Folketingets Uddannelsesudvalg
Vedr. opgørelse over aktivitet under EVE-rammen 2000-2005
Hermed fremsendes den af udvalget efterspurgte opgørelse over aktiviteten under EVE-rammen fra 2000 til 2005, jf. UDU almindelig del, samrådsspørgsmål W.
Det bemærkes, at den opgjorte aktivitetsudvikling ikke alene omfatter AMU-kurser, men den samlede aktivitet under EVE-rammen (Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse).
EVE-rammen omfatter udover arbejdsmarkedsuddannelserne også enkeltfag fra erhvervsuddannelserne efter lov om åben uddannelse samt erhvervsuddannelse plus (EUD+), deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra, enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse, enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse, enkeltfag og deltidsuddannelser på social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse, PGU-merit, samt individuel kompetenceafklaring på AMU-uddannelserne og kompetenceafklarende forløb mv. som led i grunduddannelse for voksne (GVU).
Der er desuden vedlagt et kort notat med tabelkommentarer.