Svar på spørgsmål S (Alm. del):

 

I brev af 18. januar 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål med henblik på drøftelse på kommende samråd. Udvalget beder om et skriftligt svar forud for samrådet.

 

Spørgsmål S:

"Hvordan og hvornår agter ministeren at udmønte Styringsanalysen i lovgivning, bekendtgørelser m.v. I den forbindelse ønskes specielt redegjort for, hvordan kvalitet bliver indbygget som et parameter i styringssystemet."

 

Svar:

Forslagene og anbefalingerne i styringsanalysen vil i første omgang indgå i grundlaget for de politiske drøftelser af den endelige udmøntning af kommunalreformaftalen på uddannelsesområdet, som jeg allerede har taget initiativ til med partierne bag den lovgivning, som Folketinget gennmførte i foråret 2005 (lov nr. 590 og 591 af 24. juni 2005). Det vil sige Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Opfølgningen på forslagene og anbefalingerne vil derfor bero på resultaterne af disse politiske drøftelser.

 

Overordnet vil opfølgningen på forslagene og anbefalingerne i styringsanalysen skulle ske på forskellige måder:

·        Ved lovgivning i indeværende folketingsÃ¥r og ved efterfølgende bekendtgørelser

·        Ved fastlæggelse af en tilskudsmodel, der udmøntes pÃ¥ finanslovene og

·        Ved udviklingsarbejde.

 

Opfølgning ved lovgivning i indeværende folketingsår og ved efterfølgende bekendtgørelser

For så vidt angår opfølgning i form af lovgivning var det forudsat i kommunalreformaftalen, at indretningen af den endelige selveje- og bestyrelsesmodel og tilskudshjemler skulle afvente den styringsanalyse, som der nu foreligger et resultat af.

 

Derfor fik de love, som Folketinget vedtog i foråret 2005 (lov nr. 590 og 591 af 24. juni 2005) en foreløbig og rammepræget karakter for så vidt angår de tidligere amtskommunale institutioner.

 

Det er derfor nødvendigt med opfølgende lovgivning i indeværende folketingsår på disse institutionsområder, således at der i lovgivningen kan fastsættes bestemmelser for disse institutioner om især følgende spørgsmål:

 

·        Karakteren og reguleringen af institutionernes selveje, herunder særligt forholdet til den offentlige forvaltning

·        Institutionernes bestyrelsers størrelse og sammensætning

·        De overordnede rammer for tilskudssystemet for institutionerne.

 

Hvad angår de øvrige af forslagene og anbefalingerne i styringsanalysen, skal det overvejes, hvilke der bør indarbejdes i lovgivningen, og hvilke der bedre kan fremmes via dialog og frivillighed end via lovbestemmelser.

 

Det er planen, at der i folketingsåret 2005/06 fremsættes to lovforslag, der med udgangspunkt i styringsanalysen fastlægger de endelige rammer for selvejet og taxameterfinansieringen af de amtskommunale institutioner, der pr. 1. januar 2007 overgår til at være selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.

 

Det drejer sig om følgende lovforslag:

·        Forslag til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (viderefører tillige bestemmelserne i lov nr. 590 af 24. juni 2005).

·        Forslag til lov om ændring af lov om Centre for VideregÃ¥ende Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregÃ¥ende uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og hÃ¥ndarbejdsskoler (frie kostskoler).

 

Herudover forventer jeg at fremsætte forslag til en særskilt lov om private gymnasier. Udgangspunktet vil være, at der for disse institutioner ikke skal gennemføres lovændringer, da de ikke er berørt af kommunalreformen.

 

Der vil herefter i 2006 og 2007 skulle ske en opfølgning i bekendtgørelser på de områder, hvor der er givet undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler, der udmønter de pågældende bestemmelser.

 

Med hensyn til sammenhængen mellem spørgsmålet om de overordnede rammer for tilskudssystemet for institutionerne og spørgsmålet om den konkrete indretning af tilskudssystemet, herunder om fastsættelsen af de enkelte tilskuds størrelse, kan jeg henvise til aftalerne af 1. juni 2005 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vedrørende L 106 (Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser

og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC) )) og L 107(Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love) Aftalerne er optrykt som bilag til Uddannelsesudvalgets betænkninger over de to lovforslag.

 

Af de to aftaler fremgår følgende om finansieringsspørgsmålet:

 

”Etableringen af et tilskudssystem for de nye selvejende institutioner efter L 106 og L 107 skal baseres på taxameterprincipperne. Den konkrete model udformes således, at der gennem kombination af institutionstilskud (grundtilskud uafhængigt af elevtal) og elevtalsafhængige tilskud fortsat er mulighed for, at små lokale institutioner eller lokale afdelinger af institutioner, som ligger uden for de store byer, har en økonomi, der sikrer et passende bredt fagligt udbud i overensstemmelse med intentionerne i de relevante uddannelseslove.

 

De konkrete modeller for taxameterfinansiering på de forskellige uddannelsesområder vil blive udformet efter den igangværende styringsanalyse og konkrete analyser af områdernes økonomi.

 

Undervisningsministeren vil drøfte udformningen heraf med partierne, når resultaterne af disse analyser foreligger, med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed.

 

Fastsættelse af tilskudssatserne vil som hidtil ske på de årlige finanslove.”

 

Med hensyn til spørgsmålet om den konkrete indretning af taxameter-tilskudssystemet kombineret med grundtilskud forudsætter den politiske stillingtagen hertil som nævnt oven for et forudgående udredningsarbejde.

 

Dette arbejde pågår i øjeblikket i samarbejde med alle de berørte institutionsområder, jf. det nedenfor anførte herom.  

 

For de nye selvejende institutionsområder gennemfører Undervisnings­ministeriet særskilte konkrete analyser inden for de enkelte uddannelses­områders økonomi. Analyserne skal danne grundlag for politisk fast­læggelse af vilkårene for uddannelses­områdernes overgang til taxameterfinansiering.

 

Der er på alle institutions- og uddannelsesområder nedsat følgegrupper med repræsentanter for lederforeninger, amterne og eventuelle andre relevante interessenter, hvor disse sammen med Undervisningsministeriet drøfter datagrundlag, særlige problemstillinger og forslag til aktivitetsopgørelsesmodeller, grundtilskudsmodeller, taxameterfordelinger og taxameterstrukturer samt analyser af de økonomiske konsekvenser af omlægningerne på de enkelte institutioner med tilhørende forslag til overgangsordninger.

 

Tilskudsmodellen vil efterfølgende, når resultaterne af udredningsarbejdet foreligger, blive drøftet politisk i 2006 og 2007.

 

Opfølgning på finanslovene

De konkrete tilskudssatser fastsættes på de årlige finanslove.

 

For så vidt angår almene gymnasier, hf-kurser og VUC, der først skal overgå til taxameterfinansiering i 2008, vil regeringens forslag til finanslov for 2007 indeholde forslag om rammetilskud for 2007.

 

Opfølgning ved udviklingsarbejde

En lang række af forslagene og anbefalingerne i styringsanalysen, herunder forslagene om ressourceregnskaber, brugerdeklarationer, kvalitetssystemer og auditering og øget brug af akkreditering, forudsætter forudgående udviklingsarbejde. Nogle af disse udviklingsopgaver er omfattende.

 

Det gælder især indførelse af ressourceregnskaber, der indebærer en grundlæggende omlægning og forenkling af informationsgrundlaget, der også vil have en række afledte konsekvenser bl.a. i form af ændringer i regnskabsvæsenets tilrettelæggelse og samtidig have konsekvenser for den systemmæssige understøtning af økonomistyringen i regnskabssystemer mv. Udviklingsarbejdet vil danne grundlag for politisk stillingtagen, efterhånden som resultaterne af udviklingsarbejdet foreligger.

 

Særligt om kvalitet som parameter i styringssystemet

Med hensyn til udvalgets ønske om specielt at få redegjort for, hvordan kvalitet bliver indbygget som et parameter i styringssystemet, kan jeg nævne, at også dette spørgsmål i overensstemmelse med regeringens ovennævnte aftaler af 1. juni 2005 med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre i første omgang vil indgå i mine kommende politiske drøftelser med disse partier.

 

Jeg skal dog allerede her pege på, at en lang række af forslagene og anbefalingerne i styringsanalysens netop sigter på at sikre kvalitet og resultater bedre. Det drejer sig bl.a. om forslagene om at styrke bestyrelsesarbejdet, fx gennem en kodeks for godt bestyrelsesarbejde, der bl.a. skal sikre, at bestyrelserne har fokus på institutionens uddannelseskvalitet, forslaget om, at bestyrelserne skal udarbejde kompetenceprofiler som grundlag for sammensætningen af bestyrelsen for at sikre, at alle relevante kompetencer er repræsenteret. Jeg kan også nævne forslagene om øget anvendelse af kvalitetssystemer, auditering, akkreditering, styrket tilsyn på grundlag af kvalitetsindikatorer og indførelse af brugerdeklarationer og ikke mindst ressourceregnskaber, der vil komme til at udgøre en kerne af informationer om ressourceanvendelse og kvalitet, og som kan medvirke til, at styringen fremover kan basere sig på et godt grundlag af viden om forhold af relevans for kvalitet.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder