Undervisningsministeriet Institutionsstyrelsen Udkast 7. oktober 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forenkling af bestemmelser om tilskud) § 1 I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005, som ændret ved lov nr. 592 af 24. juni 2005 foretages følgende ændringer: 1. I § 9, stk. 2, indsættes som nyt 4. pkt.: »Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de tilsynsførende.« 2. § 10, stk. 2, 2. pkt., formuleres således: »Antal årselever ved beregning af grundtilskud, fællesudgiftstaxameter og undervisningstaxameter, jf. § 11, stk. 4, og antal årselever, jf. § 13, ved kostafdelinger beregnes på samme måde.« 3. I § 11, stk. 1, indsættes efter nr. 2: »3 ) Et særligt tilskud til tyske mindretalsskoler.« 4. § 11, stk. 4 og 5, affattes således: »Stk. 4. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, opdeles i grundtilskud, tilskud i form af fællesudgiftstaxameter og tilskud i form af undervisningstaxameter. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen, der afsættes til hver af de tre tilskudsformer.   Stk. 5. Grundtilskud fordeles til hver skole med samme beløb, dog fastlægges et maksimalt beløb pr. årselev. Fællesudgiftstaxameter fordeles med en takst pr. årselev for op til et på de årlige finanslove fastsat antal årselever (takst 1) og en anden lavere takst pr. årselev for øvrige årselever (takst 2). Under- visningstaxameter fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. september året før finansåret (takst 1) og en anden takst pr. årselev for elever, der var over 13 år den 5. september året før finansåret (takst 2). Beløbene og taksterne i 1.-3. pkt. fastlægges på grundlag af skolens geografiske beliggenhed (regionaliseringsfaktoren). Beløbene og taksterne i 1.-3. pkt. samt regionaliseringsfaktoren fastsættes på de årlige finanslove.« 5. § 11, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.   Stk. 2. Inden opdelingen af driftstilskudsbevillingen, jf. § 11, stk. 4, fradrages i årene 2007-2009 beløb, der tildeles skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i henhold til § 11 er reduceret væsentligt i forhold til tildelingen efter de regler, der gælder i 2006.  

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for lovforslaget Lovforslaget er et led i gennemførelsen af Regeringens mål om regelforenkling og modernisering af den offent- lige  sektor  med  henblik  på  yderligere  udbredelse  af  mål-  og  rammestyring,  handlingsplan  for  regelforenkling, september 2002. Lovforslaget fortsætter de regelforenklinger, som blev vedtaget ved lov nr. 275 af 8. maj 2002 og lov nr. 287 af 23. april 2003 og indeholder yderligere forenkling af de administrative regler, der styrer skolerne og deres økonomi. Formålet med lovforslaget er at opnå større gennemsigtighed og synlighed i finansieringen af de frie grundsko- ler af hensyn til skolernes brugere og den offentlighed, der søger information om de frie grundskolers økonomi- ske forhold. Lovforslaget indeholder en ændring af principperne for fordelingen af driftstilskud til de enkelte frie grundsko- ler. Forslaget er baseret på en afvejning af to økonomiske hensyn. For det første ønsket om at etablere en takst- struktur, der giver skolerne et økonomisk incitament til at udvide antallet af elever. For det andet lægges der vægt på at minimere den økonomiske usikkerhed, som en forenkling kan medføre for skolerne og sektoren som hel- hed. Lovforslaget vil skabe øget harmonisering af tilskudssystemerne på de forskellige uddannelsesområder under Undervisningsministeriet. Lovforslaget er resultatet af et udvalgsarbejde mellem Undervisningsministeriet og de frie grundskolers skole- foreninger. Skoleforeningerne er enige i resultatet. 2. Gældende regler Frie grundskoler får driftstilskud ud fra antal årselever på skolerne. Efter den gældende lov fordeles driftstil- skudsbevillingen med fradrag af nærmere opregnede tilskud til skolerne ud fra antallet af årselever på den enkelte skole og ud fra et tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges på grundlag af skolens geografiske belig- genhed og skolens størrelse målt ved antal elever samt elevernes aldersfordeling opgjort pr. 5. september året før finansåret.    3. Lovforslagets indhold Efter lovforslaget erstattes den gældende omfordelingsmodel for driftstilskud med en model bestående af de kendte tilskudskomponenter: grundtilskud, undervisningstaxameter og fællesudgiftstaxameter.   4. Tidligere behandlinger af relevante bestemmelser Der henvises til Folketingstidende 2001-2002, 2. samling (L275), Folketingets Forhandlinger spalte 2733, 5006, 5183, Tillæg A spalte 2916, 2897, Tillæg B spalte 434, Tillæg C spalte 284. Folketingstidende 2002-2003 (L 147), Folketingets Forhandlinger spalte 4589, 7368, 7558, Tillæg A spalte 3748, 3708, Tillæg B spalte 788, Tillæg C spalte 325. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget indeholder administrative lettelser for staten. Forslaget vil føre til en forenkling af tilskudsadmini- strationen i Undervisningsministeriet samtidig med, at tilskudsbetingelserne vil blive mere enkle og gennemsigti-

ge  for  skoler  og  borgere.  Forslaget  indeholder  ingen  økonomiske  konsekvenser  for  stat,  kommuner  og  amts- kommuner. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget indeholder ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget indeholder administrative lettelser for borgerne. De nuværende tilskudsregler er uigennemsigtige for skolerne, da den enkelte skoles tilskud i høj grad afhænger af de øvrige skolers forhold. Forslaget vil skabe større gennemsigtighed og synlighed i finansieringen af den enkelte skole, som derved får lettere ved at disponere økonomisk.   Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekven- ser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekven- ser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Administrative konsekven- ser for stat, kommuner og amtskommuner Forenkling af tilskudsad- ministrationen Ingen Økonomiske og admini- strative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekven- ser for borgerne Bedre mulighed for øko- nomisk disponering for den enkelte frie grundskole Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Høring Et lovudkast har inden fremsættelsen været sendt til høring hos: Frie Grundskolers Fællesråd, Dansk Friskole- forening, Rigsrevisionen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Lovforslaget er en teknisk rettelse, idet bestemmelsen ved en fejl udgik i forbindelse med den seneste lovænd- ring.   Til nr. 2 Lovforslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 4. Fællesudgiftstaxametret og undervisningstaxametret udløses på baggrund af antal årselever, der som hidtil opgøres som 7/12 af elevtallet opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af elevtallet opgjort pr. 5. september i finansåret. Til nr. 3 Efter lovforslaget vil der, inden driftstilskudsbevillingen fordeles til de enkelte skoler, blive afsat et særligt til- skud til de tyske mindretalsskoler. Det er for at sikre, at skolerne ikke lider økonomiske tab ved omlægningen af fordelingen af driftstilskud, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 4. Der er tale om en permanent ordning. Til nr. 4 Efter lovforslaget indføres en tilskudsmodel, hvor driftstilskuddet fratrukket puljer til specialundervisning m.v., vikarudgifter m.v. og tilskud til tyske mindretalsskoler opdeles i tre tilskudselementer: et grundtilskud, et under- visningstaxameter og et fællesudgiftstaxameter. Grundtilskud Principielt er grundtilskud ikke aktivitetsafhængigt, men i lovforslaget fastsættes et maksimalt beløb pr. årselev.. Grundtilskud dækker de basale driftsomkostninger, der er forbundet med at drive en skole. De mindste skoler vil ikke kunne få det fulde grundtilskud.   Fællesudgiftstaxameter Fællesudgiftstaxametret skal dække de fællesudgifter, som er typisk for al skoledrift, og som kan afhænge af skolens størrelse. Det gælder eksempelvis elevadministration og bygningsdrift. Der indføres to fællesudgiftstakster. Takst 1 ydes for antallet af årselever, der ikke overstiger et årselevtal, der fastsættes på finansloven. Takst 2 ydes for de årselever, der ligger derudover. Undervisningstaxameter Der indføres et aktivitetsstyret undervisningstaxameter med to takster. Forholdet mellem de to takster fastsæt- tes  med  udgangspunkt  i  en  elevvægtsfaktor,  der  fastsættes  på  de  årlige  finanslove.  Elevvægtsfaktoren  angiver forskellen mellem undervisningstilskuddet pr. årselev for elever under 13 år henholdsvis elever over 13 år. Fordelingsmæssige konsekvenser ved lovforslaget Den årlige takstfastsættelse sker ud fra den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen tre år før finansåret. Ved  skønnet  over  de  økonomiske  fordelingsmæssige  konsekvenser  er  eksisterende  tilskudsoplysninger  lagt  til grund.

Tabel 1 angiver de takster, der er forudsat ved skønnet. Det bemærkes, at taksterne er illustrative. Det er såle- des alene taksternes relative størrelse, der er interessant i forhold til den årlige takstfastsættelse. Tabel 1   Grundtilskud Bevilling pr. skole 400.000 Grundtilskudsloft pr. årse- lev 10.000 Fællesudgiftstaxameter Takst 1   5.000 Takst 2   2.000 Undervisningstaxameter Takst 1 27.240 Takst 2 35.950 Tabel 2 opsummerer den samlede forventede fordelingsmæssige konsekvens af lovforslaget. Tabel 2 Skolestør- relse Antal skoler Differen- ce til nuværen- de tilskud   (mio. kr.) Differen- ce til nuværen- de tilskud (i pro- cent) Gennem- snitlig difference til nuvæ- rende tilskud pr. skole (kr.) Gennem- snitlig difference pr. årselev (kr.) Gennem- snitligt tilskud pr. årselev (kr.) 0-50 48 -2,7 -3.3 -56.600 -1.500 43.300 51-80 64 -5,2 -3,0 -81.100 -1.270 40.800 81-110 53 -3,2 -1.6 -59.800 -640 38.300 111-150 75 -2,1 -0,6 -27.400 -210 37.700 151-200 88 2.1 0,4 23.500 140 37.500 201-300 60 6,2 1,2 103.400 440 37.000 301-400 30 2,8 0,7 93.500 260 35.500 401-600 32 1,9 0,4 59.800 130 35.100 Over 600 14 0,1   0 10.400 20 34.800 Tabellen viser, at der vil ske en reduktion af den nuværende omfordeling fra store til små skoler. Ud fra en net- tobetragtning forventes forslaget at indebære en omfordeling på 13,2 mio. kr. Skoler med en skolestørrelse på mere end 150 årselever vil således opnå en økonomisk gevinst ved forenklingen, mens skoler med 150 årselever eller derunder vil lide et økonomisk tab. Det skal bemærkes, at de små skolers samlede driftstilskud pr. årselev fortsat vil være betydeligt større end de store skolers. En sammenligning af de mindste og største skoler viser, at det gennemsnitlige driftstilskud pr. årse- lev efter forenklingen forventes at være 24 procent højere på de mindste skoler end på de største skoler. Til nr. 5 Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 4.

Til § 2 Til stk. 1 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007. Til stk. 2 Ved  omlægningen  af  fordelingen  af  driftstilskud  vil  der  blive  etableret  overgangsordninger  i  2007-2009  for grundskoleafdelingerne ved de private gymnasier og studenterkurser og for skoler, der ved forenklingen mister mere end fem procent af skolens driftstilskud for at sikre deres mulighed for at tilpasse sig de nye økonomiske vilkår.

Bilag 1 Gældende formulering Lovforslaget § 9. … 1. I § 9, stk. 2, indsættes som nyt 4. pkt.: Stk. 2. Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede under- visningstilbud ud fra en helhedsvurde- ring står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsyns- førende skal endvidere påse, at skolen opfylder kravet i § 1, stk. 2, 4. pkt., og at undervisningssproget er dansk. Foræl- drekredsen kan i stedet anmode kom- munalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver. Skolen skal orientere Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn. Opfylder den eller de tilsynsførende ikke på tilfredsstillende måde kravene til tilsy- net i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan undervis- ningsministeren pålægge forældrekredsen inden for en nærmere angivet frist at vælge en eller flere nye tilsynsførende. »Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de tilsynsførende.« § 10. … 2. § 10, stk. 2, 2. pkt., formuleres således: Stk. 2. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort pr. 5. sep- tember året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafde- linger beregnes på samme måde, jf. § 13. »Antal årselever ved beregning af grundtilskud, fællesudgiftstaxameter og undervisningstaxameter, jf. § 11, stk. 4, og antal årselever, jf. § 13, ved kostafde- linger beregnes på samme måde.« § 11. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på finansloven:   1) Et særligt tilskud   a) til specialundervisning,   b) til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og   3. I § 11, stk. 1, indsættes efter nr. 2: »3 ) Et særligt tilskud til tyske mindre- talsskoler.«

c) til dækning af ekstraudgifter til læ- rertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, i det omfang udgifterne ikke oversti- ger det kommunale takstbeløb, der er fastsat i henhold til § 49, stk. 2, i lov om folkeskolen.   2) Et særligt tilskud til vikarudgifter, sy- geundervisning, lærernes kursusdel- tagelse, herunder efteruddannelse, og særlige lærerlønudgifter.   4. § 11, stk. 4 og 5, affattes således: Stk. 4. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fast- lægges på grundlag af skolens geografiske beliggenhed og skolens størrelse målt ved antal elever samt elevernes alders- fordeling opgjort pr. 5. september året før finansåret.   Stk. 5. På de årlige finanslove fastsættes en regionaliseringsfaktor, en elevvægts- faktor og et fordelingsforhold for til- skuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse.   »Stk. 4. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, opdeles i opdeles i grundtilskud, tilskud i form af fællesudgiftstaxameter og tilskud i form af undervisningstaxa- meter. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillin- gen, der afsættes til hver af de tre til- skudsformer.   Stk. 5. Grundtilskud fordeles til hver skole med samme beløb, dog fastlægges et maksimalt beløb pr. årselev. Fællesud- giftstaxameter fordeles med en takst pr. årselev for op til et på de årlige finanslo- ve fastsat antal årselever (takst 1) og en anden lavere takst pr. årselev for øvrige årselever (takst 2). Undervisningstaxame- ter fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. sep- tember året før finansåret (takst 1) og en anden takst pr. årselev for elever, der var over 13 år den 5. september året før fi- nansåret (takst 2). Beløbene og taksterne i 1.-3. pkt. fastlægges på grundlag af sko- lens geografiske beliggenhed (regionalise- ringsfaktoren). Beløbene og taksterne i 1.-3. pkt. samt regionaliseringsfaktoren fastsættes på de årlige finanslove.« Stk. 6. Undervisningsministeren fastsæt- ter nærmere regler om fordelingen af tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 5. § 11, stk. 6, ophæves. Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 4 og ud fra det fordelingsforhold og de faktorer, der er fastsat på finansloven.