre arbejde på baggrund af rapporten Overordnet  mener  jeg,  at  rapporten  indeholder  mange  interessante  konklusioner  og anbefalinger. Det er og har hele tiden vær  et hensigten, at rapportens konklusioner og anbefalinger i første  omgang  skal  drøftes  med  arbejdsmarkedets  parter  på  et  trepart   smøde  med statsministeren for bordenden. Regeringen vil afvente resultatet af dette møde, inden vi forholder os til, hvilke eventuelle konkrete forslag som ønskes pri oriteret.   Der er ikke på nuv æ  rende tidspunkt fastsat en dato for dette møde. Først  efter  trepartsmøde  t  vil   regeringen  tage  konkret  stilling   til,  hvordan   VEU- rapporten efterfølgende  behandles politisk med Folketingets partier.