Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 17. januar 2006 Sags nr.: 095.861.021 Grundnotat om meddelelse fra Kommissionen ”Modernisering af uddannelse og erhvervsuddannelse: et vitalt bidrag til fremgang og social sammenhængskraft i Europa – Udkast til Rådets og Kom- missionens fælles fremskridtsrapport 2006 om implementeringen af ”Arbejdsprogrammet Uddannelse & Erhvervsuddannelse 2010”    Dok. : Kom(2005) 549 endelig - Oversendes også til Folketinget Uddannelsesudvalg. 1.   Resumé Meddelelse om status og anbefalinger for målsætningerne på uddannelsesområdet. Formålet med meddelelsen er, at Rådet og Kommissionen i februar vedtager en fælles rapport og en udtalelse, der leder frem til næste status i 2008. Det konkluderes, at der er sket forbedringer i relation til væsentlige målsætninger, men at der stadig er plads til forbedringer fx i forbindelse med anvendelse af evalueringer i forhold til ud- vikling af uddannelsespolitikken. Danmarks holdning til meddelelsen er generelt positiv. 2.   Baggrund Som et led i opfølgningen på Lissabon-strategien har Kommissionen vedtaget en meddelelse om status og anbefalinger for målsætningerne på uddannelsesområdet, som de foreligger i arbejdsprogrammet ”Uddannel- se og Erhvervsuddannelse 2010”. Det er sket på basis af landebidrag fra medlemsstaterne samt EØS-, kandidat- og ansøgerlandene. Det danske bidrag er fremsendt i juni 2005. Meddelelsen er ledsaget af et statistisk anneks, samt et anneks som er en syntese af landenes bidrag 3.    Hjemmelsgrundlag Ingen bemærkninger. 4.    Nærhedsprincippet Efter dansk opfattelse er meddelelsen i overensstemmelse med nærheds- princippet. 5.   Formål og indhold

2 Formålet med meddelelsen er, at Rådet og Kommissionen i februar un- der østrigsk formandskab vedtager en fælles rapport og en udtalelse, der leder frem til næste status i 2008. Kommissionen drager følgende hovedkonklusioner af arbejdet: På nationalt plan: Koordineringen mellem de involverede parter - ministerier, insti- tutioner, sociale partnere - er blevet bedre på nationalt plan og effektiviteten derved større. Dette har øget forståelsen for ud- dannelsesområdets centrale placering i forhold til realiseringen af 2010-målsætningerne. Men tempoet bør sættes op inden næste afrapportering i 2008. Investeringerne i uddannelse er samlet steget i EU – fra 4,9 % af BNP i 2000 til 5,2 % af BNP i 2002 i gennemsnit. Men gabet mellem de europæiske lande og de konkurrerende lande – først og fremmest USA – er ikke blevet mindre. Og asiatiske lande som Kina og Indien foretager nu hastige fremskridt. Der er i den sammenhæng sket for få fremskridt i Europa med implementering af de benchmarks, der er relateret til social sam- hørighed, herunder målsætning om nedbringelse af antallet af ”early school leavers” og stigningen af andelen af unge, der gen- nemfører en ungdomsuddannelse. Landene bør lægge mere vægt på ”lighed” (equity) og effektiv styring i de nationale reformprocesser via en stadig tættere social dialog mellem alle aktørerne i uddannelsessystemerne. Dette bør især tillægges vægt på regionalt og lokalt niveau med deltagelse af institutioner, forældre, arbejdsmarkedets parter, lokale myndig- heder og de frivillige organisationer. Regeringerne bør gå videre med at opstille og gennemføre nye nationale benchmarks med reference til de europæiske. Desuden bør de nationale evalueringskulturer styrkes.   På europæisk plan: Resultaterne af de nationale reformprocesser vil blive brugt ved implementering af Lissabon-målsætningerne, først og fremmest til at øge investeringerne i de menneskelige ressourcer ved hjælp af strukturfondsmidlerne. Brug af best practise- og peer-learning aktiviteter vil blive øget. Både i forhold til de nøglereformområder som de vedtagne benchmarks knytter sig til og til strategier for livslang læring, me- re lighed og større kvalitet i især erhvervs- og de videregående uddannelser frem mod 2008. Opnåelse af enighed om en europæisk ramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) og om anbefalingerne om fokus på øget kvalitet i læreruddannelserne. 6.    Europa- Parlamentets udtalelser Europa–Parlamentet skal ikke høres.  

3 7.    Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ingen bemærkninger. 8.    Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Ingen bemærkninger. D.   Høring Meddelelsen har været til høring i EU-specialudvalget. Undervisningsmi- nisteriet har modtaget høringssvar fra: - FTF - Danmarks Lærerorganisationer International - CVU-Rektorkollegiet - Rektorkollegiet FTF Sammenlignet med den fælles rapport fra 2004 er udkastet til den kom- mende afrapportering efter FTF’s opfattelse langt mere præcis og målret- tet. Det er positivt. FTF er enig i vigtigheden af en række af de tiltag på såvel nationalt som europæisk niveau, der kan medvirke til at løse udfordringerne:   koordineringen mellem de ansvarlige nationale ministerier for- bedres.   samarbejdet med parterne på arbejdsmarkedet styrkes. evaluering og forskning anvendes langt bedre end det gøres i dag.   anvendelse af peer-learning aktiviteter prioriteres. det kommende integrerede uddannelsesprogram i EU anvendes mere målrettet. den fælles europæiske referenceramme for kompetence og kvali- fikationer (EQF) udvikles på en sådan måde, at den opnår tro- værdighed i medlemslandene Hvis Kommissionens mål om en øget aktivitet på uddannelsesområdet skal nås, er det efter FTF’s opfattelse helt afgørende, at EU’s medlems- lande påtager sig hovedansvaret for finansieringen af aktiviteterne. Med den fortsatte tendens til at lægge omkostningerne over på brugerne af uddannelsesaktiviteterne er der en klar risiko for at aktiviteten vil falde.   Kommissionen opfordrer til, at der nationalt sikres et bredt samarbejde med de berørte parter. FTF vil derfor foreslå, at der etableres samar- bejdsstrukturer, der kan sikre dette. Danske Lærerorganisationer International   DLI berører alene to forhold, som de anser for afgørende for at bestræ- belserne på at nå Lissabonstrategiens ambitiøse mål skal lykkes.

4 DLI anser det for en positiv effektivisering af EU-samarbejdet på ud- dannelsesområdet, at arbejdet nu målrettes mod den enkelte medlems- stats prioriteringer.   DLI konstaterer derfor med tilfredshed, at kommissionsrapporten op- fordrer medlemsstaterne til at sikre sig, at der på nationalt niveau etable- res samarbejde om koordineringen af gennemførelsen af Uddannelse 2010, og at de berørte parter inddrages. Møderne i EU-specialudvalget bidrager til en løbende dialog om EUs initiativer på uddannelsesområdet, men sikrer på ingen måde interessenterne indsigt i og indflydelse på det nationale engagement i ”clusters, peer-reviews og peer-learning activi- ties”.   ”Education and Training 2010 Coordination Group” har til opgave at medvirke til en mere effektiv og sammenhængende implementering af de konkrete fremtidige mål på uddannelsesområdet, og den skal samtidig fungere som bindeled mellem EU og nationalt niveau. DLI finder, at en tilsvarende koordinationsgruppe på nationalt niveau kunne bidrage til at skabe påkrævet åbenhed om etableringen af og samarbejdet i ”clusters” m.v.. Det må konstateres, at arbejdet i de forskellige ”clusters” hidtil er foregået i lukkethed og helt uden inddragelse af de sociale parter.   CVU-Rektorkollegiet CVU-Rektorkollegiet anbefaler, at sprogbrugen i rapporten afspejler den mangfoldighed, der eksisterer i de europæiske uddannelsessysemer, og anbefaler, at betegnelsen ’institutions of higher education’ anvendes som fællesbetegnelse frem for universities. CVU-Rektorkollegiet bemærker i relation til mobilitet, at der i de enkelte lande lægges mere vægt på indgående mobilitet end på udgående mobili- tet. Et forhold, der bl.a. kan være medvirkende hertil, er, at mange lande subsidierer indgående mobilitet, hvorimod der er et negativt økonomisk incitament knyttet til udgående mobilitet. Endvidere bemærkes, at Euro- pass kan desuden ikke anvendes til godskrivelse af mobilitet gennemført i lande uden for Europa. Dette forhold medfører, at Europass er mindre attraktivt for den stigende andel af studerende, der vælger at gennemføre mobilitet i lande uden for EU. CVU-Rektorkollegiet understreger, at man bakker op om læringspartner- skaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, offentlige myn- digheder og andre interessenter. Med partnerskaber forbedres mulighe- den for, at læring på såvel arbejdsplads som uddannelsessted styrkes. Rektorkollegiet Rektorkollegiet oplyser, at Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Pædagogiske Universitet ikke har nogen kommentarer til Europa-Kommissionens meddelelse. Der- imod har Aalborg Universitet indsendt en række kommentarer, som Rek- torkollegiet generelt tilslutter sig:

5 1)   Arbejdsprogrammet og den fælles fremskridtsrapport understre- ger behovet for koordinering mellem de relevante fagministerier og for, at de politiske myndigheder konsulterer relevante aktører på området. Men eksempelvis i forhold til uddannelsessektorens udvikling har regeringen henlagt en væsentlig del af det politiske initiativ til Globaliseringsrådet, hvor der er foregået relativt luk- kede drøftelser uden særlig deltagelse fra uddannelsessektoren.   2)   Universiteternes indsats inden for livslang læring, som ud fra EU’s forståelse af livslang læring også omfatter universiteternes betalingsuddannelser og –kurser, henvender sig primært til grup- per med en socioøkonomisk baggrund, der normalt stimulerer til deltagelse i uddannelsesaktiviteter. Det forventes imidlertid, at universiteterne udstrækker deres indsats til også at omfatte grup- per, der som følge af mindre heldige socioøkonomiske omstæn- digheder befinder sig i udkanten af uddannelsessystemet. Det skal dog bemærkes, at den ressourceindsats, der vil være nødven- dig for at løfte arbejdsprogrammets intentioner, hvad angår de udsatte grupper, ikke umiddelbart har en parallel inden for de ressourcetildelinger, som universitetssektoren oplever.   3)   Kommissionens meddelelse hæfter sig ved, at medlemslandene har gjort fremskridt, hvad angår investeringer i uddannelse målt som den samlede offentlige og private investering i videregående uddannelse, men at gabet til EU’s nærmeste konkurrentlande har svært ved at blive lukket, fordi investeringerne også stiger her. I særdeleshed efterlyser Kommissionen investeringer fra den priva- te sektor. Den danske universitetssektors deltagelse i at lukke ga- bet på en måde, der forudsætter stigende private investeringer, må tage form af flere betalingsforløb på master- og diplomområ- det. Selv om der på de danske universiteter er vilje hertil, findes der dog en barriere i form af, at den eksisterende undervisnings- kapacitet er presset. En langsigtet opfyldelse af EU’s intentioner på området vil derfor kræve, at der rekrutteres yderligere forskere i de kommende år, og at der afsættes de nødvendige ressourcer hertil. 10.    Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringens holdning til meddelelsen er generelt positiv, da meddelelsen tegner et klart billede af udviklingen på uddannelsesområdet i EU heni- mod 2010. Regeringen er enige i beskrivelsen af de indsatsområder, der påpeges for det samlede EU. 11.   Generelle forventninger til andre landes holdninger Det forventes, at de andre lande vil indtage en positiv holdning til med- delelsen. 12.    Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Meddelelsen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.