Uddannelsesudvalget 2005-06, Uddannelsesudvalget 2005-06
KOM (2005) 0625 Bilag 2, UDU Alm.del Bilag 156
Offentligt
238122_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
10. januar 2006
/hem
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbej-
delse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring
KOM(2005) 625 endelig.
Resumé
Kommissionen har med henvisning til Lissabon-strategien fremsat forlag
til Parlaments- og Rådsforordning om udarbejdelse og udvikling af stati-
stikker om uddannelse og livslang læring. Forslaget er opbygget i tre de-
le, som for det første omhandler statistik om uddannelses- og erhvervsud-
dannelsessystemer, som Danmark allerede leverer statistik om til EU, for
det andet statistik om voksnes deltagelse i livslang læring, og for det tred-
je andre statistikker end de ovennævnte om uddannelse og livslang læ-
ring, som kan understøtte særlige politikker på fællesskabsplan.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 6.12.2005 ovennævnte forslag til forordning.
Forslaget var tilgængeligt på dansk den 12.12.2005.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 stk.1 om udarbejdelse af
fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter
proceduren om fælles beslutningstagen (co-decision) i henhold til traktatens
artikel 251 (kvalificeret flertal).
Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (Statistik).
Forordningens formål er at fastlægge fælles retningslinier for systematisk
udarbejdelse af EF-statistikker om uddannelse og livslang læring. Det til-
stræbes herigennem at skabe fælles statistiske standarder, der gør det muligt
at producere harmoniserede data.
Siden Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000, hvor livslang
læring blev fremhævet som et grundlæggende element i den europæiske
model for fortsat udvikling, har både Rådet og Kommissionen ved flere til-
fælde peget på behovet for at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden
af uddannelsesstatistikker, herunder især livslang læring, senest i den fælles
midtvejsrapport fra februar 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
238122_0002.png
2/3
Forslaget omfatter udarbejdelse af statistikker inden for følgende tre områ-
der:
Område 1: Statistikker om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.
Formålet med dette område er at fremskaffe sammenlignelige data om ud-
dannelsessystemer, deltagelse i og gennemførelse af uddannelsesprogram-
mer, samt omkostninger ved og typer af ressourcer, som anvendes til ud-
dannelse og erhvervsuddannelse.
Der er for Danmarks vedkommende tale om videreførsel af eksisterende
praksis på dette område, baseret på frivillig indberetning af statistik ud fra
internationalt gældende standarder.
Område 2: Voksnes deltagelse i livslang læring.
Formålet er hvert femte år fra 2011 at frembringe statistik om de 25-64 åri-
ges deltagels i livslang læring, hvor dette defineres som ”læringsaktivitet
gennem livsforløbet med det formål at styrke viden, dygtighed og kompe-
tence ud fra et personligt, samfundsmæssigt, socialt og/eller beskæftigel-
sesmæssigt perspektiv.” Der skal ifølge forslaget indsamles sociale og de-
mografiske oplysninger, samt oplysninger om selvoplyste færdigheder og
deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter.
Område 3: Andre statistikker over uddannelse og livslang læring
Formålet med dette modul er at fremskaffe yderligere sammenlignelige
data om uddannelse og livslang læring for at understøtte politikker på fæl-
lesskabsplan, der ikke falder ind under de to første områder, herunder bl.a.
statistikker om uddannelse og økonomi, uddannelse og arbejdsmarked, samt
uddannelse og social integration. Forslaget lægger op til, at data primært
fremskaffes via eksisterende datakilder.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Der foreligger endnu ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører under henvisning til, at fastlæggelsen af fælles stati-
stiske standarder, som giver mulighed for produktion af harmoniserede data
inden for EU, kun kan gennemføres effektivt på fællesskabsniveau.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, da sammenlignelig statistik bedst sikres ved fællesskabs-
lovgivning.
4.
Gældende dansk ret
Der er ingen dansk lovgivning på området.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/3
5.
Høring
Forslaget er sendt til høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne og
vækst med frist til 13. januar 2006.
6.
Andre landes holdninger
Det forventes, at et flertal af medlemslandene vil være positivt indstillet
over for forslaget, omend der fra flere lande vil være betænkelighed ved
omfanget og præciseringen af område 2 og 3.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark er positiv over for den del af forslaget, som vedrører ”Statistikker
over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer” (område1), men er be-
tænkelig ved omfanget og den utilstrækkelige præcisering i både forslaget
om ”Voksnes deltagelse i livslang læring” (område 2), og forslaget om
”Andre statistikker over uddannelse og livslang læring” (område 3).
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil påføre Danmark ekstra omkostninger til henholdsvis forbere-
delse og gennemførelse fra 2011 af undersøgelserne om ”Voksnes deltagel-
se i livslang læring” (område 2) og ”Andre statistikker over uddannelse og
livslang læring”(område 3).
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget lægger ikke umiddelbart op til en forøget svarbyrde for danske
virksomheder eller institutioner. Danske borgere vil imidlertid få en øget
svarbyrde som følge af område 2 i forslaget. De samfundsøkonomiske
konsekvenser begrænser sig til de ekstra omkostninger, der vil være i op-
fyldelsen af forpligtigelserne under område 2 og 3 i forslaget.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.