Tabelkommentar til opgørelse over elevuger under EVE-rammen fra 2000 til 2005
Aktivitetsopgørelsen omfatter tilskudsberettiget aktivitet. Dette betyder, at aktivitet, som har været gennemført i perioden 2000 – 2005, men som har været finansieret af enten AF eller kommunerne, ikke er medtaget.
Det skal bemærkes, at enheden for aktivitetsopgørelse blev ændret fra og med 2003. Frem til 2003 blev aktiviteten opgjort i antal elevuger. Fra 2003 opgøres aktiviteten i antal årselever. Der er derfor ved udarbejdelsen af oversigten foretaget en omregning af aktivitetsoplysningerne for 2003 – 2005 fra årselever til elevuger, idet 1 årselev forudsættes at svare til 40 elevuger.
Med hensyn til opgørelsen af aktiviteten på skoleniveau, skal det nævnes, at udviklingen i antallet af skoler blandt andet beror på, at der i perioden fra 2000 til 2005 er sket sammenlægninger og udspaltninger af tidligere selvstændige enheder.
Det skal bemærkes, at der i de tilfælde, hvor der har været tale om egentlige sammenlægninger af skoler, er beregnet en subtotal for hele perioden for den fortsættende institution.
I de tilfælde, hvor en tidligere selvstændig skole er blevet udspaltet, og virksomheden er blevet videreført på flere andre skoler, er det imidlertid ikke muligt præcist at følge de aktivitetsmæssige konsekvenser på de videreførende institutioner.