Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Høringsudkast 15. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) samt af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og høj ere teknisk eksamen (htx) (Ændring af grundforløbet i de treårige uddannelser) § 1 I lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen, som ændret ved § 2 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1.§ 10 affattes sål edes: »§ 10. Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasi   a- le arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse. Stk. 2. Grundforløbet består af dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et naturvidenskabeligt fag, et naturvidenskabeligt grundforløb og samfundsfag samt almen sprogforståelse ,jf. dog stk. 3. Stk. 3. Skolen kan dog beslutte, at dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie og idræt først begy   n- der samtidig med studieretningsforløbet.« 2. Efter § 10 indsættes: »Samlet procentsats i grundforløbet og studieretningsforløbet til almen studieforberedelse § 10 a. 10 pct. af uddannelsestiden i det samlede forløb op til studentereksamen skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse). Ved udgangen af 1.g. skal mindst 1/3 af den samlede uddannelsestid til almen studieforberedelse være gennemført.« 3. § 11, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. § 2 I lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere te  k- nisk eksamen (htx) foretages følgende ændring:

1. Efter § 8, stk. 3, indsættes som nyt stk. 4: »Stk. 4. Såfremt skolen har besluttet at udstrække studieområdets del 1 op til et år, kan skolen b e- slutte, at der fra grundforløbets start påbegyndes undervisning i yderligere et eller flere fag end de, der er nævnt i stk. 2 og 3.« § 3 Stk. 1 Loven træder i kraft de  n 1. august 2006.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund mv. Undervisningsministeren  nedsatte  i  april  2005  Følgegruppen  for  Reform  af  de  Gymnasiale  Uddannelser. Følgegruppen består af tre personer og har ifølge sit    kommissorium til opgave at følge og foretage en vurd e- ring af realiseringen af gymnasiereformen, jf. blandt andet lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen  (stx)  (gymnasieloven) som  ændret ved  lov  nr.  590  af  24. juni  2005  og  lov  nr  .  96 af  18. februar  2004  om  uddannelserne  til  højere  handelseksamen  (hhx)  og  højere  teknisk  eksamen  (htx).  Følg   e- gruppen skal afgive en halvårlig rapport til undervisningsministeren samt en afsluttende rapport efter første gennemløb af de treårige uddannels  er i 2008. 1.1. Ændring af grundforløbet mv. i de treårige gymnasiale uddannelser 1.1.1. Følgegruppens forslag vedrørende grundforløbet i stx   -uddannelsen Følgegruppen har i sin anden rapport (januar 2006) blandt andet peget på, at de krav og vilkår, der gæ lder for det halvårlige grundforløb, gør det naturligt at forvente, at man vil opleve vanskeligheder med at realisere målene  for  grundforløbet  fuldt  ud.  Gymnasieskolerne  er  forskellige,  og  derfor  vil  vanskelighederne  være forskellige fra skole til skole. En  del  skoler  har  endvidere  over  for  undervisningsministeren  givet  udtryk  for,  at  der  er  behov  for  luft i grundforløbet. Dette skyldes, at der er mange fag i grundforløbet, at mindst 20 pct. af uddannelsestiden skal bruges til det faglige samarbejde, og at eleverne møder for mange lærere på for kort tid i grundforløbet. Gruppen har på denne baggrund anbefalet, at skolerne får større frihed til selv at bestemme, hvordan u   n- dervisningen i almen studieforberedelse skal fordeles over det treårige forløb, således    at kravet om, at mindst 20 procent af uddannelsestiden i grundforløbet skal anvendes til almen studieforberedelse, bortfalder. I stedet har følgegruppen foreslået en samlet procentsats på 10 procent for hele forløbet i almen studieforberedelse op til studentereksamen, herunder at mindst 1/3 af uddannelsestiden til almen studieforberedelse skal være gennemført  ved  udgangen  af  1.g.  Den  større  frihed,  som  skolerne  får  til  at  tilrettelægge  grundforløbet  og almen studieforberedelse, indebærer ikke, at skolerne k  an undlade at påbegynde almen studieforberedelse i grundforløbet. I konsekvens heraf har følgegruppen desuden foreslået, at almen studieforberedelse ikke nødvendigvis skal evalueres efter grundforløbet, men at evalueringen skal finde sted, når 1/3 af den   samlede uddannelsestid til almen studieforberedelse er gennemført. Evalueringen skal således senest finde sted ved afslutningen af 1.g, og der er dermed mulighed for, at prøven kan indgå som en årsprøve. Samlet set vil de foreslåede ændringer give skolerne    mulighed for at begrænse antallet af fag i grundforløbet, at  anvende en  større  del  af  uddannelsestiden  til  sammenhængende  undervisningstid  i  det  enkelte fag og herigennem at reducere antallet af lærere, som eleverne møder i grundforløbet. De foreslåede r egelændringer giver den enkelte rektor mulighed for at finde løsninger på de vanskeligh e- der, som nogle skoler har oplevet. 1.1.2.  Følgegruppens forslag vedrørende grundforløbet i uddannelserne til hhx og htx Følgegruppen har i sin rapport lagt vægt på, at der ikke for hhx og htx i samme grad som for stx er tilken- degivet problemer med grundforløbet, men at der på en række skoler har været rejst kritik af fordelingen af

timer til studieområdet i henholdsvis grundforløbet og studieretningsforløbet. Argumentet    bag kritikken har været,  at  det  faglige  samspil  har  de  bedste  vilkår  senere  i  uddannelsen,  fordi  eleverne  her  kan  arbejde  på baggrund af mere solid enkeltfaglig viden. For  at sikre  studieområdet  bedre  vilkår  foreslås  det, at  skolerne  får  frihed til selv  a    t  beslutte, om  der fra grundforløbets start skal påbegyndes undervisning i yderligere et eller flere fag end de, der er nævnt i lovens § 8, stk. 2 (hhx) og stk. 3 (htx), samt at skolerne får frihed til at udstrække studieområdets første del (herefter kaldet  studieområdets  del  1)  ud  over  grundforløbets  længde.  Ved  at  give  skolerne  frihed  til  at  påbegynde flere fag i grundforløbet kan der kompenseres for de timer fra studieområdets del 1, der placeres i begynde  l- sen af studieretningsforløbet.  Den større frihed , som skolerne får til at tilrettelægge grundforløbet og studi e- området, indebærer ikke, at skolerne kan undlade at påbegynde studieområdet i grundforløbet. 2. Lovforslagets hovedindhold og uddybning af baggrunden for dette 2.1. Baggrunden for de foreslåede  ændringer af grundforløbet mv. i uddannelsen til stx En række skoler har oplevet vanskeligheder med den første gennemførelse af grundforløbet, uden at va n- skelighederne dog nødvendigvis har været de samme, mens andre skoler ikke har haft vanskeligheder. De   t forekommer derfor hensigtsmæssigt   – og i overensstemmelse med anbefalingerne fra følgegruppen     - at æn  d- re lovens § 10 om grundforløbets indhold, således at skolerne opnår større frihed til at tilrettelægge grundfo r- løbet. Der er navnlig tre forhold, der har givet anledning til vanskeligheder i grundforløbet: Fagtrængsel Grundforløbet er meget kompakt, idet det består af almen studieforberedelse, almen sprogforståelse, natu   r- videnskabeligt  grundforløb,  dansk,  engelsk,  2.  fremmedsprog,  historie,  samfundsfag,  i dræt,  matematik,  et naturvidenskabeligt fag og et kunstnerisk fag. Gymnasieskolerne kan ganske vist lokalt beslutte at udskyde starten på 2. fremmedsprog til efter grundforløbet, men det ændrer ikke på, at eleverne det første år skal nå at få indsigt i et  meget stort antal fag. Hertil kommer almen sprogforståelse, almen studieforberedelse og natu r- videnskabeligt grundforløb. Omfanget af fagligt samarbejde De mindst 20 procent af den samlede uddannelsestid i grundforløbet, der skal anvendes til almen studi e- forberedelse, svarer til rundt regnet mindst 90 timer. Herudover skal der anvendes 45 timer af den samlede uddannelsestid til almen sprogforståelse og 60 timer til det naturvidenskabelige grundforløb, og samlet set er det således næsten 200 timer af grundfo   rløbets 450 -500 timer, der skal anvendes til fagligt samarbejde. De resterende 250-300 timer skal fordeles mellem de ni fag. Antallet af lærere som den enkelte elev møder i grundforløbet. Fagtrængslen og omfanget af det faglige samarbejde gør, at den enkel   te elev møder mange forskellige l æ- rere i løbet af det halvårlige grundforløb, og den enkelte elev oplever dermed også ”lærertrængsel”. 2.2. Ændringer af reglerne om grundforløbet i uddannelsen til stx Ændringerne er af rent strukturel karakter og påvirker     hverken de faglige mål, bestemmelserne om det fa g- lige indhold, evalueringskriterierne eller kravene til faglig progression, som disse er fastsat i gymnasierefor- men. Ændringerne indebærer, at der bliver mulighed for at begrænse antallet af fag i grundforløb et, for at anven- de en større del af uddannelsestiden til sammenhængende undervisningstid i de enkelte fag og for at reducere antallet af lærere, som eleverne møder i grundforløbet. De foreslåede regelændringer sikrer ikke i sig selv en løsning, men giver y derligere muligheder for, at le- delsen på den enkelte skole kan finde holdbare løsninger.

2.2.1. Løsning på bindingerne til almen studieforberedelse i uddannelsen til stx Det foreslås at fjerne kravet om, at mindst 20 pct. af uddannelsestiden i grundforløbe  t skal anvendes til al- men studieforberedelse, og i stedet indsætte et krav om, at der skal anvendes 10 pct. af uddannelsestiden til almen studieforberedelse i hele forløbet op til studentereksamen, herunder at mindst 1/3 af den samlede tid til almen studieforberedelse skal være gennemført ved afslutningen af 1.g. Derved opnås en større frihedsgrad for den enkelte skole, således at rektor får bedre muligheder for at tilpasse grundforløbet til skolens behov. De skoler, der har behov for at kunne tilrettelægge   grundforløbet lidt anderledes, vil kunne gøre det, og de skoler, der ønsker at kunne  fortsætte  med den nuværende ordning, vil kunne gøre dette. Den større frihed, som skolerne får til  at  tilrettelægge  grundforløbet og almen studieforberedelse, indebærer i kke, at skolerne kan undlade at påbegynde almen studieforberedelse i grundforløbet. Som  en  konsekvens  af  den  foreslåede  ophævelse  af  kravet  om,  at  mindst  20  pct.  af  uddannelsestiden  i grundforløbet  skal  bruges  til  almen  studieforberedelse,  påtænkes  det  at erstatte  det  nuværende  krav  i  stx  - bekendtgørelsen om, at evaluering af almen studieforberedelse skal finde sted ved afslutningen af grundfo r- løbet, med et krav om, at der skal finde en evaluering sted i 1.g, når 1/3 af den samlede tid til almen studi  e- forberedelse er gennemført, dvs. senest i forbindelse med årsprøverne efter 1.g. 2.2.2. Mulighed for at skolerne kan vælge, at treårige fag først starter med studieretningsforløbet i uddannelsen til stx For yderligere at mindske fagtrængslen i grundforløbet påtæ nkes det at fjerne det nuværende krav i lovens § 10, stk. 1, om, at alle ni fag (dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie, samfundsfag, idræt, matematik, et naturvidenskabeligt fag og et kunstnerisk fag) skal indgå i grundforløbet samtidig med almen sprog  forståe l- se, almen studieforberedelse og naturfagligt grundforløb. I stedet foreslås det, at skolerne   - i lighed med den frihed, de har til at beslutte dette for så vidt angår 2. fremmedsprog   - får frihed til at beslutte, at undervisni n- gen i et eller flere af de obligatoriske fag dansk, engelsk, idræt og historie, som eleverne i dag har i samtlige tre år, først begynder samtidig med studieretningsforløbet. Skolerne får dermed større frihed til at fordele den samlede uddannelsestid til disse fag mere fleksibelt og efter lokal beslutning. For hvert af de fag, som en skole vælger at påbegynde i grundforløbet tilsigtes det at bibeholde kravet i stx - bekendtgørelsen  om,  at  hvert  af  de  fag  i  grundforløbet,  der  indgår  med  særfaglig  undervisning,  skal  have mindst 25 timers uddannelsestid, som dels anvendes til særfaglig undervisning, dels til faglig undervisning i samspil med andre fag, fx inden for rammerne af almen studieforberedelse. 2.3. Ændringerne af grundforløbet i uddannelserne til hhx og htx Nærværende lovfors lag vedrører for så vidt angår uddannelserne til hhx og htx skolernes mulighed for at påbegynde flere fag i grundforløbet, da dette kræver ændring i lov om uddannelserne til højere handelseks a- men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Forudsætningen for, a  t dette forslag kan bruges i praksis, er, at skolerne får større frihed til selv at beste  m- me, hvor lang en periode de fastsatte timer for studieområdet i grundforløbet skal strække sig over. Det tilsigtes derfor at ændre i bekendtgørelserne om hhx og htx,     således at studieområdets del 1 kan u  d- strækkes op til et år, hvilket i givet fald vil betyde, at en del af studieområdets del 1 vil blive placeret i b e- gyndelsen  af  studieretningsforløbet.  Denne  del  af  studieområdet  forudsættes  fortsat  at  starte  samtidig  me d grundforløbet, og skolerne kan således ikke undlade at påbegynde studieområdet i grundforløbet. Som en konsekvens heraf tilsigtes det at ændre bekendtgørelsen om uddannelsen til hhx og bekendtgøre l- sen om uddannelsen til htx, så skolerne får mulighed for   at placere den interne prøve i studieområdets del 1 senest ved afslutningen af 1. år, hvis skolen har valgt at udstrække studieområdets del 1 op til et år. Hermed får skolerne mulighed for at lade prøven indgå som en årsprøve. 3. Ikrafttrædelse Det foreslå s, at de påtænkte lovændringer vedrørende grundforløbet mv. træder i kraft den 1. august 2006, dvs. fra begyndelsen af skoleåret 2006/2007.

De påtænkte bekendtgørelsesændringer, der vedrører grundforløbet mv., tilsigtes at træde i kraft 1. august 2006. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 6. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 7. Høring Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Akademikernes  Centralorganisation,  Amtsrådsforeningen,  Cirius,  CVU -Rektorkollegiet,  Danmarks  Er- hvervspædagogiske   Læreruddannelse,   Danmarks   Erhvervsskoleforening,   Danmarks   Evalueringsinstitut, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,   Dansk   Center   for   Undervisningsmiljø,   Dansk   Industri,   Dansk   Magisterforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), De Samvirkende Invalid  e- organisationer, Det Centrale Handicapråd, Direktoratet for Krimin alforsorgen, Efterskolernes Lærerforening, Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af skoleledere ved de tekniske sk o- ler (FS), Foreningen af Skolevejledere og Skolekonsulenter i Uddannelse- og Erhvervsorientering, Forenin- gen af studenterkursusrektorer, Forstanderforeningen for VUC, Frederiksberg Kommune, Frie Grundskolers Fællesråd,  Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd  (FTF),  Færøernes  Skolevæsen,  Grundskoler å- det, Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Grønlands Hjemm  estyre, Direktoratet for  Kultur, Uddan- nelse  og  Kirke,  Gymnasieskolernes  Lærerforening  (GL),  Gymnasieskolernes  Rektorforening,  Handelssk  o- lernes Bestyrelsesforening (HBF), Handelsskolernes Forstander- og Inspektorforening (HFI), Handelsskoler- nes Lærerforenin  g (HL), Indvandrernet - Landsforeningen for flygtninge og indvandrere, Ingeniørforeningen i   Danmark   (IDA),   KL,   Københavns   Kommune,   Uddannelses -   og   Ungdomsforvaltningen,   Københavns Kommune, Økonomisekretariatet, Landsforbundet af Voksen  - og Ungdomsundervisere, Landsorganisationen af Handelsskoleelever, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK),  Ledernes  Hovedorganisation,  MVU-rådet,  Private  Gymnasier  og  Studenterkurser,  Rektorkollegiet, Rådet for de Grundlæggende Erh   vervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet om kortuddannedes fortsatte uddannelse, Skole og Samfund, SUstyrelsen, TEAM Danmark og UNI*C. 8. Sammenfattende skema Positive konsekven- ser/mindreudgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekve  n- ser for stat, kommuner, amtskommuner og regio- ner Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner, amtskommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekve  n- ser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekve   n- ser Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Ingen Ingen Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemm  elser Til § 1 Der har, jf. de almindelige bemærkninger, vist sig at være tre forhold, der har givet anledning til vanskeli g- heder for nogle, men ikke alle, skoler, ved første gennemførelse af grundforløbet: Fagtrængsel Omfanget af det faglige samarbejde Antallet af lærere, som den enkelte elev møder i grundforløbet. Til nr. 1 (§ 10) Mulighed for at skolerne kan vælge, at treårige fag først starter med studieretningsforløbet For at mindske fagtrængslen i grundforløbet påtænkes det at fjerne det nuværende krav i lovens § 10, stk. 1, om, at alle ni fag (dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie, samfundsfag, idræt, matematik, et naturv  i- denskabeligt fag og et kunstnerisk fag) skal indgå i grundforløbet samtidig med almen sprogforståelse, almen studieforberedelse og naturfagligt grundforløb. I stedet foreslås det, at skolerne   - i lighed med den frihed, de har til at beslutte dette for så vidt angår 2. fremmedsprog   - får  frihed til at beslutte, at undervisningen i et eller flere af de obligatoriske fag dansk, engelsk, idræt og historie, som eleverne i dag har i samtlige tre år, først begynder samtidig med studieretningsforløbet. Skolerne får dermed større frihed til at fordele den sa m- lede uddannelsestid til disse fag mere fleksibelt og efter lokal beslutning. For hvert af de fag, som en skole vælger at påbegynde i grundforløbet tilsigtes det at bibeholde kravet i stx - bekendtgørelsen om, at hvert fag, der indgår med særfaglig undervisning, skal tildeles mindst 25 timers u d- dannelsestid, som dels anvendes til særfaglig u  ndervisning, dels til faglig undervisning i samspil med andre fag,  fx  inden for rammerne  af  almen  studieforberedelse. Kravet  bibeholdes  for at  undgå  risikoen  for,  at  et grundforløb fortsat kommer til at bestå af mange fag, blot med færre timer i nogle af d em. Til nr. 2 og 3 (§ 10 a og § 11, stk. 2) Løsning på   bindingerne til almen studieforberedelse Det foreslås at fjerne kravet i den gældende § 10, stk. 2, om, at mindst 20 pct. af uddannelsestiden i grun   d- forløbet skal anvendes til almen studieforberedelse,  og i stedet indsætte et krav om, at der skal anvendes 10 pct.  af  uddannelsestiden  til  almen  studieforberedelse  i  hele  forløbet  op  til  studentereksamen,  herunder  at mindst  1/3  af  den  samlede  tid  til  almen  studieforberedelse  skal  være  gennemført  ved  afslutn   ingen  af  1.g. Som en konsekvens heraf foreslås det også at fjerne kravet i den gældende § 11, stk. 2, om, at mindst 10 pct. af uddannelsestiden i studieretningsforløbet skal anvendes til almen studieforberedelse. Derved opnås en større frihedsgrad for den   enkelte skole, således at rektor får bedre muligheder for at ti  l- passe grundforløbet til skolens behov. De skoler, der har behov for at kunne tilrettelægge grundforløbet lidt anderledes, vil kunne gøre det, og de skoler, der ønsker at kunne fortsætte med d en nuværende ordning, vil kunne gøre dette. Den større frihed, som skolerne får til at tilrettelægge grundforløbet og almen studieforb e- redelse, indebærer ikke, at skolerne kan undlade at påbegynde almen studieforberedelse i grundforløbet. Som  en  konsekvens  af  den  foreslåede  ophævelse  af  kravet  om,  at  mindst  20  pct.  af  uddannelsestiden  i grundforløbet  skal  bruges  til  almen  studieforberedelse,  påtænkes  det  at  erstatte  det  nuværende  krav  i  stx -

bekendtgørelsen om, at evaluering af almen studieforberedelse skal  finde sted ved afslutningen af grundfor- løbet, med et krav om, at der skal finde en evaluering sted i 1.g, når 1/3 af den samlede tid til almen studi  e- forberedelse er gennemført, dvs. senest med udgangen af 1.g. Derved bliver der mulighed for at afholde ev a- lueringen som en årsprøve. Det er vigtigt, at rektor sikrer, at undervisningen i almen studieforberedelse tilrettelægges med progression i forløbenes længde, indhold og form, jf. det krav herom, der i forvejen indgår i læreplanerne, som er optrykt som bilag til bl.a. stx-bekendtgørelsen. Til § 2 Til nr. 1 Den kritik, der har været rejst af visse skoler, har drejet sig om studieområdets vægt i grundforløbet. A r- gumentet bag kritikken af fordelingen af timer har været, at det faglige samspil har de bedste vilkå   r senere i uddannelsen, fordi eleverne her kan arbejde på baggrund af mere solid enkeltfaglig viden. Fordelingen for hhx er efter de hidtidige regler 250 timer i grundforløbet og 110 timer i studieretningsfo r- løbet. For htx er fordelingen 270 i grundforløbe  t og 210 timer i studieretningsforløbet. Det faglige indhold i de to dele er forskelligt. Det anbefales at give skolerne større frihed til selv at bestemme, over hvor lang en periode studieområdets del 1 skal strække sig, således at kritikken kan imødekomm es, men uden at pålægge de skoler, som har gode erfaringer med studieområdets nuværende placering i grundforløbet, ændringer. Ingen skoler vil kunne un d- lade at påbegynde studieområdet i grundforløbet. Anbefalingen kræver alene ændring i bekendtgørelserne f or hhx og htx. For de skoler som vælger at benytte sig af muligheden for at udstrække studieområdets del 1, anbefales det at åbne for muligheden for, at skolen kan beslutte, at der fra grundforløbets start påbegyndes undervisning i yderligere et eller flere fag end de allerede fastsatte i lovens § 8, stk. 2 (hhx) og stk. 3 (htx), således at der kompenseres for de timer fra studieområdets del 1, der med udstrækningen placeres i begyndelsen af studi   e- retningsforløbet. Dette kræver en tilføjelse til lovens § 10 . For de skoler, som vælger at udstrække studieområdets del 1 op til et år, vil der i bekendtgørelserne for hhx og htx tillige blive åbnet op for, at skolerne kan placere den interne prøve i studieområdets del 1 senest ved afslutningen af 1. år. Derved bli ver der mulighed for at lade prøven indgå som en årsprøve. For htx indebærer dette blandt andet, at 2. fremmedsprog, som er et valgfag, kan påbegyndes ved udda   n- nelsens start. Til § 3 Til stk. 1 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2006 og fi   nder anvendelse fra og med starten af skoleåret 2006/2007, således at skolerne fra og med det andet gennemløb af grundforløbet får en større frihed til selv at tilrettelægge grundforløbet.

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gælden  de formulering Lovforslaget § 1 I lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) gymnasieloven), som ændret ved § 2 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer 1.§ 10 affattes således: § 10. Grundforløbet skal give eleve r- ne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymn asiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studiere tning samt basis for udvikling af elevernes almen- dannelse. Grundforløbet består af dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, histo- rie, idræt, et kunstnerisk fag, matem  a- tik, et naturvidenskabeligt fag, et natur- videnskabeligt grundforløb og sa m- fundsfag samt almen sprogforståelse. Stk. 2. Mindst 20 pct. af uddannel- sestiden i grundforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse). »§ 10. Grundforløbet skal give el e- verne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmet o- der og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse. Stk. 2. Grundforløbet består af dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et naturvidenskabeligt fag, et naturviden- skabeligt grundforløb og sa mfundsfag samt almen sprogforståelse ,jf. dog stk. 3. Stk. 3. Skolen kan dog beslutte, at dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, histo- rie og idræt først begynder samtidig med studieretningsforløbet. « 2. Efter § 10 indsættes: »Samlet procentsats i grundforløbet og studieretningsforløbet til almen studi forberedelse § 10 a. 10 pct. af uddannelsestiden i det samlede forløb op til studentereksamen skal anvendes til samarbejde og sam- menhæng mellem fagene (almen st  u- dieforberedelse). Ved udgangen af 1.g. skal mindst 1/3 af den samlede udda n- nelsestid til almen studieforberedelse være gennemført.« § 11. --- 3. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Mindst 10 pct. af uddannel- sestiden i studieretningsforløbet skal anvendes til samarbejde og sammen- hæng mellem fagene (almen studiefo  r- beredelse). Stk. 3 bliver herefter stk. 2. § 2 I lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseks a- men (hhx)og højere teknisk eksamen (htx) foretages følgende ændringer: § 8. --- 1. Efter § 8, stk. 3 indsættes som nyt stk. 4: «Stk. 4. Såfremt skolen har besluttet at udstrække studieområdets del 1 op til 1 år, kan skolen beslutte, at der fra grundforløbets start påbegyndes unde  r- visning i yderligere et eller flere fag end de i stk. 2 og 3 nævnte.» § 3 Stk. 1 Loven træder i kr  aft den 1. au- gust 2006.