Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Udkast af 24. januar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Folkeskolens formål, e kstra timer, elevplaner, landsresultater af test, præcisering af det komm  unale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kv alitetsudvikling af folkeskolen) § 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved § 73 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, ved § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005 og ved lov nr. 594 af 24. juni 2005, fore- tages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således : »§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der 1) forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, 2) gør d em fortrolige med dansk kultur og historie, 3) giver dem forståelse for andre lande og kulturer, 4) bidrager til deres forståelse for  menneskets samspil med naturen og 5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og ba  ggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.« 2. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40« til: »§§ 40 og 40 a«. 3. I § 10, stk. 4 5, og § 40, stk. 3, 3. pkt., udg år »personlige«. 4. I § 13, stk. 2, indsættes som   3. og     4. pkt.: »Til brug for den løbende evalu ering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg ler om elevplanen.«

5. Efter § 13 indsættes: »§ 13 a. Undervisningsministeren offentliggør på ba  ggrund af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3, landsresultaterne. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og skolelederen får oplyst, hvordan den enkelte skoles testresult ater er set i forhold til det samlede landsresultat. Heri vil indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om landsresultaterne og om korrektioner i forhold til elevernes sociale baggrund.« 6. I § 16, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »klassetrin«: »samt for historie på 4. -6. klassetrin«. 7. Efter § 40 indsættes: »§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, det faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste årlige kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et m  øde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til ra p- porten og til opfølgning herpå  . Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen  indhentes der en udtalel- se fra skolebestyrelsen herom. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole u d fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresult ater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at geno prette kvaliteten på den pågældende skol   e. Handlingsplanenskal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen . Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen  indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporte r og handlingsplaner samt skole- bestyrelsers udtalelser herom på internettet, jf. dog § 55 b. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold, udformning og tidsfrister.« 8. I § 44, stk. 1, indsættes efter »jf. § 40,«: »og en eventuel handlingsplan, jf.   § 40 a, stk. 3,«. 9. Kapitel 11 affattes således: »Kapitel 11 Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen § 57. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen har til opgave at følge og vurdere det faglige niveau og den pædagogiske udvikling   i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet skal endvidere vurdere skolens evne til at bidrage til at ne dbryde elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Stk. 2. Undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål vedrørende folkeskolen og ungdom s- skolen for rådet. § 57 a. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen nedsættes af undervisningsm   i- nisteren. Stk. 2. Rådet ledes af et formandskab beståen  de af 3-5 personer med særlig indsigt i forhold ve  d- rørende folkeskolen. Undervisningsministeren udpeger formandskabet. Blandt formandskabets medlemmer udpeger ministeren rådets formand.

Stk. 3. Rådets øvrige   20 medlemmer udpeges af undervisningsmin isteren på følgende måde: 1) 2 medlemmer efter indstilling fra KL. 2) 1 medlem efter indstilling fra regionsrådene i forening. 3) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund. 4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Skoleelever og Danske Ungdomsskoleelevers Net- værk i forening. 5) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Skolelederforening. 6) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen for Ungdomsskoleledere. 7) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerforening. 8) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere. 9) 1 medlem efter indstilling fra Børne - & Ungdomspædagogernes Landsforbund. 10)  1 medlem efter indstilling fra Børne - og Kulturchefforeningen. 11)  1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende    Erhvervsrettede Uddannelser. 12)  1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddanne lser. 13)  1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idræ ttens Fællesråd i forening. 14)  1 medlem efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. 15)  1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 16)  1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Stk. 4. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 4, nævnte me d- lemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges. Stk. 5. Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan undervisningsministeren i stedet ud- pege medlemmer med indsigt i vedkommende område.  I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte o r- ganisationer m.v. nedlægges, træder den til e nhver tid mest relevante organisation m.v. i stedet. § 57 b. Rådet holder møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt. Stk. 2. Formandskabet skal inden den 1. marts afgive en årlig skriftlig beretning til undervi s- ningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkesk o- len. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et ref  erat af medlemmernes synspunkter under rå dets drøftelser skal ledsage beretningen. Stk. 3. Andre udtalelser til undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medle mmernes synspunkter under rådets drøftelser s  kal ledsage udtalelsen. Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. § 57 c. Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen varetager sekretariatsfunk- tionerne for rådet. Styrelsen varetager endvidere sekretariatsfunktionerne for Klage nævnet for vid  t- gående specialundervisning, jf. § 51 a. Stk. 2. Undervisningsministeren kan henlægge opgaver til st  yrelsen. § 57 d. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan undervisningsministeren med henblik på at genoprette kvalitete n pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingspl  anen. § 57 e. Sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er a fsluttet. Stk. 2. Når undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager a  r- bejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er in- terne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren  deres interne karakter.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den   1. august 2006, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Folkeskolelovens §§ 57 - 57 e, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, træder i kraft den […]. Stk. 3. Folkeskolelovens § 16, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. august 2008.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for lovforslaget En velfungerende folkeskole med høje faglige  og pædagogiske   krav er en forudsætning for vækst, velfærd og demokrati. I folkeskolen skabes grundlaget for al videre uddannelse. Generelt betragtet fungerer folkesko- len  godt,  men  de  danske  resultater  i  internationale  sammenligninger  vedrørende  folkeskolen  peger  på  en række afg  ø -undersøgelsen f ra år 2000 placerede Danmark sig blandt gennemsnittet af OECD-lande i læsning, lidt over gennemsnittet i matematik og betydeligt under gennemsnittet i naturfag. I PISA-undersøgelsen fra 2003 er de danske placeringer stort set uændret. En række af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har langt bedre resultater. Resultaterne i læsning har i særlig grad givet a n- ledning  til  bekymring,  i  og  med  at  op  mod  1/6  af  alle  elever  forlader  folkeskolen  uden  de fornødne læs   e- kundskaber. På regeringens foranl edning gennemførte OECD i 2003 en undersøgelse af den danske grundskole. I u  n- dersøgelsesarbejdet  de ltog  forskere  og  repræsentanter  fra  flere  af  de  lande,  som  klarede  sig  godt  i  PISA  - undersøgelserne.  OECD’s  ra  pport,  som  blev  offentliggjort  i  foråret  2004,  f remhæver  en  række  styrkesider ved den danske grundskole bl.a. traditionen for uddannelse i demokrati, betydelige investeringer i uddannel- sessystemet,  forældrenes  aktive  rolle  og  engagerede  skoleledere  og  lærere.  OECD  påpegede  en  række svagheder ved den danske grundskole bl.a. et utilstrækkeligt fagligt niveau, manglende evalu  eringskultur og tilbagemelding til eleverne, utilstrækkelig indsats i forhold til læseproblemer og manglende indsats over for negativ social arv. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om det kommunale tilsyn med folkeskolen fra juni 2005 peger bl.a. på, at rammerne for tilsynet er uklare og bør præciseres, at det bør sikres, at tilsynspraksis omfatter s y- stematisk indsamling af både kvantitative og kvalitative data om såvel rammebet  ingelser, processer og resul- tater,  og  at  der fra  nationalt  niveau  bør  vejledes  mere  om  kvalitetssikring  og  kvalitetsudvikling  rettet  mod kommunerne. Trods lovkrav om evaluering i folkeskolen mangler der en stærk evalueringskultur. Det er endvidere reg  e- ringens opfattelse, at nogle kommunalbestyrelser i for ringe omfang opstiller operationelle, konkrete og må l- bare mål for skolerne, og at de ikke følger tilstrækkeligt op på folkeskolernes målopfyldelse og sjældent re a- gerer på lavt præsterende skoler. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det den 7. december 2005 fremsatte forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt oblig  a- toriske prøver mv.) (lovforslag nr. L 101 (Folketinget 2 005 - 06)). Lovforslaget indeholder en række ændri n- ger af lov om folkeskolen (herefter folkeskoleloven). Lovforslaget bygger på aftale af 24. januar 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folk e- parti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om æn  dring af folkeskoleloven. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Folkeskolens formål Folkeskolens formålsparagraf præciseres med forslaget. Dette sker for at tydeliggøre , at formålet  er at give eleverne kundskaber og  færdigheder.  Desuden kommer det udtrykkeligt til   at fremgå af formålet, at folk  e- skolens opgave bl.a. er at forberede eleverne til videre uddannelse. Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af eleverne skal have en uddannelse efter folkeskolen. Endelig understreges betydningen af, at eleverne bli- ver fortrolige med dansk kultur og historie som et naturligt led i den danske kulturarv og opnår forståelse for andre lande og kulturer. Der henvises nærmere til bemærkningerne til fo rslagets § 1, nr. 1.

2.2. Ekstra timer i dansk og historie Med forslaget styrkes fagligheden ved at  tilføre  ekstra timer til fagene dansk og historie. Det sker for at forbedre mulighederne for at opfange f.eks. læsevanskeligheder i tide og derved kunne planlægge en unde r- visning, der styrker den enkelte elevs læsefærdigheder. Med sty rkelsen af historieundervisningen er det hen- sigten at give alle elever et godt fundament i form af et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv. Forslaget indeholder således en udvidelse af undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte    regler om et mindste antal undervisningstimer, så der kan fastsættes et minimumstimetal for faget historie på 4. til 6.  klassetrin.  Samtidig  vil  fagets  vejledende  timetal  blive  forøget  på  4.  og  5.  klassetrin.  Endvidere  vil  den kommende ændring af timetalsb  ekendtgørelsen indebære, at der tilføres faget dansk yderligere timer på 1. til 3. klassetrin ved at forøge såvel det vejledende timetal som minimumstimetallet for disse klassetrin. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af, at regeringen overvejer, hvordan undervisningen i læsning kan styrkes a  l- lerede i børnehaveklassen.  Regeringen har i den forbindelse nedsat et skolestartsudvalg, der skal komme med anbefalinger til et mere sammenhængende læringsforløb for dagtilbud for børn indtil skolealderen og de fø r- ste år  i skole og fritidsordning. Der vil desuden blive udarbejdet en handlingsplan med konkrete initiativer for  dansk/læsning.  Udvalget  til  forberedelse  af  en  bred  national  handlingsplan for  læsning  har i  november måned  2005  udarbejdet  en  rapport  med  bidrag  til   at  kvalificere  en  kommende  beslutning  om  den  nævnte handlingsplan. Endelig er der nedsat læseplansudvalg for faget historie samt for fagene kristendom og sa  m- fundsfag. For det nærmere indhold i b  estemmelsen henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, n  r. 6. 2.3. Elevplaner Lovforslag nr. L 101 (Folketinget 2005-06) indeholder bl.a. bestemmelser om anvendelse af nationale test som et obligatorisk led i den løbende evaluering af elevernes u dbytte af undervisningen og om, at forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af disse test. I fortsættelse heraf indeholder nærværende forslag en bestemmelse om, at hver elev fremover skal have en elevplan, som skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning h  erpå. Elevplanen skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om ele  vens udbytte af undervisningen. Der henvises nærmere til bemærkningerne til forsl agets § 1, nr. 4. 2.4. Landsresultater af test (national præstationsprofil) Forslaget indeholder en bestemmelse om offentliggørelse af de samlede landsresultater af test . Det vil bl.a. ske i form af en national præstationsprofil  , der skal vise, hvordan eleverne på landsplan  - i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin  - fordeler sig inddelt efter relevante resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad eleverne har tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål . Regeringen ønsker hermed at give kommunerne og skolerne et værktøj, der kan bruges i den løbende evaluering, således at aktørerne får viden om, hvordan elevernes testresultater er sammenlignet med det samlede landsresultat. Kommunalbestyrelserne og skolelederne vil blive informeret om skolens resultater af testene set i forhold til  landsresultaterne,  herunder  skolens  resultater,  når  de  vurderes  under  hensyntagen  til  elevernes  sociale baggrund. Der henvises nærmere til bemærkningerne til forsl agets § 1, nr. 5. 2.5. Præcisering af det kommunale ansvar Det foreslås  at præcisere kommunalbestyrelsernes ansvar for folkeskolen   og sikre kommunalbestyrelserne de instrumenter, der er nødvendige for at løfte ansvaret bedre. Der er i en rapport fra Danmarks Evaluering  s- institut  om  det  kommunale  tilsyn  med  folkeskolen  fra  juni  2005  peget  på,  at  reglerne  om  det  ko mmunale ansvar  for  skolerne  er  uklare  og  bør  præciseres.     KL  har  i  foråret  2005  offentliggjort  en   handlingsplan  for folkeskolen,  »Kommunernes  svar  på  PISA «,  for  at  påvirke  kommunerne  og  skolerne  til  at  iværksætte  en række handlinger, der har til formål at øge fokuset på udviklin gen af elevernes faglige kompetencer, uden at de gode resultater vedrørende elevernes alsidige personlige udvikling går tabt.

Folkeskolen er en kommunal opgave, og kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar herfor. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar for undervisningens kvalitet og for, at børn og unge lærer det, de skal. Det er dens ansvar, at børn og unge i kommunen får de grundlæggende færdigheder, som de skal bygge deres senere liv på. Efter gældende § 40, stk. 1, i l  ov om folkeskolen fører kommunalbestyrelsen tilsyn med kommunens sk o- ler. Dette indebærer, at den har ansvaret for, at kommunens skoler lever op til mål og rammer for skolernes virksomhed, som fastsættes af kommunalbestyrelsen. Med tilsynet følger også, at kommunalbestyrelsen skal påse,  at  alle  unde rvisningspligtige  børn  i  kommunen  er  optaget  i  en  kommunal  folkeskole  eller  på  anden måde opfylder unde rvisningspligten. Kommunalbestyrelsen kan som tilsynsmyndighed indhente oplysninger fra de enkelte skoler og komme med henstillinger og vejledninger. Det er ifølge § 2, stk. 2, i lov om folkeskolen den enkelte skole, der inden for de givne rammer har ansvaret for undervisningens kvalitet og selv fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Lovforslaget ændrer ikke på den gældende opgavefordeling, hvorefter det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, men præciserer og tydeliggør kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens skolevæsen. Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen i en årlig kvalitetsrap port tage stilling til status for kommunens skolevæ- sen. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra de obligatoriske natio- nale test samt skolernes evalueringspraksis, jf. det fremsatte lovforslag nr. L 101 (Folketinget 2005-06). Med ansvaret følger en forpligtelse til at have indseende med forholdene på de enkelte skoler. Den årlige kvalitetsrapport og opfølgning herpå skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen. I tilfæ lde af konstateret dårlig kvalitet på en skol  e skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan for at genop- rette kvaliteten. Forslaget bygger i øvrigt på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med kvalitetsrapporterne får større   opmærksomhed om   forholdene på kommunens skoler og  derfor selv vil træffe foranstaltninger til at  forbedre  de skoler, hvor kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ud fra en hel- hedsvurdering, herunder som det kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstille n- de. Det forventes, at der også på de enkelte skoler vil blive større opmærksomhed om kvaliteten i undervi s- ningen. Det er fortsat den enkelte skole, der inden for de givne rammer skal drage omsorg for undervisningens kva- litet og fastlægge undervisningens nærmere organise ring og tilrettelæggelse. Det er således stadig den enke   l- te folkeskole, der udfylder rammerne, men forslaget indebærer, at hvis det faglige niveau på    en skole er un- der det niveau, der må forudsættes i folkeskolen, vil kommunalbestyrelsen via en handlingspl   an skulle opstil- le supplerende konkrete rammer for skolens virksomhed med henblik på  genopretning af det faglige niveau. Undervisningsministeren vil følge  og  vurdere udviklingen i kvaliteten i folkeskolen og pålægge komm u- nalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Med lovforslaget ændres  ikke ved  skolebestyrelsens kompetenceområder, jf. § 44 i folkeskoleloven, he   r- under at skolebestyrelsen skal føre tilsyn med skolens virksomhed. Skolebestyrelsen vil dog skulle udøv  e sin virksomhed inden for rammerne af en eventuel handlingsplan. Forinden vedtagelsen af en handlingsplan, vil skolebestyrelsen have haft lejlighed til at udtale sig om et udkast til denne. Der ændres heller ikke ved skolelederens kompetenceområder i henh   old til § 45 i folkeskoleloven, hvoref- ter  skolelederen  har  den  administrative  og  pædagogiske  ledelse  af skolen  og  er  ansvarlig  for skolens  vir  k- somhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. En eventuel handlingsplan vil imidlertid fastsæ  t- te næ  rmere retningslinjer for skolelederens arbejde. Regeringen har i øvrigt iværksat en analyse af behovet for herudover at præcisere ansvaret mellem ko m- munalbestyrelse, skoleleder og skolebestyrelse, der vil kunne danne grundlag for eventuel lovgivning i folke- tingsåret 2006 -07. Der henvises nærmere til bemærkningerne til forsl agets § 1, nr. 2,7 og   8. 2.6. Etablering af Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen For på nationalt plan at styrke evalueringen og kvalitetsudviklingen af folkeskolen og  ungdomsskolen og bistå  kommunalbestyrelser og  -forvaltninger samt skoleledere i deres kvalitetsudvikling foreslås det , at der

oprettes et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Rådets opgave bliver at følge og  vurdere folkeskolen og ungdomsskolen for så vidt angår det faglige niveau og den pædagogiske udvi k- ling, elevernes udbytte af undervisningen, skolens evne til at nedbryde elevers negative sociale arv samt sko- lens evne til øget integr ation af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Undervisningspligten kan efter folkeskolelovens § 33, stk. 3, efter det 7. klassetrin også opfyldes ved de l- tagelse  i  heltidsundervisning  i  den  kommunale  ungdomsskole,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  997  af  8.  oktober 2004 om ungdomsskoler. Rådet ind drager også spørgsmål om ungdomsskolen i sit virke. Rådets arbejdsfelt omfatter ikke frie grundskoler eller frie kostskoler. Disse skoler har heller ikke været omfattet af Grundsk  o- lerådets opgaver. Erfaringer fra disse skoler vil imidlertid indgå i rådets    arbejde. Det nye råd vil erstatte Grundskolerådet, der foreslås ne   dlagt. Det foreslås, at   rådet som noget nyt ledes af et formandskab på tre til fem personer, der skal repræsentere en særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen. Rådets øvrige medlemmer vil fortsat være repræse ntanter for  folkeskolens  umiddelbare  interessenter,  repræsentanter  fra  un  gdomsskoleområdet,  uddannelsesråd  for ungdomsuddannelse  m.v.  Derudover  er  Dansk  Arbejdsgiverforening  og  Landsorganisationen  i  Danmark repræsenteret. Rådets  fo rmandskab  skal  afgive  en  årlig  beretning  om  rådets  virksomhed  med  forslag  til  initiativer,  der fremmer kvaliteten i folkeskolen. De øvrige rådsmedlemmer vil have mulighed for at l  ade deres synspunkter ledsage beretningen. Rådet understøttes af en ny statsl  ig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen. Styrelsen skal  varetage  opgaver  med  sekretariatsbetjening  af  rådet  og  Klagenævnet  for  vidtgående  specialundervi s- ning. I det omfang styrelsen varetager sekretariatsfunktioner for rådet og nævn   et, kan den ikke modtage in- struktioner fra undervisningsministeren. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at bestemmelserne om kommunalbestyrelsens ansvar præciseres for at sikre undervisningens kvalitet og elevernes udbytte heraf, jf. afsnit 2.5. Heller ikke dette forslag ændrer på den gældende opgavefordeling, hvorefter det er en kommunal opgave at drive folkeskolen. Der henvises nærmere til bemærkningerne til forsl agets § 1, nr. 9. 3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner […] 4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner […] 5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos følgende: […] 11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser /mindre udgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økono  miske konsekven- ser for stat, kommuner og amtskommuner […] […] Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner og amtskommuner […] […] Økonomiske konsekve  n- ser og administrative kon- sekvenser for erhvervsli- vet Ingen Ingen Økonomiske og admin  i- strative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekve   n- ser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Folkeskolelovens formålsparagraf  - § 1 - foreslås  præciseret   således, at det fremgår, at   det er en central op- gave at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til  at  lære  mere,  gør  dem  fortrolige  med  dansk  kultur  og  historie,  g   iver  dem  forståelse  for  andre  lande  og kulturer,  bidrager  til  deres  forståelse  for   menneskets  samspil  med  naturen  og  fremmer  den  enkeltes  elevs alsidige  udvikling.  Det  er  endvidere  folkeskolens  opgave  at  udvikle  arbejdsmetoder  og  skabe  rammer  for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler e rkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Endelig vil det være   folkeskolens opgave at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og dem okrati. Folkeskolens formål er i henhold til den gældende folkeskolelovs § 1 tredelt: – Skolens opgave med hensyn til elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. – Skolens forpligtelse til at medvirke til udvikling af elevens alsidige personlige udvikling. – Skolens opgave med udvikling af elevens forståelse og ansvarsfølelse for andre mennesker som a  ktiv deltager i et demokratisk samfund. Regeringen har sammen med forligspartierne bag folkeskoleloven taget en række lovinitiativer m.v. med henblik på at styrke kvaliteten og fagligheden i folkeskolen. Det gælder bl.a. fastsættelsen af fælles nationale mål  for,  hvad  eleverne  skal  have  lært  på  forskelli ge  klassetrin,  flere  timer  i  dansk,  matematik,  engelsk  og fysik/kemi, styrkelse af naturfagene og faget historie samt fremrykning af undervisningen i fremmedsprog. Dertil kommer forslagene i lovforslag nr. L 101 (Folketinget 2005-06) om bl.a. at indføre ob ligatoriske test i udvalgte fag på bestemte klassetrin som pædagogisk redskab. Endelig er der forslagene om tilførsel af ek stra

timer i dansk og historie, skriftlig tilbagemelding (elevplaner), offentliggørelse af landsresultater af test (n a- tional præstati  onsprofil) samt præcisering af det kommunale ansvar for undervisningens kv  alitet. Der er behov for en ændring af folkeskolens formålsparagraf, så den bringes til at afspejle det øgede fokus på elevernes kundskaber og færdigheder. Den foreslåede  præcisering   af formålsparagraffen  understreger hensynet til, at målet  om tilegnelse af kund- skaber og færdigheder skal være klart formuleret. Det fremgår  således  ikke tilstrækkeligt   tydeligt af den ek- sisterende formålsformulering, hvilken  vægt målet om tilegnelse af k undskaber og færdigheder skal have i forhold til målet om alsidig personlig u dvikling. Det skal endvidere tydeligt fremgå, at skolen skal forberede alle unge på videre uddannelse efter folk eskolen. Det foreslås desuden, at målet om at gøre eleverne »fortr   olige med dansk kultur og historie« indskrives i stk. 1, jf. det foreslåede nr. 2.  Ordet »historie« er nyt, mens der for så vidt angår »dansk ku  ltur« er tale om en videreførelse af det gæ   ldende § 1, stk. 3, 1. pkt., 1. led. Også målet om, at eleverne skal   opnå »forståelse for andre lande og kulturer« og »for menneskets samspil med naturen«, foreslås indskrevet i stk. 1, jf. de foreslåede nr. 3 og 4.   Det nye er »andre lande«. Ordene »an- dre kulturer« og »menneskets samspil med naturen« viderefører  det gælde  nde § 1, stk. 3, 1. pkt., 2. led. Med ordene »alsidige udvikling«, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5, tænkes som i det gæ ldende § 1, stk. 1, på alle sider af elevernes personlighedsudvikling, dvs. den åndelige, intellektuelle, musiske, fys iske og sociale udvikling. Undladelsen af at anvende ordet »personlige« tjener til at præcisere, at den enkelte elevs dannelse ikke  har  et  rent  individorienteret  (altså  inda drettet)  perspektiv.  Det  fremgår  således  af  såvel  det  gældende som det foreslåede § 1, stk. 3, at dann elsesprocessen har et væsentligt socialt (dvs. udadrettet) pe  rspektiv. De foreslåede stk. 2 og 3 er i øvrigt en videreførelse af de gældende § 1, stk. 2 og 3, med visse sproglige justeringer. Det skyldes hensynet til at opnå en mere fokuseret formålsformul  ering. Der er således ikke he r- ved tilsigtet ændringer af indholdet af folkeskolens formål. Særligt om det foreslåede stk. 3, 2. pkt., skal det fremhæves, at anvendelsen af ordene »(s)kolens virke« frem for »(s)kolens undervisning og hele dagligliv«, jf. det gældende § 1, stk. 3, 3. pkt., tjener til at unde  r- strege, at formålsparagraffen gælder for alle dele af folkeskolens opgaver i henhold til folkeskoleloven, he   r- under også skolefritidsordninger. De foretagne sproglige justeringer - ud over de allerede omtalte - er opregnet nedenfor: – »opgave er… at fremme… tilegnelse« (jf. gældende § 1, stk. 1) bliver til »skal… give«, jf. det foreslå e- de stk. 1, 1. led. – »medvirker til« (jf. gældende §   1, stk. 1) bliver til »fremmer«, jf. det foreslå ede stk. 1, nr. 5. – »Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne u   d- vikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og ba ggrund for at tage stilling og handle« (gældende § 1, stk  . 2) bliver til »giver dem lyst til at lære mere« og »  Folke- skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage still ing og hand- le«, jf. de foreslå ede stk. 1, nr. 1, og stk. 2. – »bidrage til deres« (jf. gældende § 1, stk. 3, 1. pkt., 2. led) bliver til »giver dem«, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3. – »medbestemmelse« (jf. gældende § 1, stk. 3, 2. pkt.) bliver til »delta  gelse«, jf. det foreslåede stk. 3, 1. pkt. – »må derfor bygge på« (gældende § 1, stk. 3, 3. pkt.) bliver til »skal derfor være præget af«, jf. det for e- slåede stk. 3, 2. pkt. Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensændring af § 2, stk. 1, i lov om folkeskolen   som følge af, at kommunalbest y- relsens kompetence foreslås beskrevet både i § 40 og den foreslåede § 40 a, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7. Det kommer herved tydeligt til at fremgå, at en eventuel handlingsplan efter § 40 a er blandt de mål og ra  m- mer for skolernes virksomhed, der fastlægges af kommunalbestyrelsen.

Til nr. 3 Der er tale om konsekvensændringer  af § 10, stk. 4 og 5, og § 40, stk. 3, 3. pkt., i folkeskoleloven (om henholdsvis indholdet i undervisningen, vejledende materiale fra undervisningsministeren samt kommunal- bestyrelsens pligter i forhold til skolernes læseplaner m.v.) som følge af ændringerne i § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1. Der er alene tale om ordensmæssige ændringer, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, hvorefter ændri ngen af begrebet »alsidige personlige udvikling« til »alsidige udvikling« udgør en præcisering. Til nr. 4 Det foreslås, at hver elev skal have en skriftlig elevplan, som skal indeholde oplysni nger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå. Forslaget  om  elevplaner  skal  styrke  evalueringen  i  forlængelse  af  de  gældende  bestemmelser  om  rege l- mæssig  underretning  om  skolens  syn  på  elevernes  udbytte  af  skolegangen  og  om  løbende  evaluering  samt initiativerne  i  lovforslag  nr.  L  101.  Såvel  OECD’s  rapp ort  (2004)  om  folkeskolen  som  Danmarks  Evalue- ringsinstituts undersøgelse af den løbende evaluering i folkeskolen (2004) understreger betydningen af skrif  t- lighed i evaluering og tilbagemelding. Forslaget sigter også på at styrke samarbejdet mellem skole og   hjem. Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene regelmæssigt underrettes om skolens syn på  elevernes  u dbytte  af  skolegangen.  Grundlaget  for  den  regelmæssige  underretning  er  den  evaluering  af elevernes udbytte af undervisningen, der efter lovens § 13, stk. 2, løbende skal foretages på hvert klass  etrin. Evalueringen skal omfatte alle aspekter af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlæ  gning. Med evalueringen opnår læreren viden om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og der skabes det nødvendige grundlag for, at læreren kan vurdere, på hvilken måde den videre undervisning skal planlægges. Med lovforslag nr. L 101 (Folketinget 2005 - 06) er det bl.a. foreslået at indføre obligatoriske test som et led i den løbende evaluering, og at forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af disse test.    Endvidere præciseres,  at  evalueringen  også  danner  grundlag  for  tilrettelæggelse  af undervisningen,  jf.  den  gældende lovs § 18 - og derved en tilstrækkelig undervisningsdifferentiering   - samt for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Efter gældende § 18, stk. 4, samarbe  jder lærer og elev på hvert klassetrin og  i  hvert  fag  løbende  om  fastlæggelse  af  de  mål,  der  søges  opfyldt.  Elevens  arbejde  tilrettelæ gges  under hensyntagen til disse mål. Ifølge  forslaget  bemyndiges  undervisningsministeren  til  at  fastsætte  nærmere  regler  om  ele vplanen.  De nærmere regler   herom vil blive udmøntet således, at elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den  løbende  evaluering  samt  angive  den  besluttede  opfølgning  på  den  løbende  evaluering.  Ele vplanen  vil således bygge på de oplysninger, læreren allerede i dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evaluerin- gen. Det gælder f.eks. lærerens iagttagelser, notater om resultater af test og notater i øvrigt om elevens udby t- te m.v. Evalueringen omfatter allerede i dag alle aspekter af undervisningen, herunder andre aspekter end det faglige. Elevplanen skal udleveres til foræ  ldrene. I en række skoler anvendes allerede i dag skriftlighed i underretningen af hjemmene. Det er ikke tanken at indføre en fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud. Allerede eksisterende udformni nger heraf kan således fortsat anvendes, hvis de ind eholder de angivne oplysninger. Det vil også fortsat være op til skolebestyrelsen at fastsætte principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 3, og om samarbejdet mellem skole og hjem i øvrigt, jf. § 44, stk. 2, nr. 2. Dette vil skulle ske inden for rammerne af de kommende regler om elevplaner. I henhold til folkeskolelovens § 2, stk. 3, samarbejder elever og forældre med skolen om at   leve op til fol- keskolens  formål.  Det  er  i praksis  udbredt,  at  hovedhjørnestenen i skole  -hjemsamarbejdet  er  regelmæssige samtaler  mellem  skole  og  hjem.  Det  er  hensigtsmæssigt,  at  elevplanen  sendes  til  forældrene  umidde lbart forud  for  en  sådan  skole -hjemsamtale.  Herved  sikres  det,  at  skole-hjemsamtaler  tager  udgangspunkt  i  en konkret beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau som grundlag for en kvalificeret drøftelse af, hvo rdan skolen og forældrene kan støtte op om elevens undervisning. På baggrund af f orældrenes tilkendegive  lser og

synspunkter kan samtalen afsluttes med, at det i elevplanen noteres, hvordan foræ  ldrene i tiden frem til næste samtale kan medvirke til, at eleven når de læringsmål, der er opstillet for eleven for den kommende periode. Herudover kan der i elevplanen - i tilfælde, hvor der skønnes at være et særligt behov for det eller en særlig anledning hertil - også noteres andre forhold af betydning for elevens udbytte af skolegangen, herunder fo r- ældrenes ansvar for, at eleven møder til ti   den, har de nødvendige bøger med, møder udhvilet m.v., samt fo   r- hold relateret til elevens adfærd i undervisningen og skolens da  gligdag. Skolerne kan anmode forældrene om at kvittere for modtagelsen af planen. Ved næste skole  -hjemsamtale kan man drøfte mål  opfyldelsen, der sammen med den aktuelle viden om ele- vens  faglige  progression  og  skolens  vurderinger  og  overvejelser  herom  danner  udgangspunktet  for  en  ny beskrivelse af, på hvilken måde skolen og forældrene kan understøtte elevens skolegang og faglige u dbytte af undervisningen. Som anført skal alle elever have en elevplan. Hvis skolen ikke anvender skole -hjemsamtaler eller ikke kan få en samtale i stand med bestemte forældre, må den sikre sig, at de pågældende forældre på a nden måde får forelagt elevplanen.Skolerne kan   i den forbindelse anmode om kvittering for modtagelsen. Skriftligt materiale, som læreren allerede i dag tilvejebringer som led i evalueringen, og som indeholder de oplysninger, hvorpå  læreren bygger  elevplanen, er ikke omfattet af retten ti   l aktindsigt, jf. offentlighedslo- vens § 12, stk. 1, nr. 1, om undtagelse af enkeltpersoners private forhold, ligesom oplysningerne er undergi- vet tavshedspligt. Det samme vil gælde ele  vplanerne. Elevplanen kan også tjene som arbejdsredskab skolerne imellem , ved at elevplanen følger eleven ved sk o- leskift, og videregivelse fra en folkeskole til en anden kan derfor efter omstændighederne være bere ttiget. Til nr. 5 Det foreslås, at undervisningsministeren  - efterhånden som de kommende obligatoriske nationale te st tages i brug -  på baggrund af de afholdte  test  offentliggør en national præstationsprofil. Præstationsprofilen skal vise, hvordan eleverne på landsplan  - i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin  - fordeler sig inddelt efter relevante resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad eleverne har tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Elevernes testresultater vil blive indplaceret i intervaller, og det er på baggrund heraf, at præstationsprofilen vil blive udarbejdet. Kommun  albestyrelsen og skolelederen gives en tilbagemelding om den enkelte skoles testresultater set i forhold til landsresultaterne, både absolut set og korrigeret for elevernes sociale baggrund. Derudover offentliggør undervisningsministeren   landsgennemsnittene for de testresultater, der ligger til grund for den nationale præstationsprofil  . Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler he  rom. Med lovforslag nr. L 101 (Folketinget 2005-06) foreslås det med henblik på at følge den enkelte ele   vs til- egnelse af kundskaber  og  færdigheder,  at der som led i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen skal anvendes centralt udarbejdede test i udvalgte fag på bestemte klassetrin. Testene bliver et pædagogisk værktøj og skal sammen med resultater   ne af evalueringen i øvrigt anvendes fremadrettet til brug for den v i- dere  planlægning  af  undervisningen,  i  vejledningen  af  den  enkelte  elev  og  i  underretningen  af  forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der unde rstøtter eleven bedst m u- ligt. Testresultater, bortset fra opgørelser på landsplan, er fortrolige. Baggrunden for at offentliggøre en national præstationsprofil for de afholdte test er dels at informere o   f- fentligheden, herunder forældrene, om, hvad elever  ne rent faktisk har tilegnet sig på nationalt plan, dels at belyse en udvikling over årene. Derudover kan præstationsprofilen fungere som et pejlemærke for komm u- nalbestyrelsen og den enkelte skoles indsats i forhold til at forbedre elevernes faglige resultater. Forslaget følger endvidere en anbefaling i rapporten om OECD’s undersøgelse af den danske grundskole fra 2003 om, at der foretages årlige undersøgelser af elever i forskellige aldre i udvalgte fag/emner med det formål at opstille en national præstat   ionsprofil. OECD peger på, at manglende oplysninger om, hvordan et normalt udvalg af elever klarer sig på forskellige alderstrin, kan gøre det vanskeligt for lærerne at måle, hvor godt deres elever klarer sig. Læreren kan alene bedømme den enkelte elev i f   orhold til resten af klassen, men har ikke noget grundlag for at bedømme klassens præstation som helhed.

Skolelederen får med tilbagemeldingen et værktøj, der kan bruges i den fortsatte kvalitetsudvikling af sk o- len,  ligesom  kommunalbestyrelsen  kan  inddrage  oplysningerne  i  arbejdet  med  den  foreslåede  kvalitetsra p- port. Skolerne vil få oplyst resultaterne og udvi klingen heri samt resultaterne for egne elever, så den enkelte skole  får  viden  om,  hvordan  elevernes  præstationer er  sammenlignet  med  landsresultatern   e.  Skolebestyrel- serne kan indhente oplysningerne fra skolelederen (bortset fra oplysninger på elevniveau) og inddrage  oplys- ningerne i sit lovbestemte tilsyn med skolens virksomhed. Tidligere gennemførte analyser viser, at en ikke ubetydelig del af variatio n i skolernes resultater kan for- klares via forhold, som  skolerne ikke  har direkte indflydelse på. Den enkelte skole vil derfor yderligere få oplyst, hvordan skolens elevresultater er, når der tages højde herfor. Skolerne vil derved få et mere retvise   n- de billede af, hvordan skolen løfter sin opgave set i forhold til landets øvrige skoler. Variationen kan beskr  i- ves  på flere måder. En faktor,  der  ud fra erfaringer indhentet fra analyser af resultater fra folkeskolens a  f- gangsprøver giver et relevant billede her af, er forældrenes uddannelsesmæssige forhold. Det er derfor oply s- ninger  herom,  som  vil  blive  brugt  til  den  statistiske  korrektion.  Oplysningerne  vil  blive  hentet fra  centrale databaser i Danmarks Statistik. Udvikling af de nøjagtige metoder til korrektion  af testresultater vil ske på baggrund af nærmere analyser af de første testresultater. Den enkelte skoles resultater, herunder de korrigerede resultater, må ikke offentliggøres eller bruges til at rangordne hverken elever eller skoler. Dette følger af den  med lovforslag nr. L 101 foreslåede § 55 b, hvore f- ter oplysninger om testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og amtskommuner (fra den 1. januar 2007 regioner) m.v. er fortrolige. Opgørelser af testresultater  på landsplan kan ikke bruges til at rangordne elever eller skoler og er derfor ikke fortrolige. Å  benhed om opgørelserne på landsplan vil give eleverne og deres forældre   et grundlag for at bedømme, hvor godt  eleverne klarer sig, og vil dermed styrke accepten af, at testresultater opgjort på de  andre niveauer end på landsplan er omfattet af den foreslåede fortrolighed . Ud over at offentliggøre en national præstationsprofil vil undervisningsministeren gennemføre supplerende undersøgelser (baseret på   et repræs  entativt udvalg af skoler og elever), der har til formål at belyse elevernes kundskaber og færdigheder i udvalgte fag og klassetrin på områder (trinmål), der ikke er omfattet af testene. Det kan gøres ved, at der udvælges ikke   -testegnede trinmål, hvor der  i stedet gennemføres prøver for et r  e- præsentativt udsnit af landets klasser. Det gælder f.eks. trinmål, som retter sig mod, at eleven demonstrerer evne til selvstændig formulering,   analyse, problemorientering og -løsning  m.v. Egnede metoder til gennemføre lse af sådanne undersøgelser vil skulle udvikles sideløbende med forber   e- delsen og ibrugtagningen af de nationale test. Indhøstede erfaringer fra  dette udviklingsarbejde samt arbejdet med udvikling af metoder til korrektion af testresultater, jf. ovenfor, vil indgå i den redegørelse om virkni  n- gerne af lovforslag nr. L 101 for så vidt angår forslaget om obligatoriske test i udvalgte fag på bestemte kla   s- setrin, som undervisningsministeren i henhold til aftale af 23. september 2005 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti skal give Folketinget tre år efter ibrugtagning af de første test. § 1, nr. 5, er affattet under den forudsætning, at lovforslag nr. L 101 vedtages før nærværende lovforslags vedtagelse.  Hvis  behandlingen  af  lovforslag  nr.  L  101  i  Folketinget  giver  anledning  hertil,  vil  undervis- ningsministeren fremsætte de fornødne ændringsforslag til nærværende lovforslag. Til nr. 6 Det foreslås , at der tilføres eleverne i de mindre klasser ekstra timer  i dansk og historie. I forhold til dansk kan initiativet gennemføres alene ved at ændre bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen, mens der i forhold til historie er behov for en forudgående lovæn   dring. For dansks vedkommende er målet at styrke  de basale faglige færdigheder i læsning ved at opfange og sæ t- te ind over for de svageste elever på et tidl igere tidspunkt end i dag. De faglige ambitioner for faget dansk og især læsning skal hæves. Det gøres ved at skærpe trinmålene for faget dansk med sæ rligt fokus på mål  ene for læsning, hvilket indebærer, at kravene til elevernes læsefærdigheder fremrykkes. Dette er i overensstemme l- se med en anbefaling fra november 2005 fra et udvalg til forberedelse af en national handlingsplan for læ  s-

ning.  Forbedrede læsefærdigheder vil være et omdrejningspunkt for en styrkelse af ikke alene faget dansk, men også folkeskolens øvr  ige fag. For histories vedkommende er det målet at give eleverne i folkeskolen et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv. I dag er der for folkeskolens 1.-9. klasse fastsat vejledende undervisningstimetal for de enkelte fag på de enkelte klassetrin. Derudover  er  der  fastsat  minimumstimetal  opgjort  for  fagblokke  (humanistiske  fag,  naturfag  og  prakti- ske/musiske fag) og desuden for klassens tid. Opgørelsen sker for tre skoleår ad gangen, således at undervi   s- ningstimerne for 1.-3., 4.-6. og 7.-9. klasse regnes sammen. Foruden disse minimumstimetal er der fastlagt et minimumstimetal for undervisningen i hvert af fagene dansk og matematik for 1.-3. klassetrin på henholdsvis 810 og 450 undervisningstimer. Endelig gælder der mindste årlige undervisningstimetal (basistimetal) på 600 timer pr. år for 1. -2. klasse- trin og på 660 timer pr. år for 3.  -9. klassetrin. Med forslaget bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte et mindste undervisningstimetal for f  a- get historie opgjort  samlet for 4.  til 6. klassetrin. Dette svarer til den gældende bemyndigelse, der er til at fastsætte et mindste antal timer for hvert af fagene dansk og matematik   gældende for 1. til 3. klassetrin. For at give skolerne mulighed for at leve op til det højere ambitionsniveau for historie vil bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen blive ændret, idet den nye bemyndigelse anvendes til at fastsætte et min d- ste timetal for 4. til 6. klassetrin for faget historie på 180 undervisningstimer for de tre klassetrin. Da historie er en del af fagblokken  humanistiske  fag, hæves det fastsatte mindste undervisningstimetal for fagblokken humanistiske fag til 1015 timer dæ  kkende de tre klassetrin. Det vejledende undervisningstimetal for historie vil på 4. og 5. klassetrin blive forøget med en time, svarende til 30 årlige undervi   sningstimer af 60 minutter. For at give skolerne mulighed for at leve op til de skærpede trinmål    i læsning vil bekendtgørelsen endvid   e- re blive ændret, således at det vejledende timetal for faget dansk for hvert af klassetrinnene 1.   -3. øges med 30 undervisningstimer af 60 minutter. Det mindste antal undervisningstimer for dansk på 1. -3. klassetrin øges med i alt 90 timer. Det vil sige til mindst 900 undervisningstimer dæ  kkende de tre klassetrin. Da dansk er en del  af  den  humanistiske  fagblok,  hæves  det  samlede  mindste  undervisningstimetal  for  1.  -3.  klassetrin  for denne fagblok til 1090 undervisningstimer. I udmøntningen af bekendtgørelsen vil indfasningen af timerne ske gradvist, således at der gives en ekstra time i dansk i 1. klasse  fra  skoleåret  2006/07, i 2. klasse fra skoleåret 2007/08 og i 3.  klasse fra skoleåret 2008/09. I historie vil der blive givet en ekstra time i 4. klasse fra skoleåret 2008/09 og i 5. klasse fra skol e- året 2009/10. De ændrede timetal vil således være fuldt indfaset i skoleåret 2008/09 for dansk og i sk oleåret 2009/10 for historie. Ændringerne af trinmålene og slutmålene for be gge de to fag vil ske i forbindelse med indfasningen af de ekstra timer. Til nr. 7 Det foreslås med den nye § 40 a, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, det faglige niveau   og den pædagogi  ske udvikling m.v. Efter gældende folkeskolelov fører kommunalbestyrelsen tilsyn med kommunens skoler. Dette indeb   æ  rer, at den har ansvaret for, at kommunens skoler lever op til mål og rammer for skolernes virkso mhed, som er fastsat. Endvidere skal kommunalbestyrelsen påse, at alle undervisningspligtige børn i komm  unen er optaget i  en  kommunal  folkeskole  eller  på  anden  måde  opfylder  undervisningspligten.  Komm  unalbestyrelsen  kan indhente oplysninger fra de enkelte skoler og komme med henstillinger og vejledninger. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvar for undervisningens kvalitet og fastlægger selv undervisningens org  a- nisering og tilrettelæggelse. Ad § 40 a, stk. 1

Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen i en årlig kvalitetsrapport tage stil ling til status for kommunens skolevæsen på baggrund af en sammenfatning af resultaterne af skolernes virksomhed. Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysning om de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foreta- get  for at vurdere det faglige  niveau,  og  kommunalbestyrelsens opfølgning på den   seneste  årlige kvalitet s- rapport.  Det  er  afgørende,  at  kvalitetsrapporten  behandler  såvel  kommunens  sk  olevæsen  i  sin  helhed  som forholdene på de enkelte skoler. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nær mere regler om kvalitetsrapportens indhold, jf. det foreslåede § 40 a, stk. 5. Der påtænkes fastsat krav om, at rapportens beskrivelse af det faglige niveau og den pædagogiske udvikling   i kommunens skoler skal ske med udgangspunkt i oplysninger om henholdsvis res- sourcer, rammebetingelser og processer, f.eks. – kommunalbestyrelsens fastsatte mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder en beskr ivelse af kommunens skolevæsen (antal skoler, den enkelte skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialu  n- dervisning, skolefritidsordninger m.v., antal elever i skolens tilbud, herunder i forhold til specialunder- visning og dansk som andetsprog, m.v.), – tilrettelæggelsen af den løbende evaluering af elevernes udbytte af skolegangen og samarbejdet mellem skole og hjem i øvrigt på komm  unens skoler, – graden af undervisning varetaget af lærere med linjefag i det pågældende fag, antallet af el ever pr. lærer (elev/lærer ratio) og undervisningsmidler, herunder brugen af it, – antallet af planlagte og gennemførte undervi sningstimer (omfanget af timer læst af vikarer og o  mfanget af aflyste timer) samt oplysninger om elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, jf. b e- kendtgørelse om elevers fr avær fra undervisningen i folkeskolen, og resultater, f.eks. – oplysninger, der skal være offentligt tilgængelige på internettet i henhold til lov om genne msigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (dvs. oplysninger om de enkelte skolers karaktergivning, om gennemsni t- tet af karakterer ved folkeskolens prøver, om overgangsfre kvens til ungdomsuddannelse eller beskæft  i- gelse samt evt. om andel af elever, der deltager i folkeskolens prøver, og andel af elever, der går op til prøverne på særlige vilkår), – resultaterne ved de nationale test og i øvrigt af den løbende evaluering af   elevernes udbytte af skolegan- gen. Oplysningerne er kendetegnet ved som hovedregel allerede at foreligge. Med hensyn til de fastsatte mål og rammer  for  skolernes  virksomhed  skal  det  fremhæves,  at    hvis  kommunalbestyrelsen  i  den  forbindelse  har besluttet,  at  der  skal  sættes  særligt fokus  på  bestemte  forhold  i  kommunens  skoler,   kan  den  samtidig  be- stemme,  hvilke  oplysninger  de  enkelte  skoler  skal levere  til  brug  for  rapporten.  Oplysninger  om  resultater ved  de  nationale  test  vil  være  fortrolige,  jf.  lovforslag  nr  .  L  101  (Folketinget  2005-06),  og  vil  ikke  skulle offentliggøres på internettet efter den foreslåede § 40 a, stk. 5. Rapporten vil tillige skulle indeholde: – Kommunalbestyrelsens overvejelser om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i kommunens skoler og om skolernes evne til at bidrage til at nedbryde elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk, jf. herved bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 9, ad § 57. – En sammenfattende vurdering af de enkelte skolers undervisningskvalitet med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. – Oplysninger om opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter, herunder en redegørelse for de tiltag, der er iværksat på baggrund he   raf, og en vurdering af deres virkning. Det er hensigten, at de fastsatte mindstekrav til kvalitetsrapportens indhold vil blive tilpasset ud fra de ak- tuelle behov og erfaringer. Desuden foreslås undervisningsministeren bemyndiget til at bestemme, at kval itetsrapporten i et bestemt år eller over en årrække skal indeholde oplysninger om udvalgte fag/emner eller om tværgående emner og pr o- blemstillinger,  som  der  er særlig  fokus  på.  F.eks.  er  der  med  rapporten fra  Udvalget  til  fo   rberedelse  af  en national handlingsplan for læsning (november 2005) særligt sat fokus på elevernes sprogudvikling og læs e-

færdigheder. Hvis det er relevant i forhold til en kommende national handlingsplan for læsning, kan bemy n- digelsen her anvendes til i kvalitetsrapporterne at få b eskrevet, hvordan de enkelte kommunalbestyrelser har valgt at sikre elevernes  sprogudvikling og læs  efærdigheder. Dette vil i høj grad styrke  opfølgningen på en national handlingsplan om læsning. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til evt. kommende handlings pla- ner for naturfag, matematik og engelsk på baggrund af anbef alinger fra de tre nye udvalg om, hvordan det faglige niveau i de pågældende fag kan styrkes. De mindstekrav, der fastsættes,   vil give den enkelte kommunalbestyrelse betydelig frihed til at beslutte det nærmere indhold af kvalitetsrapporten. Bestemmelsen vedrører det kommunale ansvar for det faglige indhold af undervisningen, idet de forskell i- ge evalueringer i de seneste år har vist, at det er på det faglige område, der er pr   oblemer i folkeskolen. Med hensyn til kvaliteten af de ydre rammer følger det allerede i dag af lov om elevers og studerendes undervi s- ningsmiljø,  at  der  skal  udarbejdes  en  skriftlig  undervisningsmiljøvurdering  af  sikkerheds  -  og  sundhedsfor- holdene samt forholdene vedrørende det  psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Kommunalbest y- relsen vil ved siden heraf fortsat have en forpligtelse til generelt at have bredt indseende med skolernes virk- somhed, herunder også på områder, der ikke udtrykkeligt er nævnt i lovgivningen. Ad § 40 a, stk. 2 Det foreslås, at den årlige kvalitetsrapport skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen , der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå  . Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, dvs. at kommunalbest  y- relsen ikke kan overlade drøftelsen til et udvalg. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Med offentli  g- heden bliver der grundlag for, at folkeskolen i højere grad kan blive et kommuna lpolitisk tema. Drøftelse af fortrolige oplysninger om testresultater, jf. lovforslag nr. L 101, vil dog skulle behandles for lukkede døre. Inden  drøftelsen  af  kvalitetsrapporten  i  kommunalbestyrelsen  foreslås  det,  at  de  enkelte  skolebestyrelser skal have lejlighed til at udtale sig om udkast til rapporten vedrørende forhold på den p  å gældende   skole, jf. herved lovens § 44, stk. 10, 2. pkt. Skolelederen vil naturligt blive inddraget i kommunalbestyrelsens arbejde med at udarbejde rapporten. Denne vil i øvrigt kunne formidle synspunkter om  rapporten til skolebestyrelsen i forbindelse med sin funktion som sekretær for de  nne. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning på mødet, indføres denne i kommunalbestyrelsens beslu t- ningsprotokol,  hvorefter  kvalitetsrapporten  er  endelig  og  skal  offentliggøres  på  internettet,  jf.  nedenfor  ad stk. 4. Ad § 40 a, stk. 3 Det  foreslås,  at  kommunalbestyrelsen  skal  udarbejde  en  handlingsplan  for  at  genoprette  kvaliteten,  hvis kvalitetsrapporten afdækker, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredssti   l- lende. Der stilles ikke generelle krav til indholdet i en handlingsplan, da det må bero på den enkelte komm  u- nalbestyrelses  beslutning.  En  handlingsplan  må  forventes  at  indeholde  en  redegørelse  for  de  fo  rhold,  der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at genoprette kvaliteten, hvem der er ansvar- lig for tiltagene, og en tidsplan for genopretningen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være om el evernes præ  stationer lever op til de faglige mål, som er opstillet f or undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger fra de centrale  indikatorer i kvalitetsrapporten i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på då rlig kvalitet. Der foreslås tillige et delegationsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens beslutning om handlingsplaner . Det foreslås  endvidere, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen, før der træ   f- fes beslutning om iværksættelse af handlingsplanen. Der kan således ikke træffes beslutning i kommunalb   e- styrelsen om handlingsplanen, før der foreligger en udtalelse fra skolebestyre lsen, men kommunalbestyrelsen er  ikke  bundet  til  at  følge  skolebestyrelsens  udtalelse  ved  den  endelige  udfor mning  af  handlingsplanen. Kommunalbestyrelsens  udarbejdelse  af  handlingsplanen  vil  i  praksis  forudsætte    et  tæt  samarbejde  mellem den på gældende skoleleder   og den kommunale forvaltning. En eventuel handlingsplan indebærer, at den pågældende skoles virksomhe d skal indrettes, så den er inden for det i handlingsplanen angivne. Eksempelvis vil skolebestyrelsen skulle ændre principper, der ikke er i  n-

den for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat i handlingsplanen. Tilsvarende vil skolel e- deren og læ  rerne skulle arbejde inden for de rammer, som er opstillet i en eventuel handlingsplan. Ad § 40 a, stk. 4 Det  foreslås,  at  kvalitetsrapporter   og  handlingsplaner  samt  skolebestyrelsers  udtalelser  herom  skal  gøres tilgængelige på internettet. Fortrolige oply   sninger i rapporterne m.v., herunder resultater af de nationale test, vil dog ikke skulle offentliggøres. Ad § 40 a, stk. 5 Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold, udformning og tidsfrister. Om de påtænkte regler om kvalitetsrapporters indhold henvises til bemærkningerne ad § 40 a, stk. 1. De påtænkte regler skal sikre, at kommunalbestyrelsernes afrapporteringer vedrørende det faglige in dhold af undervisningen m.v. så vidt muligt sker  i en ensartet form, hvilket vil kunne hjælpe til at sikre borgerne og myndigheder mulighed for sammenligning på tværs af kommunerne samt sammenligning hen over landet. Det påtænkes fastsat, at kvalitetsrapporter udarbejdes for hvert skoleår og skal drøfte s i kommunalbestyrel- sen inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes (første gang den 15. oktober 2007). En eventuel handlingsplan  skal  være  udarbejdet inden  den  31.  december  samme  år.  Kommunalbestyrelsen  vil have adgang til at fastsæ  tte en frist for, hvornår skolebestyrelsen skal have afgivet udtalelse, jf. ovenfor. Til nr. 8 Det foreslås præciseret, at skolebestyrelsen skal udøve sin virksomhed inden for en eventuel handlingsplan. Hvis handlingsplanen således indeholder forslag, der ek sempelvis vedrører undervisningens organis ering, må skolebestyrelsen ændre principperne herom, hvis de ikke er i overensstemmelse med handlingspl  anen. Til nr. 9 Ad § 57 Det foreslås med stk. 1, at Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen f  år til opgave at følge og vurdere det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet får endvidere til opgave at vurdere skolens evne til at bidrage til at nedbr  y- de  elevers  negative  sociale  arv  og  evne  til  at  øge  integrationen  af  elever  med  anden  etnisk  baggrund  end dansk. Rådet skal således beskæftige sig bredt med folkeskolens og ungdomsskolens virksomhed, herunder såvel den almindelige undervisning som specialundervisning på komm unale og regionale institutioner. Et væsentligt kvalitetselement, som rådet skal følge og vurdere, er skolens bidrag til at bryde den negative sociale arv, så alle elever, også elever med svag social baggrund, får et godt udbytte af skolens unde   rvisning og gode forudsætninger for fortsat uddannelse. Også skolens evne til at øge integrationen af elever anden etnisk baggrund end dansk skal være i f okus for rådets  opmærksomhed. Det er afgørende for en vellykket integration, at     elever med anden etnisk baggrund end dansk sprogligt og fagligt klarer sig på linje med danske elever  og erhverver forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Målsætningen er , at alle skolens elever forberedes til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det findes hensigtsmæssigt, at rådgivning fra rådet også kan ske på undervisningsministerens initi ativ. Det foreslås derfor med stk. 2, at ministeren kan forelægge konkrete spørgsmål om folkeskolen og ungdomssk o- len for rådet. Ad § 57 a

Rådet f oreslås ledet af et formandskab bestående af tre til fem personer med særlig indsigt i forhold vedr ø- rende folkeskolen, jf. stk. 2. Formandskabet har det umiddelbare ansvar for rådgivning af undervisningsmin i- steren om folkeskolens forhold, herunder gennem den beretning, der er nævnt   i det foreslåede § 57 b , stk. 2, på ba ggrund af deres personlige sagkundskab og engagement. Formandskabet vederlægges for dets arbejde efter Finansministeriets gældende regler he  rom. De øvrige 20 medlemmer af rådet indstilles eft  er stk. 3 af folkeskolens umiddelbare interessenter - lærere, ledere, forældre, elever og skoleejere (kommuner og regioner)   - samt af repræsentanter fra ungdomsskoleo  m- rådet,  uddannelsesråd  for ungdomsuddannelse  m.v.,  Dansk  Arbejdsgiverforening  og  Landsorg  anisationen i Danmark. Rådet vil blive sammensat i overensstemmelse med bestemmelserne om sammensætning af råd, nævn og udvalg i §§ 8-10 i lov om ligestilling af mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004. Rådets medlemmer vil bli ve beskikket for en treårig periode, jf. stk. 4. I tilfælde af, at et medlem af rådet, der  ikke  også  er  medlem  af  formandskabet,  udtræder  inden  periodens  udløb,  beskikkes  dennes  efterfølger alene for den tilbagevæ  rende periode. Der  foreslås  med stk. 5  hjemmel til, at undervisningsministeren kan udpege medlemmer, hvis de indstil- lingsberettigede interessenter ikke udpeger medlemmer. De medlemmer, som ministeren udpeger, skal have indsigt  i  det  område,  som  begrunder  indstillingsretten.  Bestemmelsen  kan  f.eks.   anvendes,  hvis  en  indstil- lingsberettiget interessent ikke indstiller medlemmer af begge køn. I det tilfælde, at en af de respektive interessenter, der er indstillingsberettiget, nedlægges, vil den til enhver tid mest relevante interessent træde i stedet. I henhold til gældende folkeskolelov § 57 har undervisningsministeren nedsat Grundskolerådet, hvis opg   a- ver er at rådgive ministeren i alle spørgsmål om folkeskolen og ungdomsskolen. Rådet kan herunder indstille til ministeren at iværksætte udviklingsarbej der og forskningsprojekter vedrørende grundskolen og ungdom s- skolen. Med den nye affattelse af kapitel 11 foreslås Grundskolerådet ophævet. Ad § 57 b Der  foreslås  med  stk.  1  stillet  nærmere  krav  i  relation  til  rådets  mødevirksomhed.  Rådet  holder  således mød e  enten  efter  formandskabets  bestemmelse  eller  efter  anmodning  fra  mindst  tre  af  rådets  øvrige  me  d- lemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt. Med stk. 2 foreslås det, at formandskabet har ansvaret for, at der hvert år afgives en årlig beretning t   il un- dervisningsministeren  om  rådets  virksomhed,  jf.   det  foreslåede  §  57 ,  stk.  1,  med  forslag  til  initiativer,  der fremmer kvaliteten i folkeskolen og ungdomsskolen. Beretningen skal skabe de bedst mulige forudsæ  tninger for,  at  den  via  offentliggørelse  kan   give  anledning  til  inspiration  for  folkeskolen  og  ungdomsskolen  og  en frugtbar debat om samme. Med henblik på at beretningen kan give mulighed for at tage behør  ige politiske initiativer på lokalt plan foreslås det, at den skal afgives inden den 1. marts.   Beretningen kan tillige give an- ledning til politiske initiativer på nationalt plan, herunder lovinitiativer. Det vil være naturligt, at der i beretningen indgår rådets vurd ering af: – Det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdoms  skolen samt elevernes ud- bytte af undervisningen. – Folkeskolens evne til at bidrage til at nedbryde elevers negative sociale arv og evne til at øge integrati o- nen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. – De regionale udviklingsråds årlige redegørels   er om udviklingen på specialundervisningsområdet, jf. lov om social service § 188. – Årsberetningen fra Klagenævnet for vidtgående specialundervi sning. Endvidere kan der i beretningen f.eks. indgå rådets vurdering af: – Skolens dagligdag, skoleledernes roller og samarbejdet mellem skole og hjem. – Den løbende interne evaluering i undervi sningen. – Grunduddannelse og efteruddannelse af ledere og lærere i folkesk  olen og ungdomsskolen.

– Anvendelse af pædagogisk forskning med relevans for skolen. – Den danske folkeskole set i et internationalt perspektiv. Inden formandskabet afgiver beretning eller øvrige udtalelser, jf. stk. 3, skal der gennemføres drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under r å dets drøftelser skal ledsage den årlige beretn  ing samt øvrige udtalelser. Beretningen vil være offentlig, fra det øjeblik den er modtaget af undervisningsminist eren. Herudover foreslås det, at rådet selv fastsætter sin forretningsorden, jf. stk. 4. Ad § 57 c For at understøtte rådet etableres der unde  r undervisningsministeren en ny statslig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling  af grundskolen. Det foreslås, at sekretariatsfunktionerne for rådet varetages af styre  l- sen. Styrelsen varetager endvidere sekretariatsfunktionerne for Klagenævnet for vi  dtgående specialundervi s- ning. I det omfang styrelsen varetager sekretariatsfunktioner for rådet og nævnet, kan den ikke modtage instru   k- tioner fra undervisningsministeren. Styrelsen vil bortset herfra være undergivet ministerens instruktionsbef  ø- jelse.  Ministeren  vil  som  følge  heraf  kunne  henlægge  opgaver,  herunder  konkrete  evalueringsopg   aver,  til styrelsen. Det overvejes at henlægge opgaver vedrørende folkeskolen, ungdomsskolen og frie grundskoler til styrelsen. Ad § 57 d Det  foreslås, at undervisningsminist eren kan pålægge en  kommunalbestyrelse at udarbejde en handling   s- plan med henblik på at genoprette kvaliteten i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en eller flere af ko m- munens skoler. Handlingsplanen indsendes til ministeren. Som det fremgår af bemærk   ningerne til § 1, nr. 7, foreslås der bl.a. indsat et  nyt § 40 a, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen, hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurd e- ring ikke er tilfredsstillende, udarbejder en handlingsplan med henblik på at genoprette det faglige niveau på den  pågældende  skole.  Hvis  det  faglige  niveau  på  en  skole  ikke  er  tilfredsstillende,  må  det  betra gtes  som dårlig kval itet. Som norm for vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud    fra en helhedsvurde- ring, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være om elevernes pr æ  stationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på då  rlig kvalitet. Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kv  alitet, må der optages en dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt komme med forslag om mulige veje til forbedringer. I de formentlig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvend ige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrels e at  udarbejde  en  handlingsplan  til  at  genoprette  kvaliteten.  Undervisningsministeren  fastsætter  en  frist  for udarbejdelse af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt skolens leder og medarbejdere hurtigst m u- ligt kan komme i gang med at gennemføre de n ødvendige ændringer og nye initiativer. Ministeren følger o p på, om handlingsplanen er egnet til at genoprette kvaliteten, og om den rent fa ktisk bevirker de ønskede resultater. Rådet orienteres om pålæg og opføl gning herpå. Ud  over  adgangen  til  at  pålægge     en  kommunalbestyrelse  at  udarbejde  en  handlingsplan  har  undervis- ningsministeren  ingen  beføjelser  til  at  foretage  egentlige  sanktioner  ved  konstateret  dårlig  kvalitet  eller manglende overholdelse af uddannelsesregler m.v. Ministeren kan alene komme med henstillinger om ind- satser samt udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler. Det egentlige legalitetstilsyn -  herunder  efter  omstændighederne  spørgsmålet  om  en  kommunalbestyrelses  efte rlevelse  af  et  pålæg  efter den foreslåede bestemmels e - vil som i dag blive varetaget af det almindelige kommunaltilsyn ved statsamt- mændene, jf. kapitel VI i lov om kommunernes styre  lse.

Efter gældende lovs § 56, stk. 1 og 2, har undervisningsministeren beføjelse til at forlange enhver nødve n- dig oplysning til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner. Der vil ikke være noget til hinder for, at der som led i tilsynet aflægges besøg som led i indhentelsen af o p- lysninger. Der er ikke tale om tvangsindgreb i retssikkerhedslovens forstand. Besøg  kan således alene aflæ   g- ges efter aftale med vedkommende kommunalbestyrelse eller skoleleder. Ad § 57 e Der foreslås med §  57 e visse særbestemmelser om offentlighed i forbindelse med undervisningsminist  e- rens arbejde med evalueringer  af folkeskolen og ungdomsskolen i forhold til,  hvad  der følger af offentli g- hedsloven. Som udgangspunkt må der udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om offentli g- hed i forvaltningen. Uanset dette foreslås det i bestemmelsen, at sager om evaluering først e  r omfattet af of- fentlighedsloven, når sagsbehandlingen er afsluttet. I denne situation findes der at gælde særlige hensyn, idet bestemmelsen i stk. 1 først og fremmest er indsat med henblik på at beskytte den/de myndighed(er)/institution(er), der er underg ivet evaluering, og sikre den evaluerede rimelige vilkår. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at der i en tidlig fase gives aktindsigt i enkel t- forhold eller i dokumenter, der ikke foreligger i den sammenhæng, som er til stede på tidspunktet for afslu   t- ningen af evalueringen, hvad enten afslutningen sker ved offentliggørelse af en endelig rapport om evalu e- ringen, ved opgivelsen af at fortsætte evalueringen eller andet. Der er risiko for, at formålet med loven fo   r- spildes, idet det kan medføre, at en eventuel de bat om en evaluering kommer til at foregå på et ufærdigt og uprofessionelt grundlag, hvis fragmenter og brudstykker kommer frem før t iden. Imidlertid vil alle oplysninger i materialet, herunder spørgeskemaer m.v., være undergivet bestemmelserne om  aktindsigt i lov om offentlighed  i  forvaltningen, når behandlingen af evaluering ssagen er afsluttet. Det understreges, at begrænsningen af offentlighed kun omfatter sager om evaluering, hvorimod a  ndre typer af sager vil være omfa  ttet af offentlighedsloven. Hvis eventuelle personhenførbare oplysninger er omfattet af persondatalovens bestemmelser om indsigt s- ret, indebærer det, at de pågældende vil have indsigt i oplysningerne. Med stk. 2 foreslås det, at når undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en    evaluering mod- tager  arbejdsdokumenter,  der  i  henhold  til  offentlighedsloven  og  forvaltningsloven  er  interne,  mister  disse ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter. Bestemmelsen har til formål at sikre, at behovet for at modtage interne arbejdsdokumenter kan opfyldes, uden at den afgivende myndighed eller institution mi- ster den beskyttelse af den interne arbejdsproces, som bl.a. offentlighedsloven indebæ  rer. Lignende bestemmelser som i stk. 1 og 2 findes i lov om Danmarks Evalueringsinstitut § 8, stk. 4 og 5, og i lov om et evalueringsinstitut for kommuner § 12, stk. 4 og 5. Der er dog ved affattelsen af stk. 1 taget hø jde for, at evalueringssagerne ikke nødvendigvis afsluttes med udarbejdelsen og offentli ggørelsen af en egentlig evalueringsrapport. Til § 2 Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt træder i kraft den 1. august 2006 med henblik på at kunne få virkning i skoleåret 2006/07. Det drejer sig om de dele af lovforslaget, der er omtalt i de almindelige b  e- mærkninger,    afsnit  2.1.,  2.3.,  2.4.  og  2.5.  Det  er  op til  lokal  beslutning,  hvornår  der  gives  underretning  af hjemmet om den løbende evaluering, og således også, hvornår i skoleåret der første gang gives underretning efter de nye regler om elevplaner. Kommunalbestyrelserne vil skulle udarbejde den første kvalitetsrapport i efteråret 2007 for skoleåret 2006/07. Der er forskellige undtagelser fra lovens almindelige ikrafttrædelsesbestemmelse. Bestemmelserne  om  etablering  af  Rådet  for  Evaluering  og  Kvalitetsudvikling  af  Folkeskolen  og   en  ny statslig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen træder i kraft den […], jf. stk. 2. Bestemmelsen om et samlet mindste undervisningstimetal for faget historie på 4. til 6. klassetrin træder i kraft den 1. august 2008, jf. stk. 3.

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering   med de ændringer, der følger af en vedtagelse af lovforslag nr. L 101 (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver  mv.) Lovforslaget § 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgø- relse nr. 393 af 26. maj 2005, som æn  d- ret ved § 73 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, ved § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005 og ved lov nr. 594 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: § 1.Folkeskolens opgave er i sama  r- bejde med forældrene at fremme el  e- vernes tilegnelse af kundskaber, fæ  r- digheder, arbejdsmetoder og udtryks- former, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. 1. § 1 affattes således : »§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundsk  a- ber og færdigheder, der 1) forbereder dem til videre uddannel- se og giver dem lyst til at lære m  e- re, 2) gør dem fortrolige med dansk ku l- tur og historie, 3) giver dem forståelse for andre la n- de og kulturer, 4) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og 5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virk e- lyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, så ledes at de opnår tillid til egne m u- ligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle ar- bejdsmetoder og skabe rammer for op- levelse, fordybelse og virkelyst, så el e- verne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og ba g- grund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbe- stemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og fol- kestyre. Skolens undervisning og hele Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, ret- tigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, lig e- værd og demokrati.«

dagligliv må derfor bygge på åndsfr   i- hed, ligeværd og demokrati. § 2. Folkeskolen er en kommunal op- gave. Kommunalbestyrelsen har ansva- ret for, at alle børn i kommu nen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40, mål og rammer for skolernes vir k- somhed inden for denne lov. --- 2. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40« til: »§§ 40 og 40 a«. § 10. --- Stk. 4. Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige personlige udvikling, jf. § 1, stk. 1. Stk. 5. Undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om be- skrivelsen af elevernes alsidige person- lige udvikling, undervisning i tværg  å- ende emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på timeplaner m.v. 3. I § 10, stk. 4 5, og § 40, stk. 3, 3. pkt., udgår »personlige «. § 40. --- Stk. 3. --- Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskri- velser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde   . § 13. --- 4. I § 13, stk. 2, indsættes som   3. og     4. pkt.: Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af ele- vens tilegnelse af kundskaber og fæ  r- digheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre plan- lægning og tilrettelæggelse af unde r- visningen, jf. § 18, samt for underret- ning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. --- »Til brug for den løbende evalu ering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den beslut- tede opfølgning på evalueringen. U  n- dervisningsministeren fastsætter næ r- mere regler om elevplanen.«

5. Efter § 13 indsættes: »§ 13 a. Undervisningsministeren of- fentliggør på ba  ggrund af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3, landsresultaterne. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og sko- lelederen får oplyst, hvordan den enke l- te skoles testresultater er set i forhold til det samlede landsresultat. Heri vil indgå en vurdering af skolens testresu l- tater set i forhold til elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om land s- resultaterne og om korrektioner i for- hold til elevernes sociale baggrund.« § 16. Undervisningsministeren fast- sætt  er: 1) Et mindste antal årlige undervi s- ningstimer for eleverne på  1. -    9. klassetrin opgjort a) samlet for flere klassetrin og b) inden for fagblokke, henholds- vis klassens tid. 2) Et samlet mindste antal undervis- ningstimer for hvert af fagene dansk og matematik på  1.-3. klas- setrin. 3) Et samlet mindste antal undervis- ningstimer for hvert klassetrin, her- under bø rnehaveklassen og 10. klasse. 4) Vejledende antal årlige un dervis- ningstimer for hvert fag. --- 6. I § 16, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »klassetrin«: »samt for historie på 4. -6. klassetrin«. 7. Efter § 40 indsættes: »§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kom- munens skolevæsen, det faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrel- sen har foretaget for at vurdere det fag- lige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste årlige kval   i- tetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes

på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opføl g- ning herpå. Forinden drøftelsen i ko  m- munalbestyrelsen indhentes der en u d- talelse fra skolebestyrelsen herom. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresult ater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at genoprette kvaliteten på den pågælde n- de skole. Handlingsplanen skal vedta- ges på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbest y- relsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal o f- fentliggøre kvalitetsrapporter og han d- lingsplaner samt skolebestyrelsers udta- lelser herom på internettet, jf. dog § 55 b. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kvalitet s- rapporter, herunder om indhold, u d- formning og tidsfrister.« § 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og ra m- mer, som kommunalbestyrelsen fast- sætter, jf. § 40, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. 8. I § 44, stk. 1, indsættes efter »jf. § 40,«: »og en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3,«. 9. Kapitel 11 affattes således: Kapitel 11 Grundskoleråd »Kapitel 11 Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen § 57. Undervisningsministeren ned- sætter et grundskoleråd. Rådet er rådg i- vende for ministeren i alle spørgsmål om folkeskolen og ungdomsskolen og kan herunder indstille til ministeren om iværksættelse af udviklingsarbejder og forskningsprojekter vedrørende folk e- skolen og ungdomsskolen. Stk. 2. Rådet består af en formand og § 57. Rådet for Evaluering og Kval i- tetsudvikling af Folkeskolen har til op- gave at følge og vurdere det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet skal end videre vurdere skolens evne til at bidrage til at nedbryde ele- vers negative sociale arv og evne til at