TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning |
Samråd (udmøntning af Styringsanalysen) |
Titel |
Samrådsspørgsmål S |
MÃ¥lgruppe |
UDU |
Arrangør |
UDU |
Taletid |
(skal udfyldes) |
Tid og sted |
Disposition
1. Samrådsspørgsmål S
" Hvordan og hvornår agter ministeren at udmønte Styringsanalysen i lovgivning, bekendtgørelser m.v. I den forbindelse ønskes specielt redegjort for, hvordan kvalitet bliver indbygget som et parameter i styringssystemet.
·
Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvordan
Styringsanalysen vil blive udmøntet. Spørgsmålet vedrører den endelige
udmøntning af kommunalreformen på uddannelsesområdet.
Udvalget spørger også særskilt til, hvordan kvalitet skal indgå som et
parameter i styringssystemet.
· Udvalget har foreløbigt fået mit skriftlige svar på spørgsmålet.
· Som jeg også redegør for i mit skriftlige svar, har jeg taget initiativ til politiske drøftelser med partierne bag den lovgivning, som Folketinget gennemførte i foråret 2005 (lov nr. 590 og 591 af 24. juni 2005). Det vil sige Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Opfølgningen på forslagene og anbefalingerne vil derfor bero på resultaterne af disse politiske drøftelser.
· Drøftelserne vil ske på grundlag af de politiske aftaler af 1. juni 2005, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vedrørende lovforslag L 106 og L 107 (der blev vedtaget som lov nr. 590 og 591).
·
Overordnet betragtet vil opfølgningen på
Styringsanalysens forslag skulle ske på tre forskellige måder:
1) Ved lovgivning i indeværende folketingsår og ved efterfølgende bekendtgørelser,
2) ved fastlæggelse af en tilskudsmodel, der udmøntes på finanslovene og
3) ved udviklingsarbejde.
·
Hvad angår det første punkt om lovgivning i indeværende folketingsår, er det planen, at der i
folketingsåret 2005/06 fremsættes to lovforslag, der med udgangspunkt i
styringsanalysen fastlægger de endelige rammer for taxameterfinansieringen og
for selvejet vedrørende de amtskommunale institutioner, der pr. 1. januar 2007
overgår til at være selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.
· Hvad angår det andet punkt om fastlæggelse af en tilskudsmodel, der udmøntes på finanslovene, er der i de politiske aftaler af 1. juni 2005, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vedrørende lovforslag L 106 og L 107, aftalt en række hensyn, der skal tages ved fastlæggelsen af tilskudsmodellen. Det indgår i aftalen, at der fortsat skal være mulighed for, at små lokale institutioner eller lokale afdelinger af institutioner, som ligger uden for de store byer, har en økonomi, der sikrer et passende bredt fagligt udbud i overensstemmelse med intentionerne i de relevante uddannelseslove.
· Disse hensyn skal afspejles i de overordnede rammer for tilskudssystemet for institutionerne og spørgsmålet om den konkrete indretning af tilskudssystemet.
·
Der pågår for øjeblikket et udredningsarbejde vedrørende
forholdene på de enkelte institutionstyper i samarbejde med alle de berørte
institutioner. Resultaterne af dette udredningsarbejde vil ikke indgå i
behandlingen af de to lovforslag, men når resultaterne foreligger, vil jeg som
aftalt drøfte tilskudsmodellerne med partierne bag den lovgivning, som
Folketinget gennemførte i forÃ¥ret â€med henblik pÃ¥ at undersøge mulighederne for
at opnÃ¥ enighedâ€. [NB ! M har forpligtet sig til at drøfte modellerne. Der
er ikke tale om et forlig]
· De konkrete tilskudssatser vil også fremover blive fastsat i forbindelse med forhandlingerne om de årlige finanslove.
·
Hvad angår det tredje punkt om udviklingsarbejde, vil Undervisningsministeriet tage initiativ til
at iværksætte arbejdet i samarbejde med uddannelsessektoren.
·
Udvalget ønsker specielt redegjort for, hvordan
kvalitet bliver indbygget som et parameter i styringssystemet.
Hertil kan jeg svare, at også spørgsmålet om kvalitet vil indgå i mine kommende
politiske drøftelser. Det er min vurdering, at forslagene i styringsanalysen
giver et godt grundlag for den videre udvikling af sikring af kvalitet og
resultater.